Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Hjernerystelsesforløb

Hvis du har fået en hjernerystelse og har haft symptomer i mere end 4 uger, kan et forløb i Sundhed & Træning være en mulighed for dig.

En hjernerystelse er en påvirkning af hjernen, der kan opstå efter et slag mod hovedet eller en voldsom rystelse af hoved, nakke eller krop. De fleste kommer sig inden for de første 2-3 uger, men andre oplever, at symptomerne varer længere.

De hyppigste følger efter en hjernerystelse er:

  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Synsproblemer
  • Lys- og/eller lydfølsomhed
  • Træthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Emotionelle forandringer
  • Ændret søvn

Afhængig af hvilke symptomer der gør sig gældende, og hvis de ikke forsvinder inden for de første 4 uger, kaldes det længerevarende symptomer. Der kan så være behov for en vurdering ved andre fagpersoner end egen læge, og et forløb i Sundhed & Træning kan være en mulighed.


Forløb hos Sundhed & Træning

Forløbet i Sundhed & Træning varetages af ergoterapeuter og fysioterapeuter med kompetencer inden for hjernerystelse.

Fokus vil i høj grad være at finde balance mellem aktivitet og hvile – dvs. både være i stand til at lytte til kroppen og langsomt udfordre dig selv igen. Dette med henblik på at kunne håndtere følgerne efter hjernerystelen og derved kunne klare dig bedst mulig i hverdagslivet – herunder øge dine muligheder for at genoptage, fastholde eller påbegynde job eller uddannelse.

Det planlægges i fællesskab med terapeuterne hvad forløbet skal indeholde. Det kan f.eks. bestå af:

  • Strategi for at genoptage af aktiviteter
  • Information om symptomhåndtering, energiforvaltning og praktiske strategier
  • Vejledning om fysisk aktivitet & træning
  • Træning af svimmelheds- og balanceudfordringer
  • Vejledning i hvilebehov, pauser og strategier for at indarbejde det i hverdagen, fx i form af mindfulness og meditationsteknikker
  • Screening af samsynet

Nogle borgere vil blive henvist til synsudredning og evt. synstræning på CSU-Slagelse.

Forløbet vil som udgangspunkt kunne vare op til 6 måneder med løbende aftaler hver 1.-4. uge alt efter individuelle behov.

Et forløb varer ikke nødvendigvis til symptomfrihed, men skal fungere som et læringsredskab og er en måde at afdække ressourcer og begrænsninger samt støtte til at fortsætte på egen hånd.

Sådan søger du om et forløb

Hvis du ønsker at søge om et hjernerystelsesforløb, skal du rette henvendelse til kommunens hjerneskadekoordinator.

Hjerneskadekoordinatoren foretager ud fra en telefonsamtale en vurdering af din situation og dit behov for råd, vejledning og indsats i form af et hjernerystelsesforløb.

Yderligere information

Du kan downloade en brochure om vores hjernerystelsesforløb her.

Links til relevante hjemmesider med råd og vejledning:

Dansk Center for hjernerystelse

Hjernerystelsesforeningen

Center for hjerneskade

DIF vedr. sportshjernerystelser

Kontakt:

Jeannette Amstrup Hjerneskadekoordinator

Direkte telefon: 29341218
Myndighedsenheden: 57627900

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Sidst opdateret 12.08.2024