Stopforløb
Vil du have hjælp til at blive fri for nikotin? Eller nedsætte dit forbrug? Vil du gerne ud af din afhængighed af tobak, snus, e-cigaretter eller andre nikotin-produkter?
Om stopforløb
Hvis du ønsker at få hjælp til at blive fri for nikotin, nedsætte dit forbrug eller komme af med din afhængighed af tobak, snus, e-cigaretter eller andre nikotin-produkter - Så kan vi hjælpe dig, uden det koster dig noget.
Den bedste metode til at blive røgfri og nikotinfri er at få professionel rådgivning. Faktisk har du fem gange større sandsynlighed for at blive fri af din afhængighed på denne måde end, hvis du forsøger på egen hånd.
Vi tilbyder dig hjælp og rådgivning på et hold, eller individuelt via fremmøde, telefon eller online.
Stopforløbene varetages af stoprådgivere, som er uddannet hos Kræftens Bekæmpelse.
Sådan foregår et stopforløb
Et gruppeforløb er på 6 gange a` ca. 2 timers varighed. Vi mødes 6 gange.
Ring og hør hvornår næste hold er.
De individuelle forløb består af 5 gange, det kan være som fremmøde, eller på telefonen, eller onlinemøder.
Liva www.liva-app.dk/ringsted kan også benyttes som hjælp og støtte til nikotinfrihed.
Hent appen på din telefon og tilmeld dig Ringsted, så bliver du kontaktet af en sundhedskonsulent.
Hvad indeholder tilbuddet?
Tilbuddet indeholder en indledende samtale med en sundhedskonsulent, hvor I sammen finder ud af, hvad der er det rette tilbud for dig.
Måske har du erfaringer fra tidligere forsøg på at blive fri af nikotinprodukter, det er ikke usædvanligt.
Du er velkommen igen.
Vores målgruppe
Du kan tilmelde dig et forløb når du:
- Er over 18 år, bor i Ringsted kommune og ønsker hjælp til at blive fri af din nikotin afhængighed, tobak, snus, nikotinposer, e-cigaret og vabes .
Anden hjælp for unge under 18 år og deres forældre, eller andre voksne omkring den unge
Er du ung under 18 år, har du mulighed for gratis hjælp via Stoplinjen send sms til 1231 med teksten ”snus” eller ”tobak” og bliv ringet op.
Eller ring på tlf. 80 31 31 31 og få en aftale om hjælp.
Er du forældre til et barn / ung har du også mulighed for vejledning via Stopvejlederen i Ringsted Kommune på tlf. 57 62 80 32
Du kan som forældre til en ung / barn under 18 år få vejledning og støtte via Stoplinjen på tlf. 80 31 31 31
Sådan får du hjælp
Du tilmelder dig et stopforløb ved at henvende dig til Sundhedsteamet i Sundhed & Træning.
Yderligere information
Du har også mulighed for at få gratis hjælp til rygestop gennem følgende tilbud:
- Stoplinjen. Gratis vejledning af en specialuddannet rådgiver. Du kan ringe på telefon 80 31 31 31 eller sende en sms med ”rygestop” til 1231. Så vil du blive kontaktet af en af Stoplinjens rygestoprådgivere inden for 1-2 hverdage.
- Xhale. Rygestophjælp til unge der vil være røgfri. Xhale er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Xhale er en app, der hjælper unge til at blive røgfri. App’en er gratis og byder blandt andet på opmuntrende videoer fra kendte ambassadører, coachende videoer fra uddannende rygestoprådgivere, stopplan og motiverende beskeder. Derudover er der masser af øvelser og gode råd til at klare et rygestop.
- E-kvit. Hjælp til dig, der vil være røgfri. Programmet findes som app og på web. Målgruppen er voksne rygere. E-kvit hjælper i forløbet, hvis du vil stoppe helt med at ryge. E-kvit hjælper også, hvis du først vil undersøge dine rygevaner og måske skære ned på forbruget af cigaretter.
Du kan finde meget mere vide og få gode råd ved at besøge disse hjemmesider:
Publikationer
Kontakt: Sundhed & Træning - Sundhedsteamet
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata