Enrække af Folketingets partier har indgået en aftale om revision afservicelovens bestemmelser inden for voksenområdet. Revisionen sker på baggrundaf aftalerne om kommunernes økonomi for 2014, 2015 og 2016. Formålet medrevisionen er at sikre, at borgerne får en sammenhængende og helhedsorienteretindsats, der modsvarer den enkeltes behov for hjælp. Formålet er derudover atgennemføre en regelforenkling og afbureaukratisering.
På firepunkter er lovændringerne beskrevet som ’kan-bestemmelser’, og der skal derfortræffes beslutning om, hvorvidt Ringsted Kommune skal anvende disse. Det gælderi forhold til en tidlig forebyggende indsats, sociale akuttilbud, forenkletsagsbehandling ved ansøgning om hjælpemidler mv. samt i forhold til bevillingaf midlertidige hjælpemidler.
Entidlig, forebyggende indsats (nyt kapitel 15a, §§ 82a-82d)
Medlovændringen indføres et helt nyt kapitel i loven, hvor der er fokus påforebyggelse, og hvor der gives hjemmel til nye typer af tilbud og metoder idet forebyggende arbejde. Det er:
- Gruppestøtte
- Tidsbegrænset individuel støtte i op til 6 måneder
- Mulighed for at yde støtten i samarbejde med frivillige foreninger
Målgruppenfor de nye forebyggende indsatser er personer med let nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer, og personer, der er irisiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.
Formåletmed de nye indsatser er at afhjælpe borgernes vanskeligheder, inden de voksersig store og udgiftstunge. De nye lovbestemmelser indføres bl.a. på baggrund afgode erfaringer fra Fredericia og Esbjerg Kommuner, der har etableret nye typeraf forebyggende tilbud. Fælles for disse tilbud er, at kommunen og borgeren isamarbejde finder ud af, hvad der skal til, for at borgeren inden for enafgrænset periode kan blive mest mulig selvhjulpen, og dermed rehabiliteret.
Redskaberne er blandt andet afklarende og rådgivende samtaler ognetværksaktiviteter, der etableres i samarbejde med frivillige foreninger.
Deadministrative og økonomiske konsekvenser ved at indføre kan-bestemmelserneafhænger af, hvordan de forebyggende tilbud i givet fald udmøntes i RingstedKommune. Erfaringen fra de to nævnte kommuner er, at de forebyggende tilbudindebærer helt nye typer af fleksible forløb og tilbud. Og dermed også behovfor nye måder at organisere sig på og nye måder at samarbejde med frivilligeforeninger på.
Sociale akuttilbud
Detnye kapitel i serviceloven giver også hjemmel for kommunerne til at etableresociale akuttilbud til personer med psykiske lidelser. Et socialt akuttilbud ertypisk et aften- eller døgnåbent tilbud, hvor borgere med psykiske lidelser,som er i akut psykisk krise og med akut behov for støtte, kan henvende sig udenforudgående visitation eller aftale.
Hidtilhar kommuner kunnet etablere sociale akuttilbud på forsøgsbasis og med støttefra satspuljen. I en evalueringsrapport for nogle af projekterne vurderes det,at akuttilbuddene er med til at forebygge og nedbringe antallet af indlæggelseri psykiatrien. Samtidig fremgår det også, at det kan være svært at finde denrette balance mellem økonomi og kvalitet i tilbuddet, idet det er forbundet medhøje lønomkostninger at have åben aften og nat.
RingstedKommune er ikke blandt de kommuner, der har etableret et socialt akuttilbud somdel af satspuljeprojektet. På nuværende tidspunkt kan borgere med psykiskelidelser og andre med akut behov få støtte på flere måder uden foregåendevisitation:
- Det opsøgende team i Socialpsykiatrien, hvor man som oftest vil kunne få støtte og rådgivning samme dag eller den næste hverdag.
- I Bjælken, som er et værested for bl.a. borgere med psykiske lidelser, og hvor der er åbent i hverdage, heraf to dage indtil kl. 20.
- Har man behov for akut støtte eller kontakt på andre tider af døgnet eller i weekenden, vil man blive henvist til hjemmeplejen. Hjemmeplejen kan i et vist omfang dække det umiddelbare behov for at komme i kontakt med nogen, men er ikke specialiseret i at håndtere eksempelvis psykiske kriser.
Iforhold til de eksisterende tilbud i kommunen vil et socialt akuttilbud dermedprimært adskille sig ved at have åbent om natten og i weekenderne medpersonale, der er specialiseret inden for socialpsykiatrien.
Udgifternetil et socialt akuttilbud estimeres at udgøre ca. 2,0 mio. kr. årligt, ud fraen forudsætning om at det skal være døgnåbent for telefonisk henvendelse alleugens dage. Der er heri ikke indregnet udgifter til personale i de timer, hvorde eksisterende tilbud er åbent, jf. ovenfor. Baseret på erfaringer fra andrekommuner kan det forventes, at et socialt akuttilbud vil få omkring 2-3henvendelser i døgnet i gennemsnit.
Forenklet sagsbehandling ved ansøgning om hjælpemidler ogforbrugsgoder (ny § 113a).
Dennelovændring giver hjemmel til, at der ved førstegangsansøgninger om hjælpemidlerog forbrugsgoder kan træffes afgørelse alene på baggrund af den modtagneansøgning.
Administrationenarbejder, i lighed med en række andre kommuner, allerede med denne metode iukomplicerede sager. Dette gælder f.eks. ansøgninger om rollator, badebænk ogtoiletforhøjer. Borgerne skal i disse sager blot indsende en ansøgning med denødvendige oplysninger, og administrationen træffer derefter afgørelse uden atsagsbehandle yderligere. Derved kan borgeren få hjælpemidlet bevilget hurtigt.Denne metode har ikke givet flere ansøgninger om hjælpemidler end tidligere.Ved komplicerede ansøgninger (f.eks. om meget dyre eller teknologiskehjælpemidler) bliver der altid indhentet lægeudtalelse mm.
Detvil ikke få hverken administrative eller økonomiske konsekvenser at beslutte atanvende denne mulighed, idet den allerede anvendes med baggrund i enadministrativ beslutning om at gøre sagsbehandlingen lettere for såvel borgeresom administration. Lovændringen tilgodeser en allerede gængs praksis.
Midlertidig støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder (ny §113b).
Lovændringengiver hjemmel til at bevilge hjælpemidler til borgere, der kun har behov i entidsafgrænset periode, f.eks. i forbindelse med rehabilitering eller efter sygdomsforløbmed midlertidigt funktionstab. I dag er det et krav for at bevilge ethjælpemiddel, at der er tale om varigt nedsat funktionsevne. Med lovændringenbliver det muligt at bevilge et hjælpemiddel, selv om der er tale om en midlertidigfunktionsnedsættelse.
Grundbetingelsenfor at kunne bevilge hjælpemidler skal stadig være opfyldt. Det vil sige, athjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsattefunktionsevne, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den dagligetilværelse i hjemmet, eller at hjælpemidlet er nødvendigt, for at borgeren kanudøve sit erhverv.
Dervil være merudgifter ved at indføre midlertidig støtte til hjælpemidler ogforbrugsgoder idet flere borgere kan blive omfattet af ret til hjælpemidler. Merudgifterneforventes dog modsvaret af mindreudgifter på andre områder, da midlertidigehjælpemidler forventes at forebygge eller mindske behovet for andre former forstøtte, f.eks. hjemmehjælp. Det vil også i en række tilfælde være muligt atfastholde borgerne på arbejdsmarkedet, f.eks. ved at bevilge en kørestol i enkortere periode, eller ved at bevilge et hjælpemiddel, som kan hjælpe borgerentil at klare hjemlige opgaver selv i en oplæringsperiode (rehabilitering).
Obligatoriske lovændringer
Udover ovenstående ’kan-bestemmelser’ indeholder lovændringen en rækkeobligatoriske ændringer (’skal-bestemmelser’). Disse er beskrevet i bilag tilsagen.
Kvalitetsstandarder
Kommunenskvalitetsstandarder på de berørte områder planlægges revideret indenlovændringerne træder i kraft.
