Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen forelægges til orientering på baggrund af retssikkerhedslovens § 79 b, som forpligter kommunalbestyrelsen til at behandle Ankestyrelsens statistik over omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser.

Beskrivelse af sagen

Den 25. juni 2021 offentliggjorde Social- og Ældreministeriet (tidligere Social- og Indenrigsministeriet) det såkaldte ”Danmarkskort” over omgørelsesprocenterne på det sociale område i sager, hvor Ankestyrelsen i 2020 har behandlet en borgers klage over en kommunal afgørelse.

”Danmarkskortet” over sager afgjort i 2019 blev behandlet i Byrådet i november 2020. Efterfølgende blev der behandlet en opfølgende sag specifikt om omgørelserne på voksenhandicap-området i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Nærværende sag handler om omgørelsesprocenterne for 2020.

Ligesom sidste år har Social- og Ældreministeriet i år forud for offentliggørelsen af Danmarkskortet sendt tallene bag Danmarkskortet til hver enkelt kommune med henblik på at give kommunerne mulighed for at kommentere tallene. Kommunernes kommentarer er herefter offentliggjort sammen med selve Danmarkskortet og er optrykt sammen med omgørelsesprocenterne for hver enkelt kommune. Baggrunden for denne mulighed for kommunerne for at kommentere omgørelsestallene er en del af en aftale mellem regeringen og KL. På sigt er det meningen, at omgørelsesprocenterne skal sammenholdes med det samlede antal afgørelser, som kommunerne har truffet det pågældende år fordelt på de forskellige paragraffer. Datagrundlaget herfor findes dog endnu ikke Indtil det bliver muligt at opgøre de samlede tal for kommunernes afgørelser, gives der i stedet den nævnte mulighed for kommunerne til at kommentere tallene. Derudover suppleres der med tal fra Danmarks Statistik over antal borgere i hver kommune, som modtager en eller flere af de ydelser, som indgår i Danmarkskortet. I forbindelse med Ringsted Kommunes kommentarer til omgørelsestallene har administrationen oplyst kommunens anslåede antal af trufne afgørelser for de forskellige områder for 2020 til perspektivering af Ankestyrelsens tal. Kommentarerne kan ses sammen med de tre forskellige Danmarkskort i bilag 1-3.

I det følgende gives forklaring af, hvordan statistikken i ”Danmarkskortet” skal læses. Herefter redegøres der i en tabel for den opgjorte omgørelsesprocent for Ringsted Kommunes afgørelser, som ”Danmarkskortet” viser. Omgørelsesprocenten for 2019 er medtaget i tabellen for sammenligningens skyld.

Tre forskellige ”Danmarkskort”

Der er i virkeligheden tale om tre forskellige ”Danmarkskort”: Et kort viser omgørelsesprocenten overordnet for sager på alle bestemmelser (§§’er) i serviceloven, hvor man kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. På de to øvrige kort har man ”zoomet ind” på nogle specifikke underområder indenfor det, som er omfattet at det generelle billede i det første overordnede ”danmarkskort”. Børnehandicapområdet er et af disse underområder man har udvalgt, og et af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på nogle af servicelovens paragraffer, som vedrører børnehandicapområdet. Voksenhandicapområdet er det andet underområde, man har udvalgt, og det sidste af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på nogle af servicelovens paragraffer, som vedrører voksne handicappede – dvs. handicappede der er fyldt 18 år.

Ankestyrelsens reaktionsmuligheder

Ved opgørelsen af tallene er der taget udgangspunkt i de tre typer af resultater, som Ankestyrelsen kan komme frem til ved sine afgørelser:

1. Stadfæstelse – Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der er ingen ændringer for borgeren, der klager.
2. Hjemvisning – Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Denne mulighed bruges f.eks. hvis Ankestyrelsen ikke mener kommunen har indhentet tilstrækkelige oplysninger i sagen og undersøgt den godt nok. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at udfaldet af kommunens afgørelse er forkert (f.eks. at borgeren havde ret til en ydelse), men at grundlaget for afgørelsen var forkert eller utilstrækkeligt. Ved en hjemvisning vil Ankestyrelsen typisk ikke have forholdt sig til selve udfaldet af afgørelsen. Derfor er det ikke unormalt, at kommunen, når den genoptager sagen og eksempelvis undersøger forholdene nøjere, kommer frem til det samme resultat som tidligere - f.eks. at borgeren ikke har ret til den ansøgte ydelse eller hjælp, fordi betingelserne for at bevillige fortsat ikke er opfyldt.
3. Ændring/ophævelse – Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse, og Ankestyrelsen ændrer eller ophæver derfor kommunens afgørelse. Kommunens afgørelse var forkert (helt eller delvist).

Ser Ankestyrelsen alle Ringsted Kommunes afgørelser?

Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen ikke ser alle de sager, som kommunerne behandler og træffer afgørelse i. Tallene fra Danmarkskortet baserer sig på de sager, hvor borgeren har klaget til Ankestyrelsen indenfor klagefristen, og hvor Ankestyrelsen derved har fået lejlighed til at gå ind i sagen. Tallene fra Ankestyrelsen, som ”danmarkskortene” baserer sig på, vedrører 65 af Ringsted Kommunes afgørelser, der er klaget over, og som Ankestyrelsen i 2020 tog stilling til.

Administrationen skønner, at Ringsted Kommune i 2020 traf i størrelsesordenen 6000 afgørelser efter servicelovens regler. Afgørelserne er truffet hhv. i Arbejdsmarkedscenterets Ungeenhed og i Børne- og Familierådgivningen, hvor der tilsammen er truffet i størrelsesordenen 1000 afgørelser. I Social- og Sundhedscenteret er der truffet i størrelsesordenen 5000 afgørelser. Ankestyrelsen har således alene haft lejlighed til at se og tage stilling til mindre end 1 % af kommunens afgørelser.

Overblik over omgørelsesprocenten

Måltal for omgørelser på voksenhandicap-området

I forbindelse med den behandling af den opfølgende sag om omgørelsesprocenten på voksenhandicap-området specifikt blev det i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i november 2020 foreslået af fastsætte et måltal for omgørelser svarende til, at Ringsted Kommune var blandt den 1/3 af landets kommuner med den laveste omgørelsesprocent. Måltallet skulle dog alene gælde, når omgørelsesprocenten var udregnet på baggrund af minimum 10 afgørelser fra Ankestyrelsen, idet omgørelsesprocenten er mere vilkårlig, hvis den er fastsat på et mindre antal afgørelser. Jo lavere antal afgørelser omgørelsesprocenten er udregnet efter, jo mere udslagsgivende vil udfaldet af blot en enkelt klagesag kunne være for omgørelsesprocenten.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at sende forslaget til måltallet i høring i Handicaprådet. I forbindelse med ændring af høringsproceduren og den praktiske udførelse heraf blev høringen imidlertid ikke gennemført før august 2021. Handicaprådet har i sit høringssvar anført, at fokus bør rettes mod, at administrationen behandler alle sager korrekt i første omgang, herunder at alle ansøgningssager bliver tilstrækkeligt belyst. I den forbindelse henviser Handicaprådet til, at tilfældigheder spiller en stor rolle i udfaldet af omgørelsesprocenten - selv hvis der er tale om ti sager.

Danmarkskortet over omgørelsesprocenterne på voksenhandicap-området er lavet på baggrund af tal for Ankestyrelsens afgørelser af klagesager vedrørende fire forskellige paragraffer i serviceloven. Det drejer sig om følgende:

• Kontante tilskud efter § 95
• Borgerstyret personlig assistance (BPA) efter § 96
• Ledsagerordning efter § 97, og
• Merudgifter efter § 100.

Ankestyrelsen har i 2020 truffet afgørelser i syv klagesager på voksenhandicap-området fra Ringsted Kommune. Det vil sige, at omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af et mindre antal afgørelser end de 10, som skulle være afgørende for, hvorvidt det af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget foreslåede måltal skulle være gældende. Administrationen har ikke desto mindre trukket tal fra Ankestyrelsen over samtlige kommuners omgørelsesprocenter på voksenhandicap-området. Omgørelsen viser, at Ringsted Kommune ligger på en 23. plads ud af de i alt 98 kommuner, hvilket vil sige, at Ringsted Kommune ligger i den 1/3 af kommunerne med den laveste omgørelsesprocent. Vedlagt som bilag 6 findes en samlet oplistning af samtlige kommuner på voksenhandicap-området, hvor kommunerne er sorteret i rækkefølge efter størrelsen af omgørelsesprocenten.

Inddragelse og høring

Sendes til orientering i Handicaprådet og i Ældrerådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Ankestyrelsens tal viser, at omgørelsesprocenten for Ringsted Kommune for 2020 på det sociale område generelt set ligger en smule højere end landsgennemsnittet – 38 % omgørelser mod 36,3 % omgørelser på landsplan. I forhold til 2019 er omgørelsesprocenten på det sociale område generelt væsentligt lavere i 2020, nemlig 38 % mod 57 % året før. Samlet set har Ankestyrelsen behandlet lidt færre klager fra Ringsted Kommune i 2020 i forhold til 2019, nemlig 65 mod tidligere 83.

For så vidt angår Danmarkskortene på hhv. børnehandicap-området og voksenhandicap-området, er omgørelsesprocenten ligeledes lavere end det forgående år og desuden lavere end landsgennemsnittene. Særligt kan nævnes, at på børnehandicap-området er omgørelsesprocenten faldet fra 77 % omgørelser i 2019 til 33 % i 2020. Endvidere er omgørelsesprocenten på dette område væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 52 % omgørelser, og Ankestyrelsen har dermed været enig i flere af Ringsted Kommunes afgørelser end gennemsnitligt på landsplan. I 2020 har Ankestyrelsen behandlet 9 sager på børnehandicap-området, hvilket er et fald i forhold til 2019, hvor der blev behandlet 38 sager.

Det er administrationens opfattelse, at det fortsat er vigtigt at se statistikken for ”danmarkskortet” i det lys, at Ankestyrelsen behandler og ser en meget lille andel af kommunernes afgørelser. For Ringsted Kommunes vedkommende klages der over knap 1 % af kommunens afgørelser. Den samlede omgørelsesprocent på 38 % vedrører således den meget lille del af det samlede antal afgørelser, som Ankestyrelsen har haft lejlighed til at se på. Det vil samtidig sige, at der ikke er klaget over cirka 99 % af kommunens afgørelser. Det fremgår således også af Ankestyrelsens egen læsevejledning til Danmarkskortet, vedlagt som bilag 4, at omgørelsesprocenten ikke kan bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, men kun hvorvidt de, som klager til Ankestyrelsen, har ret i deres klage (ændringer/ophævelser), eller om de har ret til at få deres sag genbehandlet (hjemvisninger).

Tallene viser, at Ankestyrelsen har været decideret uenig i udfaldet af 9 % af de af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen har set på. Dvs. de sager, hvor Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse. Til sammenligning ændrede/ophævede Ankestyrelsen i 2019 24 % af kommunens afgørelser. Langt de fleste omgørelser er dermed hjemvisninger, hvilket er sket i 29 % af sagerne. Når Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet behandling i Ringsted Kommune, er der som allerede nævnt ikke nødvendigvis tale om, at Ankestyrelsen har taget stilling til – eller været uenig i – udfaldet af Ringsted Kommunes afgørelse, men derimod at Ankestyrelsen har fundet, at sagsbehandlingen i et vist omfang har været utilstrækkelig eller fejlbehæftet. Til sammenligning hjemviste Ankestyrelsen i 2019 33 % af afgørelserne og den lavere omgørelsesprocent skyldes dermed overordnet set, at der i forhold til sidste år har været væsentligt færre sager, hvor Ankestyrelsen har været decideret uenig med kommunen og ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

Afslutningsvist kan bemærkes, at administrationen arbejder aktivt med Ankestyrelsens afgørelser –ikke mindst omgørelserne - som et vigtigt læringsværktøj.

Konsekvenser for handicapområdet

Ankestyrelsens omgørelser af kommunens afgørelser efter serviceloven – og andelen heraf – har i sagens natur betydning for de borgere, som sagerne vedrører. En væsentlig andel af disse borgere er borgere med handicap. Selve den politiske orientering om omgørelsesprocenten, som er emnet for nærværende sag, har dog ikke i sig selv konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at administrationens orientering tages til efterretning.

Det Konservative Folkeparti stillede forslag om, at sagen sendes tilbage til fagudvalget.

Forslaget faldt efter afstemning.

Sagen blev herefter behandlet.

Indstillingen om, at der meddeles afslag på nedrivning faldt efter afstemning.

Der blev stillet forsalg om, at der meddeles tilladelse til nedrivning med §14 forbud og at der udarbejdes en bevarende lokalplan.

Forslaget faldt efter afstemning.

Der blev stillet forslag om, at der gives tilladelse til nedrivning uden §14 forbud.

Forslaget blev godkendt efter afstemning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal der tages stilling til bevaring eller nedrivning af den nordligste længe på Jystrup Bygade 26. Bygningen har en bevaringsværdi 3.

Beskrivelse af sagen

I henhold til administrativ bemyndigelse, vedtaget af Byrådet den 11. juni 2018, pkt. 13, skal ansøgninger om nedrivning af bygninger med en bevaringsværdi på 1-4 behandles af Plan- og Boligudvalget.

Der er søgt om nedrivningstilladelse af en lade/staldbygning på Jystrup Bygade 26. Ejendommen ligger i Jystrup på den sydlige side af Jystrup Bygade, i T-krydset, hvor Avnsbjergvej møder Jystrup Bygade.

Ejendommen ligger i landzone og indenfor søbeskyttelseslinjen, kirkebyggelinjen og kirkeomgivelsen.

Billedet til venstre viser den nordligste længe på Jystrup Bygade 26. Bygningen er markeret med sort på kort til højre.

Bevaringsværdi

Bygningen er registreret med en bevaringsværdi på 3 efter SAVE-metoden. Metoden bygger på en vurdering af henholdsvis arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi samt originalitet og tilstand.  Hver af disse forhold vurderes og sammenfattes op på en skala fra 1-9, hvor 1-3 angiver høj bevaringsværdi, 4-6 middel bevaringsværdi og 7-9 lav bevaringsværdi. Orienteringssag om fredede og bevaringsværdige bygninger er vedlagt som bilag 1.

Beskrivelse af bygningen:

Den nordligste længe – en lade – udgør den sidste del af den oprindelige firlængede gård fra år 1800. Bygningen har et grundareal på 190 m2. Den har en bindingsværkkonstruktion med hvidpudset facader, saddeltag med sort skiffer samt vinduer og plankedøre i træ. I bygningen er den oprindelige port – indgang til gården. Bygningen ligger lidt tilbagetrukket på grunden.

I 1950’erne blev der mod syd bygget en ny længe, der følger den oprindelige gårdstruktur, men den nye længe har en højere facade og taghøjde end den oprindelige længe.

Bygningens betydning for Jystrup

Jystrup er en slynget vejby. Den ligger smukt placeret i den sydlige udkant af Mortenstrup Skov mellem Valsølille Sø mod vest og Hvidsø og Jystrup Sø mod øst. Jystrup er en by med spredt og sammensatte bebyggelser fra forskellige tidsperioder, der alle ligger i tæt kontakt til det åbne land, skoven og søerne.

Jystrup er en gamle landsby, hvilket kirken fra 1150 bland andet vidner om. Byen blev udskiftet i 1796. Bygningen på Jystrup Bygade 26 blev bygget lige umiddelbart efter – i år 1800 – og er en af de ældste bevarede bygninger fra den tid.

Bygningen ligger i den ældste del af Jystrup, der ligger omkring den slyngede øst-vestgående Jystrup Bygade. Bygningen definerer sammen med Jystrup Bygade 17 og 24 ankomsten til byen fra nord og indgår som en del af landsbymiljøet.

Billedet viser ankomsten til Jystrup fra Nord af Avnsbjergvej. Jystrup Bygade 26 er den hvide bygning til venstre i billedet.

Landsbymiljøet hænger sammen med bygningerne, der ligger syd for Brugsen omkring Jungsøvej. Disse bygninger er lidt nyere – de ældste er fra slutningen af 1800-tallet - og har et stationsbylignende præg. Det er også afspejlet i de bevaringsværdige bygninger markeret med rød på kortet nedenfor. Landbymiljøet langs Jystrup Bygade er defineret af en række gårde og bygninger med kulturhistorisk værdi. Fx Jystrup Bygade nr. 1 (værksted fra 1875), nr. 4 (bank i stureetage fra 1915), nr. 5 (tidligere smedje fra 1880), nr. 12 (Kirken fra 1150), nr. 13 (den gamle skole fra 1828), nr. 14 (den tidligere præstegård fra 1867).

Baggrundskortet er fra Ringsted Kommuneatlas og markerer bevaringsværdige bygninger med mellem og høj bevaringsværdi. Jo rødere markering en bygning har, jo højere bevaringsværdi. Den mørkeste ovale markering viser den ældste del af Jystrup, mens den lysere ovale markering er den lidt nyere del af landsbymiljø med et stationsbylignende præg. Den sorte cirkel markere Jystrup Bygade 26.

Ansøgt byggeprojekt

Ansøger oplyser, at bygningen har væsentlige utætheder i klimaskærmen (ydervægge, vinduer, tag, døre), og med råddent og stærkt forfaldent bindingsværk, udskridende tavl og gesimser i murværket. Ansøger vurderer, at der er risiko for kollaps i de bærende konstruktioner, og at bygningen ikke kan renoveres.

Ansøger søger om tilladelse til at rive bygningen ned og søger samtidig om tilladelse til at opføre en ny bygning i forlængelse af længen fra 1950’erne – mod nord. Heri ønsker ansøger at opføre to ferieboliger. Derudover ønsker ansøger at opføre en dobbeltgarage. Se ansøgningen i bilag 2, 3 og 4.

Nedrivningssagen har været i høring hos Museum Vestsjælland, der vurderer at bygningen er bevaringsværdig, bilag 5.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at bygningen, trods sin dårlige stand, er af stor betydning for oplevelsen af og fortællingen om Jystrup som landsby og anbefales derfor bevaret. Bygningen definerer sammen med de omkringliggende bygninger ankomsten til Jystrup fra nord og er med til at tegne, hvordan Jystrup så ud i 1800-tallet.

Beslutter udvalget at meddele tilladelse til nedrivning, anbefaler administrationen, at der nedlægges § 14 forbud i forhold til det ansøgte byggeønske og samtidig udarbejdes et forslag til lokalplan for, hvordan fremtidigt byggeri skal fremstå, så det viderefører kvaliteterne fra den bevaringsværdige bygning og sikrer landsbyens bevaringsværdige kulturmiljø. Denne svarer til den beslutning udvalget traf den 27.januar 2020, Nedrivning af bygning med bevaringsværdi 4 på Kirkevej 14, Kværkeby. 

Ny lokalplan bør udarbejdes, som en bevarende lokalplan, der omfatter den ældste del af Jystrup, beliggende omkring kirken. 

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Direktionen indstiller, at der meddeles afslag på nedrivning af den nordligste længe på ejendommen Jystrup Bygade 26.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsregnskab for udstykning 51 Høm Byvej.

Beskrivelse af sagen

Byrådet godkendte den 12. september 2011, pkt. 19, lokalplan 238 – Boliger ved Høm Byvej, Lokalplanen åbnede mulighed for at udstykke tre parcelhusgrunde med adgang fra henholdsvis Høm Byvej og Ditlevshøj. Udover arkæologiske undersøgelser, matrikulær udstykning, planering af området og tilsåning med græs var det ikke nødvendigt at udføre andre sædvanlige byggemodningsarbejder i form af vej- og forsyningsanlæg.

Byrådet har den 12. december 2011, pkt. 15, bevilget 600.000 kr. til udgifter og 1.200.000 kr. til indtægter i forbindelse med udmatrikulering og salg af tre parcelhusgrunde.

Udstykningen har ligget stille i en årrække, men grundene blev sat til salg uden byggemodning i 2018, udbudt med en fast vejledende pris via ekstern ejendomsmægler. Salget af den sidste grund faldt på plads i efteråret 2020.

Salget af de tre grunde har givet en mindre indtægt end forventet, dette skyldes manglende interesse for grundene, og begrænsninger i placering af bygninger på grundene jf. arkæologiske undersøgelser.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Da afvigelsen for indtægter udgør mere end 200.000 kr. skal der jf. Kasse- og regnskabsregulativet aflægges særskilt anlægsregnskab.

På dette anlæg har der i alt været afsat budget på 1,6 mio. kr. til indtægter. Der har således været budgetteret med 400.000 kr. mere i indtægter end der er bevilget indtægter.

Anlægsregnskabet fremgår af bilag. Der har været et mindreforbrug på 91.876 kr. til udgifter og et mindreforbrug på 735.557 kr. til indtægter, hvilket skyldes grundenes beliggenhed har været mindre attraktive end forventet og at grundene ikke var byggemodnet. 

Administrationen foreslår, at mindreforbruget til udgifter på 91.876 kr. overføres til byudviklingsfonden, og at mindreindtægten på 735.557 kr. dækkes af byudviklingsfonden, således at der netto trækkes 643.680 kr. fra byudviklingsfonden.

Saldo i byudviklingsfonden er den 30. juni 2021 på 69,8 mio. kr.

Vurdering

Det vurderes ikke at have handicapmæssige konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes
2. at der med afslutningen af regnskabet for udstykning 51 Høm Byvej trækkes 643.680 kr. fra byudviklingsfonden.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til, om administrationen kan bemyndiges til at føre tilsyn på en ejendom i overensstemmelse med Byggelovens §19 – uden udvalgets forudgående godkendelse.

Beskrivelse af sagen

På baggrund af en konkret sag besluttede udvalget den 28. maj 2018, pkt. 3,at der ikke kunne gives delegation til, at administrationen kan føre tilsyn med byggeri efter Byggeloven §19 uden retskendelse. Dette betyder i den daglige administration af loven en række udfordringer, idet administrationen ikke, som lovens intention er, har mulighed for at gribe ind i en række tilfælde, hvor der er overhængende fare, eller hvor en varsling vil betyde at et forhold er bragt midlertidigt i orden. Dette kunne fx dreje sig om at vinduerne i en etageejendom er ved at falde ud og ned på gaden, at fundamentet på en etageejendom udføres med tvivlsomme materialer, at drikkevandet i en bygning er forurenet med eksempelvis legionella bakterier eller mulighed for tilsyn med beboelse i ikke godkendte bygninger. Herudover betyder det endvidere en kraftigt forlænget sagsbehandlingstid i relation til ikke akutte forhold.

Rammerne for kommunens tilsyn jf. byggeloven er rammesat af reglerne i Retssikkerhedslovens §5, hvoraf det fremgår at udgangspunktet er at tilsynet varsles skriftligt 14 dage før, hvorved der gives mulighed for at borgeren kan komme med indsigelser. Det fremgår endvidere at hvis formålet med tilsynet forspildes, er det muligt at gennemføre et uvarslet tilsyn, som i dette tilfælde skal varsles i forbindelse med tilsynet.

Den foreslåede delegation er den samme som findes på miljøområdet, f.eks. i forbindelse med virksomhedstilsyn og klagesager.

Ingen.

Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at den manglende delegation betyder at kommunen ikke vil kunne handle tilstrækkeligt hurtigt i en række situationer med overhængende fare mv. uden udvalgets godkendelse. 

Det er endvidere administrationens vurdering at den indstillede beføjelse ikke adskiller sig væsentligt fra den praksis der er omkring tilsyn på miljøområdet.

Sagen har ikke nogen konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at tilsyn på en ejendom efter Byggeloven §19 delegeres til administrationen.