Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning i § 17.4 udvalg (SIF-udvalget) den 30-11-2020

Udvalget ser positivt på ansøgningen. Ansøgningen sendes retur til ansøger med opfordring om at ansøger konkretiserer ansøgningen yderligere i forhold til indsatsen målrettet specifikke grupper af brugere og med større fokus på effekten af indsatsen. Herudover opfordres ansøger til at undersøge muligheder for at søge midler i andre fonde.  

Inddragelse og høring

Ingen.

 

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

X

X

X

X

X

X

X

Beslutning

X

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag skal der tages stilling til en anlægsoversigt for 2020 over alle nye og tidligere vedtagne projekter.

 

Indstilling

Direktionen indstiller, at forretningsordenen for Kultur- og Fritidsudvalget godkendes

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-01-2020

Anbefales godkendt

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender undervisningsoverenskomsten.

Vurdering

Gennem arbejdet med den reviderede overenskomst og via de allerede gennemførte konkrete justeringer på Nebs Møllegårds skole, har Ringsted Kommune taget Styrelsen for Undervisning og Kvalitet’s kritik af undervisningens tilrettelæggelse, indhold og omfang til efterretning.

Administrationen vurderer, at Ringsted Kommune efterkommer Styrelsens henstillinger med denne samarbejdsaftale, som lever op til de lovgivningsmæssige krav og skaber rammerne for at opretholde en pædagogisk og faglig undervisningskvalitet, som kan bidrage positivt til elevernes udvikling på Nebs Møllegårds skole.

 

Processen i forbindelse med udarbejdelse af overenskomsten vurderes endvidere at danne grundlag for et fremadrettet gunstigt samarbejde mellem Ringsted Kommunes Skolecenter og skolen på Nebs Møllegård.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Inddragelse og høring

Udkastet til overenskomst er udarbejdet i tæt dialog mellem Nebs Møllegård og Skolecentret.

Beskrivelse af sagen

Behandlingshjemmet Nebs Møllegård er en specialinstitution med døgnanbringelse drevet af Ringsted Kommune med plads til 24 børn med udviklings- og personlighedsforstyrrelser. Der modtages børn fra alle kommuner i landet.

 

En undersøgelse af interne i skoler i Danmark gennemført af Rambøll i 2018, viste at mange elever ikke modtager den undervisning, de har krav på efter folkeskoleloven. På baggrund heraf udmeldte Undervisningsministeriet d. 12. november 2018, at de ville gennemføre tematiske tilsyn med otte tilfældigt udvalgte interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.

 

Nebs Møllegård, Ringsted Kommunes Behandlingshjem med intern skole, var et af de steder, der fik et sådant tematisk tilsynsbesøg af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet  (STUK)på vegne af Undervisningsministeriet i januar 2019. Forinden tilsynet rekvirerede Styrelsen dokumentation for skolens praksis i henhold til det relevante retsgrundlag, ligesom de meddelte skolen deres ni fokuspunkter for tilsynet. Disse var følgende:

  1. Overenskomst mellem institution og kommunalbestyrelse
  2. Kommunens tilsynsfunktion og indhold
  3. Undervisningstid
  4. Fagrække og timetal
  5. Procedurer ved fritagelse af elev for et eller flere fag
  6. Personalets pædagogiske og faglige forudsætninger for at varetage undervisningen for målgruppen
  7. Afholdelse af nationale test og folkeskolens prøver
  8. Registrering af elevfravær
  9. Undervisningslokaler

 

Tilsynets vurderinger

Efter gennemførelsen af tilsynsbesøget var det Styrelsens samlede vurdering, at undervisningstilbuddet ikke følger bestemmelserne i folkeskoleloven i en række af ovenstående punkter, med undtagelse af pkt. 7 og 9.

 

Styrelsen vurderede desuden, at den kommunale godkendelse af den interne skole på Nebs Møllegård ikke i tilstrækkelig grad lever op til bestemmelserne i § 15, stk. 1 i bekendtgørelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Disse bestemmelser omhandler, at kommunalbestyrelsen godkender time- og læseplaner, personalets kvalifikationer, den pædagogisk-psykologiske betjening og skolens budget.

 

Styrelsen henstiller derfor d. 10. juli 2019 til, at den interne skole på Behandlingshjemmet Nebs Møllegård bliver skærpet gennem en række tiltag fastlagt i en revideret undervisningsoverenskomst mellem skolen og Ringsted Kommune og at Byrådet tager stilling til en godkendelse af den interne skole på Nebs Møllegård.

 

Ringsted Kommune har siden august 2019 indgået i et samarbejde med ledelsen på Nebs Møllegård om at revidere undervisningsoverenskomsten, så den omfatter aftaler, der er opdaterede i henhold til de nuværende bestemmelser i folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser (Bilag 0). Ringsted Kommune har redegjort for arbejdet med Styrelsens henstillinger i en status tilsendt til Styrelsen d. 16. september.

I løbet af efteråret er der blevet arbejdet målrettet med overenskomstens tiltag i forhold til skolens praksis. De konkrete initiativer indebærer:

  • At skolen har omstruktureret skoledagens længde, så den undervisningstid, der skal tilbydes på de forskellige klassetrin jf. § 14b i folkeskoleloven (Bilag 1) opfyldes.
  • At skolen fremadrettet har mulighed for at kunne tilbyde fuld fagrække for alle elever jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2 og 3 (Bilag 2).
  • At personalet har både pædagogiske og faglige forudsætninger til at varetage undervisningen for målgruppen jf. bekendtgørelse om specialundervisning § 17, stk. 1 og 2 (Bilag 3).
  • Iværksættelse af ny procedure i forbindelse med re-visitering jf. § 7 i bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, således at revisitering finder sted på baggrund af en PPV og med inddragelse af Kommunens PPR psykologer (Bilag 5).
  • At skolen overholder en fastlagt procedure, hvis en elev må fritages for et eller flere fag jf. specialundervisningsbekendtgørelsens §13, stk. 1 (Bilag 6).
  • At fravær registreres og følges systematisk op på jf. fraværsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2.

 

Det er aftalt mellem Skolecentret og skoleledelsen på Nebs Møllegård, at undervisningsoverenskomsten skal evalueres og justeres årligt, så denne løbende følger ændret lovgivning. Endvidere, at to årlige tilsyn med skolen, et anmeldt og et uanmeldt, tilrettelægges, så der kan følges op på initiativerne og så de i øvrigt er omfattede af Ministeriets vejledning om god tilsynspraksis på interne skoler og anbringelsessteder.

 

Som bilag 7,8, og 9 findes i øvrigt udtalelse på baggrund af tilsynet fra STUK i sin helhed, Ringsted kommunes redegørelse samt STUKS afsluttende tilbagemelding.