Referat

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienterer administrationen om Coronarelaterede tiltag på Børne- og Undervisningsudvalgets område, og der gives mulighed for, at udvalget kan komme med idéer til gennemførelse.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag behandles der oplæg til løsning af kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet i Benløse og Jystrup på kort sigt og hvilke modeller, der eventuelt skal arbejdes videre med.

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede i møde d. 14. september 2020 sagen om ”Udvikling i børnetal på dagtilbudsområdet i Benløse og Jystrup” og udvalget besluttede:

• at administrationen igangsætter en proces med oplæg til udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet i Benløse og i Jystrup på kort og på langt sigt
• at oplæg til udvidelsesmuligheder af kapaciteten på dagtilbudsområdet i Benløse og i Jystrup for de kommende år forelægges udvalget med henblik på budgetproces for 2022.

Det er en politisk prioritering, at børn skal kunne tilbydes dagtilbud i deres lokalområde og derfor fremlægges i denne sag oplæg til løsningsmuligheder af det nuværende kapacitetsbehov i Benløse og i Jystrup på kort sigt.

I budgetaftalen for 2021-2024 er der i 2021 og 2022 afsat 1 mio. årligt til udvidelse af dagtilbudskapaciteten i Benløse og Jystrup. For begge områder forudsættes det, at løsninger skal virke i en 2 årig periode til udgangen af 2022. 

De nye beregninger af kapacitetsudvidelser er blevet dyrere end oprindeligt forudsat ved Byrådets budgetforhandlinger, da beregningerne var foretaget på et for løst grundlag. Der var fx ikke indregnet uforudsete udgifter og honorar til VEC, udgifter til ekstern brandmyndighed, istandsættelse af pavilloner ved ophør m.m.

Udvikling i børnetal i Benløse og Jystrup nu og i 2021

Beregningen af behovet for pladser på baggrund af COWI’s befolkningsprognose fra 2020 viste, at der på kommuneniveau ville være tilstrækkeligt med pladser til at efterleve den forventede efterspørgsel frem til efteråret 2023.

Efterspørgselsoversigten fra december 2020 viser, at der er tilstrækkeligt med pladser til 0-5 årige børn på kommuneniveau nu og det kommende år frem, dvs. til december 2021.

Dette dækker over lokale variationer i de enkelte distrikter. I Benløse og Jystrup er der på nuværende tidspunkt kapacitetsudfordringer, hvis børnene skal passes i dagtilbud i deres lokalområder.

Tallene i skemaet herunder er efterspørgselsoversigten pr. december 2020 for henholdsvis Benløse og Jystrup, incl. tilflyttere og børn, der har fået plads i andre områder og som fortsat ønsker plads i deres bopælsområde.

Tal markeret med – (minus) betyder manglende pladser lokalt i de to områder.

I Benløse er der lige nu og frem til maj 2021 indskrevet flere børnehavebørn i institutionerne. Dette kan lade sig gøre ved at veksle vuggestuepladser til børnehavepladser i denne periode. 

Erfaringen viser, at efterspørgslen til plads i dagtilbud kan ændre sig hurtigt i nedad- eller opadgående retning og derfor udarbejdes efterspørgselsoversigter flere gange om året.

Løsningsmuligheder

Herunder beskrives løsningsmuligheder generelt i kommunen, samt i Benløse og Jystrup, dels i en samlet oversigt og dels uddybet under hvert scenarie.  

Løsningsmuligheder, økonomi m.m. er beskrevet uddybende i bilag til sagen. I bilaget er tillige den beregnede og forventede udvikling i børnetallene i Benløse og Jystrup de kommende år på baggrund af COWI’s befolkningsprognose fra 2020.

Scenarie 1 – Fravige de gældende visitationsprincipper om alderssvarende plads i dagtilbud i familiens bopælsdistrikt  til en plads i hele kommunen.

Det er en politisk prioritering, at børn skal kunne tilbydes dagtilbud i deres lokalområde. Et løsningforslag er at fravige de nuværende visiteringsprincipper i forbindelse med aktuelle og kommende kapacitetsudfordringer. At fravige de nuværende visiteringsprincipper vil betyde, at såfremt det ikke er muligt at tilbyde en alderssvarende plads i familiens bopælsdistrikt, vil familien få tilbudt en alderssvarende plads til deres barn i et dagtilbud et andet sted i kommunen, hvor der er ledige pladser.

Familien kan forsat stå på venteliste til deres første ønske om dagtilbud i familiens bopælsdistrikt og få en plads dér, når der bliver ledig plads.

Fordelen er, at ledig kapacitet andre steder i kommunen kan udnyttes. Konsekvensen vil være, at:

• borgere i nogle områder af kommunen vil få langt til deres barns dagtilbud
• børn får et institutionsskift
• visitationsreglerne skal ændres.

Jf. den seneste efterspørgselsoversigt fra december 2020 er der minimum 90 ledige pladser til 0-2 årige børn på kommuneniveau i 2021. Der er 11 ledige børnehavepladser i april 2021, 344 ledige pladser i maj måned og 164 ledige pladser i december 2021. 

Scenarie 2 – Fravige de gældende visitationsprincipper om alderssvarende plads i dagtilbud i familiens bopælsdistrikt til en plads i nabodistriktet. 

• Det er en politisk prioritering, at børn skal kunne tilbydes dagtilbud i deres lokalområde. Et løsningforslag er at fravige de nuværende visiteringsprincipper i forbindelse med aktuelle og kommende kapacitetsudfordringer. At fravige de nuværende visiteringsprincipper vil i denne sammenhæng betyde, at såfremt det ikke er muligt at tilbyde en alderssvarende plads i familiens bopælsdistrikt, vil familien få tilbudt en alderssvarende plads til deres barn i et nabodistrikt, hvor der er ledige pladser. Fx vil borgere, bosiddende i Benløse få tilbudt plads i Valdemar- eller Dagmardistriktet, hvis der ikke er ledige pladser i Benløse ligesom borgere, der bor i Jystrup vil få tilbudt plads i Vigersted, hvis der ikke er plads i Jystrup.

Familien kan forsat stå på venteliste til deres første ønske om dagtilbud i familiens bopælsdistrikt og få en plads dér, når der bliver ledig plads.

Fordelen er, at ledig kapacitet i fx Valdemar- og Dagmardistriktet udnyttes. Konsekvensen vil være, at:

• fx Benløse-borgere vil få længere til deres barns dagtilbud, hvis de tilbydes plads fx i den sydlige del af Dagmardistriktet
• børn får et institutionsskift
• visitationsreglerne skal ændres.

Jf. den seneste efterspørgselsoversigt fra december 2020 er der tilsammen i Valdemar- og Dagmardistrikterne minimum 50 ledige pladser til 0-2 årige børn. Der er 39 ledige børnehavepladser i april 2021, 235 ledige pladser i maj måned og 118 ledige pladser i december 2021. 

Løsningsforslag til kapacitetsudvidelse i Benløse på kort sigt

Efterspørgsel

Gennem det seneste års tid har der manglet pladser i Benløse og forældre er derfor blevet anvist plads til deres børn andre steder i kommunen, hvor der er ledige pladser, fx i Valdemar- og Dagmardistrikterne. Der er stor efterspørgsel til plads i Børnehuset Heimdal og det kommende år er der er der 8 vuggestuebørn og 20 børnehavebørn på venteliste til intuitionen. I disse tal er der medtaget børn, som ønsker overflytning fra andre områder i kommunen og kendte tilflyttere, samt børn i private pasningsordninger og børn, hvis forældre i dag får tilskud til privat børnepasning, der ønsker plads i Heimdal.

Ifgl. Efterspørgselsoversigten fra dec. 2020 vil der det kommende år være plads til alle de børn, som ønsker en plads i Benløse, dog ikke i alle tilfælde i den ønskede institution.   

Scenarie 3 – Pavillon til 40 børn ved Heimdal

Grunden ved Heimdal er udlagt til offentlige formål og er så stor, at det er muligt at opstille en pavillon ved institutionen. En pavillon på 160 m2 anslås at kunne rumme ca. 40 børn, afhængigt af indretning. Opsætning af en pavillon kræver en byggetilladelse m.m.

Pavillonen kan placeres ved siden af Heimdals parkeringsplads (se tegning i bilag). Pavillonen vil kunne rumme de ældste børnehavebørn i Heimdal og derved skabes der plads til yngre børnehavebørn og vuggestuebørn i den eksisterende bygning.

Heimdal har en stor og velindrettet legeplads, og den foreslåede placering af pavillonen vil ikke ødelægge de gode legemiljøer på legepladsen. Institutionens parkeringsplads kan bevares, og der er desuden taget højde for diverse tilslutninger til pavillonen ved denne placering.

Pris

Samlet estimeret beløb for en periode på 2 år er 1,7 mio.

Den estimerede pris på leje af pavillon på ca. 523.000 kr. er angivet for 24 mdr. Hvis en pavillon skal lejes for en kortere periode fx 19 mdr. vil lejeudgiften i stedet blive i omegnen 414.000 kr., hvorved der spares ca. 109.000 kr. på projektet frem til udgangen af 2022. 

Fordele

Fordelene ved dette forslag er, at børnene fra Benløse-området kan blive passet i deres nærområde. Forældre, der i dag har taget imod et tilbud andre steder i kommunen, kan få tilbud om plads tæt på familiernes bopæl og børnene vil få mulighed for at danne relationer med andre børn forud for skolestart. Der er taget højde for gode rammer til børn og medarbejdere og det forventes, at selv om det er en løsning på kort sigt, vil forældre tage imod plads i Heimdal som et godt alternativ i en periode.

Ulemper

Ulempen er, at børn der i dag har dagtilbud andre steder i kommunen vil få et ekstra institutionsskift. Børnegrupperne og personalet i Heimdal vil blive adskilt i to huse, hvilket vil kræve et ledelsesmæssigt fokus på organisering og personalesamarbejde.

Når der over en periode er mulighed for at tilbyde plads til 40 børn mere i Heimdal, vil en sådan ordning tage år at afvikle, med mindre der på sigt tages initiativ til en mere permanent løsning til udvidelse af kapaciteten ved Heimdal. Når forældre først har fået plads i Heimdal til deres lille barn, vil forældrene have en forventning om, at deres barn kan blive dér, indtil skolestart.  

Tidshorisont

En realistisk tidshorisont for gennemførelse af dette løsningsforslag vil være 4-5 måneder fra beslutning er taget og givet videre til en valgt projektleder. Tidshorisonten afhænger tillige af tid til myndighedsbehandling.

I boligprogrammet i COWI’s befolkningsprognose fra 2020 indgår den nye udstykning på Langeagerområdet i Benløse med 130 boliger, der forventes klar til indflytning i 2022-2024.

En pavillon ved Heimdal på kort sigt skal ses i sammenhæng med mere permanente løsninger til udvidelse af kapaciteten i området på den lange bane. Permanente løsninger i Benløse kunne være at udbygge Heimdal eller at etablere en ny institution i Benløse.

Løsningsforslag til kapacitetsudvidelse i Jystrup på kort sigt

Efterspørgsel

Efterspørgselsoversigten fra december 2020 og ét år frem viser behov for flere pladser i Jystrup. Fx mangler der i marts plads til 5 0-2 årige børn og i juni mangler der plads til 10 0-2 årige børn. Når de ældste børnehavebørn er rykket til skole, er der plads i Børnenes Hus til de børnehavebørn, der ønsker plads dér.

I ovenstående tal er både børn, der bor i Jystrup nu og de kendte tilflyttere, børn der nu er indmeldt i Vigersted Børnehus, i private pasningsordninger eller har tilskud til pasning af egne børn og som ønsker plads i kommunalt dagtilbud i Jystrup.

I Jystrup er der flere mulige løsningsforslag på kort sigt. Kapacitetsudvidelsen kan enten ske som udvidelse af pladser i Børnenes Hus eller i en kombination af flere pladser i Børnenes Hus og en børnegruppe på Søholmskolen. 

Scenarie 4 – Flere børnehave- og vuggestuepladser i Børnenes Hus + ældste børnehavebørn i lokaler på Søholmskolen

Dette løsningsforslag vil medføre rokader både i Børnenes Hus og på Søholmskolen for at skabe plads til flere 0-6 årige børn i Børnenes Hus. Det foreslås, at flytte den nuværende base til SFO 2 børn på Søholmskolen til det tidligere fysiklokale sådan, at der kan skabes plads til de ældste børnehavebørn fra Børnenes Hus i de nuværende SFO 2 lokaler.

Den nuværende SFO 2 bygning kan indrettes til maksimalt 20 børnehavebørn. I forlængelse af denne bygning er der faciliteter til SFO 1 børn. Der er legeplads lige uden for den nuværende SFO 2 bygning, som både kan anvendes af SFO 1 og de ældste børnehavebørn.

I Børnenes Hus kan et nuværende lokale til børnehavebørn indrettes til 10 vuggestuebørn. Det betyder, at institutionen vil få to vuggestueafdelinger, én i hver sin ende af bygningen. Der skal etableres garderober og puslefaciliteter til vuggestuebørn, samt et ekstra personaletoilet. Da det er en kortsigtet løsning foreslås det, at der indrettes et indendørs soverum til nye vuggestuebørn. Derved spares udgiften til etablering af liggehal. Forslaget betyder, at køkken/alrummet i Børnenes Hus skal kunne rumme en børnegruppe til ca. 15 børn, hvilket er flere børn end i dag.

Organisering af børnehavebørn under skolen

Organisatorisk vil en børnehavegruppe med base på skolen kunne høre under skolen. Fordelen ved den model er, at personalet vil være organiseret under skolen. Der kan fx kan laves sampasning ml. de ældste børnebørn og SFO 1 børn morgen og sidst på eftermiddagen. Ulempen kan være, at de få personaler i børnehavedelen kan få svært ved at tilrettelægge en pædagogisk hverdag tilpasset børn i alderen 4,5 år til skolestart, når de ikke i det daglige er forankret i et fagligt fællesskab med særlig viden om småbørnspædagogik.  

Organisering af børnehavebørn under dagtilbuddet

Hvis de ældste børnehavebørn organisatorisk er placeret under Børnenes Hus, er fordelen, at personalet dér har en særlig viden om småbørnspædagogik og det faglige pædagogiske miljø fx den styrkede læreplan vil være forankret i daginstitutionsregi.

Pris

Pris for istandsættelse af det gamle fysiklokale, SFO 2 bygningen, toiletforhold i Børnenes Hus samt inventar anslås at beløbe sig til ca. 723.000 kr.

Fordele

Ved at placere de ældste børnehavebørn i de nuværende SFO 2 lokaler, forventes det at skabe synergieffekt, idet de kommende bh.kl.børn kommer til at kende de lidt større børn på skolen, og at de vænner sig til at færdes på skolen, inden de skal starte dér.

Ulemper

Ulempen kan være, at de ældste børnehavebørn skal starte deres dag i Børnenes Hus for derefter at gå over i SFO 2 bygningen, da det vil kræve ekstra personaleressourcer, hvis børnehave-afdelingen på skolen skal bemandes i den fulde åbningstid.

Tidshorisont

En realistisk tidshorisont for gennemførelse af dette løsningsforslag vil være 3-4 måneder fra beslutning er taget og givet videre til en valgt projektleder.

Scenarie 5 - Etablering af flere pladser i pavillon ved Børnenes Hus

Et løsningsforslag med opsætning af en pavillon på 120 m2 ved Børnenes Hus betyder, at udvidelsen af kapaciteten i Jystrup bliver på samme matrikel som Børnenes Hus. En pavillon-løsning betyder tillige, at der inddrages 4-5 parkeringspladser ved Børnene Hus. (se evt. placering af pavillon i bilag).

Grunden ved Børnenes Hus er udlagt til offentlige formål. Etablering af en pavillon kræver et detaljprojekt, herunder en byggesagsbehandling, hvor der tillige skal indhentes dispensationer fra fx Sø- og skovbyggelinjen.  

En pavillon på 120 m2 vil give plads til ca. 10-15 vuggestuebørn. Pavillonen kan indrettes med garderober, grupperum til børn, samt toiletfaciliteter til børn og voksne.

Hvis pavillonen indrettes til de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn kan alle faciliteter til disse rummes i pavillonen, og det vil ikke være nødvendigt at ændre på de fysiske rammer i institutionen.

Hvis pavillonen i stedet skal anvendes til fx de ældste børnehavebørn vil dette kræve etablering af garderober, puslefaciliteter m.v. i den eksisterende institution, som beskrevet i scenarie 4.

Pris

Samlet estimeret udgift for en periode på 2 år er 1,55 mio.

I prisen på pavillonen er indregnet tørskoet forbindelsesgang fra eksisterende bygning til pavillon.

Den estimerede pris på leje af pavillon på ca. 364.000 kr. er angivet for 24 mdr. Hvis en pavillon skal lejes for en kortere periode fx 19 mdr. vil lejeudgiften i stedet blive i omegnen 288.000 kr., hvorved der spares ca. 76.000 kr. på projektet frem til udgangen af 2022. 

Fordele

Fordelen ved dette løsningsforslag er, at de flere pladser etableres på samme matrikel som Børnenes Hus.

Ulemper

Der inddrages 4-5 parkeringspladser ved Børnene Hus. Hvis pavillonen anvendes til de ældste børnehavebørn vil dette kræve etablering af garderober, puslefaciliteter m.v. i den eksisterende institution.

Tidshorisont

En realistisk tidshorisont for gennemførelse af dette løsningsforslag vil være 4-5 måneder fra beslutning er taget og givet videre til en valgt projektleder. Tidshorisonten afhænger tillige af tid til myndighedsbehandling.

Scenarie 6 - Flere pladser i Børnenes Hus i pavillon + de ældste børnehavebørn i lokaler på Søholmskolen

Denne løsning kombinerer en pavillon ved Børnenes Hus og flytning af de ældste børnehavebørn til den nuværende SFO 2 bygning, herunder flytning af basen til SFO 2 børn til et istandsat lokale på skolen.

Med denne løsning vil der være ca. 15-20 af de ældste børnehavebørn på skolen og ca. 45 børnehavebørn i Børnenes Hus. De nuværende 20 vuggestuebørn er i institutionen og 10-15 vuggestuebørn i en pavillon.

Pris

Samlet estimeret udgift for hhv. istandsættelse af lokaler på Søholmskolen og udgift til pavillon v/Børnenes Hus i en periode på 2 år anslås til 2,1mio.

Udgiften til istandsættelse af lokaler på Søholmskolen er de samme som i scenarie 1 dertil kommer udgift til pavillon ved Børnenes Hus. I prisen på pavillonen v/Børnenes Hus er indregnet tørskoet forbindelsesgang fra eksisterende bygning til pavillon.

Den estimerede pris på leje af pavillon på ca. 364.000 kr. er angivet for 24 mdr. Hvis en pavillon skal lejes for en kortere periode fx 19 mdr. vil lejeudgiften i stedet blive i omegnen 288.000 kr., hvorved der spares ca. 76.000 kr. på projektet frem til udgangen af 2022. 

Fordele

Denne løsning vurderes at påvirke organiseringen af de nuværende børnegrupper i Børnenes Hus minimalt. Samtidig giver det luft i institutionen til at indskrive lidt flere børn i perioder. 

Ulemper

Ulempen kan være, at de ældste børnehavebørn skal starte deres dag i Børnenes Hus for derefter at gå over i skolebygningen, da det vil kræve ekstra personaleressourcer, hvis børnehave-afdelingen på skolen skal bemandes i den fulde åbningstid. Der inddrages 4-5 parkeringspladser ved Børnene Hus.

Tidshorisont

En realistisk tidshorisont for gennemførelse af dette løsningsforslag vil være 4-5 måneder fra beslutning er taget og givet videre til en valgt projektleder. Tidshorisonten afhænger tillige af tid til myndighedsbehandling.

I COWI-prognosen fra 2020 er der indregnet 120 nye boliger i Jystrup frem til 2025. Prognosen viser, at der med den forestående udbygning vil komme 35 flere 0-5 årige børn til området i samme periode, som skal indtænkes i en langsitet løsning.

På sigt kunne en løsning i Jystrup være at udbygge Børnenes Hus, ud-og ombygge den gamle pedelbolig ved skolen eller alternativt renovere salen over gymnastiksalen på Søholmskolen til SFO for at frigive plads i den nuværende SFO til børnehavebørn (se bilag). 

Scenarie 7 - Udvidelse af pladser i Bøgely til borgere generelt i kommunen

Bøgely Skovbørnehave ligger i Giesegårdskoven og har børn fra stort set alle områder i kommunen. Lige nu kommer en tredjedel af børnene fra Nordbakke-området, en tredjedel fra Ringsted Centrum og derudover er der børn fra Benløse, Kildeskolens område, Jystrup, Vigersted samt børn fra andre kommuner. Aktuelt er der 37 børnehavebørn på venteliste til Bøgely. 

En mulighed kunne være at udvide Bøgely med en permanent pavillon i tilknytning til den eksisterende børnehavebygning og/eller afsøge muligheden for fremtidig leje af en nærliggende bolig.

Mulighederne for udvidelse af Bøgely skal undersøges nærmere med Godset, ligesom det skal undersøges, hvorvidt der kan gives de nødvendige dispensationer. Godset er ved en foreløbig kontakt ikke afvisende over for muligheder for udvidelse af pladser til dagtilbud.

Scenarie 8 – Dagplejepladser generelt i kommunen

Løsningsforslagene i Benløse og i Jystrup kan evt. suppleres med dagplejepladser, enten lokalt i de to områder eller generelt i kommunen.

Der er i dag mange dagplejere i Benløse, da ansøgere til dagplejestillinger hidtil har været bosiddende i Benløse. Det betyder, at nogle forældre fra midtbyen, der ønsker dagplejeplads, anvises plads i Benløse.

Hvis stillinger som kommunal dagplejer i kommunen slås op inden jul, og der er kvalificerede ansøgere, anses det for muligt at ansætte nye dagplejere til ca. 1. marts 2021.

Der sker inddragelse og høring af relevante parter.

Lederne i Benløse og Jystrup har været inddraget gennem hele processen. Lederne har bidraget med ideer og kvalificering af løsningsforslagene til udvidelse af kapaciteten i de to områder.

I budgetaftalen for 2021-2024 er der i 2021 og 2022 afsat 1 mio. årligt til udvidelse af dagtilbudskapaciteten i Benløse og Jystrup.

Beregninger under de enkelte løsningforslag er alle for en 2-årig periode.

Administrationen vurderer, at det kan være en mulighed at fravige de gældende visiteringsprincipper i forbindelse med de aktuelle kapacitetsudfordringer i Benløse og Jystrup for en periode, så borgere i de to områder anvises en ledig dagtilbudsplads i nabodistriktet. Borgerne kan fortsat stå på venteliste til en plads i eget distrikt og vil få tilbudt en plads dér, når det bliver muligt. Konsekvensen vil være at borgere fra de to områder kan komme til at køre længere til deres barns dagtilbud og at børnene får et ekstra institutionsskift, hvis forældrene ønsker, at deres barn skifter til en dagtilbudsplads i eget distrikt, når der bliver en ledig plads.

Såfremt der skal arbejdes videre med flere pladser i Benløse, er det administrationens vurdering, at der skal arbejdes med en pavillonløsning i Benløse, for at imødekomme det nuværende behov for plads.

Som løsningsforslag i Jystrup, vurderer administrationen, at der skal arbejdes videre med løsningen, hvor de ældste børnehavebørn får base på skolen, hvorved der frigives plads til nye børn i Børnenes Hus. Da faciliteterne på skolen alene kan rumme 20 børnehavebørn, vurderer administrationen, at børnehavegruppen på skolen organiseres under Børnenes Hus. I og med at børnegruppen på skolen bliver så lille, vurderes det, at dagtilbuddet vil have den bedste forudsætning for at drive børnehave, da leder og personale har en særlig viden om småbørnspædagogik. Administrationen vurderer tillige, at en base på skolen for de ældste børnehavebørn vil fremme overgangspædagogikken samtidig med, at børnene bevarer tilknytningen til deres børnehave.

Administrationen vurderer tillige, at det akutte behov for 0-2 års pladser bl.a. i Jystrup kan imødekommes ved at søge dagplejere i området.

Administrationen anbefaler, at eventuelle løsningsforslag sendes i høring i bestyrelserne i Børnehuset Heimdal, i Børnenes Hus og på Søholmskolen.

Der er ikke konsekvenser for handicapområdet, idet mindre ombygninger og etablering af pavillon tager højde for handicapvenlig adgang m.m. i henhold til de bygningsmæssige krav.

Direktionen indstiller, at:

1. Fravige de gældende visitationsprincipper for pladsanvisning pr. 1. marts 2021 for så vidt angår Benløse, så børn fra Benløse kan anvises dagtilbudspladser i nabodistriktet jf. scenarie 2, og for så vidt angår Jystrup, at der jf. scenarie 4 Etableres børnehavegruppe på Søholmskolen, samt eventuelt suppleret af scenarie 8 Udvidelse af Dagplejen, hvilket samlet set vil løse det aktuelle behov for pladser i begge distrikter inden for den angivne budgetramme

Eller

2. Såfremt de gældende visiteringsprincipper ønskes fastholdt, indstilles det, at der arbejdes videre med: For Benløse – scenarie 3 Pavillon ved Heimdal, for Jystrup – scenarie 4 Etablering af børnehavegruppe på Søholmskolen - og eventuelt suppleres af scenarie 8 Udvidelse af Dagplejen.

Det anbefales, at der arbejdes videre med indstillingens punkt 2.

Direktionen anmodes om at anvise mulighed for finansiering på 423.000 kr. inden sagens behandling i Økonomiudvalget.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede på sit møde den 4. februar 2019 pkt. 11, at:

• der sker en årlig revidering af kvalitetsstandarderne,
• kvalitetsstandarderne ændres løbende på baggrund af lovændringer, og forelægges politisk ved den årlige revidering.
   

Byrådet forelægges et nyt udkast til en proces for revidering af kvalitetsstandarderne på børne- og ungeområdet som imødekommer ønsket om:

• at have et bredere politisk beslutningsgrundlag næste gang kvalitetsstandarderne behandles. Dette ved at foretage en tematiseret evaluering blandt borgere/medarbejdere af kvalitetsstandarderne på børne- og ungeområdet.
• at have mulighed for bedre politisk forberedelse af forslagene. Dette ved at forslag blev fremsendt så tidligt som muligt.

Byrådet har tidligere skullet behandle hele revideringen af kvalitetsstandarden på børne- og ungeområdet på et årligt møde.

Dette forslås nu ændret til, at byrådet forelægges ved 2 halvårlige møder:

• Byrådet på møde i 2. kvartal reviderer et af otte nedenstående temaer fra kvalitetsstandarden.
• Byrådet på møde i 4. kvartal reviderer et af otte nedenstående temaer fra kvalitetsstandarden. Samtidig forelægger administrationen på mødet i 4. kvartal årets løbende ændrede kvalitetsstandarder på baggrund af lovændringer på området.

De 8 temaer er:

1. Kvalitetsstandarder for a) børnefaglig undersøgelse, b) rådgivning samt c) forebyggende indsatser i Ringsted Kommune.
2. Kvalitetsstandarder for a) sagsbehandling samt for b) samarbejde med forældre, barnet og den unge.
3. Kvalitetsstandard for a) anbringelse uden for hjemmet samt for b) aflastning
4. Kvalitetsstandarder for a) familiebehandling, b) kontaktperson samt for c) døgnophold – forældre og barn.
5. Kvalitetsstandarder for a) anden hjælp samt for b) ophold i dagtilbud.
6. Kvalitetstandarder for a) børn med funktionsnedsættelse.
7. Kvalitetstandarder for a) efterværn og for b) unge.
8. Kvalitetstandarder for a) forældrepålæg og for b) Kvalitetsstandard for børn og unge med kriminel baggrund

Byrådet vil således revidere alle 8 temaer i kvalitetsstandarden en gang i byrådsperiodens 4 år. Årshjulet er vedlagt som Bilag 1.

Formål med kvalitetsstandarden:
Med kvalitetsstandarderne definerer byrådet serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer på området for udsatte børn og unge samt de overordnede politiske målsætninger.
Kvalitetsstandarderne er retningslinjer og styringsdokumenter, der tydeliggør sammenhængen mellem proces og kvalitet i sagsbehandlingen samt de overordnede politiske målsætninger.
Kvalitetsstandarderne skal medvirke til at fastholde systematikken og styringen i sagerne for de medarbejdere der arbejder inden for området.
Kvalitetsstandarderne skal sikre en ensartet sagsbehandling og serviceniveau overfor Ringsted kommunes borgere, samt sikre sammenhæng mellem politisk målsætning, lovgivning og praksis.

Løbende revidering som følge af lovændringer
Administrationen i Ungeenheden (UE) og Børne- og Familierådgivningen (BFR)har ansvaret for den løbende revidering af kvalitetsstandarderne på børne- og ungeområdet, således at de er tilpasset ændringer i gældende lovgivning på området. Det er således et fælles ansvar for afdelingernes ledere, teamledere, konsulenter og medarbejdere at kvalitetsstandarderne justeres og er tilpasset gældende lovgivningen.

Administrationen foreslår følgende proces:

• Løbende revidering af kvalitetsstandarder når ledere, teamledere, konsulenter og medarbejdere bliver opmærksom på behovet for en tilpasning af en kvalitetsstandard som følge af lovændringer på området.
• Fast punkt på et UE og et BFR’ s personalemøde i henholdsvis årets 1. og 3. kvartal. Der skrives særskilt referat fra mødet om ændringer i kvalitetsstandarderne som følge af lovændringer.
• Som en del af byrådets behandling, forlægger administrationen årets justeringer på byrådet møde i 4. kvartal. Referater fra personalemøder vedlægges som bilag.

Byrådets revidering af kvalitetsstandardens 8 temaer

Administrationen fremlægger på byrådets møde henholdsvis i 2. og 4. kvartal et af 8 temaer til politisk behandling.

I forbindelse med fremlæggelsen af temaet forelægges byrådet bemærkninger fra:

• Medarbejdere fra UE og BFR

• Et antal borgere som modtager ydelser under temaets kvalitetsstandarder

Administrationen foreslår følgende proces for revideringen:

• Fast punkt på et UE og et BFR’ s personalemøde i henholdsvis årets 1. og 3. kvartal, hvor ledere, teamledere, konsulenter og medarbejdere drøfter kvalitetsstandarderne for det enkelte tema. Der skrives særskilt referat fra behandlingen af punktet, som efterfølgende indgår som grundlag for den politiske behandling af temaet.
• I henholdsvis årets 1. og 3. kvartal spørges et antal borgere som modtager en relevant ydelse under det aktuelle tema om, hvorledes man som borger oplever kvalitetsstandardernes informationen. Resultatet af spørgeundersøgelsen indgår som grundlag for den politiske behandling af temaet.
• Administrationen forelægger byrådet en sagsfremstilling med et tema til politisk behandling på byrådets møde i henholdsvis 2. og 4. kvartal.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at forslag til proces for revidering af kvalitetsstandarder på børne-og ungeområdet vil imødekomme byrådets ønske til et bredere beslutningsgrundlag hvor drøftelser fra borgere og andre medarbejdere også indgår.

Samtidig vurderes, at opdelingen i 8 halvårlige temaer, vil imødekomme byrådets ønske om bedre tid til at behandle kvalitetsstandarderne politisk.

Direktionen indstiller,

1. at administrationens forslag for revidering af kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet sendes i høring til i Handicaprådet og Dialoggruppen i Ringsted Kommune.
2. at sagen genoptages politisk efter høringsfasen på Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møder i december 2020.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Andreas Karlsen

Anbefales godkendt.

Godkendt.

Ej til stede: Line Lynnerup (stedfortræder Per Roos)

Der er i høringsperioden modtaget et høringssvar fra Handicaprådet (Bilag 2) og fra Dialoggruppen (Bilag 3).

Handicaprådet har følgende bemærkninger til administrationens forslag til proces for revidering af kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet:

• Handicaprådet bakker op om forslaget, og er især tilfredse med, at der sker øget borgerinddragelse i arbejdet med kvalitetsstandarder.

Dialoggruppen har følgende bemærkninger (red. af sagsbehandler) til administrationens forslag til proces for revidering af kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet:

• Dialoggruppen er generelt positive over for forslaget, i det man har følgende bemærkninger:

-          Dialoggruppen udtrykker skepsis ved, at de 8 emner kun gennemgås en enkelt gang over en samlet byrådsperiode på 4 år. Det er meget lidt og kræver en sikring af, at kvaliteten af selve kvalitetsstandarderne er på plads og efterleves.

-          Dialoggruppen ønsker opmærksomhed på, at den første udarbejdelse af kvalitetsstandarder på hele børne- og ungeområdet først blev udarbejdet i efteråret 2018. Således er erfaringerne med de eksisterende standarder mindre end 2 år gamle.

-          Dialoggruppen savner en nærmere beskrivelse af hvad ”et antal borgere” dækker over, samt hvad man gør, såfremt næsten ingen af disse borgere melder tilbage. Der kan opstå en uligevægt i bemærkningerne ud fra, hvor bemærkningerne kommer fra.

-          Dialoggruppen savner en nærmere information om, hvilke medarbejdere i Ungeenheden og Børne- og Familierådgivningen, der kan komme med bemærkninger til kvalitetsstandarderne.

-          Dialoggruppen udtrykker skepsis ved, at eksempelvis Handicaprådet ikke løbende høres vedrørende revidering af kvalitetsstandarderne. Således kan serviceniveauet blive ændret markant over en årrække uden at eksempelvis handicaprådet har haft mulighed for at komme med kommentarer hertil. Dette er Dialoggruppen meget betænkelige ved og foreslår:
”Dialoggruppen foreslår, at som minimum Handicaprådet også høres og kan komme med bemærkninger til administrationens sagsfremstilling , hver gang der foretages en revidering af et af de 8 temaer, som også i byrådets behandling af temaet”.

• Dialoggruppen ønsker at byrådet og administrationen tager deres bemærkninger om formålet med kvalitetsstandarderne til efterretning. Der henvises til Bilag 3’s afsnit ”Vedr. Formålet med kvalitetsstandarden”.

Vurdering

Det vurderes, at den konkrete sag ikke har konsekvenser for handicapområdet, i det mødet med borgeren med fysisk eller psykisk handicap i forbindelse med inddragelsen sker inden for de samme rammer, som ellers ville have været tilfældet.

Administrationen vurderer, at høringssvarerne tegner et billede af generel tilfredshed med administrationens forslag til form og indhold.

Administrationen vurderer, at opdelingen i 8 emner over en 4 årig byrådsperiode er nødvendigt for at imødekomme det politiske ønske om tid til en grundig politisk forberedelse af kvalitetsstandarderne på børne- og ungeområdet.
Børne- og ungeområdet er omfattende og kræver samtidig administrativ forberedelse i form af bl.a. inddragelse af borgere og medarbejdere.

Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarderne fortsat er ”unge” og at der med tiden vil være et mere validt grundlag at evaluere på med henblik på effekt. Tilbagemeldinger fra bl.a. borgere, medarbejdere og ankeinstans vurderes dog altid at være et relevant udgangspunkt i forbindelse med evalueringen af kvalitetsstandarderne.

Administrationen vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke vil være muligt, at lægge sig fast på et bestemt antal borgere som forventes inddraget i forbindelse med de 8 temaer. For nogle temaer skønnes flere brugere end for andre. Inddragelsen forventes at ville foregå som en del af mødet når borgeren møder kommunen inden for en forberedelsesfase op til udarbejdelse af den politiske sagsfremstilling. Det vil blive oplyst i sagsfremstillingen hvor mange borgere som har været med i inddragelsen for det enkelte tema. Der vil altid blive tilstræbt at inddrage et større antal borgere, som vil bidrage til en valid evaluering.

Administrationen vurderer, at administrationens inddragelse vil foregå, som en del af et ordinært afdelingsmøde. Der vil blive udarbejdet referat fra denne drøftelse, som vil blive benyttet i udarbejdelse af den politiske sagsfremstilling. Der er således tale om en udmelding fra Ungeenheden og henholdsvis Børne- og Familierådgivningen, idet forskellige faggrupper eksempelvis rådgivere, administrativ og konsulenter hver især kan have vigtige input, som kan have betydning for revisionen af kvalitetsstandarden.

Administrationen vurderer, at der fremadrettet i hver sag vil blive truffet vurdering om, hvorvidt en ændring i kvalitetsstandarderne har konsekvenser for borgere med fysisk eller psykisk handicap.
Byrådet traf på sit møde den 9. november 2020 beslutning om, at alle dagsordenspunkter til de politiske udvalg skal indeholde et afsnit, hvor der skal redegøres for konsekvenser for handicapområdet. Der er tale om en forsøgsordning frem til december 2021.

Administrationen vurderer, at en eventuel ændring af de politisk bestemte kvalitetsstandarder er et politisk spørgsmål.

Indstilling

Direktionen indstiller, at administrationens forslag for revidering af kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet godkendes.

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet kan i denne sag træffe beslutning om at delegere beslutningskompetencen om iværksættelse af dimensionering på dagtilbudsområdet til administrationen.

Dimensionering betyder f.eks. at der kan gives mulighed for at afgrænse åbningstiden i et dagtilbud eller indføre forskudte mødetider for børnene

Den 22. august 2020 udgav Børne- og Undervisningsministeriet en ny nødprocedurebekendtgørelse om midlertidige regler og retningslinjer for dagtilbud. Retningslinjerne gælder, så længe dagtilbuddet er omfattet af foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19.

Der kan i helt ekstraordinære tilfælde som følge af iværksættelse af nye eller genindførte foranstaltninger mod COVID-19 ske en dimensionering af enkelte dagtilbud, obligatoriske tilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven.

Ringsted kommunes Byråd har den fulde kompetence til at træffe beslutning om dimensionering i kommunale dagtilbud og obligatoriske tilbud. I private dagtilbud og private pasningsordninger ligger beslutningskompetencen hos den ansvarlige bestyrelse eller leder.

Beslutning om eventuel dimensionering
En beslutning om dimensionering kan kun træffes, hvis det konkret vurderes, at der er tale om et helt ekstraordinært tilfælde, hvor ikke alle børn kan være i dagtilbuddet på almindelig vis som følge af den eller de iværksatte COVID-19-foranstaltninger. Der kan dermed kun foretages dimensionering, hvis man ikke ved en eller flere mindre vidtgående foranstaltninger mod COVID-19 vil kunne give alle børn ophold i dagtilbud på almindelig vis, for eksempel ved anvendelse af vikarer eller fleksibel anvendelse af kapacitet på tværs af dagtilbud i kommunen.

Et helt ekstraordinært tilfælde kan fx være, hvis mere end halvdelen af medarbejderne i dagtilbuddet er hjemme i selvisolation og de resterende medarbejdere i samspil med vikarer mv ikke kan dække den fulde åbningstid eller forsvarligt passe alle børn.

Såfremt det vurderes nødvendigt at dimensionere dagtilbud kan man fx:

• Afgrænse timerne, som barnet er i dagtilbuddet
• Prioriteres mellem børn i forhold til den tid, de er i dagtilbuddet
• Anvendes forskudte mødetider

Dimensionering skal i videst muligt omfang tilrettelægges, så de børn og familier, som vurderes at have det største behov herfor, fortsat kan modtages i dagtilbuddet. I den forbindelse skal der tages hensyn til børn med særlige støttebehov samt børn, som af sociale og pædagogiske årsager vurderes at have særligt behov for at være i dagtilbud.

Dimensioneringen skal foretages for så kort en periode som muligt, dog højst i fire kalenderuger. En beslutning om dimensionering kan forlænges med en varighed på op til to kalenderuger.
Beslutningen kan træffes mere end én gang.

En beslutning om dimensionering skal begrundes og sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside. Samme procedure skal gentages ved evt. forlængelse af perioden.

Forældrebetaling
Hvis en kommune i forbindelse med dimensionering over en periode ikke tilbyder et tilbud til forældre, der ønsker et tilbud til deres barn, vil forældrebetalingen som udgangspunkt skulle bortfalde for de berørte forældre. Der er ikke noget krav til, hvor længe man som forælder ikke har kunnet benytte pladsen. Kommunen kan i sin beslutning om, at forældrebetalingen bortfalder for en periode, inddrage saglige hensyn. Som led i kommunens afgørelse kan det eksempelvis være relevant at lægge vægt på, om størrelsen på en eventuel nedsættelse af forældrebetalingen står i væsentligt misforhold til det administrative merarbejde, der er knyttet til gennemfø­relse af nedsættelsen eller tilbagebetalingen.

Ingen inddragelse og høring.

Såfremt det bliver aktuelt at dimensionere på dagtilbudsområdet, fremlægges der en sag til Byrådet vedrørende forældrebetaling.

Byrådet har den fulde kompetence til, i hvert enkelt sag der opstår, at træffe beslutning om dimensionering. For at gøre det muligt at handle hurtigt, uden at skulle indkalde Byrådet ekstraordinært, foreslår administrationen, at beslutning om eventuel iværksættelse af dimensionering i en eller flere daginstitutioner delegeres til administrationen.

Administrationen forpligtes til at holde Byrådet orienteret, såfremt dimensionering bliver iværksat.

Med henblik på at sikre en ensartet sagsbehandling og mindske det administrative merarbejde, der er forbundet med gennemførelse af nedsættelse af forældrebetalingen, foreslår administrationen, at forældrebetalingen bortfalder, hvis forældrene ikke kan benytte deres barns dagtilbud i to uger og derover grundet dimensionering som følge af corona.

Administrationen vurderer, at der ikke vil være konsekvenser for handicapområdet, idet en dimensionering i videst muligt omfang skal tilrettelægges, så de børn og familier, som vurderes at have det største behov for pasning, fortsat kan modtages i dagtilbuddet.

Direktionen indstiller, at kompetencen til at tage beslutning om iværksættelse af dimensionering delegeres til administrationen.

Anbefales godkendt med en bemærkning om, at delegationen bortfalder når nødbekendtgørelsen ophæves.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet tage stilling til ændret ressourcetildeling til selvejende dagtilbud, der har valgt at tilkøbe egen administrator.

I budgetaftalen for 2021 har Byrådet vedtaget følgende hensigtserklæring: ”Der er enighed om, at rammen omkring administrationstilskud til selvejende dagtilbud gennemgås og eventuelt revideres.”

I henhold til dagtilbudslovens § 35 har selvejende institutioner, der selv ønsker at varetage administrative opgaver vedrørende økonomi, løn, personalejura og revision, ret til et administrationstilskud. Tilskuddet udgør som udgangspunkt 2,1 % af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Der er mulighed for, at et selvejende dagtilbud kan indgå en aftale med kommunen om tilskuddets størrelse, hvis der kan opnås enighed herom.

I Ringsted Kommune har de tre selvejende dagtilbud: Benløse Børnegård, Snurretoppen og Den Frie Børnehave valgt selv at varetage de administrative opgaver. Herudover har kommunen driftsoverenskomst med det selvejende dagtilbud Dagmarasylet, som administreres af Ringsted Kommune.

Ringsted Kommune har i 2019 betalt i alt 444.000 kr. for administration af de tre selvejende dagtilbud, der har valgt selv at varetage administrative opgaver, hvilket svarer til 2,1 % af driftsudgifterne.

Administrationen er blevet opmærksom på, at der for år tilbage er indgået aftale mellem Ringsted Kommune og daværende Landsorganisation af Frie Børnehaver, der på det tidspunkt var administrator for de tre selvejende dagtilbud, om at dagtilbuddene selv skulle bidrage til administrationsudgifterne. Aftalen har medført, at de tre selvejende dagtilbud har fået reduceret driftstilskuddet med i alt 350.000 kr. årligt svarende til, at der tildeles ca. 5 kr. mindre pr. pædagogtime end der tildeles kommunens egne institutioner.

Baggrunden for aftalen var, at Ringsted Kommune ønskede at hjemtage administrationen af de selvejende dagtilbud med henblik på at reducere udgifterne til administration. De selvejende dagtilbud ønskede imidlertid at fortsætte med selv at varetage de administrative opgaver.

Det har ikke været muligt at finde dokumentation for aftalen, og aftalen ses ikke at have været politisk godkendt.

De tre dagtilbuds ledere og bestyrelser har nu rejst tvivl om aftalen er rimelig, idet de tre selvejende dagtilbud reelt har færre ressourcer til pædagogisk arbejde end de kommunale dagtilbud og dermed ikke har samme mulighed for at leve op til kommende minimumsnormeringer.

Derfor foreslås det, at de tre dagtilbud tildeles 350.000 kr., til pædagogiske personale, således at de bliver økonomisk sidestillet med kommunens egne dagtilbud.

Tildelingen foreslås finansieret af det tilskud Ringsted Kommune vil blive bevilget af staten til minimumsnormeringer i 2021.

Der har været afholdt dialogmøde med lederne og repræsentanter for bestyrelserne for de tre dagtilbud, hvor forslaget har været præsenteret.

Dagtilbuddene Benløse Børnegård, Den Frie Børnehave og Snurretoppen vil med forslaget få tildelt følgende budgetforøgelse.

Administrationen vurderer, at såfremt de tre selvejende dagtilbud får tilført yderligere 350.000 kr. vil selvejende dagtilbud og kommunale dagtilbud have samme økonomiske vilkår for pædagogisk arbejde med børn.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Direktionen indstiller, at sagen genoptages når den endelige udmelding om tilskud til minimumsnormering er modtaget, med henblik på at tilføre de selvejende dagtilbud kr. 350.000 til normeringsforøgelse.

Anbefales godkendt med bemærkning om, at dette gælder 2021. For de efterfølgende budgetår udarbejdes der en ny tildelingsmodel for normeringer, hvor der sker en ligelig fordeling til kommunale – og selvejende dagtilbud.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om resultater ved folkeskolens afgangsprøve 2020. Herunder også om, hvor stor en andel, der har opnået mindst 02 i dansk og matematik samt hvor stor en andel af eleverne, der er gået til prøve.

Som løbende opfølgning i forhold til de politiske mål for folkeskolen i Ringsted Kommune, gives der i denne sag et overblik over de faglige resultater for skoleåret 2019/2020.

Andel elever, der har aflagt prøve

I nedenstående søjlediagram (fig. 1) er vist andelen af elever, der har aflagt folkeskolens afgangsprøve i Ringsted Kommune sammenlignet med andelen på landsplan. Her ses, at 9,6 % flere elever aflægger prøve i skoleåret 2019/20 i forhold til skoleåret 2017/18. Udviklingen er vist i nedenstående søjlediagram, hvor de røde vandrette streger viser landsgennemsnittet. I 2019/20 ligger Ringsted Kommune altså på landsgennemsnit.

Fig. 1: Andel elever, der har aflagt prøve

Andel elever, der opnår minimum 02 i dansk og matematik

Samtidig ses udviklingen i andel af elever, der opnår minimum 02 i dansk og matematik i folkeskolen i søjlediagrammet i næste figur.

Fig. 2: Andel elever, der har opnået 02 og derover i dansk og matematik

I figur 2 sammenlignes andelen af elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik. Søjlen længst til venstre viser andelen af elever, der har opnået mindst 02 i dansk og matematik på landsplan, mens søjle to fra venstre viser andelen i Ringsted Kommune. Tallene for landet og for Ringsted Kommune er gennemsnittet for alle skoleformer i begge tilfælde, og dækker således over andel elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik for folkeskoler, specialskoler og frie grundskoler samlet.

Udviklingen på Byskovskolen vises i de tre midterste søjler. Campusskolens og Vigersted Skoles i de to søjler til højre (de lyseblå).

Over en treårig periode stiger andelen på landsplan med 3,5 %, mens andelen i Ringsted Kommune samlet set stiger med 2,2 % over tre år fra 90.4 % i 2018 til 92,6 % 2020. Da der sammenlignet med en kontinuerlig stigning på landsplan, er et fald på 1,5 % fra 94,1 % i 2019 til 92,6 % 2020 i Ringsted Kommune, er der således grund til fortsat at være opmærksom på indsatser for de svageste elever, så skolerne fastholder den positive udvikling samtidig med, at flere elever generelt vælger at gå til prøve.

Ser vi på udviklingen på folkeskolerne alene, er der 5,6 % flere, der opnår mindst 02 i dansk og matematik i 2020 end i 2018.

Det må forventes, at de 9,6 % flere, der går til prøve (fig. 1), fagligt kan være udfordrede. Samlet set viser de to ovenstående søjlediagrammer derfor, at bunden er løftet markant over en treårig periode. Der er på skolerne behov for, at denne positive udvikling fortsat understøttes og fastholdes.

Karakterer

I tabellen nedenfor (tabel 1) er alene udviklingen i det samlede resultat for de tre udskolingsskoler vist. Her ses en fremgang i 1) det samlede gennemsnit, 2) i gennemsnittet for de bunde prøvefag samt 3) i dansk og 4) i matematik over en treårig periode.

Tabel 1: Karaktergennemsnit for udskolingsskolerne i Ringsted Kommune

Et mere differentieret billede træder frem, hvis vi ser på Byskovskolen afd. Benløse, Campusskolen og Vigersted Skoles resultater hver for sig. De er vist i tabel 2, 3 & 4

Tabel 2: Byskovskolens resultater

På Byskovskolen ses en fremgang over en treårig periode i alle karaktergennemsnit undtagen engelsk.

Tabel 3: Campusskolens resultater

På Campusskolen ses en tilbagegang i alle karaktergennemsnit over en treårig periode.

Tabel 4: Vigersted Skoles resultater

Vigersted Skole ligger nogenlunde stabilt i det samlede gennemsnit, i gennemsnittet på de bundne prøvefag, samt fagene dansk og naturfag over de sidste tre år, hvis man ser bort fra udsvinget i skoleåret 2018/19. I matematik ses en stigning og i engelsk et fald.

Grundet Corona og skolelukningerne i foråret blev standpunktskaraktererne fra ministeriets side ophøjet til prøvekarakterer. Det betyder, at der ikke har været ekstern bedømmelse på afgangskaraktererne for sidste skoleår.

Generelt på skolerne, men specifikt i forhold til udskolingsskolerne er der et intensivt fokus på forbedring af elevresultater. Der holdes kontinuerlige møder for udskolingslederne med henblik på videndeling og fastholdelse af et fagligt fokus. Ude på skolerne er der iværksat en lang række initiativer, som forventes at bidrage til løft af det samlede resultat. Herunder to-voksenordninger, holddeling, turbo-forløb, pejlemærker for god undervisning, læseindsats, støtte for dyslektikere, indsatser mod skolevægring og fravær og kontinuerlig opfølgning på klasse- og elevniveau.

Specialskolernes resultater er vist i tabel 5 & 6.

Nebs Møllegårds resultater i skoleåret 2019/20.

Skolen har ikke haft elever til prøve i de to foregående skoleår. Derfor er kun resultaterne fra 2019/20 medtaget.

Tabel 5: Nebs Møllegårds resultater 2019/20

Skolen på Behandlingshjemmet Nebs Møllegård har over det sidste år haft et intensivt fokus på ændringer af organiseringen af undervisningen, fokus på faglighed og træning i prøveafvikling.

Tabel 6: Vestervejs Skoles resultater

Det samlede resultat

Nedenstående tabel viser et samlet gennemsnit af alle prøver og gennemsnittet af de bunde prøvefag for kommunens afgangselever i 9. klasse fra både folkeskoler og specialskoler i juni 2020. Som det ses af 2. kolonne fra venstre i tabellen, daler det samlede gennemsnit fra 6,9 i 2018 til 6,6 i 2020. Faldet i karakterpoint på det samlede gennemsnit skal ses i lyset af, at en større andel af elever går til prøve i 2020 end i 2018, og at andelen af elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik er steget. Som nævnt ovenfor må disse faktorer forventes at trække det samlede gennemsnit ned.

I alt har 9,6 % flere aflagt prøve i 2020 end i 2018. Samlet set vil der derfor være flere elever, der scorer i den lavere ende af karakterskalaen, og derfor det dalende gennemsnit.

Resultaterne, som de er vist i tabel 7, er karaktergennemsnit for alle elever fra både folkeskoler og specialskoler i Ringsted Kommune.

Tabel 7: Det samlede resultat for Ringsted Kommune

Tabel 8: Landsgennemsnit

Stigningen i andel elever, der aflægger prøve kan således være med til at forklare et fald i det samlede gennemsnitlige resultat for Ringsted Kommune (se tabel 1), da det typisk vil være elever, som har sværere ved det faglige, og som ikke tidligere er gået til prøve.  

Ingen

Ingen

Administrationen vurderer, at der over en treårig periode sker en positiv udvikling på tre områder på folkeskoleområdet. Dels ses en positiv udvikling i de samlede resultater på de tre udskolingsskoler. Dels ses en stigning på 9,6 % i andelen af elever, der går til prøve og dels er andelen af elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik øget over en treårig periode. For folkeskolernes vedkommende med 5,6 %.

I det samlede resultat for udskolingsskolerne (tabel 1) er der sket forbedringer i forhold til det samlede gennemsnit, i forhold til gennemsnittet på de bundne prøver og i forhold til resultaterne i dansk, matematik og naturfag (tabel 1). Denne udvikling er sket samtidig med, at 9,6 % flere går til afgangsprøve (fig. 1), og at andelen af elever, der opnår mindst 02 i dansk og matematik er øget med 2,2 % fra 2018 til 2020 (fig.2) for hele kommunen. For folkeskolerne alene er stigningen på 5,6 %. Den gennemsnitlige andelen var dog højere i 2019 end i 2020. Som nævnt i sagen skal der også gøres opmærksom på, at man i 2020 på grund af skolenedlukninger under Corona ophøjede standpunktskaraktererne til prøvekarakterer. Det betyder, at der ikke har været nogen ekstern bedømmelse, men at denne udelukkende har været intern. Samlet set er det fortsat vigtigt, at fastholde et fokus på de svageste elever, da der procentuelt er flere, der kan være fagligt udfordret i og med, at flere går til prøve.

Samlet set vurderer administrationen, at der er sket en positiv dokumenterbar udvikling, som dog fortsat er skrøbelig og som kræver fastholdelse og kontinuerlig forbedring i forhold til kvaliteten af undervisningen. Ikke mindst i forhold til at kunne levere differentierede indsatser i undervisningen for at kunne løfte på alle niveauer. Det er ligeledes administrationens vurdering, at en nedgang i de samlede resultater for kommunen må forventes på baggrund af fremgang på de to ovennævnte parametre. Det er samtidig vigtigt, at et intensivt fokus på udviklingen af kvaliteten undervisningen på skolerne fortsat fastholdes med de tiltag, der allerede er sat i værk.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

I denne sag orienteres om status for de enkelte delprojekter i Den Styrkede Ungeindsats – Uddannelse til Alle Unge. Sagen er et led i den løbende opdatering i forhold til indsatsens enkelte delelementer og måltal, som blev godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 17. februar 2020.

I 1. halvår 2019 udarbejdede Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) en analyse af unge og uddannelse i Ringsted Kommune. Analysen blev bestilt af Ringsted Kommune på baggrund af en benchmarkinganalyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra september 2018, der viste, at Ringsted Kommune var blandt de lavest præsterende kommuner i forhold til at sikre, at unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsatsen skal sikre at flere unge i Ringsted Kommune kommer i uddannelse, som på længere sigt er den bedste garanti for selvforsørgelse.
 

På baggrund af KLK-analysens anbefalinger er der igangsat 14 delprojekter samlet i programmet ”Den styrkede Ungeindsats - Uddannelse til alle unge”. Programmet er etableret på tværs af Børnecenteret, Skolecenteret, Arbejdsmarkedscenteret og Social- og Sundhedscenteret for at kunne iværksætte sammenhængende indsatser og de bedst mulige tilbud til børn og unge, der er i udfordringer. Målet med programmet er tidlig opsporing, koordinering og opfølgning. Indsatserne gennemføres i perioden 2019 til 2021 og afsluttes med evaluering og afrapportering med udgangen af 2021.Den Styrkede Ungeindsats bygger på to ben, henholdsvis forebyggelse og reaktion. Forebyggelse i form af, at der tidligt i opvæksten er fokus på uddannelse, og at vi i skoler og dagtilbud ruster børn og unge til at have drømme for deres fremtid og tager ansvar for deres eget liv. Reaktion i form af, at vi sikrer trivsel og yder målrettet hjælp og støtte til de unge, der af mange forskellige årsager kan have svært ved at påbegynde eller gennemføre en uddannelse.For hvert projekt i programmet er der opsat mål/måltal, som danner grundlag for styring og evaluering af indsatserne. Måltallene er godkendt i Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget henholdsvis 17. & 19. februar 2020. I efteråret 2020 er der foretaget en midtvejsevaluering, som skal være med til at sikre fremdrift i de enkelte projekter samt sikre, at mål og indsatser om nødvendigt justeres. I det følgende gennemgås status og måltal for de enkelte delprojekter i programmet. (Se bilag 1 for måltal)

Projekt 1: Styrket indsats og struktur i dagtilbud.

Mål: Alle børn i Ringsted Kommunes dagtilbud, der befinder sig i en udsat position, modtager en systematisk og målrettet, tværfaglig indsats med henblik på at afhjælpe deres udfordringer, der knytter sig til deres trivsel, læring, udvikling og sundhed.

Samlet set forventes målene på nuværende tidspunkt at være opfyldt i efteråret 2021.

Projekt 2: Nedbringelse af skolefravær

Mål: Nedbringelse af elevfraværet på skolerne. Målet er at nå landsgennemsnit på 5,9 % (2019-tal) i 2021. I Ringsted Kommune er fraværet nedbragt fra 7,9 % i 2018 til 6,8 % i 2020. Det forventes at målet er realistisk at nå.

Projekt 3: Etablering af en skolevægringsgruppe

Mål: I marts 2020 var 85 elever i skolevægring i Ringsted Kommune. Det tal er nu nedbragt til 51. Ud af disse har 28 elever behov for særlige indsatser, som koordineres af skolevægringsgruppen. Der er god effekt at det tværfaglige samarbejde og projektet forventes at nå målet på 40 elever i 2021.

Projekt 4: Kvalitet i undervisningen (pejlemærkerne)

Mål: Politisk godkendelse af Pejlemærker for God Undervisning. Disse blev politisk godkendt af Børne- og Undervisningsudvalet 30. marts 2020. Skolerne arbejder på nuværende tidspunkt med implementeringen.

Projekt 5: Implementering af Ringsteds Udviklingsmodel

Mål: Implementering af Udviklingsmodellen på tværs af børne- og voksenområdet og i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Projektet er fortsat i en afklaringsfase i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Det skyldes, at Udviklingsmodellen er tilpasset en Ringsted kontekst, og at modellen derfor ikke uden videre lader sig overføre til andre eksterne samarbejdspartnere. Udviklingsmodellen anvendes som grundlag for samarbejdet omkring de unge internt i det kommunale system.

Projekt 6: Styrke indsatsen omkring uddannelsesvejledningen (UU)

Mål: Nedbringelse af andelen af unge under 25 uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. I november 2019 tilhørte 7,2 % af de unge under 25 denne gruppe i Ringsted Kommune. Målet er at nedbringe andelen til 6,5 % med udgangen af 2021. 

Projekt 7: Styrket kontaktpersonsordning for unge

Mål: Styrket opfølgning, støtte og sparring for unge, som ikke er i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Kontaktpersonsordningen viser effekt ift. målgruppen. Det vurderes realistisk at nå målet om en halvering (3,6 %) i andel unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet frem mod 2030 med et måltal for november 2021 på 6,5 %.

Projekt 8: Færre unge på uddannelseshjælp

Mål: Nedbringelse af antallet af unge på uddannelseshjælp fra 235 i 2019 til 200 i 2021. Fra juli 2019 til juli 2020 er der her registreret et fald på 9,8% (fra 235 til 212 fuldtidspersoner). På landsplan ses en tilsvarende stigning på 2,3 %. Udviklingen går således i den rigtige retning og det forventes, at det politisk besluttede mål på 200 i 2021 til fulde nås.

Projekt 9a: Undervisningstilbud til unge, der ikke kan følge etablerede undervisingstilbud

Mål: Etablering af undervisningstilbud til unge, som ikke kan følge den almindelige undervisning og unge, der ikke kan optages på FGU, STU eller andre ungdomsuddannelser. Projektet er i gang. Herunder bl.a. Højskole Uden Mure og MiLife.

Projekt 9b: STU-tilbud i Ringsted Kommune

Mål: Nedbringelse af antal personer i eksterne tilbud. Det samlede antal borgere på STU i Ringsted udgjorde i 2019 90 personer, hvoraf 55 var i eksterne tilbud. Projektgruppen udarbejder mulige forslag til etablering og udvidelse af STU-tilbud, så der på sigt etableres 40-50 nye pladser i Ringsted. 

Projekt 10: Styrket 10. klasses tilbud

Mål: Det almene center på Campusskolen har som mål haft at indskrive mindst 50 elever samt opretholde indskrivning fra andre kommuner på mindst 15 elever.

I skoleåret 2019/20 var på 86 elever indskrevet i 10. klasse på Campusskolen, hvoraf 20 elever var fra andre kommuner.

I skoleåret 2020/21 er 66 elever indskrevet, hvoraf 18 elever er fra andre kommuner. Evaluering i form af afgangskarakterer afventes i 2021.

I forbindelse med strukturændringen af Ringsted Kommunes 10. klassestilbud er der oprettet et alment spor på Campusskolen og et erhvervsrettet spor på ZBC.

Projekt 11: Styrket tværfagligt samarbejde på børn- og ungeområdet

Mål: Etablering af tværfagligt samarbejde mellem rådgivere og PPR. Projekt og styregruppe arbejder på nuværende tispunkt på modeller for organisering, der kan imødekomme og understøtte behovet for hurtig, fleksibel og tværprofessionelle indsatser for børn og unge i udfordringer.

Projekt 12: Unge i begyndende misbrug

Mål: Alle unge i Ringsted Kommune, der er i begyndende misbrug og opspores, modtager tilbud om behandling inden for 14 dage.

Ungeliv er en gruppe fagprofessionelle, der er opsøgende i forhold til de unge, der måtte befinde sig i risikogruppen. Samtidig er der etableret en tværprofessionel følgegruppe, der følger udviklingen på den enkelte skole og sætter rammen for hurtig og tidlig indsats. Følgegruppen består af medarbejdere fra Arbejdsmarkedscenteret, Børnecenteret og Skolecenteret.

Projekt 13: Nøgletal og målepunkter for programmets delprojekter

Mål: Måltal/målepunkter defineres og danner grundlag for at kunne følge udviklingen i delprojekterne frem mod efteråret 2021. Denne statusopdatering er et led i denne proces.

Projekt 14: Den Kommunale Ungeindsats (KUI)

Mål: Systematiseret implementering af nye elementer i loven om Den Kommunale Ungeindsats.

Nye elementer er implementeret og i drift ultimo 2020.

Ingen

Ingen

Administrationen vurderer, at alle projekter er kommet godt fra start, men at enkelte også har været udfordret af de begrænsninger, som Corona har afstedkommet for mødeaktivitet og iværksættelse af indsatser. Andre kan samtidig have et mere langsigtet perspektiv. Fx skal der i forbindelse med oprettelsen af flere STU-tilbud i Ringsted Kommune evt. overvejes om de bygningsmæssige faciliteter er til stede. Dermed kan nogle af projekterne have mere vidtrækkende konsekvenser.

Samtidig er det administrationens vurdering, at de positive effekter og gevinster af det tværfaglige samarbejde tillige skal ses som en gevinst i et større perspektiv. Samarbejdet og organisering på tværs af centre, og det deraf følgende indblik i hinandens opgaver og arbejdsgange, er på lang sigt en gevinst i forhold til kommunens evne til at løse komplekse borgernære problemstillinger. Det er vurderingen, at samarbejdet på tværs af centre og projekter har kastet mange netværksbaserede løsninger af sig til gavn for hurtigere og mere effektiv opgaveløsning.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag fremlægges ramme for etablering af International klasse på Campusskolen med opstart i skoleåret 2021/2022 til beslutning i udvalget.

På udvalgsmødet den 17. august 2020 blev det besluttet, at etablere en international klasse for elever med høj faglig motivation på Campusskolen, som et tilbud til alle unge i kommunen. Klassen retter sig mod de dygtigste og mest læringsmotiverede elever i Ringsted kommune. 

Det følgende er en beskrivelse af den pædagogiske ramme, der danner grundlag for etableringen af International klasse.

Det overordnede mål med den internationale klasse

Eleverne i den internationale klasse udfordres på et fagligt højt niveau i et skolemiljø med fokus på internationalisering og globale dimensioner, så de bliver så dygtige som de kan.    

Eleverne skal ikke alene udfordres på et højt fagligt niveau. De skal også udfordres på arbejdsmetoder, kritisk tænkning, deres evner i at arbejde problemløsende og innovativt samt deres evner til at indgå i samarbejde med hinanden og den omkringliggende verden.

Undervisningens indhold og metoder:

Udgangspunktet for undervisningen er folkeskolens fag og indhold.

For at rette undervisningen mod de dygtigste og mest læringsmotiverede elever, vil undervisningen tage afsæt i følgende områder:

• Det 21. århundredes kompetencer
• Sprogligt fokus
• Globalt islæt

Det 21. århundredes kompetencer kombinerer det at besidde viden med fokus på kompetencer, der forbereder eleverne på det, der kræves efter skolen. Kompetencerne er blandt andet:

• Kritisk tænkning - at forholde sig til verden, være problemløsende, analysere, evaluere samt stille opklarende spørgsmål.
• Kreativitet - at skabe og innovere, være iderig, opfindsom, lære af erfaringer og udvise originalitet.
• Kollaboration - at samarbejde, deltage ligeværdigt i processer, have ansvarlighed og være åben.
• Kommunikation - lytte, udtrykke ideer, bruge forskellige platforme, bruge forskellige udtryk

Ud over den didaktiske tilgang til at tillære sig kompetencemålene vil der i klassen være fokus på sprog og et globalt udsyn på følgende måde:

• Virksomhedsbesøg i internationale virksomheder.
• Besøg fx i FN-byen, Nordisk Råd, Europaudvalget i Folketinget eller besøg af internationale NGO’er.
• Samarbejde og kommunikation med venskabsklasser i Ringsted kommunes venskabsbyer
• Mulighed for besøg i venskabsbyer og udveksling med elever fra venskabsklasser.
• Tilbud om et 3. fremmedsprog i samarbejde med MSG - fx spansk eller kinesisk
• Deltagelse i DM i fagene, som minimum i sprogfagene og det tværfaglige
• Mono/tværfaglige fremlæggelser på fremmedsprog.
• Deltagelse i sprogkonkurrence International Language Competition, ILC

Målgruppe:

For at ramme målgruppen af de dygtigste og mest læringsmotiverede elever, og samtidig overholde gældende lovgivning, udarbejdes kriterier, som elever, der ønske optagelse i klassen, skal kunne se sig selv i. Kriterierne handler om områderne særligt motiveret, gode faglige forudsætninger samt kreative evner:

Særligt motiveret – omhandler blandt andet, at eleven udviser nysgerrighed, er levende interesseret i skolearbejde i flere fag, udviser selvstændighed og ansvarlighed for egen læring. 

Gode faglige forudsætninger – omhandler blandt andet at eleven er en af de dygtigste i et eller flere fag, lærer hurtigt, har god sproglig forståelse og interesse, er god til at samarbejde.

Kreative evner inden for løsningsprocesser – omhandler blandt andet at eleven er god til at konstruere og forestille sig ting, evner at tænke abstrakt, er god til problemløsning og kan lide at arbejde projektorienteret.

Kan elever se sig selv inden for ca. 8-11 udsagn inden for områderne, er eleven oplagt til denne klasse.

Ansøgning og optagelse:

Efter princippet om den udelte skole, jf. § 3, stk. 1 samt reglerne i § 36 om retten til optagelse i distriktsskolen og retten til frit skolevalg, skal Campusskolen optage alle elever, der ønsker at gå i den internationale klasse.

For at kvalificere elevernes ønske om optagelse i den internationale klasse anvendes følgende ansøgnings- og optagelsesprocedure

1)      Eleven afleverer en motiveret ansøgning

2)      Skolen afholder gruppeworkshops, der udfolder mål og indhold

3)      Eleven og forældre inviteres til personlig samtale

Herefter beslutter eleven og forældrene, om eleven ønsker optagelse i den internationale klasse.

Partnerskaber/åben skole

I undervisningsforløb i den internationale klasse vil indgå samarbejde med det omkringliggende samfund samt samarbejder uden for Danmark, det kan fx være:

• Partnerskaber m. virksomheder
• Samarbejde på tværs af ungdomsuddannelserne
• Venskabsklasser i udlandet

Kommunikation:

Den internationale klasse er et tilbud til alle elever på 7.-9. klassetrin i kommunen. Første år optages elever på 7. klassetrin, året efter 7. – 8. klassetrin, 3. år 7.-9. klassetrin.

I forhold til at formidle information til både elever i kommunens folkeskoler samt elever i øvrige skoletilbud vil kommunikation om tilbuddet dækkes bredt gennem:

• Samarbejde med de øvrige folkeskoler i forhold til information på forældremøder
• Fødeskoler indstiller kandidater
• Pressedækning
• Åbent hus
• Informationsmaterialer fx flyers.

Rammen for den internationale klasse er udarbejdet af Campusskolen i en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere og ledelse. Rammen har desuden været drøftet i skolebestyrelsen. Henvendelse fra Campusskolens bestyrelse vedhæftes sagen som bilag 1. Administrationens svar er under udarbejdelse og vedhæftes inden udvalgsmødet.

Der er en årlig tildeling på 250.000 kroner, som blandt andet dækker studieture, rejser, indkøb af eksterne lærerkræfter mv.

Beløbet er afsat i budget 2020 og årene frem

Det er administrationens vurdering, at der med den beskrevne ramme for international klasse er et godt grundlag for at skabe et godt skolemiljø for de dygtigste og mest læringsmotiverede elever. Med en undervisning, der tager afsæt i undervisning i folkeskolens fag på et højt fagligt niveau, kombineret med et fokus på det 21. århundredes kompetencer i samarbejde med andre aktører, både lokalt og internationalt, skabes et undervisningsmiljø, der ikke bare sikre høj faglighed, men som også får eleverne til at forbinde og anvende denne viden på de højeste taksonomiske niveauer.

Sagen vurderes ikke til at have konsekvenser for handicapområdet.

Direktionen indstiller,

1. at den beskrevne ramme for den internationale klasse godkendes
2. at der foretages en evaluering i foråret 2022

Sagen er tilføjet Bilag 2

Anbefales godkendt.

Administrationen anmodes om et oplæg til, hvordan der kan arbejdes videre med at udvikle alsidige tilbud til alle 7.- 9. klasser i folkeskolen.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag orienteres om resultater for skoleåret 2019/2020 i Ringsted kommune hvad angår Trivselsundersøgelse.

I forbindelse med den løbende opfølgning på de politiske mål for folkeskolen i Ringsted Kommune, gives der i denne sag et overblik over resultater for Trivselsundersøgelsen i skoleåret 2019/2020.

Spørgsmålene i trivselsundersøgelsen indeholder områderne:

• Generel trivel
• Faglig Trivsel: Omhandler elevernes oplevelse af egen koncentrationsevne og problemløsningsevne.
• Social trivsel: Omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning.
• Ro og orden: Omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen
• Støtte og inspiration: Omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.

Følgende områder fremstilles:

1)      Elevtrivsel i folkeskolen – skoleåret 2019/2020 – Skoler i Ringsted Kommune samlet

2)      Elevtrivsel i folkeskolen – skoleåret 2019/2020 – Landsgennemsnit

3)      Elevtrivsel i folkeskolen – skoleåret 2019/2020 – Skoler i Ringsted kommune (Uddybning i Bilag 1)

Ingen

Ingen

Administrationen vurderer, at resultaterne for trivselsundersøgelsen giver et godt og retvisende billede af både styrker og udfordringer i skolernes arbejde med at sikre høj trivsel for alle kommunens elever. Særligt indsatser rettet mod den sociale trivsel ser ud til at have haft effekt. Området kræver fortsat fokus og forbedring for at nå landsgennemsnittet, og særligt inden for området støtte og inspiration er der for de fleste skoler behov for et særligt målrettet fokus.

Sagen vurderes ikke til at have konsekvenser for handicapområdet.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Udsat til januar 2021.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag bliver Børne- og Undervisningsudvalget orienteret om skolernes udarbejdelse af konkrete handleplaner med fokus på varieret undervisning. Sagen er en opfølgning på udvalgets beslutning ved udvalgsmødet 20. januar 2020 om udarbejdelse af handleplaner.

Med folkeskolereformen blev der sat fokus på at skabe en varieret og motiverende skoledag. Alle kommuner og skoler skal arbejde med god og afvekslende undervisning, som giver børn og unge lyst til at lære. Der er mange måder at arbejde med varieret og motiverende undervisning på - for eksempel ved at inddrage teknologi, åben skole, bevægelse og anvendelsesorienteret undervisning. Elementerne er ikke mål i sig selv, men midler til sikre, at undervisningen samlet set er vedkommende og motiverende.

Alle folkeskoler har i løbet af efteråret 2020 udarbejdet handleplaner for varieret undervisning. Handleplanerne indeholder konkrete initiativer og aktiviteter, som kan give eleverne flere muligheder for deltagelse og styrke deres faglige udvikling og skolernes strategiske arbejde med de politiske mål. Fire temaer går igen i skolernes handleplaner. Temaerne er ikke uafhængige, men overlapper og understøtter hinanden. I det følgende præsenteres en opsamling på tværs af skolernes handleplaner.

1. Anvendelsesorienteret undervisning:

Alle handleplaner er præget af initiativer, som indbefatter mere undersøgende, eksperimenterende og integrerende undervisningsformer med inddragelse af praktiske læremidler og aktivering af eleverne. Det kan være via feltarbejde, projektarbejde, præsentationer og debatter, teater og rollespil med videre. Aktiviteterne kan bygge bro mellem det konkrete og det abstrakte og give eleverne en medskabende rolle i undervisningen. F.eks. indeholder Nordbakkeskolens handleplan en indsats omkring implementering af en mere legende tilgang og flere praktiske undervisningsaktiviteter i matematik. I den forbindelse bruger de udtrykket ”mere undersøgende og mindre stillesiddende”.

2. Teknologi i undervisningen:

Flere skoler har fokus på digitale læremidler og programmer, som kan sikre elevernes udbytte og bidrage til differentieringen af undervisningen. F.eks. handler en del af Kildeskolens handleplan om at sikre den understøttende teknologi, blandt andet i form af opbygningen af et såkaldt makerspace. Her kan eleverne arbejde med 3D-print, droner, e-sport, kodning med videre. Makerspace-arbejdet kan støtte eleverne i bevægelsen fra forbruger af it til producent af ny viden og teknologi via it. Et andet eksempel er Vigersted Skole, som arbejder med et nyt, digitalt læremiddel i matematik og naturfag. Her er virkelighedsnære opgaver og elevernes hverdagsoplevelser i centrum. Det digitale læremiddel inspirerer til praktisk arbejde i uderummet og tværfaglige forståelser. Fælles for alle initiativerne er mål om mere elevaktiverende og

-interagerende undervisning.

3. Bevægelse og åben skole:

Flere skoler har også fokus på mulighederne i anvendelsen af et alsidigt fysisk læringsmiljø. På Dagmarskolen er et område f.eks. udpeget til etablering af vilde haver, som skal indgå i en bred vifte af undervisningsforløb. I samarbejde med Dansk Orienterings-Forbund og en lokal klub har skolen også opsat 40 faste poster med QR-koder, som blandt andet kan bruges til markering af udebaser, opgaveløb, mobilquizzer med mere. Målet er blandt andet at skabe forbindelse mellem elevernes praktiske erfaringer i naturen, med kulturen, med fritids- og erhvervslivet og elevernes faglige viden. Samtidig kan det bidrage til en aktiv skoledag. På Søholmskolen er videndelingen organiseret på lærermøder. På Byskovskolen laver vejlederne månedsinput, f.eks. omkring faglig bevægelse, som lærerne kan gøre brug af. Gensidig inspiration og erfaringsudveksling omkring inddragelse af bevægelse, autentiske læringsmiljøer og problemløsende undervisning fylder generelt meget i handleplanerne.

4. Organisering af undervisningen:

Alle handleplaner indeholder nye, strukturelle initiativer. Udover co-teaching, som implementeres på alle skoler, så er der også fokus på implementering af nye skemastrukturer med faste fagdage, blokstrukturer, parallellagte fag og lignende. Og der er fokus på samarbejde i fag- og årgangsteams og mellem lærere og pædagoger, skoledel og sfo. F.eks. har fælles forberedelse og efterbehandling en central plads i handleplanen på Valdemarskolen. De strukturelle initiativer bliver igangsat med et ønske om at muliggøre en mere målrettet, varieret og motiverende undervisning med tæt kobling til eksempelvis elevernes fritidsliv eller en mulig kommende ungdomsuddannelse. Det har Campusskolen f.eks. indarbejdet i sin handleplan. Nye og mere fleksible skemastrukturer giver også mulighed for tværfagligt projektarbejde og målrettet værkstedsundervisning på mindre hold. Det kan give eleverne rum til fordybelse i fagligt stof og undervisningsmetoder, som motiverer og fungerer for den enkelte.

Selvom skolerne i andre sammenhænge arbejder med alle ovenstående temaer, så er alle fire temaer ikke repræsenteret i alle skolers handleplaner for varieret undervisning. Hver handleplan har fokus på udvalgte, konkrete aktiviteter og initiativer, som er nærliggende for den enkelte skole i forhold til at styrke og målrette indsatsen - særligt omkring varieret undervisning.

I nedenstående er tre fælleskommunale områder beskrevet. Områderne er ikke en direkte del af skolernes handleplansarbejde, men dog væsentlige for det samlede billede af aktuelle, konkrete aktiviteter og initiativer omkring varieret undervisning.

1. Sammen med Vordingborg, Skive, Sorø, Langeland, Esbjerg og Herning Kommune deltager Ringsted Kommune i skoleåret 2020 – 2021 med Nordbakkeskolen, Valdemarskolen og Skolecentret i et KL-netværk for skolechefer, forvaltningskonsulenter og skoleledelser. Omdrejningspunktet er udvikling og ledelse af en varieret og motiverende skoledag. Udviklingsarbejdet i KL-netværket ligger tæt op ad det udviklingsarbejde, som pågår på alle Ringsteds folkeskoler omkring varieret undervisning. Udviklings- og dialogværktøjer, indsatser og erfaringer fra arbejdet i netværket bliver derfor brugt bredt.

2. Under Corona-pandemien i forsommeren 2020 blev der i Ringsted Kommune etableret fem eksterne lærings-hotspots, som pædagoger og lærere kunne booke via et online system. Erfaringerne med brug af uderummet som læringsarena, de lettilgængelige bookingmuligheder og integrationen af forløb lavet i samarbejde med foreningslivet og kommunens grønne guide har gjort, at der aktuelt arbejdes videre med den model. Målet er en integreret platform for booking af både åben skole-forløb og natur- og friluftsudstyr fra grejbankens tre afdelinger i henholdsvis Vrange Skov, Søsportshjørnet og Ung Ringsted. Bookingportalen skal supplere forløb i det kommunale åben skole-katalog, de mange forløb på skoletjenesten.dk, åbenvirksomhed.dk og længerevarende forløb og samarbejder med blandt andre ungdomsuddannelser og virksomheder om f.eks. innovationsugen, projekt Ind i kunsten og projekt Sammen skaber vi fremtidens skole.

3. I august har alle sfo’er haft en medarbejder på kursus i cykellege og efterfølgende igangsat cykellege i sfo’en. I september har 44 folkeskoleklasser, 0. til 9. klasse, været tilmeldt Dansk Cyklistforbunds kampagne ”Alle Børn Cykler”. Generelt er aktiv transport blevet en større del af skolehverdagen i takt med at udeskole inddrages mere og mere i undervisningen. I september 2020 lykkedes det også at afholde legepatruljekursus for i alt 160 5. og 6. klasses elever, som havde et ønske om at indgå i en legepatrulje på egen skole. Legepatruljen igangsætter lege for elever i 0.-3. klasse, og bidrager på den måde til en aktiv pause med masser af bevægelse. På kurset var der særligt fokus på lege, som kan leges med corona-forholdsregler, d.v.s. uden fysisk kontakt, sang og råb. Dagskurset blev i november fulgt op af en SSP-workshop om konflikthåndtering i skolegården. For de yngste elever kunne det ikke lykkes at realisere Leg og bevægelse i den korte spiretid i forsommeren 2020. Både svømme- og gymnastikdelen af Leg og bevægelse har dog, med corona-forholdsregler og lokale besøg i dagtilbuddene, været gennemført for de ældste børnehavebørn. Leg og bevægelse forventes derfor også at kunne realiseres, om end i en justeret version, for de kommende spirebørn.

Ingen.

Ingen.

Det er administrationens vurdering, at aktiviteter og initiativer beskrevet i skolernes handleplaner for varieret undervisning i høj grad kan bidrage til udviklingen af et mangfoldigt læringsmiljø med meningsfulde og motiverende deltagelsesmuligheder for eleverne. Handleplanerne er relevant koblet til skolernes øvrige strategiske udviklingsarbejde. Det er også administrationens vurdering, at handleplanerne afspejler et styrket fokus ift. tidligere. Aktiviteter og initiativer omkring varieret undervisning er tættere koblet til kerneopgaven og giver flere veje til læring og faglig progression. Generelt er der mange aktiviteter og initiativer i gang, både fælleskommunalt og på de enkelte skoler, som kan bidrage til den positive udvikling og realiseringen af de politiske mål.

Det er også administrationens vurdering, at det fortsat er vigtigt at sikre involveringen af elever og forældrebestyrelser i arbejdet med den varieret skoledag. Skolerne kan med fordel arbejde videre med de understøttende strukturer i form af fleksibel organisering af undervisningen, anvendelsen af praktiske læremidler, it og teknologi, indretningen af læringsmiljøer og brug af udeskole.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Udsat til januar 2021.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Børne- og Undervisningsudvalget skal i denne sag træffe beslutning om deltagelse i Børn og Ungetopmødet, som arrangeres af Kommunernes Landsforening og afholdes virtuelt den 28. januar 2021, kl. 9.00 – 16.30.

Byrådet vedtog den 7. april 2014 fælles retningslinjer for Byrådsmedlemmers deltagelse i rejser,

konferencer o.lign.

I retningslinjerne står følgende i forbindelse med deltagelse i konferencer og KL-arrangementer:

”……Der træffes beslutning om deltagelse på baggrund af en konkret sag i det enkelte udvalg.”

Temaet for KL’s Børne & Unge Topmøde 2021 er ”Et sammenhængende børne- og ungeområde”. Foreløbigt program vedlagt som bilag.

Tidligere praksis har været, at Børne- og Undervisningsudvalget, centerchef Jesper Ulrich, centerchef Sune Thor og direktør Gitte Løvgren deltager i topmødet.

Det foreslås, at deltagerne samles i Byrådssalen i forbindelse med den virtuelle konference.

Prisen er for 2021 inddelt efter størrelse på kommune, som det så ud pr. 1. januar 2020:
Kommune under 50.000 indbyggere pr. 1. januar 2020 - 20.000 kr.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Den forventede pris pr. person ekskl. moms er ved 10 deltagere 2.400 kr.

Da deltagerprisen på 20.000 kr. for kommunen er fast, vil prisen pr. deltager stige ved færre deltagere.

Direktionen indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalget, direktør Gitte Løvgren, centerchef Jesper Ulrich og centerchef Sune Thor deltager ved Børn og Ungetopmøde 2021, og at deltagerne samles i Byrådssalen i forbindelse med den virtuelle konference.

Udvalget har ikke mulighed for at deltage.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om udvikling, styring og harmonisering i A-huset.

A-huset er et specialiseret tilbud til børn med diagnosticeret autisme. A-huset er en afdeling under Vigersted Skole. Der er aktuelt indskrevet 29 børn. A-huset er omfattet af Rammeaftalen og har derfor også en forsyningsforpligtigelse over for andre kommuner.

A-huset har en takst, der er besluttet af Byrådet på ca. 400.000 kr./år pr. barn i 2020. Når Ringsted Kommune benytter pladser i A-huset, afregnes taksten fra kontoen til specialundervisning direkte til A-huset. Visitationsudvalget for specialundervisning har ansvaret for visitationer til A-huset, samt opfølgningen på det enkelte barn, deres opgave er at sikre at barnet får det rigtige – og tilstrækkelige undervisningstilbud.

Ved budgetvedtagelsen for 2020, besluttede Byrådet en besparelse på kr. 500.000 på den samlede drift på A-huset. Dette er reguleret i taksten for 2020. I en lang årrække har der været administreret med differentieret takster på specialtilbud i Ringsted Kommune. For børn, der er visiteret til private tilbud, har der ligeledes været indgået aftaler om differentieret takst, afhængig af barnets mulighed for at udnytte tilbuddet. Af historiske årsager har dette aldrig været praktiseret i A-huset. Ændringen i muligheden for, at aftale reduceret takst i A-huset, er gennemført som en administrativ ændring fra skoleåret 2020/2021.

Ledelse og medarbejdere på Vigersted skole – og A-huset har netop iværksat en udviklingsplan, der har til formål, at arbejde endnu mere målrettet med de mange udfordringer, som børn og familier med autisme møder. Der skal i endnu højere grad tages afsæt i det enkelte barns mulighed for, at være en del af et fællesskab – samt sikre deltagelse i undervisningen i så stort et omfang, som det er muligt for det enkelte barn. Det har løbende været en stor udfordring, at mange børn deltager i undervisningen i et begrænset omfang, oftest på grund af de udfordringer deres autismediagnose pådrager dem. Muligheden for at understøtte forældre og børn i forhold til deres specifikke vanskeligheder, er betydeligt bedre når barnets tilknytning til skolen er stabil og at barnets tryghed omkring skolen foregår i et tæt samarbejde mellem forældre og skole. Aktuelt har 17 børn i A-huset reduceret undervisning, for nogles vedkomne, deltager de i undervisningen ganske få timer om ugen.

Udviklingsplanen har til formål, at understøtte det enkelte barns faglighed på så højt et niveau, som det er muligt for barnet, med respekt for barnets særlige udfordringer. Med henblik på at styrke ledelsen af A-huset, har skolelederen valgt, at påtage sig det daglige ledelsesansvar for afdelingen.

Når Ringsted Kommune udbetaler reduceret takst til specialtilbud, er dette altid været baseret på en konkret aftale mellem udbyder og Ringsted Kommune. Fra 2020 er der også indgået konkrete aftaler for børn i A-huset, hvor taksten reduceres, i lighed med øvrige kommunale specialtilbud i Ringsted Kommune. Det gælder fortsat for eleverne i A-huset, at aftaler vedr. reduceret takstafregning alene baseres på en konkret -og tidsafgrænset aftale mellem skoleledelse på Vigersted Skole og Visitationsudvalget for specialundervisning.

Der indgås kun aftaler om reduceret takst ved planlagt længerevarende fravær fra undervisningen, kortere perioder og ikke planlagt fravær f.eks. sygdom, modregnes ikke i taksten.

Lovhjemmel til at indgå aftaler om reduceret takst i en nærmere aftalt periode for et barn, følger af takstberegningsaftalen, der er bilag til Rammeaftalen. Dette understøttes af Byrådets styringsstrategi på det specialiserede område. Uagtet, at et barn har planlagt fravær fra undervisningen, afsættes der ressourcer til samarbejde med forældre, opfølgning på planer samt planlægning af undervisning – og tiltag, der skal forberede barnets tilbagevenden til undervisningen, når det er muligt.

Der er ikke sket personalereduktioner i A-huset i 2020, alle stillinger er genbesat ved ledighed – og der er ikke gennemført budgetreduktioner, ud over den af Byrådet besluttede besparelse ved vedtagelsen af budget 2020. Uagtet, at denne besparelse på kr. 500.000 er gennemført i 2020, tyder alt på at A-huset også i 2020 kommer ud med et stort mindre forbrug.

Årsagen til dette er, at A-huset har en grundlæggende høj økonomisk tildeling, det er blandt de dyreste tilbud til deres målgruppe i Danmark, det giver derfor et økonomisk råderum i den daglige drift.

Der er ikke i 2020 sket ændringer i normering eller pædagogisk indsats i den tid, hvor barnet er i skolen eller i den tid, der er til samarbejdet omkring barnet. Det serviceniveau, som barn og forældre kan forvente, er i overensstemmelse med Byrådets fastsatte serviceniveau, den aftalte reducerede takstafregning for det enkelte barn, har alene betydning for den tid, hvor barnet planlagt og længerevarende ikke er på skolen og ikke deltager i undervisning. Familien støttes oftest på anden vis under barnets fravær fra undervisningen, enten ved tabt arbejdsfortjeneste til forældre eller andre midlertidige behandlingstilbud til barnet, dette afregnes særskilt ud over takst afregningen til A-huset. Såfremt, der aftales hjemmeundervisning, indgår dette som en del af takstberegningen til A-huset.

Skolecenteret har stillet sig til rådighed for dialog med forældrene omkring deres oplevelse af kvalitet og pædagogisk ramme omkring A-huset. Dialoggruppen, der er en gruppe forældre til børn med handicap, har også ønsket en løbende dialog, hvor udviklingen i A-huset følges og gøres til genstand for løbende dialog.

Visitationsudvalget registrerer alle individuelle aftaler om reduceret skema og aftaler om reduktion i takstafregningen. Dette gør det muligt, at følge udviklingen – og aftaler om afregning tæt.

Der er ikke ændringer for barnet – eller familien, her er serviceniveau uændret.

Der er løbende dialog – og inddragelse af A-huset, Vigersted Skole og Dialoggruppe omkring A-husets rammer og udvikling.

Det vurderes ikke, at have betydning i forhold til hensyn til handicap.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at der med muligheden for at indgå aftale en reduceret takst for børn, der anvender undervisningstilbuddet i A-huset i begrænset – eller intet omfang i en længerevarende periode, skabes et incitament til en bedre opfølgning i forhold til det enkelte barn – og forældrenes behov, der ofte ændre sig over tid, på grund af barnets autismediagnose.

Ved aftaler om reduceret takst, er der et fagligt fokus, hvor der udarbejdes en plan for indsatser i den periode, hvor barnet ikke deltager i undervisningen – samt en plan for tilbagevenden til undervisningen. Samtidig giver det mulighed for en bedre økonomistyring, hvor ressourcerne kan anvendes der hvor barnet har behov for hjælp og støtte.

Muligheden for at indgå aftaler om reduceret takst, har dette ikke påvirket A-huset driftsniveau i 2020.

Fastsættelse af takster på specialtilbud er baseret på det faktiske budget for det enkelte tilbud jf. Rammeaftalens bestemmelser. Der nogle meget forskellige takster og vilkår for takstopkrævning på kommunale specialtilbud, da der er tale om flere forskellige målgrupper med meget forskellige behov. Der er aktuelt fastsat mellem 1 –5 takster pr. tilbud. Administrationen vurderer, at der er behov for at undersøge andre muligheder – og principper for takstfastsættelse, der i højere grad kan tilgodese behovet for differentiering i forhold til brugernes behov. Der udarbejdes en politisk sag om dette til behandling i foråret 2021.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag drøftes KL`s oplæg til Topmødeerklæring, der er grundlaget for KL´s Børnetopmøde i januar 2021.

KL`s Børne – og Undervisningsudvalg har fremsendt vedlagte udkast til topmødeerklæring, der endelig skal behandles på KL`s Børnetopmøde, der afholdes virtuelt den 28. januar 2021.

KL anmoder om, at inputs er fremsendt til dem inden 16. december 2020, således at bemærkninger kan indarbejdes i det endelige forslag til topmødeerklæring. Det endelige forslag fremsendes til kommunerne inden topmødet.

Ingen høring

Sagen vurderes ikke, at have betydning for handicapområdet.

Inge bevillingsmæssige konsekvenser.

Det vurderes, at der udpeges nogle centrale temaer for børne- og skoleområdet i det fremsendte forslag.

Direktionen indstiller, at eventuelle inputs til udkast til topmødeerklæring fremsendes til KL

Der er ikke yderligere input til topmødeerklæringen.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til en anlægsbevillig, hvor der søges om midler til projektering, undersøgelse og byggemodning af ny daginstitution.

I forbindelse med projektering af den ny institution indhentes tilbud fra tre arkitektfirmaer til at komme med forslag til hvordan en ny institution kan designes og indrettes. Når der er valgt et arkitektfirma til at udfærdige tegningsmaterialet af den nye daginstitution, omfatter arbejdet derefter følgende:

• Udfærdigelse af forprojekt og myndighedsprojekt
• Indhentning af byggetilladelse og udfærdigelse af udbudsmateriale
• Jordbundsundersøgelser
• Landmåler
• Byggemodning

Ingen

Der er afsat et rådighedsbeløb på 10 mio. kr. på budget 2020 og 17 mio. kr. i 2022 og 17 mio. kr. i 2023 til anlægsprojektet ” Etablering af ny børnehave i stedet for Kastaniehaven”. Der søges om en anlægsbevilling til udgifter på 4,5 mio. kr. til tegning, projektering m.m af ny børnehave. Bevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål på anlæg 351.

Administrationen vurderer, at arbejdet med at tegne og projektere et så omfattende byggeri kræver ekstern hjælp fra arkitektfirma og andre, da administrationen ikke selv har denne slags specialistkompetencer.

Konsekvenser for handicapområdet vil blive indarbejdet i projekteringen.

Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalg, at orienteringen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalg, at der gives en anlægsbevilling på 4,5 mio. kr. til projektering og undersøgelser af den ny daginstitution.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb til forlængelse af pavillonleje til Vestervejs Skole i 2021.

Vestervejs Skole blev i sommeren 2019 placeret i midlertidige lokaler på Vibevej 2. Der er afsat midler til leje af pavillonerne i 2019 og i hele 2020. Byrådet har besluttet at Vestervejs Skole forsat skal være i pavillonerne indtil der kan findes en permanent løsning for skolen.

I budget 2021 har Byrådet afsat 750.000 kr. til forlængelse af lejen af pavilloner til Vestervejs Skole.

Ingen.

Der er i budget 2021 – 2024 afsat 750.000 kr. i 2021 til forsat leje af pavillonerne.

Det er administrationens vurdering, at med de afsatte midler i budget 2021 kan Vestervejs Skole fortsætte på Vibevej i 2021.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalg, at orienteringen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalg, at

1. der gives en anlægsbevilling på 750.000 kr. til forsat leje af pavillonerne til Vestervejs Skole
2. at anlægsbevillingen finansieres af rådighedsbeløb på 750.000 kr. afsat til samme formål.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsbevillinger til anlægsprojekter for småanlæg, det vil sige ukomplicerede anlæg på eller under 2 mio. kr.

I henhold til Ringsted Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ skal der efter budgetvedtagelse fremlægges en samlet sag for det kommende år til bevilling af anlægsmidler til Småanlæg.

Småanlæg er defineret som anlægsprojekter, hvor både de samlede bruttoudgifter og bruttoindtægter er på eller under 2 mio. kr., og som er karakteriseret ved dels at være ukompliceret, og dels ved kun at kræve en meget begrænset forudgående projektering og planlægning.

Såfremt der forekommer uventede forhold i forbindelse med en af anlægssagerne, vil dette blive fremlagt i en selvstændig politisk sag.

Som supplement til denne sag fremlægges i forbindelse med genopretning af anlægsområdet en anlægstidsplan senest til februar i en særskilt sag, hvor ovenstående projekter indgår i det samlede porteføljeoverblik. I anlægstidsplanen fremgår projekterne med tidsmæssig angivelse, for så vidt angår forventet start- og sluttidspunkt. 

Anlægsprojekterne er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Ingen.

Der er afsat et rådighedsbeløb til hvert af de følgende anlæg på Budget 2021. 

Der søges med denne sag om en anlægsbevilling for hvert projekt.

Administrationen vurderer, at de 22 fremførte anlægsprojekter følger definitionen i Kasse- og Regnskabsregulativet for Småanlæg. Med en samlet frigivelse vil de beskrevne anlægsprojekter  kunne gennemføres med en enklere sagsgang, således at det vil gøre tidsplanerne kortere, samt mindske ressourceforbruget i de enkelte anlægsprojekter.
 

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet, idet der i hver enkelt småsag tages et individuelt hensyn.

Direktionen indstiller,

1. at der gives anlægsbevilling til de anlæg, som er beskrevet i skemaet under økonomiafsnittet, i alt 18.978.000 kr.
2. at anlægsbevillingerne finansieres af de allerede afsatte rådighedsbeløb i Budget 2021 til samme formål.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til frigivelse af anlægsbevilling, samt tages stilling til ekstra anlægsbevilling for etableringen af Ny Benløsegårdens SFO.

Byrådet besluttede den 13. januar 2020, pkt. 10, at igangsætte projekt vedrørende en ny hovedbygning til Benløsegårdens SFO. Ved vedtagelsen af budget 2021 afsatte Byrådet yderligere midler til opgraderinger af udendørsarealer, for at skabe optimale tilgængelighedsforanstaltninger.

Efter gennemført udbud af det samlede byggeri kan det konstateres, at laveste tilbud ligger over budgettet. Hvis projektet skal gennemføres uden besparelser, vil der være behov for et samlet anlægsbudget på 16,45 mio. kr., hvor det nuværende budget udgør 13,65 mio. kr. I alt en forøgelse på 2,8 mio. kr.

Administrationen har efterfølgende bearbejdet projektet med henblik på at finde mulige besparelser. Udgangspunktet for arbejdet har været, at der ikke må ske forringelser af tilgængelighed, brugsfunktioner og arealer. Arbejdet er sket i tæt samarbejde med slutbrugerne, som har kvalificeret og godkendt løsningerne. Der er i alt fundet besparelser for 1,15 mio. kr., og disse vedrører primært bygningens arkitektoniske udtryk. Se bilag 1, hvor forskellene mellem projekterne er visualiseret.

Hvis projektet skal gennemføres med besparelser, vil der være et behov for tilførsel på 1,65 mio. kr.

Administrationen opstiller følgende scenarier for det videre projektforløb, hvor der i alle scenarier gives bevilling for det allerede afsatte rådighedsbeløb i budget 2021 på 2,24 mio. kr.

Scenarie A, omprojektering af projekt og nyt udbud:

Projektet omprojekteres for samlet at komme ned på det afsatte beløb. Projektet vurderes at blive forandret væsentligt i forhold til udtryk og funktionalitet, eksempelvis ved at lade automatisk styring af tekniske anlæg udgå, reducere loftshøjder til et minimum og undvære mellembygningen der kobler ny sammen med eksisterende. Derudover vil arealer i ny bygning skulle reduceres med 20-25% som medfører færre lokaler.

Omprojekteringen og efterfølgende genudbud forventes at kunne være gennemført primo maj 2021. En forventet byggestart vil følgende være medio juni 2021, med forventet aflevering marts 2022. Der er høj aktivitet i bygge- og anlægsbranchen pt. og det vil være usikkert om priserne vil være steget yderligere ved et nyt udbud.

Scenarie B, ekstra bevilling og gennemførelse af besparelsesprojekt:

Der gives yderligere bevilling på 1,65 mio. kr. finansieret af Anlægsfonden. De samlede bevillinger kan realisere besparelsesprojektet.

Kontrakt med hovedentreprenør kan indgås umiddelbart efter Byrådets beslutning, og forventet byggestart vil være medio marts 2021, med forventet aflevering primo december 2021.

Trods de gennemførte besparelser skabes der fortsat en god og funktionel SFO som sikrer, at der opnås en høj grad af tilgængelighed.

Scenarie C, ekstra bevilling og gennemførelse af udbudsprojekt:

Der gives yderligere bevilling på 2,8 mio. kr. finansieret af Anlægsfonden. De samlede bevillinger kan realisere det udbudte projekt uden besparelser.

Kontrakt med hovedentreprenør kan indgås umiddelbart efter Byrådets beslutning, og forventet byggestart og aflevering vil være som scenarie B.

Det arkitektoniske udtryk fra udbudsprojektet beholdes, og der skabes fortsat en god og funktionel SFO som sikrer, at der opnås en høj grad af tilgængelighed.

Byskovskolens ledelse og medarbejdere, samt forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen, har været inddraget i besparelsesforslaget. Besparelsesforslaget har været fremlagt for Byskovskolens skolebestyrelse den 26. november, hvor bl.a. følgende er refereret; ”Personale, ledelse og bestyrelse på Byskovskolen har været inddraget i processen og støtter op om de ændringer, administrationen har foreslået. Vores fælles vurdering er, at ændringerne ikke har brugsmæssig betydning for vores/børnenes hverdag og vi støtter op om den videre realisering med de beskrevne besparelser”. Se endvidere bilag 2.

Med denne sag søges om anlægsbevilling på 3,89 mio. kr. til scenarie B, til anlægsprojektet ”Tilgængelighed på Benløsegårdens SFO (anlæg 290). Anlægsbevillingen foreslås finansieres af afsat rådighedsbeløb i 2021 på 2,24 mio. kr. og med 1,65 mio. kr. fra anlægsfonden.   Anlægsfondens saldo pr. 30. oktober er ca. 6,4 mio. kr.

Hvis Byrådet beslutter at fortsætte med scenarie A, søges om anlægsbevilling på 2,24 mio. kr. til anlægsprojektet ”Tilgængelighed på Benløsegårdens SFO (anlæg 290). Anlægsbevillingen foreslås finansieret af afsat rådighedsbeløb i 2021 på 2,24 mio. kr.

Hvis Byrådet beslutter at fortsætte med scenarie C, søges om anlægsbevilling på 5,04 mio. kr.  til anlægsprojektet ”Tilgængelighed på Benløsegårdens SFO (anlæg 290). Anlægsbevillingen foreslås finansieres af afsat rådighedsbeløb i 2021 på 2,24 mio. kr. og med 2,8 mio. kr. fra anlægsfonden.

Administrationen vurderer, at de fundne besparelserne i byggeprojektets scenarie B ikke medfører kritiske konsekvenser for brugen af bygningen. Besparelserne går primært på den arkitektoniske oplevelse af rum og volumener. Ved gennemførelse af besparelsesprojektet sikres det, at oprindelige behov for arealer og funktion fortsat blive opfyldt, og at bygningen og dennes udearealer vil have en høj grad af tilgængelighed.

Det er administrationens samlede vurdering, at scenarie B bør vælges, med afsæt i brugernes ønske om sikring af funktionalitet, og den tidsmæssige gennemførelse.

Konsekvenser for Handicapområdet

Ved gennemførelse af scenarie A, hvor hele projektet omprojekteres, vil Handicaprådet blive inddraget.

Ved gennemførelse af scenarie B eller C vil der ingen konsekvenser være for Handicapområdet, idet Handicaprådet har været inddraget tidligere.

Direktionen indstiller,

1. at der gives et øget rådighedsbeløb på 1,65 mio. kr. til projektet ”Tilgængelighed på Benløsegårdens SFO” finansieret af anlægsfonden
2. at der gives en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet ” Tilgængelighed på Benløsegårdens SFO” på 3,89 mio. kr.
3. at anlægsbevillingen finansieres af rådighedsbeløb på 3,89 mio. kr. til projektet ”Tilgængelighed på Benløsegårdens SFO”.

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet vedtog den 13. maj 2019 en revideret delegationsplan for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvor det blev besluttet, at fagudvalget skal orienteres hvert halve år om projekter med ekstern puljefinansiering på social- og sundhedsområdet. Børne- og Undervisningsudvalget orienteres også, da et af puljeprojekterne går på tværs af udvalgenes områder.

I de halvårlige sager orienteres om eksterne puljemidler, som kommunen har søgt og eventuelt også fået tildelt støtte fra siden sidst. Der orienteres også om igangværende puljefinansierede indsatser.

Siden seneste orientering i juni 2020 har kommunen søgt om at Bengerds Huse kunne deltage i et projekt om medicinhåndtering i botilbud. Mange kommuner søgte om plads i projektet, og Bengerds Huse kom desværre ikke i med. Ringsted Kommune har også søgt puljemidler fra Sundhedsstyrelsen til et projekt om styrket rygestop-tilbud til udsatte grupper. Der foreligger endnu ikke svar.

I de igangværende puljeprojekter er der følgende nyt at orientere om:

• Ungeliv i Socialpsykiatrien fik i foråret 2020 tildelt 6,1 mio. kr. fordelt over tre år fra Socialstyrelsen til projektet Genvejen - sammen fjerner vi forhindringer for psykisk sårbare unge. Formålet med Socialstyrelsens pulje er at udvikle nye forebyggende kommunale tilbud for psykisk sårbare unge, og i alt 9 kommuner deltager. Målgruppen i projekt Genvejen er psykisk sårbare unge i alderen 13-25 år samt forældre til psykisk sårbare unge. Projektet er nu planmæssigt påbegyndt, og der er etableret samarbejde om projektet mellem fire centre i kommunens administration: Social- og Sundhedscenter, Arbejdsmarkedscenter, Skolecenter og Børnecenter.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil i løbet af foråret 2021 få en præsentation af projektet.

• Sundhed & Træning fik i 2019 tildelt 677.000 kr. fra Sundhedsstyrelsen til projekt ”Systematisk behovsvurdering af borgere med kronisk sygdom i Ringsted Kommune”. Projektet er nu i afslutningsfasen og i gang med at blive evalueret internt i projektgruppen og eksternt gennem Kompetencecenter for Patientoplevelser. Projektet overgår til drift pr. 1. januar 2021. I projektperioden er Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering afprøvet og implementeret i den afklarende samtale med borgere med kronisk sygdom. Der er i perioden blandt andet gennemført kompetenceudvikling af seks sundhedskonsulenter samt udviklet, afprøvet, implementeret og evalueret en række konkrete samtaleredskaber.
• Café Ingeborg fik i december 2019 tildelt 2,9 mio. kr. fra Nordea-fonden til projektet ”Café Ingeborg på hjul”. Siden seneste orientering i juni 2020 har Café Ingeborg på hjul været ude at rulle et par enkelte gange, mens flere arrangementer desværre er blevet aflyst. Corona har gjort det udfordrende at afholde den type aktiviteter, som er formålet med Ingeborg på hjul - at skabe madfællesskaber på tværs. Derfor er konceptet blevet tilpasset, og Ingeborg på hjul har været med til at afholde alternative maddage i samarbejde med Sneslev Sogneråd og været med til et enkelt arrangement med Gyrstinge landsbyråd. Etablering af udekøkken og generationscafé på Solbakken har været sat på pause, men begge dele forventes startet op i det nye år.

Til orientering i Handicapråd og Ældreråd.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at de tre projekter er gode eksempler på, hvordan eksterne puljemidler bidrager til at skabe udvikling af nye tilbud til gavn for flere borgergrupper i kommunen, herunder psykisk sårbare unge og borgere med kronisk sygdom. Administrationen vurderer, at projekterne skrider godt frem.

Konsekvenser for handicapområdet: Administrationen vurderer, at projektet Café Ingeborg på hjul er med til at udvikle og løfte kvaliteten i kommunens tilbud på handicapområdet. De øvrige puljefinansierede projekter har andre målgrupper end borgere med handicap.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Handicaprådet ser Café Ingeborg på Hjul som et velfunderet projekt, der på grund af COVID-19 har fået nogle vanskelige startvilkår. Det er sket for mange projekter. Det er Handicaprådets opfattelse, at det vil være muligt at gennemføre intentionerne, når vi er på den anden side af COVID-19.

Ej til stede:

Christina Denise Wandel

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ifølge Lov om retssikkerhed og administration § 3 stk. 2 skal Byrådet fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse på de enkelte sagsområder.

Sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet skal opdateres og behandles politisk én gang årligt.

På det sociale område er kommunen forpligtet til efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at fastsætte servicemål for kommunens sagsbehandling, da kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

Sagsbehandlingsfristerne fremgår af vedhæftede Bilag 1, hvor der er angivet om fristen er ændret eller uændret, med angivelse af ændringsårsag. Det fremgår af bilaget, hvilke frister der er lovbestemte, og hvilke der er besluttet i Byrådet. Der er desuden medtaget en række lovbestemte frister til oplysning for politikerne og borgerne.

Administrationen foreslår følgende ændringer i sagsbehandlingsfristerne:

Lov om social pension

Det foreslås at ændre fristen for hhv. Helbredstillæg og Udvidet Helbredstillæg (§§ 14 a – 14 c) fra 2 uger til 4 uger. Begrundelsen herfor er, at Udbetaling Danmark (UDK), som i hver sag skal godkende borgerens formue i henhold til den fastsatte formuegrænse, forbeholder sig 2 ugers sagsbehandlingstid alene. Først dagen efter, at UDK har truffet afgørelse, kan Borgerservice se det i kommunernes pensionssystem. Hidtil har kommunerne og UDK haft fælles pensionssystem, hvilket dog ikke har været foreneligt med databeskyttelsesreglerne, og UDK har derfor taget et nyt pensionssystem i anvendelse i 2020.

Samtidig kan det konstateres, at UDK ofte overskrider egen frist og ofte er 2-3 uger om at træffe deres afgørelse. Det gælder særligt de sager, som skal håndteres manuelt, fordi borgeren ikke er digital. UDK oplyser dog, at dette skyldes forsinkelse på grund af overgangen til det nye pensionssystem, og at disse forventes indhentet i løbet af 2021. Det foreslås derfor, at sagsbehandlingsfristen hos Borgerservice forlænges fra 2 til 4 uger i 2021, indtil en kortere sagsbehandlingstid igen måtte blive mulig.

Pr. 1. januar 2020 blev ordningen om seniorpension indført (ny § 26 a) til erstatning for seniorførtidspension (tidl. § 17, stk. 3), som samtidig blev ophævet. Fristen for sagsbehandling af seniorpension er ved lov fastsat til 6 måneder.

Lov om aktiv socialpolitik

Der er foretaget en række ændringer i skemaet vedlagt som bilag 1, som skyldes lovændringer, hvorved en række bestemmelser bl.a. er blevet ophævet. De hidtil gældende frister foreslås videreført.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsat

Der er foretaget en række ændringer i skemaet, som skyldes en omfattende gennemarbejdning af loven fra lovgivers side, hvorved en lang række af bestemmelserne har fået nyt paragraf-nummer. De hidtil gældende frister foreslås videreført.

Lov om integration af udlændige i Danmark

Der er lavet ændringer for så vidt angår enkelte bestemmelser, hvilket skyldes lovændring og ophævelse af bestemmelserne. De hidtil gældende frister foreslås videreført. 

Lov om social service

Sagsbehandlingsfristerne for en række af de af servicelovens bestemmelser, som hører under Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden, har hidtil ikke været opført på hjemmesiden samme sted som de øvrige sagsbehandlingsfrister. De er i stedet beskrevet i kvalitetsstandarden om sagsbehandlingstider på børne- og ungeområdet. Det foreslås i stedet fremadrettet at samle fristerne på børne- og ungeområdet samme sted på hjemmesiden som de øvrige sagsbehandlingsfrister. Den nævnte kvalitetsstandard om sagsbehandlingstider foreslås som led heri ophævet. Dette vil indebære, at sagsbehandlingsfristerne på børne- og ungeområdet fremover vil blive politisk behandlet sammen med de øvrige sagsbehandlingsfrister på socialområdet en gang årligt, og ikke som led i den politiske behandling af kvalitetsstandarderne. Selve fristerne på børne- og ungeområdets del af servicelovs-paragrafferne foreslås videreført uændret.

Opfølgning på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne

Ved den seneste behandling af sagsbehandlingsfristerne i Byrådet den 7. oktober 2019 blev det oplyst, at der ville ske en opfølgning på fristerne samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfristerne for 2020.

Følgende er oplyst fra de enkelte afdelinger:

Borgerservice:

Som nævnt under forslaget om ændring af lov om social pension oplever man i Borgerservice problemer med at overholde sagsbehandlingsfristerne for så vidt angår Helbredstillæg og Udvidet Helbredstillæg. Det skønnes at dreje sig om 30-50 % af sagerne, som vedrører en befolkningsgruppe, som i mindre eller slet ikke er digitale på denne type ydelse. Borgerservice forsøger at fremme sagerne mest muligt, eksempelvis ved at oversende ikke-digitale borgeres oplysninger digitalt til UDK.

Sagsbehandlingsfristen på beboerindskudslån jf. lov om individuel boligstøtte §§ 54-55 overholdes. Kommunen anvender KMD Boliglån, som understøtter dette, og arbejdet er tilrettelagt således, at de ældste sager behandles først samt mulighed for deling i teamet ved evt. overflow. Løbende ledelseskontrol sikrer dette. 

Arbejdsmarkedscenter og Ungeenheden:

Sagsbehandlingsfristerne overholdes. For sygedagpenges vedkommende sikrer systemet KSD dette. På alle beskæftigelsesområdets lovområder føres der ledelsestilsyn (kvalitetskontrol), der inddrager overholdelse af sagsbehandlingsfristerne.

Børne- og Familierådgivningen:

I forhold til underretninger overholdes de gældende frister altid. Det samme gælder behandling af anmodninger om hjemgivelse af anbragte børn samt i forhold til netværkssamråd. I forhold til sager om familievejledning, dækning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning og børnefaglige undersøgelser overholdes fristerne i størstedelen af tilfældene. Af sager, der er hjemvist fra Ankestyrelsen forefindes der nogle, hvor det ikke lykkes at overholde fristen.

Der følges op på fristernes overholdelse ved teamledernes sags-gennemgang, som foretages flere gange om året.

Socialpsykiatrien:

Fristerne overholdes. På misbrugsområdet indberettes påbegyndelse af behandling for så vidt angår stofmisbrug i stofmisbrugsbehandlingsdatabasen, og for så vidt angår alkoholmisbrugsbehandling sker indberetning i det nationale alkoholbehandlingsregister. Opgaver påbegyndes almindeligvis inden for tre hverdage og håndteres jf. gældende retningslinier.

Myndighedsenheden

Myndighedsenhedens fagsystem er, bortset fra på ældreområdet, sat op til, at sagsbehandlere registrerer sagsbehandlingstider. Det har dog siden december 2018 ikke været muligt at trække rapporter på disse data i systemet, hvorfor ledelsen ikke har kunnet anvende denne ledelsesinformation i denne afrapportering. På ældreområdet og på det sociale område generelt er det således fortsat ikke muligt at trække data for sagsbehandlingstidens overholdelse. Som noget nyt har Myndighedsenheden dog trukket data fra systemet Targit på nogle enkelte områder. Det drejer sig om følgende: hjælpemidler, bolig, kørsel og pension. Data viser, at sagsbehandlingsfristerne er overskredet i 159 sager ud af samlet 4213 sager. Det svarer til, at fristerne er overholdt i ca. 96 % af tilfældene på de nævnte områder. Detaljer for de nævnte data er indsat i Bilag 2.

Myndighedsenheden foretager kvalitetssikring fire gange årligt, hvor der gennemgås sager på forskellige områder stikprøvevis. I den forbindelse følges der op på, hvorvidt afgørelserne er truffet indenfor sagsbehandlingsfristerne. Opfølgningen sker derudover i den daglige dialog mellem sagsbehandlere og ledelse.

Det generelle billede er, at sagsbehandlingsfristerne overholdes i Myndighedsenheden. Der kan være særlige omstændigheder i konkrete sager, som gør, at det ikke er muligt at overholde fristen. Det kan eksempelvis skyldes, at det er vanskeligt at få aftaler med borger eller vanskeligt at få nødvendig dokumentation fra borger eller samarbejdspartnere. Dette gælder særligt for afgørelser om socialpædagogisk støtte og merudgifter. Ligeledes kan ekstraordinært mange sager på et område periodevis betyde pres på sagsbehandlingsfristerne.

I de få situationer, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes, herunder i de ca. 4 % af de ovenfor nævnte sager, som der er fundet data for, informeres borgeren om dette. Borgeren oplyses om begrundelse for overskridelsen og oplyses en ny frist for, hvornår sagen er færdigbehandlet, medmindre der allerede er igangværende dialog om konkrete sagsbehandlingsskridt.

Administrationen fremlægger ultimo 2021 en opfølgning på sagsbehandlingstiderne, samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfrister for 2022.

Offentliggørelse af sagsbehandlingsfristerne

Sagsbehandlingsfristerne skal efter retssikkerhedsloven offentliggøres. For de frister, som vedrører serviceloven gælder det særligt, at de skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Ringsted Kommune offentliggør sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside.

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at sagsbehandlingsfristerne på det sociale område overordnet set overholdes, om end der på enkelte få områder er udfordringer.

Det er dog administrationens vurdering, at sagsbehandlingsfristen for så vidt angår Helbredstillæg og Udvidet Helbredstillæg efter lov om social pension bør forlænges fra 2 til 4 uger i 2021, for at give borgerne en realistisk forventning om, hvor hurtigt de kan få en afgørelse. Borgerservice er i løbende dialog med UDKs ledelse om de nævnte problemer med sagsbehandlingstiden og vil følge udviklingen tæt i 2021 med henblik på, om sagsbehandlingsfristen kan nedsættes igen, såfremt forslaget om forlængelse af fristen godkendes.

På området for Børne- og Familierådgivningen samt Ungeenheden er det administrationens vurdering, at det overfor borgerne vil være hensigtsmæssigt, at man kan finde sagsbehandlingsfristerne på dette område det samme sted på kommunens hjemmeside, hvor alle de øvrige sagsbehandlingsfrister er samlet. I forlængelse heraf vil det efter administrationens vurdering være en logisk konsekvens, at den nugældende Kvalitetsstandard for sagsbehandlingstider ophæves, og at den politiske behandling af sagsbehandlingsfristerne i stedet foregår sammen med de øvrige sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Det vil desuden ensarte de forskellige processer, der har været for politisk behandling af kvalitetsstandarder og sagsbehandlingsfrister på hhv. voksen- samt på børne- og ungeområdet, således at de på begge områder fremadrettet behandles ens, og at fristerne behandles i ét spor, mens kvalitetsstandarder behandles i et andet.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke som sådan at have konsekvenser for handicapområdet. Sagsbehandlingsfristerne har dog betydning for, hvor hurtigt borgere med og uden handicap, kan forvente at få deres sag behandlet. Dermed har sagsbehandlingsfristerne også betydning for, hvor hurtigt en borger med handicap kan forvente at få svar fra kommunen på, hvilken hjælp borgeren kan få.

Direktionen indstiller følgende:

1. at sagen sendes i høring hos Integrationsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet, og
2. at sagen efterfølgende genoptages til politisk behandling i fagudvalgene og Byråd i januar 2021.

Godkendt.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag fremlægges oplæg til kulturaftale mellem kommunerne i Kulturregion Midt- og Vestsjælland og Kulturministeriet for perioden 2021-2024.

Ringsted Kommune er med i Kulturregion Midt- og Vestsjælland i samarbejde med kommunerne Kalundborg, Slagelse, Sorø, Odsherred og Lejre. Kulturregionen indgår fire-årige aftaler med kulturministeriet om kulturregionale indsatser. Kulturregionen ledes af en politisk kulturgruppe med to repræsentanter for hver kommune.

Den politiske kulturgruppe har på møde den 12. november 2020 godkendt udkast til Kulturaftale (bilag 1) med bilag for perioden 2021 – 2024 (bilag 2) under forudsætning af, at den forventede bevilling fra Kulturministeriet imødekommes og sendt det til godkendelse i de 6 kommuner.

Udkastet er udarbejdet i Kulturministeriets skabelon og indeholder vision, en beskrivelse af de valgte indsatsområder samt tilhørende mål. Desuden faktuelle afsnit vedrørende økonomi og rammeaftaler. Det fulde aftaleudkast med tilhørende bilag er vedhæftet.

Der er i aftaleudkastet skrevet økonomi ind, da denne efter aftalens godkendelse i kommunerne, forhandles endeligt på plads med Kulturministeriet.

Udkastet er udarbejdet med baggrund af de 2 indsatsområder:

1. Børnenes og de unges kulturregion
2. Litteraturregion – læselyst for alle / præsentation og produktion

Vision og Mission for Kulturregionen

Kulturaftalen 2021-2024 skal give børn og unge uanset baggrund eller bopæl det bedst mulige kulturelle fundament i livet.

Alle børn og unge i Kulturregion Midt- og Vestsjælland skal igennem hele deres dagtilbudstid, skoletid og i fritiden opleve, at de har mulighed for at få ny viden, nye kreative færdigheder og lyst til kulturel skabelse, deltagelse og iagttagelse gennem et bredt møde kunst og kultur af høj kvalitet.

Den nye viden, de nye færdigheder og lysten til kulturel, kunstnerisk og kreativ dannelse og udvikling hos børn og unge skal styrke kulturregionens socioøkonomiske placering og styrke børn og unges evner til innovativ idégenerering, kreativ problemløsning samt øge deres livsduelighed i bred forstand.

Ønsket er desuden at udvikle unikke indsatser af en volumen og kvalitet, der skaber resultater, viden og perspektiver af national interesse.

Indsatsområde 1- Børnenes og de unges Kulturregion

Kulturregion Midt- og Vestsjælland ønsker med Kulturaftalen 2021- 2024 at sætte fokus på børn og unges kulturelle dannelse og kreativitet. Mere end 30.000 børn og unge bliver involveret i indsatsen, som bliver en del af dagtilbuddenes og skolernes årsplaner.

Det centrale fokus i indsatsen er på børns arbejde med skabende processer, og på at børnene gennem hele deres dagtilbuds- og skoletid fortsætter med at udvikle deres evner til at udtrykke sig kunstnerisk og kreativt.

Kulturregionen vil med indsatsen markere sig nationalt som et visionært eksempel på, hvordan man med en samlet indsats kan styrke børns kreative kompetencer ved at give dem en struktureret adgang til kvalitative møder med kunst og kultur.

Målet med indsatsen er et fuldt integreret kulturprogram i alle Kulturregionens seks kommuner. Alle skoler og alle dagtilbud deltager.

• Et fuldt integreret kulturprogram betyder, at man, som barn i kulturregionen fra man begynder i vuggestue og til man går ud af 9. kl., deltager i årlige kunst- og kulturforløb. Barnet får på denne måde både udvidet sit kendskab til de forskellige kunstarter og sin egen måde at være kreativ på.
• I alt gennemføres 13 forskellige kunst- og kulturforløb om året fordelt på hver årgang inden for de forskellige kunstarter: musik, scenekunst, billedkunst, litteratur, arkitektur, design og film.
• Kulturforløbene kan foregå som en eller to dages intensiv undervisning eller
• strække sig over flere uger. Til hvert kulturforløb udarbejdes et læringsmateriale med beskrivelse af de forskellige læringsprocesser og læringsmål.
• I kulturforløbene anvendes professionelle kunstnere med stor pædagogisk forståelse, som i tæt samarbejde med den enkelte lærer eller pædagog udvikler undervisningsforløb inden for en række af de kunstfaglige områder med udgangspunkt i, at eleven selv skaber og er kreativ.  
• Forud for hvert kulturforløb afholdes en forberedende workshop, hvor de involverede lærere og pædagoger sammen med kunstner eller kulturformidler gennemgår og afprøver dele af kulturforløbet. En workshop der sætter fokus på at etablere et lærende samspil mellem lærerens og pædagogens kompetencer og kunstnerens og videreudvikle lærerens og pædagogens måder at arbejde med kreative læringsprocesser.
• Der arbejdes hen imod, at kulturprogrammet er obligatorisk for alle Kulturregionens dagtilbud og folkeskoler, så alle børn og unge sikres lige adgang til kunsten og kulturen og den værdi, der ligger i at beskæftige sig med kunst og kultur i forhold til en succesfuld kulturel dannelse.

Indsatsområde 2 – Litteraturregion – læselyst for alle

Som noget helt særligt ønsker de seks kommuner at sætte fokus på litteratur og læselyst for børn, unge og deres familier med vægt på både produktion og præsentation af litteratur. Mødet med litteratur i alle former og på nye måder skaber læselyst hos både børn, unge og voksne. Læselyst fremmer lysten og færdighederne til uddannelse og dannelse og giver store oplevelser.

Ambitionen er, at Kulturregion Midt- og Vestsjælland skal være en litteraturregion, hvor der både læses, skrives og opleves litteratur i alle aldre og på alle niveauer.

Kommunerne samarbejder om at have en kulturregional forfatterskole for børn og unge samt et talentforløb for unge – et Forfatter GrundKursus/FGK på tværs af kommunerne. I 2021-24 udvikles dette produktionsspor til også at omfatte forfatterværksteder i skoler og på gymnasier, og der arbejdes med en forankring af dette efter endt aftaleperiode.

Målet med indsatsen er:

• Øge den nationale interesse om litteraturens betydning
• Løfte den litterære dannelse af børn og unge i Midt- og Vestsjælland
• Stimulere børns læselyst med en nødvendig tidlig indsats
• Øge højtlæsningen i familier, dagpleje og institutioner
• Styrke konkrete læse- og skrivefærdigheder og dermed unges chancer i uddannelsessystemet og på den litterære scene
• Opbygge et solidt og frugtbart bibliotekssamarbejde som omdrejningspunkt for fælles projekter på tværs af kommuner, kompetenceudvikling og videndeling
• Skabe et netværk af frivillige læsepiloter, der er med til at advokere for læsningen
• Samle lokale kulturinstitutioner omkring litteraturindsatsen
• Stimulere børn og unges litteraturinteresse i og uden for skole/institution
• Motivere unge forfattere fra Midt- og Vestsjælland til at debutere på den litterære scene
• Samle netværk for FGK’er og skriveskoler i Danmark
• Skabe et kompetencecenter for litteratur, læse- og skrivelyst med national interesse

Ingen

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da det kommunale bidrag til kulturaftalen fortsat vil være kr. 3,00 pr indbygger.

Projektet Børnenes Kulturregion vil hen over de 4 år indtænke en øget medfinansiering fra kommunerne fra 2022, men der vil skulle træffes særskilt beslutning om dette i hver enkelt kommune i forbindelse med budgetproces 2022-2025.

Administrationen vurderer i forlængelse af visionen for kulturaftalen 2021-2024, at aktiviteterne under de to temaer Børnenes og de unges kulturregion samt Litteraturregion – læselyst for alle / præsentation og produktion vil give børn og unge i Ringsted Kommune et solidt kulturelt fundament i livet samt at børn og unge i Ringsted Kommune vil få ny viden, nye kreative færdigheder og lyst til kulturel skabelse, deltagelse og iagttagelse gennem et bredt møde kunst og kultur af høj kvalitet.

Det er desuden vurderingen, at aktiviteterne i aftaleperioden vil styrke børn og unges evner til innovativ idégenerering, kreativ problemløsning samt øge deres livsduelighed i bred forstand.

Direktionen indstiller, at udkast til kulturaftale 2021-2024 godkendes.

Anbefales godkendt.

Intet.