Midtsjællands Aktiveringscenter
Midtsjællands Aktiveringscenter hjælper dig som ledig med eventuelle psykiske, fysiske og/eller sociale barrierer med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Midtsjællands Aktiveringscenter er et tilbud til dig, der har været lang tid uden arbejde eller har psykiske, fysiske og/eller sociale barrierer. Barrierer der gør, at du har svært ved at få eller holde fast i et arbejde.
Det er din sagsbehandler i arbejdsmarkedscentret, der visiterer til Midtsjællands Aktiveringscenter.
I Aktiveringscenteret arbejder vi sammen med dig om at få løst eventuelle problemstillinger, der gør, at du ikke kan starte i arbejde med det samme. Vi tilbyder dig også hjælp, til at komme tilbage i arbejde.
Som en del af dit forløb, vil du derfor ofte få tilbud om at deltage i et opkvalificerende eller afklarende forløb i en virksomhed. Det kan f.eks. være virksomhedspraktik, hvor du kan træne eller udvikle dine kompetencer. Virksomhedspraktikken kan sagtens kombineres med parallelindsatser, f.eks. mestringsforløb eller misbrugstilbud.
I Midtsjællands Aktiveringscenter er der flere forskellige tiltag til dig som ledig. Du kan læse mere om dem herunder:
MB12 (Mellem Broerne 12)
På MB12 kan du vælge mellem forskellige værksteder: Have, natur og design, Køkken og gastronomi, Træværkstedet, Håndværk, produktion og design.
Læs mere om MB12
Støtte og vejledning til at komme i uddannelse eller job for 18-29 årige
Hos P10 kan du som borgere mellem 18-29 år få støtte og vejledning til at komme i uddannelse eller job.
Læs mere om P10
Nytteindsats
Nytteindsatsen for ledige giver dig mulighed for at bidrage til samfundet, bevare dine arbejdsmarkedsfærdigheder og styrke dit netværk gennem deltagelse i samfundsnyttige opgaver.
Læs mere om Nytteindsatsen
KOMPAS
KOMPAS er et individuelt tilpasset tilbud, der støtter dig i at finde beskæftigelse eller uddannelse, afklare arbejdsevner og identificere styrker gennem skræddersyet planlægning, vejledning og aktiviteter.
Læs mere om KOMPAS