Byrådet vedtog med budget 2016 at afsætte 3,507 mio. kr. til etablering af en ny kunstgræsbane i Benløse.
Budgettallet var baseret på overslagspriser fra en jordentreprenør samt en elektriker. Overslagspriserne tog ikke højde for bl.a.:
- Etablering af byggeplads
- Bortkørsel af jord
- Rådgivning
I oktober 2018 blev der tilknyttet en rådgiver til projektet. Der er valgt at bruge ekstern rådgiver, da etablering af en kunstgræsbane kræver speciel viden, som kommunen ikke råder over. Rådgiveren har nu gennemgået projektet og er fremkommet med 2 løsninger.
I budget 2019 har Byrådet besluttet en hensigtserklæring omkring microplast. Rådgiveren har derfor også vurderet på Byrådets beslutning omkring microplast.
Benløse Idrætsforenings ønske er en ny kunstgræsbane, med tilhørende opvarmningsområde og en belysning på 150 lux men forberedt til at lysstyrken kan øges til 250 lux, da dette vil blive et krav fra DBU om få år.
Løsning 1: Etablering af kunstgræsbane med traditionel opbygning.
Løsning 2: Etablering af kunstgræsbane ved opbygning ovenpå eksisterende bane. Dette indebærer at banen bliver hævet ca. 60 cm over eksisterende terræn samt at der skal søges byggetilladelse for terrænregulering.
Der er i løsningsforslagene også vurderet på følgende opgaver:
- om der skal etableres et opvarmningsareal foran den nye kunstgræsbane
- om der skal ske en opgradering af belysningen fra traditionel belysning til energivenlig belysning
- om der skal bruges traditionel infill SBR-gummi (gamle bildæk), om man skal vælge en gummi infill, der er produceret specielt til kunstgræsbaner (TPE) eller om man skal vælge den økologiske infill (kork)
Efter rådgiverens estimat ser økonomien ud som følger.
Løsningsforslag 1: generation 3 græsbane (SBR) | 5.900.000 |
Løsningsforslag 2: generation 3 græsbane (SBR) | 5.000.000 |
Optionspriser
Generation 3 græsbane (SBR) ændres til TPE | 880.000 |
Generation 3 græsbane (SBR) ændret til kork | 600.000 |
Opvarmningsareal generation 3 græsbane (SBR) | 490.000 |
Opvarmningsareal generation 3 (SBR) ændres til TPE | 125.000 |
Opvarmningsareal generation 3 (SBR) ændres til kork | 85.000 |
125 lux metalhalogen ændres til 250 lux metalhalogen | 90.000 |
125 lux metalhalogen ændres til 125 lux LED | 200.000 |
125 lux metalhalogen ændres til 250 lux LED | 400.000 |