Søgeresultater
Genoptræning uden kontakt til sygehus bevilges efter Servicelovens § 86 stk. 1 og 2. Du kan læse mere her.
Du kan læse mere om serviceniveauet i Ringsted Kommune i de politisk vedtagne kvalitetsstandarder.
For træning:
- Træning
- Kørsel til genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Serviceloven § 86
At bo på plejecenter indebærer, at man bor i et tæt plejemiljø sammen med andre borgere. Du har din egen bolig. Derudover er der fælles opholdsrum for alle borgerne. På plejecenteret er der personale hele døgnet.
Hjælpen kan bestå af:
Personlig pleje
Fx hjælp til bad, personlig hygiejne, af- og påklædning og toiletbesøg.
Ernæring
Fx hjælp til tilberedning af mad, servering og indtagelse af mad og drikke.
Praktisk hjælp
Fx hjælp til rengøring, tøjvask og indkøb.
Sygepleje
Fx hjælp til medicin og andre lægeordinerede behandlinger.
Træning og aktiviteter
Fx aktiv deltagelse i personlige og praktiske opgaver, kortspil, sang, motion på kondicykel eller gåture.
Klippekort
30 minutters valgfri hjælp om ugen. Den ekstra tid kan du fx bruge til hyggesnak, madlavning, højtlæsning, gåtur, tøjindkøb, frisør, besøg hos pårørende eller andet. Det er dig, der bestemmer, hvad du har lyst til eller behov for. Du kan vælge at ”spare” det ugentlige klip op. Du kan dog maksimalt få tre timers hjælp ad gangen.
Rehabilitering
Hjælpen tager udgangspunkt i princippet om rehabilitering. Det betyder, at hjælpen sker i samarbejde mellem dig og medarbejderen, hvor du i videst mulige omfang deltager aktivt i udførelsen.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at søge om hjælp på et plejecenter, skal du kontakte Team Visitation i Myndighedsenheden på tlf. 57 62 79 00 eller pr. mail myndighedsenheden@ringsted.dk.
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune pr. mail, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation kan du gøre det via digital post. I digital post skal du vælge modtageren ”Kontakt Ringsted Kommune/skriv til Myndighedsenheden”. For yderligere information kan du via Ringsted Kommunes hjemmeside læse om afsendelse af sikker post. https://ringsted.dk/sikker-e-post.
Du kan forvente at blive kontaktet af en medarbejder fra kommunen, senest 2 uger efter kommunen har modtaget din ansøgning.
Medarbejderen foretager en vurdering af din situation og afklarer dit behov for hjælp og støtte. Når du er bevilget hjælp, vil kommunen løbende tilpasse din hjælp i samarbejde med dig og plejepersonalet.
Særligt for klippekortet gælder, at dette tildeles automatisk i forbindelse med din indflytning på plejecenteret. Personalet på plejecenteret vil introducere dig for klippekortet.
Hvis du ikke bor på et plejecenter og ønsker at søge om at komme til at bo på et plejecenter, kan du kontakte Team Visitation i Myndighedsenheden på tlf. 57 62 79 00 eller pr. mail myndighedsenheden@ringsted.dk.
Når du søger om hjælp, er der brug for at du opgiver relevante oplysninger og medvirker til kommunens udredning af dine behov og dit funktionsniveau, herunder indhentning af lægeoplysninger. Det forventes, at du deltager aktivt i dit eget liv og udfører de opgaver, du er i stand til.
Når du får hjælp bliver dit hjem en arbejdsplads for de personer, der hjælper dig. Det er derfor vigtigt, at du følger de krav og anvisninger til dit hjem og hjemmets indretning. Formålet er at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø. Du kan læse om hjemmets indretning, når det er en arbejdsplads: Når dit hjem bliver en arbejdsplads for hjemmeplejen
Ligeledes forventes din familie og dit netværk at deltage aktivt i opgaveløsningen omkring de ønsker og behov, du har. Det kan fx være at hjælpe og støtte dig, når du skal til læge eller tandlæge, hjælpe dig med din post og økonomi, og hjælpe dig med indkøb af tøj og sko.
Du kan vælge en servicepakke, når du flytter ind i en plejebolig. Det gælder kost, tøjvask/husholdningsartikler, vinduespudsning og aktiviteter m.m.
Hvis du har behov for et nødkald, udleveres det af plejepersonalet.
Du kan læse om rehabilitering her: Rehabilitering i Ringsted Kommune