Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beskrivelse af sagen

Den eksisterende ejerstrategi for Ringsted Forsyning er vedtaget i januar 2013. I mellemtiden har Ringsted Kommune udarbejdet en ny vision, ”Ringsted midt i mulighederne”.

 

Der har derfor været et ønske fra Ringsted Kommune om, at bestyrelsen udarbejder et oplæg til ny ejerstrategi, som tager udgangspunkt i Ringsted Kommunes vedtagne vision.

 

Ringsted Kommunes vision har 4 gennemgående temaer:

 

  • Ringsted – nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed
  • Ringsted – uddannelse til alle livet igennem
  • Ringsted – lev og vær tilgængelig
  • Ringsted – en unik position for samarbejde og vækst i erhvervslivet

 

Udkast til ny ejerstrategi (Bilag 1) er godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 5. februar 2019. Referat er vedlagt sagen. (bilag 2)

Indledning

Sagsgang

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Ved generalforsamling for Ringsted Forsyning A/S i foråret 2018 blev det besluttet, at bestyrelsen udarbejdede oplæg til en ny ejerstrategi.

 

I denne sag forelægges udkast til ny ejerstrategi for Ringsted Forsyning til behandling.

Økonomi

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 29-11-2016

Anbefales godkendt

Beskrivelse af sagen

I forbindelse med budgetvedtagelse for 2017 vedtogByrådet, at der i efteråret 2016 og frem til 28. februar 2017, skal udarbejdesforslag til en ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- ogskoleområdet. Beslutningen fremgår af bilag 1,og indeholder bl.a. følgende krav:

 

  • Der skal ansættes områdeledere i stedet for én centerchef
  • Der skal kommes med et bud på hvordan der kan skabes gode rammer for MED-samarbejdet og for bestyrelsessamarbejdet
  • Der skal understøttes en bevarelse af institutioner og skoler i landområder i en tid med faldende børne- og elevtal

 

Forslaget skal forbedre rammerne for arbejdet med børnog unges trivsel og læring, således at alle kan blive så dygtige som de kan.Derfor skal der være fokus på:

  • Antallet af medarbejderressourcer tæt på børn og elever øges
  • Lederne skal fokusere arbejdet med at udvikle kerneopgaven
  • Der skal etableres en mere professionel administration
  • Medarbejdernes kompetencer skal bringes i spil med den størst mulige effekt

 

Hvis der træffes beslutning om ny organisering ogledelsesstruktur, skal den træde i kraft d. 1. august 2017.

 

Indenfor ovenstående ramme, udarbejdes forslaget påbaggrund af en proces med bred involvering af alle områdets aktører. Dette forat skabe de bedste forudsætninger for det politiske beslutningsgrundlag (Bilag 2). Som inspiration til udarbejdelseaf modeller til områdeledelse er der afholdt workshops for forældrebestyrelserpå dagtilbudsområdet, skolebestyrelser, LMU’er på dagtilbuds- og skoleområdet,CMU’er på dagtilbuds- og skoleområdet, samt lederne på dagtilbuds- ogskoleområdet. Til workshopsene har deltagerne forholdt sig til forskelligescenarier i en områdestruktur (Bilag 3).Ved hvert scenarie har de vurderet mulige positive effekter, beskrevet udfordringer/faldgruberog redegjort for andre opmærksomhedspunkter.

 

Forløbet er organiseret med en projektgruppe og enstyregruppe. Projektgruppen består af bestyrelsesformand for dagtilbudsområdet,en dagtilbudsleder, en skoleleder, repræsentanter fra BUPL, FOA, HK og DLF ogstyregruppen. Styregruppen består af to konsulenter, lederen afKompetenceenheden og direktøren for området. Formålet med projektgruppen er, atvære med til at planlægge og følge op på involveringsaktiviteter formedarbejdere og forældre.

 

Som et led i processen, skal der gennemføres en 8ugers høring fra d. 6. december 2016 og frem til d. 31. januar 2017, hvoraktørerne kan forholde sig til det konkrete forslag til ny organisering pådagtilbuds- og skoleområdet.

 

Forslag til ny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds-og skoleområdet

Det foreslås, at tre modeller sendes i høring;

  • En model 1, hvor dagtilbudsområdet og skoleområdet inddeles i hver tre områder.
  • En model 2, hvor dagtilbudsområdet og skoleområdet inddeles i hver fire områder og hvor der på matriklerne bevarer samme tid til ledelse som i model 1 – men med mindre tid til administration. Model 2 genererer mindre økonomisk råderum end model 1.
  • En model 3, hvor dagtilbudsområdet og skoleområdet også inddeles i hver fire områder, men hvor der er mindre ledelsestid og administrationstid end i de to øvrige to modeller. Til gengæld er der samme økonomiske råderum som i model 1.

 

Det gælder for alle tre modeller, at de inddelerRingsted Kommune i relativt få områder. Dette skyldes følgende:

  • Jo færre områder, des flere ressourcer er der til øgede medarbejderressourcer tæt på børn og unge. Dette på grund af øgede lønudgift til områdeledere
  • Jo større økonomisk råderum, des flere muligheder skabes for strategisk anvendelse af ressourcer – herunder for anvendelse af medarbejderkompetencer, hvor de giver størst effekt

 

Det gælder også for alle tre modeller, at det erprioriteret at skabe gode rammer for samarbejde mellem dagtilbud og skole for0.-6. årgang, og mellem skoler for 0.-6. årgang og skoler for 7.-9. årgang.

 

Iforbindelse med idéworkshopsene blev der peget på udfordringer ogopmærksomhedspunkter i relation til scenarier med mange børnehuse/skoleafdelingeri hvert område. Disse input vil indgå centralt i det videre arbejde, såfremt enaf de foreslåede modeller vedtages.

 

I det følgende beskrives en række forhold som erfælles for modellerne og som samtidig viser, hvordan modellerne lever op til depolitiske rammer.

 

 

I beskrivelserne af modellerne anvendes begrebet børnehuse. Et børnehus er en afdeling i en samlet institution. En institution består af flere børnehuse. Der anvendes ligeledes begrebet skoleafdeling, som er en afdeling på en samlet skole. Skolen består af flere skoleafdelinger.

 

 

 

Fælles for de tre modeller

 

Børn og elever

I den politiske beslutning nævnes, at oplægget til nyorganisering skal understøtte en bevarelse af institutioner og skoler ilandområder i en tid med faldende børne- og elevtal. Det gælder for alle treforslag, at der ikke vil ske ændringer i forhold til børnenes og elevernesdagligdag. Børnene i daginstitutioner kan blive i de samme huse og på de sammestuer, og være sammen med de samme voksne som de er i dag. Visitationsreglernetil dagtilbud vil således være identiske som dem der er i dag.

 

Eleverne kan også gå i skole samme sted og i de sammeklasser med de samme lærere som i dag. Dette sikres ved, at det politisk fastlægges,at der skal oprettes klasser på alle årgange på alle skoleafdelinger. Der måikke etableres en klasseoptimering på tværs af skoleafdelinger. Denne præmiskan ikke ændres af de enkelte skolebestyrelser. Ændringen vil kræve enbyrådsbeslutning.

 

Medarbejdere

Det er et politisk mål, at medarbejderressourcer tætpå børn og elever skal øges. Dette skabes der rammer for – dog med meget forskelligvægt – i de tre forslag.

 

Det gælder også for de tre forslag, at der genereltikke vil ske ændringer i de pædagogiske medarbejderes hverdag. Både pådagtilbuds- og skoleområdet vil medarbejderne kunne fortsætte deres opgaver somi dag. Der lægges ikke op til, at medarbejdere skal have to arbejdspladser, menat de fortsat skal løse de opgaver i de børnegrupper og i de klasser som de eri i dag. Hvis der er vejledere, fx inden for sprog og læsning, som harspidskompetencer som man med fordel kan anvende flere steder, kan man i denenkelte daginstitution og på den enkelte skole vælge, at disse skal løseopgaver på flere matrikler. I givet fald vil der være tale om et fåtal afmedarbejdere. 

 

Centerstruktur

I den politiske beslutning står der, at der skalansættes områdeledere i stedet for én børnecenterchef. Ved gennemførsel afforslagene kan Børnecentret og Skolecentret blive lagt sammen til ét center medén centerchef. En model kan være, at centerchefen får ansvaret for Børne- ogFamilierådgivningen, Sundhedstjenesten, Tandplejen, administrationen påHækkerupsvej, Kompetenceenheden og for specialtilbuddene Nebs Møllegaard,Ådalsskolen og Vestervejens Skoletilbud. (Bilag4)

 

I kraft af at der ansættes områdeledere etableres derikke et ekstra ledelseslag i forhold til i dag, da områdelederne referererdirekte til direktøren. Områdelederne forventes at have et større indblik i deenkelte børnehuse og på de enkelte skolematrikler end centerchefer, idetområdelederne har ansvaret for færre enheder end centercheferne. Ved atområdelederne kan deltage ad hoc på Børne- og Undervisningsudvalgsmøderforbedres muligheden for, at skabe en tættere kobling mellem det politiskeniveau og hverdagen i dagtilbud og på skoler.

 

Udover områdeledere kan der opereres med 2 andreledelsesstillinger på dagtilbuds- og skoleområdet; faglige ledere ogadministrative ledere. Af bilag 5fremgår en overordnet skematisk beskrivelse af de forskelligeledelsesstillinger. Skemaet bygger på et foreløbigt arbejde om fordeling afledelsesopgaver, som er foretaget af en arbejdsgruppe bestående af ledere pådagtilbuds- og skoleområdet.

 

Bestyrelsesarbejdet

I den politiske beslutning lægges der vægt på, at derskabes gode rammer for bestyrelsessamarbejdet. I de tre modeller foreslås det,at der udover de obligatoriske bestyrelser i dagtilbud og på skoler, etablereslokale forældreudvalg, således at der er forældreudvalg i alle børnehuse og påalle skoleafdelinger. Dette vil betyde, at der er indflydelse i egetbørnehus/egen skoleafdeling, samt at der skabes gode vilkår for at engagementog aktiv forældredeltagelse kan bevares og udvikles.

 

I januar 2017 skal der, på Børneforum og Skoleforum,arbejdes yderligere med at beskrive forældreudvalg. Dette gælder både i forholdtil sammensætning, beslutningskompetence og snitflader mellem bestyrelse ogforældreudvalg. Beslutningskompetencen i forældreudvalg skal giveforældreudvalgene reel mulighed for at understøtte, at de enkeltebørnehuse/skoleafdelinger både kan bevare deres særpræg, samt skabe kobling tilden samlede institution/skole.

 

Af bilag 6fremgår kommentarer fra ideworkshops i henhold til bestyrelsesarbejdet.

 

MED-samarbejdet

I den politiske beslutning lægges der også vægt på atskabe gode rammer for MED-samarbejdet. I de tre modeller lægges der således optil, at der etableres LMU-udvalg i alle børnehuse til at supplere LMU-udvalgeti daginstitutioner. Samt at der etableres LMU på alle skoleafdelinger til atsupplere LMU-udvalget på skoler. Hvis der indføres områdeledelse, kan detmedføre justeringer i den kommunale MED-aftale. I givet fald foretages disseefterfølgende.

 

Formålet med også at etablere LMU i børnehuse og påskoleafdelinger er, at bevare fokus på gode medarbejderforhold på alle matrikler,at etablere en målrettet opfølgning på medarbejdertrivselsundersøgelser, atsikre nærdemokrati og at understøtte, at de enkelte børnehuse/skoleafdelingerbåde kan bevare deres særpræg, samt skabe kobling til den samlede institution/skole.

 

I januar 2017 skal der, på workshop med LMU’er pådagtilbuds- og skoleområdet, arbejdes yderligere med at beskrive LMU-udvalg.Dette gælder både i forhold til sammensætning, beslutningskompetence ogsnitflader.

 

Af bilag 7fremgår kommentarer fra ideworkshops i henhold til MED-samarbejdet.

 

Organisering af administration

Det er en målsætning i den politiske beslutning, atder skal etableres en mere professionel administration, og at lederne skalfokusere arbejdet med udviklingen af kerneopgaven.

 

Det gælder for alle tre modeller, at der foreslås atindføre fælles administrationer, som både dækker daginstitution og skole. De fællesadministrationer danner ikke fysiske enheder, idet de administrativemedarbejdere placeres på skolerne akkurat som i dag. I stedet danner deopgavefællesskaber, hvor de administrative medarbejdere kan fordybe sig iudvalgte opgaver og få særlige kompetencer i forhold til disse. Eksempler påsådanne opgaver kan være: personalejura, overenskomstforhold, budgetopfølgningog kommunale aftaler såsom indkøbsaftaler og rengøringsaftaler. Derudover vilder være opgaver som alle skal løse – fx betaling af regninger.

 

De administrative enheder refererer til administrativeledere, som udelukkende fokuserer på administrative opgaver. I model skal derbruges tre administrative ledere. I model 2 og 3 skal der bruges fire. Dettekan skabe bedre rammer for driftssikker administration, og for at fagligeledere kan fokusere på udviklingen af kerneopgaven. Områdelederne vil få etoverordnet ansvar for, at de administrative opgaver bliver løst – dette med etsærligt fokus på budgetudarbejdelse og budgetopfølgning.

 

Af bilag 8fremgår kommentarer fra ideworkshops i henhold til organisering af deadministrative opgaver.

 

Specialtilbud beliggende på egne matrikler

Det er politisk fastlagt, atforslag til ny organisering skal understøtte børn og elevers trivsel og læring.Dette gælder også inden for specialområdet. I dag er der fire specialtilbud,som er beliggende på egne matrikler. Det drejer sig om døgnbehandlingstilbuddetNebs Møllegaard, Specialskolen Ådalsskolen, skolebehandlingstilbuddet påVestervej og Sct. Bendts Børnehave. Sidstnævnte skal dog i 2017 flytte sammenmed Toften Børnehave i nybygning i Benløse og indgår i områdestruktur på ligefod med almentilbud på dagtilbudsområdet. 

 

Idet det kun i begrænset omfang vil give mening helteller delvist at etablere inklusionsforløb med almenområdet for disse tretilbuds elever, vurderes det, at det ikke vil understøtte elevernes trivsel oglæring at blive sammenlagt med almentilbud.

 

Da hverdagen de pågældende tre steder adskiller sigmeget fra hverdagen på en almenskole, stilles der også andre krav tilmedarbejderne de pågældende tre steder. Dette gælder både i daglig praksis og iforhold til kompetenceudvikling.

 

På baggrund af ovenstående indgår Nebs Møllegaard,Ådalsskolen og skolebehandlingstilbuddet på Vestervej ikke i områdestrukturen ide tre forslag. Af bilag 9 fremgårkommentarer fra ideworkshops i henhold til organisering af specialtilbud som idag er beliggende på egne matrikler.

 

Beskrivelse af de tre modeller

I følgende skema beskrives de tre modeller.

 

 

Model 1

Model 2

Model 3

Områder

3 daginstitutioner

3 skoler

 

4 daginstitutioner

4 skoler

4 daginstitutioner

4 skoler

De nye daginstitutioner og skoler

 

 

Daginstitution A

Kastaniehaven

Fristedet

Snurretoppen

Bengerds 

Sneslev Landbh.

Det grønne Bh

Bøgely

Nordbakken Bh

Klostermarken

 

Daginstitution B

Højbohus

Åkanden

Bastionen

Tinsoldaten

Den frie børnehave

Dagmarasylet

Idrætsbørnehaven

 

Daginstitution C

Vigersted Børnehus

Børnenes Hus

Ny inst. i Benløse

Heimdal Børneinst.

Benløse Børnegård

Kildeskolens bh.

Allindelille 

Ringsteds Dagpleje

 

 

 

Bilag 10: Fordeling på kort.

 

 

Skole A

Campusskolen

Ungdomsskolen

 

Skole B

Dagmarskolen

Valdemarskolen

Nordbakkeskolen

 

Skole C

Vigersted Skole

Søholmskolen

Kildeskolen

Byskovskolen

 

 

 

Bilag 12: Fordeling på kort.

 

Daginstitution A

Kastaniehaven

Fristedet

Snurretoppen

Bengerds 

Sneslev Landbh.

Det grønne Bh

Bøgely

Nordbakken Bh

Klostermarken

 

Daginstitution B

Højbohus

Åkanden

Bastionen

Tinsoldaten

Den frie børnehave

Dagmarasylet

Idrætsbørnehaven

 

Daginstitution C

Vigersted Børnehus

Børnenes Hus

Ringsteds Dagpleje

 

Daginstitution D

Ny inst. i Benløse

Heimdal Børneinst.

Benløse Børnegård

Kildeskolens bh.

Allindelille 

 

Bilag 11: Fordeling på kort

 

 

Skole A

Campusskolen

Ungdomsskolen

 

Skole B

Dagmarskolen

Valdemarskolen

Nordbakkeskolen

 

Skole C

Vigersted Skole

Søholmskolen

 

Skole D

Kildeskolen

Byskovskolen

 

Bilag 13: Fordeling på kort.

 

Daginstitution A

Kastaniehaven

Fristedet

Snurretoppen

Bengerds 

Sneslev Landbh.

Det grønne Bh

Bøgely

Nordbakken Bh

Klostermarken

 

Daginstitution B

Højbohus

Åkanden

Bastionen

Tinsoldaten

Den frie børnehave

Dagmarasylet

Idrætsbørnehaven

 

Daginstitution C

Vigersted Børnehus

Børnenes Hus

Ringsteds Dagpleje

 

Daginstitution D

Ny inst. i Benløse

Heimdal Børneinst.

Benløse Børnegård

Kildeskolens bh.

Allindelille 

 

Bilag 11: Fordeling på kort.

 

 

Skole A

Campusskolen

Ungdomsskolen

 

Skole B

Dagmarskolen

Valdemarskolen

Nordbakkeskolen

 

Skole C

Vigersted Skole

Søholmskolen

 

Skole D

Kildeskolen

Byskovskolen

 

Bilag 13: Fordeling på kort.

 

Antal børn og elever

I bilag 14 ses antallet af eleverne på skoleafdelinger i oktober 2016. Yderligere ses antallet af indskrevne børn i børnehuse i oktober 2016, samt antallet af børn som de enkelte børnehuse er normeret til.

 

I bilag 15 ses antallet af eleverne på skoleafdelinger i oktober 2016. Yderligere ses antallet af indskrevne børn i børnehuse i oktober 2016, samt antallet af børn som de enkelte børnehuse er normeret til.

 

I bilag 15 ses antallet af eleverne på skoleafdelinger i oktober 2016. Yderligere ses antallet af indskrevne børn i børnehuse i oktober 2016, samt antallet af børn som de enkelte børnehuse er normeret til.

 

 

 

Tildeling af ledelsesressourcer i de tre modeller

Hver daginstitution og hver skole har hver enområdeleder på fuld ledelsestid. Derudover tildeles der ressourcer efternedenstående parametre.

 

 

Model 1

Model 2

Model 3

Faglig ledelse

Børnehuse

Op til 50 enheder*

51-100 enheder*

Over 100 enheder*

*Vuggestue- og dagplejebørn tæller to enheder. Børnehavebørn tæller én enhed.

 

 

0,75 årsværk

0,85 årsværk

0,95 årsværk

 

 

0,75 årsværk

0,85 årsværk

0,95 årsværk

 

 

0,70 årsværk

0,80 årsværk

  0,90 årsværk

Faglig ledelse skoleafdelinger

0-199 elever

200-299 elever

300- elever

 

 

1,00 årsværk

1,80 årsværk

2,60 årsværk

 

 

 

1,00 årsværk

1,80 årsværk

2,60 årsværk

 

 

 

0,90 årsværk

1,70 årsværk

2,50 årsværk

 

Faglig ledelse SFO

0-140 børn

141-200 børn

200- børn

 

0,80 årsværk

0,90 årsværk

1,00 årsværk

 

 

0,80 årsværk

0,90 årsværk

1,00 årsværk

 

0,65 årsværk

0,75 årsværk

0,85 årsværk

Administration

Skole pr. elev

SFO pr. barn

Daginstitution;

- Under 400 børn

- Over 400 børn

 

 

1.100 kr.

500 kr.

 

-

0,8 årsværk

 

 

1.100 kr.

450 kr.

 

0,5 årsværk

0,8 årsværk

 

 

1.050 kr.

400 kr.

 

0,5 årsværk

0,8 årsværk

 

I tiden til administration er der afsat timer tilansættelse af tre administrative ledere i model 1 og til fire administrativeledere i model 2 og 3.

 

Økonomi

 

Model 1

Model 2

Model 3

Økonomisk råderum

4.457.016 kr.

2.529.191 kr.

4.460.441 kr.

Dagtilbud

Skole

SFO

Centerchef

1.581.776 kr.

901.121 kr.

1.069.931 kr.

904.188 kr.

 

1.045.201 kr.

321.121 kr.

258.681 kr.

904.188 kr.

 

1.526.851 kr.

964.471 kr.

1.064.931 kr.

904.188 kr.

 

 

Af bilag 16, 17 og18 fremgår økonomiske konsekvenser for de enkelte daginstitutionerog skoler i forhold til de tre modeller.

 

Det økonomiske råderum som ændringen skaber, kanunderstøtte børn og elevers trivsel og læring, med særligt fokus på sprog og læsning,ved at der kan investeres i eksempelvis;

  • flere midler til styrkelse af inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber i dagtilbud og skoler
  • flere midler til en tidlig og tværprofessionel indsats, herunder identifikation og opsporing af børn i en social eller læringsmæssig udsat position
  • forbedrede rammer for det pædagogiske arbejde i mindre børnegrupper
  • forbedrede rammer for undervisningsdifferentiering på skolerne, fx i form af holddeling, to-voksenordninger, tilbud til særligt engagerede og dygtige elever mv.

 

I bilag 19 ermodellerne sammenlignet i forhold til de fire politiske mål. Sammenligningen erinspireret af tilbagemeldinger fra ideworkshops (Bilag 7 og 20)

 

Der er fire selvejende dagtilbud i Ringsted Kommune;Dagmarasylet, Snurretoppen, Den Frie Børnehave og Benløse Børnegård. Der erp.t. indgået en driftsaftale med disse. Tilbuddene vil kunne indgå på sammemåde i en områdestruktur som i den nuværende struktur. Det betyder, atmedarbejdere og ledere refererer til egen bestyrelse, og at de har egnebudgetter. Der er tradition for, at både ledere og medarbejdere indgår ikommunale netværk på lige fod med kommunale medarbejdere og ledere. Dette kanfortsætte i en ny struktur. Indføring af områdeledelse vil kræve en nydriftsaftale. Nuværende aftale skal under alle omstændigheder justeres, idetden ikke længere er tidssvarende.

 

Dagplejen er, i alle tre forslag, placeret samlet i etområde. Dermed kan de fungere på samme vilkår som i dag. eneste forskel er, atlederen for dagplejen refererer til en områdeleder frem for en centerchef.

Indledning

Sagsgang

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KTU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Idenne sag skal der træffes beslutning om igangsættelse af høring i forhold tilny organisering og ledelsesstruktur på dagtilbuds- og skoleområdet.

Indledning

Sagsgang

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KTU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Idenne sag skal der tages stilling til udvidelse af åbningstiden i Sct. BendtsBørnehave, så åbningstiden for børn i et dagtilbud jf. § 32 i Serviceloven erden samme som i kommunens øvrige dagtilbud.

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 22-11-2016

Tagettil efterretning.