Indledning
Sagsgang:
| | BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
| Orientering | | | | | | | | |
| Indstilling | | X | | X | | | | |
| Beslutning | X | | | | | | | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
Byrådet vedtog den 8. oktober 2020, jf. punkt 2.2, forslag til budget 2021. Af budgetforslagets bilag 10 (Budgetaftale 2021, Hensigtserklæringer) fremgår, at byrådet ønsker undersøgt, om det er muligt at anvende miljørigtige byggematerialer, når Ringsted Kommune selv er bygherre, ligesom andre kommuners eller bygherrers erfaringer med miljørigtigt byggeri ønskes belyst.
I denne sag skal der tages stilling til, om kommunen i udvalgte projekter skal anvende digitale beregningsværktøjer til vurdering af et byggeris CO2-aftryk samt totaløkonomiske bæredygtighed. Der skal endvidere tages stilling til kvalitetssikring af eget byggeri i henhold til certificeringsordninger ud fra en bæredygtig profil. Endeligt skal der tages stilling til, om kommunen i forbindelse med nybyggeri og større renoveringsopgaver på optionsbasis skal stille krav om DGNB-certificering.
Beskrivelse af sagen
Anvendelsen af miljøvenlige byggematerialer udgør en vigtig bestanddel af dét at bygge bæredygtigt. Men for at kunne tale bæredygtighed er det vigtigt ikke blot at have fokus på byggematerialer. Elementer som energiforbrug, materialers indlejring af CO2, genanvendelighed, cirkulære løsninger, indeklima og sundhed indgår typisk i en samlet helhedsvurdering, når der skal tages stilling til bæredygtighed ved bygge- og anlægsopgaver.
I 2014 fremlagde regeringen med en byggepolitisk strategi en række initiativer, der skulle fremme bæredygtigt byggeri. Med strategien blev der udarbejdet værktøjer til dels at skabe en livscyklusvurdering af et byggeris potentielle miljøpåvirkning, dels at tænke bæredygtighed ud fra en totaløkonomisk betragtning.
Til støtte for udarbejdelse af livscyklusvurderinger har Energistyrelsen lanceret beregningsværktøjet LCA-byg. LCA står for Life Cycle Assessment. LCA-byg kan beregne et byggeris CO2-aftryk, dvs. beregne hvordan et byggeri eller enkeltstående byggematerialer påvirker miljø og ressourceforbrug fra produktion til nedbrydelse. Beregningsværktøjet tager højde for hele byggeriets eller byggematerialets livscyklus, og inkluderer betragtninger som fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold, samt bortskaffelse og eventuel genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer. Med et faldende driftsforbrug som effekt kan valg af byggematerialer have stor betydning for den samlede livscyklusvurdering for et byggeri.
Økonomisk bæredygtighed handler om at skabe balance mellem omkostninger og opnået kvalitet over en bygnings levetid. Til støtte for beregning af totaløkonomisk bæredygtighed har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udviklet et beregningsværktøj kaldet LCC-byg. LCC står for Life Cycle Costing. Værktøjet kan lette arbejdet for en bygherre ved at automatisere beregninger. Tilsvarende kan værktøjet være et effektivt hjælpemiddel til at komme med inputs til besparelsesforslag i forbindelse med et byggeri.
Værktøjerne LCA-byg og LCC-byg er frit tilgængelige og opdateres løbende.
I forlængelse af den byggepolitiske strategi fra 2014 har Folketinget i marts 2021 vedtaget National strategi for bæredygtigt byggeri. Med strategien indfases krav til bygningers klimaaftryk med udgangspunkt i en livscyklusvurdering. Kravene forventes at blive indarbejdet i det kommende bygningsreglement 2023. Inden kravene implementeres, som en obligatorisk del af bygningsreglementet, skal der høstes erfaringer. Dette sker gennem en testordning gældende i perioden 2020-2022. Her vil det som bygherre være muligt at efterleve kravene i en frivillig bæredygtighedsklasse i forbindelse med byggeri. Testordningen er frivillig, og har ikke sammenhæng med den kommunale byggesag.
Bæredygtigt byggeri har traditionelt kostet mere end traditionelt byggeri. Men med de seneste prisstigninger og en løbende udvikling i byggeteknikker kan man i dag bygge bæredygtigt for godt det samme som det vil koste for traditionelt byggeri. En vigtig forudsætning for at det kan lade sig gøre er dog, at bæredygtighed indtænkes i byggeriet allerede fra begyndelsen. Det er også af betydning hvordan omfanget af bæredygtighed for byggeriet fastlægges.
På tværs af landegrænser arbejdes der med bygningsløsninger, som er mere bæredygtige end minimumskravene i bygningsreglementet. Ud over den frivillige bæredygtighedsklasse findes der en række andre frivillige certificeringsordninger, hvorefter et byggeri kan miljøcertificeres og klassificeres som bæredygtigt byggeri. De mest anvendte certificeringsordninger er:
DGNB (tysk certificeringsordning): Her evalueres et byggeri ud fra seks kriterier; miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. DGNB indeholder metoder for at certificere både nybyggeri og brug af eksisterende byggeri. DGNB tager udgangspunkt i tyske og europæiske lovgivninger og standarder.
LEED (amerikansk certificeringsordning): Her evalueres et byggeri ud fra fem kriterier; arealudnyttelse, vandforbrug, energiforbrug og emission, materialer og bygningsressourcer, indeklima og innovativt design. LEED er opdelt i ordninger, som kan certificere både nybyggeri og renovering af eksisterende bygninger.
BREEAM (engelsk certificeringsordning): Her evalueres et byggeri ud fra ni kriterier; energi, vand, transport, materialer, affald, ledelse, sundhed og trivsel, forurening, arealanvendelse og økologi. BREEAM indeholder metoder, som kan certificere både nybyggeri og renovering af eksisterende bygning, samt brug af eksisterende bygning. BREEAM kriterierne tager så vidt muligt afsæt i gældende nationale lovgivninger og standarder inden for hvert enkelt område.
HQE (fransk certificeringsordning): Her evalueres et byggeri ud fra fire hovedgrupper; byggegrund & økokonstruktion, øko-management, komfort og sundhed. De fire hovedgrupper er yderligere fordelt i 14 underkriterier. HQE anvendes til såvel nybyggeri som eksisterende byggeri. Ordningen adskiller sig fra de øvrige ordninger ved, at det ikke er muligt at opnå en niveauinddelt certificering, men alene en certificering ved opfyldelse af en minimumsprofil.
Administrationen er bekendt med, at andre kommuner har fokus på bæredygtighed i forbindelse med nybyggeri og renovering af eksisterende bygningsmasse.
I f.eks. Holbæk Kommune er det politisk besluttet, at alle kommunale nybyggerier skal certificeres efter bæredygtighedsstandarden DGNB. Årsagen er, at kommunen har vurderet DGNB som værende et godt redskab til at sikre et helhedsorienteret fokus på bæredygtighed i samtlige faser af et byggeri; det være sig i forhold til designfase, materialevalg, byggemetode og totaløkonomi. Sikringen af at byggerier DGNB-certificeres sker typisk ved, at Holbæk Kommune i forbindelse med udbud stiller krav om, at det udbudte byggeri skal DGNB-certificeres i henhold til enten sølv-, guld eller platinmodellen. Kravet indarbejdes som en option i udbudsmaterialet, således at det tydeliggøres, hvad opførelsesomkostningen koster ekstra set i forhold til traditionelt byggeri. Opnås certificeringen imod forventning ikke, medfører det en konventionalbod for rådgiver og/eller udførende entreprenør. Holbæk Kommunes erfaring er, at entreprisesummen typisk øges med 10 % ved krav om DGNB-certificering i henhold til guld-modellen. Endeligt oplyser Holbæk Kommune, at de fleste af kommunens medarbejdere i ejendomsadministrationsafdeling er uddannede i DGNB-ordningen som konstruktører. Det er alene auditører, som kan foretage selve certificeringen. Holbæk Kommune foretager dermed ikke selv certificeringen. Det sker typisk gennem eksterne rådgivere, og indgår som en del af entreprisesummen.
Også i Roskilde Kommune er det besluttet at fokusere på tre grene inden for bæredygtighed; miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og social bæredygtighed. Kommunen løfter opgaven ved at DGNB-certificere alle større nybyggerier, hvor kommunen selv er bygherre. Derudover har Roskilde Kommune besluttet at uddanne udvalgte medarbejdere inden for DGNB-ordningen.
Inddragelse og høring
Ingen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Det er administrationens vurdering, at der er potentiale for at prioritere bæredygtighed ved udvalgte bygge- og anlægsopgaver. Det være sig byggerier og arbejder, hvor der vil kunne opnås mærkbare og langtidsvirkende bæredygtige effekter. Administrationen vurderer yderligere, at anvendelsen beregningsværktøjerne LCA-byg og LCC-byg vil kunne understøtte bæredygtigt byggeri og renoveringer med økonomisk optimering for øje.
Administrationen vurderer endvidere, at opførelse af nybyggeri i henhold til en certificeringsordning vil kunne medvirke til at sikre, at der i udvalgte byggeprojekter fokuseres på bæredygtighed ud fra en målbar skala.
I Danmark er DGNB-certificeringsordningen den hyppigst anvendte. Fordelen ved DGNB er, at bedømmelsen er grundig og i høj grad baserer sig på kendte EU-standarder. Fordelen er også, at den tyske byggebranche ligner den danske. Af ulemper kan nævnes, at omkostningen til certificering er relativt høj pga. behov for ekstern bistand, mængden af vurderingskriterier og et relativt komplekst system til bedømmelse.
Idet der indtil 2022 eksisterer en frivillig testordning, foreslås det, at administrationen ved udvalgte byggeprojekter, i en form for implementerings- og læringsperiode, kvalitetsbedømmer eget nybyggeri og større renoveringsarbejder i henhold til relevante DGNB-kriterier. Større byggeprojekter certificeres dermed ikke, men administrationen kvalitetssikrer selv byggeriet i henhold til DGNB-ordningen. Herved vil administrationen kunne opnå praktisk erfaring med certificeringsordningen samtidig med, at der vil kunne sparres internt.
Administrationen vurderer videre, at der fremadrettet ved udbud af nybyggerier og større renoveringsarbejder på optionsbasis stilles krav om DGNB-certificering. Dermed vil det konkret kunne synliggøres hvilken ekstraomkostning det vil påføre et projekt, at det udføres i henhold til en DGNB-standard.
Ved mindre byggerier og renoveringsprojekter foreslår administrationen, at kommunen over for rådgivere og udførende entreprenører stiller motiverede og velbegrundede krav om bæredygtighed i en mindre skala, således at der også i forbindelse med udførelsen af sådanne arbejder sikres fokus på bæredygtighed. Kravene tilpasses den enkelte opgave og på en sådan måde, at det enkelte projekt tilføres bæredygtighed, der understøtter projektets funktionalitet og anvendelse med respekt for den økonomiske ramme.
Det vurderes ikke at have handicapmæssige konsekvenser.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at det godkendes, at administrationen i forbindelse med nybyggeri og renoveringsopgaver anvender beregningsværktøjerne LCA-byg og LCC-byg med henblik på optimering i henhold til en bæredygtig profil.
- at det godkendes, at administrationen ved nybyggeri og større renoveringsprojekter på optionsbasis stiller krav om DGNB-certificering.
