BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal det besluttes, om forslag til Kommuneplan 2021 kan endeligt vedtages.

Beskrivelse af sagen

Ringsted Byråd vedtog 22. juni 2021, pkt. 21, at godkende og sende forslag til Kommuneplan 2021, og tilhørende miljøvurdering, i 12 ugers offentlig høring.

Forslag til Kommuneplan 2021 er en fuld revision, der har særligt fokus på nye boligudlæg ved fortætning og omdannelse af eksisterende by, nye boligudlæg på bar-mark, men også natur og landskab samt blå og grønne strukturer - herunder planlægning for Søsportshjørnet.

Forslag til Kommuneplan 2021-2033 kan læses her: 

https://ringsted.cowiplan.dk/kommuneplan/kommuneplan-2021-2033/

Forslaget har været i høring fra 9. juli til 1. oktober 2021. Ringsted Kommune har i høringsperioden modtaget følgende:

• Et aftalenotat med statens bemærkninger til forslaget; Bolig- og Planstyrelsen har på vegne af BaneDanmark og Miljøstyrelsen indsendt bemærkninger. BaneDanmarks bemærkninger ledte til en indsigelse mens Miljøstyrelsens bemærkninger blot er blevet tilrettet som tekniske rettelser, som Miljøstyrelsen efterfølgende har godkendt (bilag 1),
• En indsigelse; Bolig- og Planstyrelsen har på vegne af BaneDanmark indsendt en indsigelse, hvilket betyder, at planen først kan vedtages, når der er opnået enighed om, hvordan indsigelsen behandles (bilag 2),
• 69 høringssvar fra borgere, grundejere, projektudviklere, Plan- og Boligstyrelsen, Region Sjælland, Energistyrelsen, Energinet, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Movia, DSB, Bygningskultur, Roskilde Stiftskontor, Vestsjællands Museum, Friluftsrådet, Grønt Råd, Ringsted Kajakklub, Ringsted Ro og Kajakklub, Gyrstinge Skovkro og ejendomsmægler (bilag 3),
• En underskriftsindsamling; 541 borgere – bestående primært af borgere, der bor i og omkring området ved Torpet - Borgerne har skrevet under på, at de er imod boligudbygning vest for Ringsted by – ved Torpet (bilag 4).

I høringsnotatet (bilag 5) er en oversigt over høringssvar, et resume af høringssvarenes indhold samt administrationens anbefaling og indstilling.

Høringssvarenes væsentligste indhold er tematisk beskrevet nedenfor.

Indsigelse fra Bolig- og Planstyrelsen på vegne af BaneDanmark mod ramme 3T5

Bolig- og Planstyrelsen har på vegne af BaneDanmark indsendt en indsigelse mod forslagets kommuneplanramme 3T5, der udlægger en del af banelegemet til trafikanlæg. Området ligger syd for banen, vest for BaneDanmarks domicil. Området grænser op til eksisterende boliger og kolonihaver.

Til venstre vises kommuneplanramme 3T5 i forslag til Kommuneplan 2021. Til højre vises kommuneplanramme 3T5 efter aftale med Bolig- og Planstyrelsen og BaneDanmark.

BaneDanmark gør opmærksom på, at de i området anledningsvist har meget støjende aktiviteter  både i dag- og nattetimer. Der er tale om driftsmæssige aktiviteter i forbindelse med jernbanen, som Ringsted Kommune ikke tidligere har været bekendt med. BaneDanmark ønsker med indsigelsen både at sikre, at aktiviteterne fremover kan fortsætte samt at de ikke vil blive pålagt meromkostninger i forhold til fx støjafskærmning.

Bolig- og Planstyrelsen, BaneDanmark og Ringsted Kommune er blevet enige om, at området fastholdes som trafikanlæg, at rammeafgrænsningen justeres til så rammen kun dækker det område, hvori aktiviteterne pågår, og at aktiviteterne beskrives detaljeret i rammen under ”områdets anvendelse”. Det betyder, at der ved en evt. lokalplanlægning af området vil skulle planlægges for jernbanen og tilhørende aktiviteter.

Administrationen har påbegyndt dialog med BaneDanmark om deres støjende aktiviteter, som vil blive reguleret efter miljøbeskyttelsesloven.

Boligudbygning på bar-mark

Af høringssvar fremgår det, at borgerne generelt er modstandere af forslag til nye boligområder på bar-mark i Benløse og i særdeleshed vest for Ringsted Å. Området udlagt til boligformål vest for Ringsted by, ved Torpet har givet anledning til en underskriftindsamling, hvor 541 borgere udtrykker, at de er imod forslaget.

Borgerne argumenterer med; at de nye boligområder tilsidesætter landskabelige interesser og hensyn til naturen og dyrelivet, som findes tæt på Ringsted by og Benløse, de ødelægger opfattelsen af Benløse landsby, som en afgrænset landsby, og indsigtskiler fra Ringsted by ud over ådalen og det åbne land samt fra Sorøvej og ind over Ringsted by, de røde tage og Sct. Bendts Kirke vil blive påvirket negativ.

Borgerne gør også opmærksom på de trafiksikkerhedsmæssige og trafikale udfordringer, som nye boligområder vil påføre det eksisterende vejnet, der i forvejen er belastet. Her nævnes manglende cykelstier, øget belastning af vejnettet i og omkring Benløse, ved motorvejsafkørsel 36, i rundkørslen ved Ringsted Outlet, på Nordre Ringvej, Sorøvej og på Havemøllevej.

Forslag til nye og flere boligområder

Grundejere og projektudviklere ønsker i modsætning til borgerne, at nye områder udlægges til boligformål, at de foreslåede arealer, som er udlagt til boligformål udvides og perspektivområder konverteres til bolig-rammer, der umiddelbar kan realiseres til boligformål.

Kortet viser områder udlagt til boligformål med forslag til Kommuneplan 2021 (markeret med sort, tæt skravering), områder udlagt som perspektivområder med forslag til Kommuneplan 2021 (markeret med grå skravering) samt nye forslag til boligudbygning, der er foreslået gennem høringssvar (markeret med rød).

• E: Grundejer og projektudvikler forslår området nord for Jordemoderstien, øst for Roskildevej udviklet med en kombination af parcelhuse og rækkehuse
• F: Grundejer og projektudvikler forslå området ved Holbækvej 96 indarbejdet som boligudlæg eller perspektivområde og udviklet med ca. 50 parcelhuse, 150 rækkehuse og en støjvold
• G: Grundejere og projektudvikler forslår området på nordsiden af Havemøllevej udviklet med ca. 50 rækkehuse (fx bofællesskaber).

Forslag om udvidelse og justering af området vest for Ringsted by – ved Torpet

• H: Grundejer og projektudvikler forslår at der give mulighed for rand-bebyggelse langs Sorøvej som støjafskærmning, en tættere og højere bebyggelse i området mod Ringsted by samt at rammen udvides til også at omfatter området mellem Torpetvej og Havemøllevej.
• H: Grundejer og projektudvikler forslår, at hele rammen udvides til at inkludere arealet mellem Torpetvej Nygård og rammen i forslaget.

Forslag om udvidelse og aktivering af perspektivområderne

• I: Grundejer og projektudvikler forslår perspektivområdet nord for Benløse landsby udvides så afgrænsningen vil komme til at indeholde en blanding af parcelhuse, rækkehuse og rekreative, grønne områder.
• J: Grundejer og projektudvikler forslå, at området syd for banen vest for Åen indarbejdes i kommuneplanen og udbygges indenfor 3-4 år med ca. 150 parcelhuse på 800m2 grunde og 50 rækkehuse.

Boligudbygning i landsbyer

Grundejer, ejendomsmægler og borger forslår nye områder i landzone og landsbyer udlagt til boligformål:

• Vetterslev med ca. 30 parcelhusgrunde sydøst for lokalplanområde 233, syd-vest for lokalplanområde 105
• boligudbygning i Ørslevvester, og boligudbygning i Allindelille (20-30 senior boliger)
• Generelt i Haraldsted-Alindelille- Skee området og området mellem Jystrup og Gyrstinge.

Byomdannelse

Movia har fremsendt høringssvar, hvor de gør opmærksom på, at af hensyn til den kollektive trafikbetjening i Ringsted bør der fokuseres på byomdannelse og fortætning fremfor boligudbygning på bar mark.

Borgere gør opmærksom på, at en omdannelse på Rønnedevej ikke bør omfatte flytning af brandstationen, da det vil påvirke brandvæsnets responstid negativt.

Foreningen Bygningskultur påpeger vigtigheden af at bevare kulturarven, som tiltrækningskræft og argumenterer med at kulturarv har en afgørende betydning for både den historiske bymidtes atmosfære og i forbindelse med udviklingen af Odinsvejskvarteret. De gør også opmærksom på bymidtens uforløste potentialer i baggårde, ved kulturmiljøet i Nørregade 20 og kommer med forlag til fortætning og en ombygning af krydset Nørregade/ Bøllingevej / Dr. Magrethesvej.

Cykelstier og forbindelser

Borgere efterspørger cykelsti fra Benløse til Ringsted station, generelt flere cykelstier og flere stiforbindeler mellem boligområder, fritidsaktivitet og den omkringliggende natur.

Søsportshjørnet, veje og parkering

Brugere af området påpeger, at eksisterende parkering bør fastholdes og om muligt udbygges, samt at rammer udvides og byggemuligheder øges. Brugere ønsker at kunne bygge i to hele etager og ikke blot halvanden etager, som en af rammerne for Søsportshjørnet muliggør, og mener generelt at rammerne regulerer området for detaljeret. Endeligt stilles der spørgsmål ved rammernes titler, som indsiger ikke mener er retvisende for de to rammers indhold.

Flere borgere bemærker desuden, at adgangsvejen til Søsportshjørnet er dårlig – to biler (især med store bådtrailere og hestetrailere) kan dårligt passere hinanden, og både fodgængere og cyklister må færdes på vejen eller i rabatten både på Slangerupvej og Ejlstrupvej.

Vindmøller - udpegning vest for Sigersted

Borgere påpeger, at det i 2010 blev politisk besluttet ikke at vedtage en lokalplan for store vindmøller i området. På den baggrund antager borgerne, at området er uegnet til vindmøller og derfor bør udtages af udpegningen for større vindmøller.

Tekniske rettelser

Høringssvar fra borgere, styrelser, statslige virksomheder har desuden givet anledning til en række tekniske rettelser, der blandt andet omfatter præcisering i retningslinjer, signaturforklaringer, tegnefejl i kort med mere. Forslag til tekniske rettelser fremgår af bilag 5.

Inddragelse og høring

Forslaget har været offentliggjort i avisen, på kommunens hjemmeside, og med flere Facebookopslag.

Samtidigt er der udgivet en Pixiudgave af forslag til Kommuneplan 2021 med fokus på boligudbygning samt en turguide. I turguiden er forslagets nye boligområder beskrevet og vist på kort, så man på egen hånd har haft mulighed for at tage ud at se på de nye udlæg.

30. juni 2021 blev der afholdt et kick-off-møde om udvikling af bymidten for grundejere, detail-, turisme- og kulturaktører. Mødet havde til formål at introducere og igangsætte arbejdet med en bymidteplan, som det er beskrevet i forslag til kommuneplan 2021.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkter.

Vurdering

Indsigelse

Administrationen vurderer, at den nye rammeafgrænsning og beskrivelsen af BaneDanmarks aktiviteter tilføjet i kommuneplanrammen giver et retvisende billede af aktiviteterne i området og imødekommer BaneDanmarks behov for at kunne drifte jernebanen.

Boligudbygning

Boligudbygning i Benløse

Administrationen anbefaler, at området syd-øst for Langeager (A) fastholdes.

Administrationen anbefaler, at perspektivområdet nord for Benløse landsby (C) fastholdes, og at rammeafgrænsningen vurderes i forbindelse med næste kommuneplanrevision, hvor byrådet beslutter om det skal udlægges til boligformål.

Administrationen anbefaler, at området (F) ved Holbækvej 96 ikke kan indarbejdes i Kommuneplan 2021. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget er restrummeligheden i eksisterende boligudlæg sammenholdt med det forventede behov for boliger opgjort til ca. 350 boliger. Plan- og Boligudvalget har besluttet at fortætte i Ringsted by med ca. 150 boliger, og optil 100 boliger i henholdsvis området syd-vest for Langeager (A) og vest for Ringsted by - ved Torpet (B). Der er derfor ikke behov for at udlægge flere arealer til boliger. Det anbefales at området vurderes i forbindelse med næste kommuneplanrevision på baggrund af ny behovsopgørelse for boliger.

Boligudbygning i Vest for Ringsted Å 

Det er et stort skridt både visuelt, praktisk og økonomisk at udvide byen mod vest. Administrationen anbefaler derfor, at der i den kommende planperiode udarbejdes en helhedsplan, der ikke kun omfatter området vest for Ringsted by – ved Torpet, som det står i forslaget, men at helhedsplanen bør omfatter hele området vest for Ringsted Å.

Det anbefales at helhedsplanen skal indeholde nærmere undersøgelser af naturen, landskabet, sigtelinjer, trafikafvikling, hvor der kan placeres byggefelter mm. og at rammeafgrænsningen på den baggrund tilpasses. Det anbefales også at borgerne i området inddrages i udarbejdelsen af planen.

Administrationen anbefaler, at der i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen vurderes, hvordan den præcise rammeafgræsning af området skal være og om den kan tilpasses så rammen evt. kan indeholde dele af de i høringssvarene forslåede arealer i tilknytning til området – området nord for Havemøllevej (G) og området ud mod Torpet (H). 

Boligudlæg vest for Ringsted Å vil medføre store kommunale udgifter til blandt andet etablering af veje og cykelstier, da jorden er privatejet og boligudbygningen derfor ikke medfører indtægter ved grundsalg. Vedtages forslag til Kommuneplan 2021 med boligudlæg vest for Ringsted Å vil udgifterne skulle indgå i næste års budgetforhandlinger. 

Administrationen vurderer, at området vest for Ringsted by – ved Torpet (B) udlægges til boligformål med optil 100 parcelhuse, som det er i forslaget. Alternativt kan området fasholdes som perspektivområde, som i gældende Kommuneplan 2017. I så fald, anbefaler administrationen, at der i den kommende planperiode, i forbindelse med vedtagelse af helhedsplanen for området vest for Ringsted Å også udarbejdes et kommuneplantillæg, der udlægger areal til boligudbygning vest for Ringsted Å.

Trafikale forhold ved ny boligudbygning

Administrationen vurderer, at der er fokus på de trafikal udfordringer i Ringsted by og Benløse. Der er allerede budgetteret med og igangsat flere vej- og cykelstisprojekter for at løse problematikkerne, der blandt andet tager højde for boligudbygningen på Langeager og de mange flere biler, der forventes fremadrettet at komme til Ringsted Outlet, Ringstedet og de nye boksbutikker.

Byomdannelse

Administrationen vurderer, at forslag til Kommuneplan 2021 har stort fokus på omdannelse og fortætning og understøtter den kollektive trafikbetjening.

Administrationen anbefaler, at Rønnedevej 11 fastholdes, og at der tages stilling til Brandstationens genplacering i forbindelse med en evt. lokalplanudarbejdelse for området.

Administrationen vurderer, at fortætning, kulturarv, bymidtens tiltræknings- og sammenhængskræft er central i udarbejdelsen af bymidteplanen. Administrationen vurderer også at forslag til Kommuneplan 2021 har fokus på at indarbejde kulturarven i udviklingen af Odinsvejskvarteret.

Boligudbygning i landsbyer

Administrationen anbefaler, at de to områder i Vetterslev allerede udlagt til boligformål udbygges inden, der kan udlægges nye arealer.

Administrationen vurderer, at forslag om boligudlæg i Ørslevvester og Allindelille ikke imødekommes, da det er besluttet at boligbygning prioriteres i byzonebyer for at sikre infrastruktur, drift, institutioner mm. Byrådet har i tidligere kommuneplaner besluttet at boligudbygning i landzone består i huludfyldning og landsbyafrunding.

Cykelstier og forbindelser

Administrationen vurderer, at forslag til Kommuneplan 2021s tema om blå og grønne strukturer, stiforbindelser og cykelstier sætter fokus på og retning for det videre arbejde med stiforbindelser i den kommende planperiode.  

Søsportshjørnet, vejadgang og parkering

Administrationen anbefaler, at titlerne på de to rammer forenkles, og i stedet kommer til at hedde henholdsvis ’R2L - Søsportshjørnet I’ og ’R3L - Søsportshjørnet II’. Dette for at undgå eventuelle misforståelser om rammernes indhold.

Administrationen anbefaler, at øvrige bemærkninger og forslag til ændringer ikke skal give anledning til justering af rammerne for Søsportshjørnet – bl.a. for på sigt at kunne flytte parkeringspladser med det formål at sikre en langt mere landskabelig iscenesættelse af søen og det øvrige landskab oplevet fra Søsportshjørnets primære ankomstareal. Det anbefales også, at det maksimale antal etager fastholdes på halvanden for at sikre, at fremtidig bebyggelse opføres i respekt for de landskabelige omgivelser. En fastholdelse af rammebestemmelserne betyder imidlertid ikke, at kommunen vil nedlægge parkeringspladser uden at have en løsning på parkeringssituationen ved Søsportshjørnet.

Administrationen vurderer ikke, at kommuneplanen kan løse de trafikale udfordringer i forhold til biltrafikken til og fra Søsportshjørnet. Med forslag til Kommuneplan 2021 lægges der dog op til, at blandt andet Søsportshjørnet skal forbindes bedre med bl.a. Ringsted by via en eller flere grønne stiforbindelser.

Vindmøller - område vest for Sigersted

Administrationen anbefaler, at der efter vedtaget Kommuneplan 2021 indledes en proces med henblik på at udtage området vest for Sigersted af udpegningen for større vindmøller - enten ved kommuneplantillæg eller i forbindelse med næste kommuneplanrevision.

Tekniske rettelser

Administrationen vurderer, at de anbefalede mindre rettelser og tekniske rettelser listet i bilag 5 vil forbedre planen og derfor bør indarbejdes.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen har inden konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at forslag til Kommuneplan 2021 vedtages endeligt og,

1. at område syd-øst for langeager fasholdes uden ændringer
2. at området vest for Ringsted by – ved Torpet udlagt til boligformål i forslaget fastholdes uden ændringer
3. at der udarbejdes en helhedsplan for hele området vest for Ringsted Å forud for den videre planlægning 
4. at der indledes en proces med henblik på at udtage området vest for Sigersted af udpegningen for større vindmøller. 
5. at anbefalinger til mindre rettelser og tekniske rettelser godkendes.

Ad 1 og 5: Anbefales godkendt

Ad 3: Anbefales godkendt med en præcisering af, at det dækker område B, D, H, J og G, og at forholdet mellem natur- og boligarealer skal indgå i helhedsplanen

Ad 2) Anbefales godkendt efter afstemning med en præcisering af at det omhandler område B..

Henrik Kjær stemmer imod pkt. 2, idet Enhedslisten ikke ønsker byggeri ved Ådalen.

Ad 4) Anbefales godkendt efter afstemning

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet vedtog den 8. oktober 2020, jf. punkt 2.2, forslag til budget 2021. Af budgetforslagets bilag 10 (Budgetaftale 2021, Hensigtserklæringer) fremgår, at byrådet ønsker undersøgt, om det er muligt at anvende miljørigtige byggematerialer, når Ringsted Kommune selv er bygherre, ligesom andre kommuners eller bygherrers erfaringer med miljørigtigt byggeri ønskes belyst.

I denne sag skal der tages stilling til, om kommunen i udvalgte projekter skal anvende digitale beregningsværktøjer til vurdering af et byggeris CO2-aftryk samt totaløkonomiske bæredygtighed. Der skal endvidere tages stilling til kvalitetssikring af eget byggeri i henhold til certificeringsordninger ud fra en bæredygtig profil. Endeligt skal der tages stilling til, om kommunen i forbindelse med nybyggeri og større renoveringsopgaver på optionsbasis skal stille krav om DGNB-certificering.

Beskrivelse af sagen

Anvendelsen af miljøvenlige byggematerialer udgør en vigtig bestanddel af dét at bygge bæredygtigt. Men for at kunne tale bæredygtighed er det vigtigt ikke blot at have fokus på byggematerialer. Elementer som energiforbrug, materialers indlejring af CO2, genanvendelighed, cirkulære løsninger, indeklima og sundhed indgår typisk i en samlet helhedsvurdering, når der skal tages stilling til bæredygtighed ved bygge- og anlægsopgaver.

I 2014 fremlagde regeringen med en byggepolitisk strategi en række initiativer, der skulle fremme bæredygtigt byggeri. Med strategien blev der udarbejdet værktøjer til dels at skabe en livscyklusvurdering af et byggeris potentielle miljøpåvirkning, dels at tænke bæredygtighed ud fra en totaløkonomisk betragtning.

Til støtte for udarbejdelse af livscyklusvurderinger har Energistyrelsen lanceret beregningsværktøjet LCA-byg. LCA står for Life Cycle Assessment. LCA-byg kan beregne et byggeris CO2-aftryk, dvs. beregne hvordan et byggeri eller enkeltstående byggematerialer påvirker miljø og ressourceforbrug fra produktion til nedbrydelse. Beregningsværktøjet tager højde for hele byggeriets eller byggematerialets livscyklus, og inkluderer betragtninger som fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold, samt bortskaffelse og eventuel genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer. Med et faldende driftsforbrug som effekt kan valg af byggematerialer have stor betydning for den samlede livscyklusvurdering for et byggeri.

Økonomisk bæredygtighed handler om at skabe balance mellem omkostninger og opnået kvalitet over en bygnings levetid. Til støtte for beregning af totaløkonomisk bæredygtighed har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udviklet et beregningsværktøj kaldet LCC-byg. LCC står for Life Cycle Costing. Værktøjet kan lette arbejdet for en bygherre ved at automatisere beregninger. Tilsvarende kan værktøjet være et effektivt hjælpemiddel til at komme med inputs til besparelsesforslag i forbindelse med et byggeri.

Værktøjerne LCA-byg og LCC-byg er frit tilgængelige og opdateres løbende.

I forlængelse af den byggepolitiske strategi fra 2014 har Folketinget i marts 2021 vedtaget National strategi for bæredygtigt byggeri. Med strategien indfases krav til bygningers klimaaftryk med udgangspunkt i en livscyklusvurdering. Kravene forventes at blive indarbejdet i det kommende bygningsreglement 2023. Inden kravene implementeres, som en obligatorisk del af bygningsreglementet, skal der høstes erfaringer. Dette sker gennem en testordning gældende i perioden 2020-2022. Her vil det som bygherre være muligt at efterleve kravene i en frivillig bæredygtighedsklasse i forbindelse med byggeri. Testordningen er frivillig, og har ikke sammenhæng med den kommunale byggesag.

Bæredygtigt byggeri har traditionelt kostet mere end traditionelt byggeri. Men med de seneste prisstigninger og en løbende udvikling i byggeteknikker kan man i dag bygge bæredygtigt for godt det samme som det vil koste for traditionelt byggeri. En vigtig forudsætning for at det kan lade sig gøre er dog, at bæredygtighed indtænkes i byggeriet allerede fra begyndelsen. Det er også af betydning hvordan omfanget af bæredygtighed for byggeriet fastlægges.

På tværs af landegrænser arbejdes der med bygningsløsninger, som er mere bæredygtige end minimumskravene i bygningsreglementet. Ud over den frivillige bæredygtighedsklasse findes der en række andre frivillige certificeringsordninger, hvorefter et byggeri kan miljøcertificeres og klassificeres som bæredygtigt byggeri. De mest anvendte certificeringsordninger er:

DGNB (tysk certificeringsordning): Her evalueres et byggeri ud fra seks kriterier; miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. DGNB indeholder metoder for at certificere både nybyggeri og brug af eksisterende byggeri. DGNB tager udgangspunkt i tyske og europæiske lovgivninger og standarder.

LEED (amerikansk certificeringsordning): Her evalueres et byggeri ud fra fem kriterier; arealudnyttelse, vandforbrug, energiforbrug og emission, materialer og bygningsressourcer, indeklima og innovativt design. LEED er opdelt i ordninger, som kan certificere både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger.

BREEAM (engelsk certificeringsordning): Her evalueres et byggeri ud fra ni kriterier; energi, vand, transport, materialer, affald, ledelse, sundhed og trivsel, forurening, arealanvendelse og økologi. BREEAM indeholder metoder, som kan certificere både nybyggeri og renovering af eksisterende bygning, samt brug af eksisterende bygning. BREEAM kriterierne tager så vidt muligt afsæt i gældende nationale lovgivninger og standarder inden for hvert enkelt område.

HQE (fransk certificeringsordning): Her evalueres et byggeri ud fra fire hovedgrupper; byggegrund & økokonstruktion, øko-management, komfort og sundhed. De fire hovedgrupper er yderligere fordelt i 14 underkriterier. HQE anvendes til såvel nybyggeri som eksisterende byggeri. Ordningen adskiller sig fra de øvrige ordninger ved, at det ikke er muligt at opnå en niveauinddelt certificering, men alene en certificering ved opfyldelse af en minimumsprofil.

Administrationen er bekendt med, at andre kommuner har fokus på bæredygtighed i forbindelse med nybyggeri og renovering af eksisterende bygningsmasse.

I f.eks. Holbæk Kommune er det politisk besluttet, at alle kommunale nybyggerier skal certificeres efter bæredygtighedsstandarden DGNB. Årsagen er, at kommunen har vurderet DGNB som værende et godt redskab til at sikre et helhedsorienteret fokus på bæredygtighed i samtlige faser af et byggeri; det være sig i forhold til designfase, materialevalg, byggemetode og totaløkonomi. Sikringen af at byggerier DGNB-certificeres sker typisk ved, at Holbæk Kommune i forbindelse med udbud stiller krav om, at det udbudte byggeri skal DGNB-certificeres i henhold til enten sølv-, guld eller platinmodellen. Kravet indarbejdes som en option i udbudsmaterialet, således at det tydeliggøres, hvad opførelsesomkostningen koster ekstra set i forhold til traditionelt byggeri. Opnås certificeringen imod forventning ikke, medfører det en konventionalbod for rådgiver og/eller udførende entreprenør. Holbæk Kommunes erfaring er, at entreprisesummen typisk øges med 10 % ved krav om DGNB-certificering i henhold til guld-modellen. Endeligt oplyser Holbæk Kommune, at de fleste af kommunens medarbejdere i ejendomsadministrationsafdeling er uddannede i DGNB-ordningen som konstruktører. Det er alene auditører, som kan foretage selve certificeringen. Holbæk Kommune foretager dermed ikke selv certificeringen. Det sker typisk gennem eksterne rådgivere, og indgår som en del af entreprisesummen.

Også i Roskilde Kommune er det besluttet at fokusere på tre grene inden for bæredygtighed; miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og social bæredygtighed. Kommunen løfter opgaven ved at DGNB-certificere alle større nybyggerier, hvor kommunen selv er bygherre. Derudover har Roskilde Kommune besluttet at uddanne udvalgte medarbejdere inden for DGNB-ordningen.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der er potentiale for at prioritere bæredygtighed ved udvalgte bygge- og anlægsopgaver. Det være sig byggerier og arbejder, hvor der vil kunne opnås mærkbare og langtidsvirkende bæredygtige effekter. Administrationen vurderer yderligere, at anvendelsen beregningsværktøjerne LCA-byg og LCC-byg vil kunne understøtte bæredygtigt byggeri og renoveringer med økonomisk optimering for øje.

Administrationen vurderer endvidere, at opførelse af nybyggeri i henhold til en certificeringsordning vil kunne medvirke til at sikre, at der i udvalgte byggeprojekter fokuseres på bæredygtighed ud fra en målbar skala.

I Danmark er DGNB-certificeringsordningen den hyppigst anvendte. Fordelen ved DGNB er, at bedømmelsen er grundig og i høj grad baserer sig på kendte EU-standarder. Fordelen er også, at den tyske byggebranche ligner den danske. Af ulemper kan nævnes, at omkostningen til certificering er relativt høj pga. behov for ekstern bistand, mængden af vurderingskriterier og et relativt komplekst system til bedømmelse.

Idet der indtil 2022 eksisterer en frivillig testordning, foreslås det, at administrationen ved udvalgte byggeprojekter, i en form for implementerings- og læringsperiode, kvalitetsbedømmer eget nybyggeri og større renoveringsarbejder i henhold til relevante DGNB-kriterier. Større byggeprojekter certificeres dermed ikke, men administrationen kvalitetssikrer selv byggeriet i henhold til DGNB-ordningen. Herved vil administrationen kunne opnå praktisk erfaring med certificeringsordningen samtidig med, at der vil kunne sparres internt.

Administrationen vurderer videre, at der fremadrettet ved udbud af nybyggerier og større renoveringsarbejder på optionsbasis stilles krav om DGNB-certificering. Dermed vil det konkret kunne synliggøres hvilken ekstraomkostning det vil påføre et projekt, at det udføres i henhold til en DGNB-standard.

Ved mindre byggerier og renoveringsprojekter foreslår administrationen, at kommunen over for rådgivere og udførende entreprenører stiller motiverede og velbegrundede krav om bæredygtighed i en mindre skala, således at der også i forbindelse med udførelsen af sådanne arbejder sikres fokus på bæredygtighed. Kravene tilpasses den enkelte opgave og på en sådan måde, at det enkelte projekt tilføres bæredygtighed, der understøtter projektets funktionalitet og anvendelse med respekt for den økonomiske ramme.

Det vurderes ikke at have handicapmæssige konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at det godkendes, at administrationen i forbindelse med nybyggeri og renoveringsopgaver anvender beregningsværktøjerne LCA-byg og LCC-byg med henblik på optimering i henhold til en bæredygtig profil.
2. at det godkendes, at administrationen ved nybyggeri og større renoveringsprojekter på optionsbasis stiller krav om DGNB-certificering.

Anbefales godkendt efter afstemning

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb til ”Etablering af stier, Kunstgræsbanen i Benløse”.

Beskrivelse af sagen

Byrådet besluttede den 11. januar 2021, pkt. 13, at bevillige 715.000 kr. til etablering af stier ved kunstgræsbanen i Benløse.

Budgettet indeholder asfalterede, oplyste stier, og er baseret på et estimat, udarbejdet af ekstern rådgiver i 2020.

Projektet er udbudt og genudbudt ad to omgange i 2021, og laveste bud på opgaven overstiger det estimerede bud. Prisen holder ikke da estimatet var for optimistisk, og der er stigende priser inden for visse områder. Administrationen har indkøbt belysningsmasterne til projektet for at sikre prisen på disse, da priserne her fortsat er stigende. Samlet set koster det 1,036 mio. kr. at gennemføre projektet.

Med en tillægsbevilling på 425.000 kr. kan anlægsarbejderne gennemføres til foråret 2022.

På grund af det fremskredne tidspunkt på året vil det ikke være hensigtsmæssigt at udføre arbejdet før til foråret. Entreprenøren har indvilget i at fastholde hovedparten af sin tilbudte pris til dette tidspunkt, så det kun er en mindre del, der vil skulle indeksreguleres. 

Alternativet til en tillægsbevilling er at annullere projektet. 

Inddragelse og høring

Klubberne og skolen vil blive informeret efter politisk behandling. 

Økonomi

Der er tidligere afsat og bevilliget i alt 715.000 kr. til stier ved kunstgræsbanen i Benløse (anlæg 393).

Med denne sag søges om yderligere anlægsbevilling på 425.000 kr. finansieret af anlægsfonden. Det yderligere rådighedsbeløb forslås finansieret via anlægsfonden.

Saldoen i anlægsfonden er pr. 29. oktober 2021 på 6,64 mio. kr.

Vurdering

Administrationen vurderer at det er nødvendigt, at give en tillægsbevilling på 425.000 kr. for at kunne gennemfører projektet.

Administrationen vurderer, at såfremt der ikke gives en tillægsbevilling, vil det ikke være muligt at gennemføre projektet, og det bør i så fald annulleres. En eventuel annullering gør at eleverne på Askovskolen, der skal til Benløsegårdens SFO, ikke har et trafiksikkert alternativ til at gå langs Smålodsvej og Roskildevej. Indkøbet af belysningsmaster vil kunne bruges på andre projekter.

Konsekvenser for handicapområdet

Anlæggelse af stien vil forbedre adgangsforholdene for handicappede.  

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at der gives et rådighedsbeløb på 425.000 kr. til projektet ”Etablering af stier, Kunstgræsbanen i Benløse” finansieret af anlægsfonden.
2. at der gives en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet ”Etablering af stier, Kunstgræsbanen i Benløse” på 425.000 kr.
   eller
3. at projektet ”Etablering af stier, Kunstgræsbanen i Benløse” annulleres og at uforbrugte midler overføres til anlægsfonden.