Ialle årene fra 2013 til 2017 har der været perioder med belægning over 100 %blandet med perioder med en lav belægning. I de perioder hvor der ikke erledige plejeboliger, er der et større pres på midlertidige pladser ogakutstuer.
Administrationenvurderer, at det også fremadrettet vil være variation i kapacitetsbehovethenover året. Der vil således være perioder med stort pres på akutstuer ogmidlertidige pladser, hvor der ikke er ledige plejeboliger, som kan aflastepresset. Og der vil være perioder, hvor der både er ledige akutstuer ogmidlertidige pladser og/eller ledige plejeboliger som kan lette presset på demidlertidige pladser og akutstuerne.
Detbør bemærkes, at der i en vis grad er en relation mellem akut og midlertidigepladser, idet borgere som ikke kommer på akutstuer men indlægges, efterfølgendei et vist omfang udskrives til midlertidige pladser. Analysen viser atbaggrunden/årsagerne for benyttelsen af de midlertidige pladser er relativtvarieret. Det kan indikere et behov for en differentieret indsats.
Detvurderes, at antallet af borgere der har brug for ophold på midlertidig pladseller akutstue ikke er tilstrækkeligt stort til at begrunde enkapacitetsudvidelse med yderligere 9 pladser. Administrationen vurdererendvidere, at der er forskellige tiltag som kan øge kapaciteten på de nuværendepladser:
Detkan ske ved at arbejde med at nedbringe antal ophold med en varighed over 4uger. Der kan fx arbejdes på, at finde andre tilbud til borgere medpsykiatriske problemstillinger. Derudover kan det undersøges, om der errationale i at ændre praksis i forhold til mindre boligændringer, så fx borgeremed brud kan komme hjem hurtigere. Disse tiltag ville kunne øge den reellekapacitet i forhold til de nuværende pladser.
Denigangværende indsats med rehabilitering forventes ligeledes, at få en effekt påvarighed af ophold på midlertidige pladser. De nye arbejdsgange med fokus pårehabilitering, er ved at blive implementeret på hele ældre- og sundhedsområdeti kommunen. Det betyder, at medarbejderne får flere værktøjer til at vurdere ogunderstøtte borgernes mulighed for at øge deres funktionsniveau og dermed forhurtigere, at kunne fungere i eget hjem.
Endvidereer der ved at blive implementeret en indsats med tidlig opsporing, som forventes,at få en effekt på behovet for akutpladser. Tidlig opsporing givermedarbejderne redskaber til at observere og vurdere, om borgerne er i risikofor fx væskemangel, under- og fejlernæring herunder tegn på synkebesvær samt omder er tegn på infektion. Tidlig opsporing betyder, at der kan sættes ind meden indsats inden borgerens tilstand medfører, at borgeren ikke kan være i egethjem. Hensigten med indsatsen om tidlig opsporing er således at forebygge bådeophold på akutstue samt indlæggelser og genindlæggelser på sygehus. Indsatsener godt gang i hjemmeplejen pt.
Derer ikke tvivl om at presset har været stigende på akut/midlertidige pladser idet seneste 6 måneder, herunder bl.a. i forbindelse med at der ikke har værettomme plejeboliger. Det er i sagens natur svært at vurdere, hvor stor en effektovenstående tiltag kan/vil få og hvornår der igen vil blive tomgang i relationtil de almindlige plejeboligpladser. Det forventes dog pt. at der igen vilblive flere tomme plejeboliger i perioder i løbet af foråret/sommer 2018. Detvil kunne aflaste situationen vedrørende akut/midlertidige pladser.
Deter administrationens vurdering, at der for nuværende ikke bør åbnes yderligereakut/midlertidige pladser, men at udviklingen følges nøje. Såfremt der vedvarendevil være et stort pres/behov, kan det overvejes at åbne 2 yderligere pladserfor en periode.
