Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.
Hjælpemidler til job
Her finder du information om hjælpemidler til job.
Det er muligt at søge om lang række hjælpemidler til job, hvis du har nedsat funktionsevne.
Du kan søge hjælpemidler, hvis du på grund af et handicap har vanskeligt ved at få eller bevare din beskæftigelse.
Du kan søge hjælpemidler,
Der er nødvendige for at du kan udføre dit arbejde
Som ligger ud over, hvad arbejdsgiveren er forpligtet til at stille til rådighed for medarbejderne
Som ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen
Hjælpemidler, der kan bevilges, kan fx være læse-stave program til ordblinde, bordmikrofon til hørehandicappede, individuelt tilpasset sikkerhedsfodtøj, arbejdsstol med særlige muligheder for indstillinger mv.
Hvis du ønsker at søge om hjælpemiddel eller få mere at vide om dine muligheder, skal du kontakte Jobcentret.
Artikel
Hjælpemidler til job, hvis du har handicap
Header
Du kan få bevilget hjælpemidler, hvis dit handicap giver barrierer i job eller jobcentertilbud
Content
Du kan få bevilget hjælpemidler,
som kan kompensere for dit handicap, hvis du har en funktionsnedsættelse, som
gør, at du møder barrierer i dit job eller ved deltagelse i tilbud fra jobcentret.
Muligheden
for hjælpemidler gælder, hvis du er:
ansat på almindelige arbejds- og lønvilkår
ansat i fleksjob eller i løntilskud
selvstændig
ledig, der deltager i forløb gennem jobcentret,
fx virksomhedspraktik.
Det er en betingelse, at
hjælpemidlet er afgørende for, at du kan varetage dit job.
Dit jobcenter tager stilling til, om du er
berettiget til et hjælpemiddel.
Content
De kompenserende hjælpemidler
kan både være arbejdsredskaber og mindre tilpasninger af arbejdspladsen, fx:
specielt pc-udstyr til blinde og svagtseende
audioudstyr til hørehæmmede
ordblinderedskaber
en speciel ergonomisk kontorstol
installation af en trappelift.
Content
Kontakt dit jobcenter, hvis du skal bruge
hjælpemidler på din arbejdsplads. Jobcentret vil tage stilling til, om du er
berettiget til et hjælpemiddel.
Hvis du ikke er enig i kommunens
afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Kommunen skal så
genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen
fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som
tager stilling til afgørelsen.
Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, hvis din sag er gået i
hårdknude, eller du føler dig uretfærdigt behandlet.
Du kan søge aktindsigt i dine
sager, fx:
hos
kommunen
hos lægen
på hospitalets forskellige afdelinger
Læs mere om at søge aktindsigt og om offentlighed i forvaltningen:
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata