Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Indledning

Sagsgang: 

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

x

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet afsatte under budget 2018 midler til en investering i indsatsen over for borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet. Indsatsen blev iværksat i første kvartal af 2018 og der orienteres her om resultaterne af indsatsen det seneste år frem til august 2021.

Beskrivelse af sagen

På grund af det seneste 1½ års suspension af beskæftigelsesindsatsen kan der ikke opgøres egentlige målelige resultater af indsatsen. Indsatsen har imidlertid været opretholdt via telefonisk eller digital kontakt, og dette har givet konkrete resultater for mange borgere.

Som led i status deltager 3 borgere på mødet, for at fortælle om deres forløb og deres resultat af den indsats, de har deltaget i. Se bilag med en kort case på borgerne.

Det overordnede mål for indsatsen er, at borgerne bliver uafhængige af offentlig forsørgelse. Borgerne i målgruppen er personer med komplekse problemer ud over ledighed, som f.eks. psykisk sårbarhed, kriminalitet, livsstilsproblemer, el.lign., som har en forsørgelsesperiode på over 12 måneder, og som vurderes at have et potentiale for at drage nytte af den intensiverede indsats.

Metoder i indsatsen

Medarbejderne i Team Fokus har små sagsstammer, hvilket frigiver tid til en mere personligt tilpasset indsats med hyppige samtaler og en tæt opfølgning, som også kan foregå uden for jobcentret, hvis dette vurderes at bidrage til bedre dialog.

Medarbejderne er tilgængelige i hele åbningstiden, og udover at fungere som sagsbehandlere, yder de også en mentorlignende indsats, samt underviser borgerne i jobsøgningsmetoder i et internt beskæftigelsesfremmende tilbud. Der anvendes SMS kontakt, også uden for kontortiden, fortrinsvist til unge borgere - hvilket de unge i udstrakt grad benytter sig af.

Den intensiverede indsats er normeret til løbende at omfatte mellem 120 - 140 borgerne fordelt på følgende målgrupper:

  • ca. 60 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som ønsker en mere aktiv indsats
  • ca. 30 jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år
  • ca. 30 udsatte unge på uddannelseshjælp.

Indsatsen er efter behov: Vejledning, hjælp til udarbejdelse af CV/ jobansøgninger, dialog med virksomheder, hjælp til gældsrådgivning, eller motivation til at tage imod relevant hjælp fra andre instanser (læge, psykiater, misbrugsbehandling), alt efter hvilke barrierer den enkelte borger oplever i forhold til at være aktiv på arbejdsmarkedet. En stor del af borgerne har en meget begrænset erfaring i at søge efter - eller være i job.

Der har løbende frem til nedlukningen i marts 2020 været gennemført jobsøgningshold af 13 ugers varighed, hvor borgerne får hjælp til IT, CV eller håndholdt jobsøgning, samt vejledning i hvilken økonomisk gevinst, der kan opnås via selvforsørgelse. I forløbet opøves udarbejdelse af ansøgninger, jobsamtale, evnen til at strukturere hverdagen, selvindsigt og evnen til at tro på egne kompetencer, m.v., og der er kontakt med a-kasser og arbejdsgivere.

Denne og andre former for fysisk borgerkontakt har i udstrakt grad været suspenderet under nedlukningsperioderne, dog har borgere efter eget valg haft ret til fysiske møder. Fra august 2021 er indsatsen genoptaget fuldt ud.

Virksomhedskonsulenterne kender borgernes kompetencer, ønsker og behov, de samarbejder med virksomhederne om at etablere virksomhedspraktikpladser med særligt fokus på småjobs og kan sikre hurtig respons ved rekrutteringsanmodninger. En del borgere har fået småjobs, og enkelte har opnået fuld selvforsørgelse eller er i gang med uddannelse.

Unge, der skal starte på uddannelse, støttes i den første kontakt til uddannelsesstedet og følges evt. til uddannelsesinstitutionen. Sagsbehandleren kan deltage i møder sammen med borgeren om evt. støttebehov og fastholdelsesindsats, og sikrer så vidt muligt, at den unge får overblik over, hvad der kan forventes ved uddannelsesstart, og at institutionen og undervisernes forventninger er kendte, hvilket kan mindske den unges utryghed ved uddannelsesstarten.  

Borgere, som vurderes at være i risiko for frafald efter afmelding fra Jobcentret, får tilbud om at kontakten fastholdes efter at de er kommet i selvforsørgelse via job eller uddannelse. Som udgangspunkt gælder tilbuddet i 3-4 måneder,

Under nedlukningen har der været gennemført samtaler over telefon eller via skype med borgerne ca. hver. 14 dag, og der er afholdt digitale kurser, hvor borgeren er blevet orienteret om ledige jobs, småjobs, selvbookning, cv. Desuden er der løbende sparring og opfølgning på borgerens aktiviteter.

Kurserne er gennemført for 20 borgere om ugen, men det er erfaret, at det er vanskeligt at skabe tilknytning til nye borgere igennem telefonen.

Derimod har det været muligt at arbejde dybere med konkrete borgere, og bearbejde nye problemstillinger, som f.eks. CV, tandlægeskræk, underretninger på børn, m.v., som kan bidrage til at frigive energi til jobsøgning hos de berørte borgere.

Resultater det seneste år

Også under nedlukningen fra 3. kvartal 2020 og frem til 3. kvartal 2021, er der opnået gode resultater:

  • 22 har været i virksomhedspraktik
  • 41 borgere har opnået hel eller delvis selvforsørgelse
  • 6 har fået småjobs

Nogle af borgerne går igen på flere områder, f.eks. når virksomhedspraktikken fører til ordinært lønnede timer.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det vurderes, at den håndholdte indsats med kombinationen af hyppig kontakt, tilpasset borgerens behov, tæt dialog samt opfølgning og opsøgende kontakt, har en rigtig god effekt, både over for unge på vej i uddannelse, og over for øvrige borgere på vej til ordinære løntimer.

Effekten at investeringsindsatsen vurderes ligeledes at være positiv, både i forhold til borgernes udbytte og i forhold til udslusningen til praktik og delvis selvforsørgelse, som er fortsat under perioden med suspension af indsatsen.

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Ej tilstede: Lisbeth Andersen og Tina-Mia Eriksen

Beslutning

Til efterretning.

Ej til stede: Lisbeth Andersen

Beslutning

Ad 1-2. Anbefales godkendt.

Ej til stede: Lisbeth Andersen

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

x

 

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsregnskab for salg af ejendommen Haraldstedvej 47, 4100 Ringsted.

Beskrivelse af sagen

Byrådet har den 13. maj 2019, pkt. 20 bevilget 200.000 kr. til udgifter og den 9. november 2020, pkt. 27 bevilget 1.687.000 kr. til indtægter i forbindelse med salg af ejendommen.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Da afvigelsen for udgifter udgør mere end 10% skal der jf. Kasse – og regnskabsregulativet aflægges særskilt anlægsregnskab.

Anlægsregnskabet fremgår af bilag. Der har været et mindreforbrug på 91.203 kr., hvilket skyldes udgifter til ejendomsmæglersalær og uforudsete udgifter er blevet billigere end estimeret.

Administrationen foreslår, at mindreforbruget tilføres byudviklingsfonden.

Salgsindtægt på 1.687.000 kr. er tilført byudviklingsfonden ved Byrådets beslutning den 9. november 2020.

Saldo i byudviklingsfonden er den 31. december 2020 på ca. 49 mio. kr.

Vurdering

Det forventes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at mindreforbruget på 91.202 kr. tilføres byudviklingsfonden
  2. at anlægsregnskabet godkendes.