Ringsted Bibliotek ansøgte i 2017 Udviklingspuljen for Folkebiblioteker og Pædagogiske Læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen om midler til projekt ”Bib-to-go”. Projektet blev udvalgt og fik tildelt i alt kr. 175.000. Projektet løber frem til oktober 2019, hvorefter der skal evalueres og afrapporteres til styrelsen. Byrådet gav indtægts- og udgiftsbevilling til projektet i maj 2018.

Konkret er der indkøbt og indrettet en 20-fods container til bibliotek til særpris pga. samarbejde med ekstern leverandør. I container-biblioteket er der plads til udlån/aflevering, afhentning af bestilte materialer, formidling på skråhylder og/eller et lille udvalg af materialer på flade hylder og i små krybber. Bibliotekscontaineren har fået navnet Mobibben, og der er ikke betjening med personale. Rammerne er indbydende, med vinduer og belysning både ude og inde.

Mobibben er flytbart og i den 1-årige forsøgsperiode er den placeret fire forskellige steder i kommunens landområder i en uge af gangen i et fast rul. Oprydning, udstillinger osv. passes af en kombination af bibliotekets personale og frivillige fra lokalområdet. De fire udvalgte steder er Nordrup, Bringstrup, Vetterslev og Ørslev, som også er en del af bogbusruten. Disse fire byer får i projektperioden ikke besøg af bogbussen. Disse lokalområder er udvalgt på baggrund af drøftelser med landsbyforum og lokalråd. Her er det blevet vurderet, hvilke områder der var bedst egnet i en samlet logistik- og samarbejdsvurdering.

Formålet med projektet er også at sammenligne tilbuddet med det eksisterende tilbud fra bogbussen. Den egentlige evaluering sker først fra oktober 2019, men for at der gives mulighed for, at fremtiden for Mobibben kan indgå i arbejdet med budget 2020 er der til denne sag udarbejdet nedenstående foreløbige besøgstal.

Tallene viser, hvor mange besøgende henholdsvis bogbussen og Mobibben har i alt ved de fire udvalgte stoppesteder. Over en periode på 12 uger besøger bogbussen hvert sted en gang om ugen – i alt 12 gange pr. stoppested. Mobibben besøger over de 12 uger hvert stop 3 gange – nemlig en hel uge hver 4. uge.

*Da projektet ikke er slut, så er det ikke de samme uger på året, der er sammenlignet. Dog vurderes det, at tallene er sammenlignelige.

Målingen viser, at der på alle stoppesteder er en væsentlig stigning i antal besøgende. Samlet set er der næsten 5 gange flere besøgende (495%) i Mobibben end i bogbussen.

Den daglige driftsøkonomi er stort set ens, hvis men sammenligner bogbussen med Mobibben pr. stoppested, hvor bogbussen besøger hvert stop en gang om ugen, og hvor Mobibben står en uge hvert sted – hver 4. uge.

Den samlede udgift til indkøb og indretning en Mobib vurderes uden et konkret tilbud til ca. 400.000 for 1 stk samt kr. 700.000 for 2 stk.

Efter projektperiodens udløb, så er Ringsted Bibliotek stadig ejer af Mobibben, og spørgsmålet er, hvad der skal ske herefter. Skal projektet fortsætte ind i en almindelig drift med Mobibben i de fire landområder, skal der indkøbes yderligere Mobibber, så øvrige landområder kan dækkes, eller skal der ”skrues tilbage” til den tidligere bogbusrute i de fire landsbyer? 

Bogbussen dækker i alt yderligere 6 lokalområder – Jystrup, Valsømagle, Fjellebro, Kværkeby, Vigersted og Høm.

For at en Mobib kan fungere, skal den have et rul med 1 uge i hvert lokalområde hver 4. uge. Dette skyldes logistik ift. bl.a. reserveringer, udlånsperioder og mulighed for at aflevere rettidigt.

Administrationen kan pege på følgende muligheder:

1. Mobibben stopper sin funktion i stedet for bogbussen, når projektet stopper, og bogbussen genoptager sin rute. Biblioteket finder anden anvendelse til Mobibben. Samme økonomi som nu.
2. Mobibben fortsætter sin funktion i stedet for bogbussen – på samme måde som i projektperioden. Samme økonomi som nu.
3. Der indkøbes endnu 1 stk. Mobib, som dækker 4 af de resterende 6 lokalområder. De to overskydende lokalområder nedlægges som stoppesteder – eller bogbussen fortsætter sin drift på disse to stop. Ved dækning med bogbus af de sidste 2 stop vil der med tiden opstå et dilemma, når bogbussen p.g.a. slidtage ikke kan køre mere. Indkøb kr. 400.000 samt årlig merudgift til drift kr. 30.000.
4. Der indkøbes endnu 2 stk. Mobibber, som dækker de resterende 6 lokalområder. Den overskydende kapacitet kan anvendes til enkeltstående arrangementer, hvor en synlighed vil være ønskelig fx Ringsted Natten. Indkøb kr. 700.000 samt årlig merudgift til drift kr. 85.000.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag skal der tages stilling til, hvordan det mobile bibliotek – Mobibben – skal anvendes fremover i sammenhæng med bogbussen.

Sagen udsættes.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at udvalget ønsker at genoptage sagen primo 2020 med henblik på at frigive midler til et projektforslag.

Der ønskes at få lavet to tilbud.

Et tilbud på et projektforslag for model 1

Et tilbud på et projektforslag for model 1, hvor der er mulighed for senere udvidelse over i model 2 og eventuelt senere model 3

Direktionen indstiller, at der arbejdes videre med etablering af trailcenter efter én af tre modeller

1. Model 1: Støttepunkt for udeidræt inden for rammerne af eksisterende bevilling i 2020 på kr. 500.000 eller
2. Model 2: Basis trailcenter, hvor der udarbejdes budgetforslag anlæg på kr. 1.000.000 til 2020 samt kr. 200.000 til formidling og kommunikation eller
3. Model 3: Udvidet trailcenter, hvor der udarbejdes budgetforslag anlæg på kr. 4.000.000 til 2020 samt kr. 600.000 til formidling og kommunikation
4. For alle tre modeller gælder det, at der udarbejdes konkret årligt driftsbudget til facilitet, formidling mv. i løbet af den konkrete projektudviklingsperiode til budget 2021

Administrationen vurderer, at alle tre modeller for støttepunkt/trailcenter er mulige at etablere, men at det vil være et godt udgangspunkt for den videre dialog med både borgere, foreninger mv. lokalt samt mulige fonde, at Byrådet træffer en principbeslutning om valg af model ift. administrationens videre arbejde.

Det vurderes, at model 1 med et støttepunkt vil fungere godt for eksisterende brugere af naturområder til udeidræt og at et støttepunkt især vil kunne støtte lokale brugergrupper.

Det vurderes, at model 2 med et basis trailcenter vil give mulighed for at etablere et mindre trailcenter med basale rum og indretning til anvendelse for flere målgrupper inden for idræt, friluftsliv mv. Det vurderes, at brugergrupperne primært vil være lokale.

Det vurderes, at model 3 med et udvidet trailcenter med en større bygningsmasse, opvarmning samt overdækket areal inkl. fx undervisnings- og foreningslokaler samt køkkenfacilitet vil muliggøre mere omfattende undervisning, formidling, foreningsaktivitet mv. Vurderingen er også, at et udvidet center vil kunne fokusere bredere og dermed også tiltrække besøgende/aktiviteter fx for et samlet naturparksområde (være facilitet/besøgssted i naturpark)

I forhold til placering af trailcenter vurderer administrationen umiddelbart, at et støttepunkt eller trailcenter bedst kan etableres i/ved Haraldsted Sø/Vrangeskov ift. at få et varieret udbud af stier, ruter, spor og da en placering her vil ske i et interessant terræn, landskab og naturområde. Administrationen gør opmærksom på, at Ringsted Kommune ikke selv råder over skovareal i området til etablering af et trailcenter, hvorfor der skal indgås aftale med privat eller anden offentlig skovejer.

Ringsted Kommune ejer derimod areal, hvor der kan etableres et støttepunkt fx ved Søsportshjørnet ved Haraldsted Sø, men det kræver bl.a. en nærmere vurdering af vej- og adgangsforhold. Valg af endelig placering vil indgå i det videre arbejde afhængigt af valg af model for støttepunkt/trailcenter.

Afhængigt af indhold, brugergrupper, originalitet mv. i et nyt trailcenterprojekt i Ringsted Kommune er det vurderingen, at Ringsted Kommune selv vil skulle finansiere 75 % af et trailcenter, mens der kan arbejdes på at finde fx fondsfinanisering til den resterende del. Nedenstående økonomi er vurderet ud fra beregninger af økonomien ved en række af de trailcenter-projekter, der er under etablering i fx Silkeborg, Skanderborg samt Bornholms Kommune.

Model 1 med et støttepunkt for udeidræt vurderes til at kunne etableres inden for den afsatte ramme på kr. 500.000. Derudover søges fondsfinansiering på kr. 150.000.

Model 2 med et basis trailcenter vurderes anlægsudgiften til at ligge på ca. 1,5 mio. kr. for Ringsted Kommune. Derudover søges fondsfinansiering på kr. 0,5 mio.

Model 3 med et udvidet trailcenter vurderes anlægsudgiften til at ligge på kr. 4,5 mio. kr. for Ringsted Kommune. Derudover søges fondsfinansering på kr. 1,5 mio.

Formidlings- og kommunikationsindsats omkring et projekt vurderes til at være 10 % af den samlede projektøkonomi og dermed hhv. kr. 65.000, kr. 200.000 og 600.000 afhængigt af valgt projekt.

Den løbende driftsøkonomi afhænger af valgt set-up ift. kommunal drift, foreningsdrift, ambitionsniveau for formidlings-/undervisnings- og aktivitetsindsatser i og omkring et trailcenter og dets funktioner. Dette skal belyses nærmere i det videre arbejde.

Administrationen vil på baggrund af Byrådets valg af model for trailcenter involvere relevante brugergrupper samt råd/nævn i udformningen af det konkrete projektforslag. Endelig procesplan afhænger af valg af model, men procesplanen vurderes overordnet set at kunne blive:

Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2019 vedtaget en hensigtserklæring om, at ”der medio 2019 fremlægges forslag til modeller for et trailcenter, overordnet økonomisk ramme for udvikling og anlæg af modellerne samt procesplan for eventuel etablering af et trailcenter. Der afsættes foreløbig 500.000 kr. til etablering i 2020.”

Administrationen har på denne baggrund undersøgt forskellige modeller for trailcentre bl.a. via dialog med Danmarks Idrætsforbund samt ved besøg hos Silkeborg og Skanderborg Kommuner, der er ved at udvikle nye modeller for trailcentre. Trailcentre er en helt ny form for idrætsfaciliteter til outdoor-idræt i Danmark og kan beskrives som en kombination af klubhus, depot og mødested i naturen tæt på skov, vand, stier og ruter.

Overordnet set peger en ny analyse af idrætsmulighederne i naturen (Outdooridræt i Danmark) udarbejdet af Danmarks Idrætsforbund (DIF) på, at Ringsted har forholdsvist meget skov, men i mindre grad vandområder sammenlignet med kommunerne generelt. DIF angiver, at Ringsted Kommune sammen med en række andre kommuner ”skiller sig ud med forholdsvis meget skov uden eller med meget få faciliteter til skovidræt.”

Ringsted Kommune selv fået udarbejdet en analyse af kommunens idrætsfaciliteter i 2016, hvor Idrættens Analyseinstitut kommer med tre hovedanbefalinger, hvoraf den ene handler om natur/udeidræt. Det fremgår således af analysen, at:

”Naturen er den foretrukne arena for sport og motionsudfoldelse for voksne borgere i Ringsted Kommune. Blandt borgerne ser man stor tillslutning til, at kommunen skal gøre mere for, at naturområder er inspirerende og velegnede til motion og idræt.”

”Kommunen kan med relativt få midler imødekomme eller yderligere understøtte en ret stor del af borgernes ønsker. Det kan være via støttepunkter, belysning, underlag, afmærkning, vedligeholdelse, adgang, fællestræninger med instruktør og events mm.”

”Attraktive naturområder/udeområder og udendørs stier, motionsruter og træningspladser er et større trækplaster end anlagte idrætsfaciliteter som haller, boldbaner, svømmehal og et fitnesscenter. Vil Ringsted Kommune tiltrække folk udefra til kommunen, er det væsentligt at overveje, hvordan man kan formidle mulighederne i kommunen for idræts- og motionsudfoldelse i naturen.”

De seneste år har Ringsted Kommune i forskellige sammenhænge arbejdet med at udvikle mulighederne for udeliv og dermed også udeidræt i kommunen. En række nedslag i dette arbejde er:

2014:  Overtagelse af Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø (500 ha)

2016:  Helhedsplan for området ved Gyrstinge og Haraldsted Sø

 Helhedsplan for Kaserne Park

2017: Ringsted Oplevelsessti åbner. 25 km sammenhængende stiforløb

 Helhedsplan for Ringsted Ådal

2018/2019: Hensigtserklæringer vedr. Naturpark Midtsjælland samt trailcenter

Dertil kommer, at der pt. arbejdes med faciliteter og indretning af udearealer til forskellige formål både rekreativt, men også til aktiviteter bl.a. ved Kilden (Gyrstinge Sø), Søsportshjørnet (Haraldsted Sø) samt fx på Kaserneområdet i Ringsted By, hvor der forventes etableret mountainbikespor samt en form for ”udelæringsrum”.

DIF og Lokale- og Anlægsfonden har i perioden 2017-2020 samarbejde med fem kommuner og at udvikle prototyper på danske trailcentre, hvor der etableres både mindre (Bornholm) og noget større trailcentre (Kolding, Silkeborg og Skanderborg). I den forbindelse har DIF og LA-fonden fastlagt følgende minimumskriterier for placering og udformning af trailcentrene samt kriterier for, hvilken formidling og hvilke servicefunktioner et trailcenter som minimum skal rumme:

• Trailcentre skal placeres i knudepunkt for et varieret udbud af stier, ruter, spor gerne afmærkede
• Trailcentre skal placeres i et interessant terræn, landskab, naturområde
• Der skal være formidling af ruternes underlag, længde, sværhedsgrad, højdeprofil mv.
• Der skal være p-plads
• Der skal være et fælles foreningslokale
• Der skal være halvtag/overdækket område til ophold, udstræk, maveøvelser mv.
• Der skal være et godt udbud af relevante servicefunktioner

Ringsted Kommune er ikke bundet af ovenstående definition af og minimumskriterier for et trailcenter, men både definition og kriterier giver et godt billede af, hvordan trailcentre ses og bygges i andre kommuner i Danmark.

I den videre proces vil der skulle tages stilling til fx brugergrupper, hovedfunktioner, bygningsmasse, servicefunktioner, placering og bygningstype for et trailcenter. En række af de forhold, der vil skulle konkretiseres i de enkelte modeller er:

Administrationen kan med baggrund i ovenstående se tre modeller for etablering af trailcenter eller støttepunkt for udeidræt i kommunen.

• Model 1: Støttepunkt for udeidræt
• Model 2: Basis trailcenter
• Model 3: Udvidet trailcenter

Kort skitseret er der en række forskelle mellem et støttepunkt, et basis trailcenter og et udvidet trailcenter. Overordnet set kan disse beskrives således:

• Et støttepunkt vil typisk have begrænset funktionalitet og ikke have fx rum/lokale til aktiviteter. Støttepunktet vil typisk have overdækket areal, infotavle, lockers, adgang til vand samt rengøring af cykel og lignende. Det vil være et udgangspunkt for aktiviteter.
• Et basis trailcenter vil typisk være en mindre bygning med mindre forenings-/aktivitetslokale målrettet en smallere brugergruppe, med færre hovedfunktioner og færre servicefunktioner end et udvidet trailcenter. Det betyder, at et basis trailcenter typisk vil bygges, så det fokuserer på en smallere brugergruppe – at gøre det rigtigt godt for færre.
• Et udvidet trailcenter vil derimod kunne gøre mere for flere – fx vil der typisk være større og bedre undervisnings- og foreningslokaler samt køkkenfacilitet, så der kan gennemføres mere omfattende undervisning, formidling, foreningsaktivitet mv. En udvidet facilitet vil typisk også have et større indeareal og fx opvarmning og vil dermed kunne bruges året rundt til aktiviteter, mens en basismodel vil have et mindre indeareal og have mere basal opvarmning og dermed ikke kunne anvendes fx til undervisning/formidling i ydersæsoner samt vinterhalvår.

Et støttepunkt og et basiscenter vil typisk have fokus på lokale brugergrupper, mens et udvidet center vil kunne fokusere bredere og dermed også tiltrække besøgende/aktiviteter fx for et samlet naturparksområde (være facilitet/besøgssted i naturpark)