Med virkning fra den 24. december 2020 har Regeringen indført to nødbekendtgørelser:
- ”Bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet i forbindelse med håndtering af coronavirussygdom 2019 (COVID-19)” - (bilag 1).
- ”Bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlig og af privates rettigheder over for det offentlig på socialområdet som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)” – (bilag 2).
Nødbekendtgørelserne er udstedt i medfør af § 12 d, stk. 1, 2 og 3, i epidemiloven. De kan ændres, efterhånden som den generelle situation ændrer sig. Nødbekendtgørelserne ophæves automatisk den 1. marts 2021, hvor den gældende epidemilov ligeledes ophæves.
Baggrunden for nødbekendtgørelserne er, at den aktuelle situation med COVID-19 kan medføre:
- Behov for nødvendige tiltag for at forebygge og inddæmme udbredelse af COVID-19.
- Behov for at flytte rundt på personaleressourcer på grund af håndteringen af COVID-19, eller hvis der er sygdom i et omfang, så der mangler personaleressourcer. Det skal være situationer, hvor det er nødvendigt at prioritere personaleressourcer til at udføre andre mere vigtige opgaver, eller at personaleressourcerne ikke er til stede på grund af sygdom eller karantæne.
Nødbekendtgørelserne må kun anvendes, når det er tvingende nødvendigt, kun så længe det er tvingende nødvendigt og kun i det omfang at hensynet til det overordnede formål overstiger hensynet til den enkelte borger.
Der skal være en konkret individuel vurdering af, om borgeren kan have behov for en anden ydelse set i forhold til den rettighed eller ydelse der begrænses. Eksempelvis - hvis det er nødvendigt at lukke et tilbud om støttet beskæftigelse i en periode for at begrænse smitte, skal der være en vurdering af konsekvenserne, for hver af de borgere det berører og eventuelt iværksættes alternative tilbud. Andre eksempler er begrænsning af aktiviteter på plejecentre og botilbud eller ved midlertidig begrænsning af træning eller hjemmehjælpsydelser herunder rehabilitering, ledsageordning, socialpædagogisk bistand til sociale aktiviteter eller ledsagelse til samme.
Byrådet kan altså ikke besluttet, at en bestemt type ydelse generelt ikke leveres. Der kan dog træffes en generel beslutning om, at visse typer af ydelser i en midlertidige periode leveres på en anden måde end sædvanligt. Det kan være fordi ydelsen kan leveres på en mindre ressourcekrævende måde, der kan medvirke til at sikre hensynet til en samlet kapacitet. Det kan også være, fordi de fysiske rammer, som ydelsen normalt leveres i ikke er hensigtsmæssige af hensyn til risikoen for smittespredning, så ydelsen eventuelt i stedet leveres i borgerens eget hjem.
Der må der under ingen omstændigheder ske fravigelse af rettigheder, som kan medføre en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for den enkelte borger herunder begrænsninger i akut eller absolut nødvendig hjælp.
En afgørelse om midlertidigt helt eller delvist at undlade at levere en ydelse kan træffes både på grund af forhold hos kommunen selv og på grund af forhold hos en ekstern leverandør, fx et regionalt eller et privat tilbud hvor der er et smitteudbrud blandt beboerne, eller hvor dele af personalet er allokeret til sygdomsindsatsen eller selv er smittede, sygemeldte eller i karantæne.
Byrådet kan træffe afgørelse om:
- Midlertidigt helt eller delvist at undlade at yde åben og anonym rådgivning til forebyggelse af sociale problemer eller midlertidigt ændre den måde som rådgivningen gives på. Det kan være ved at indskrænke adgang til rådgivningsydelserne, fx ved kun at rådgive telefonisk eller ved at indskrænke åbningstiden.
- Midlertidigt helt eller delvist undlade at levere hjemmehjælpsydelser herunder rehabilitering eller midlertidigt ændre den måde hjælpen gives på.
- Midlertidigt se bort fra tidsfrister og kadencer for genoptræning efter udskrivning fra sygehus med en genoptræningsplan.
- Midlertidige helt eller delvis undlade at tilbyde forebyggende indsatser eller midlertidigt ændre den måde som indsatserne tilbydes på.
- Midlertidig at ændre tidsfrister og kadencer for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge i den skolepligtige alder
- Midlertidigt ændre tidsfrister for iværksættelse af alkoholbehandling og lægelig stofmisbrugsbehandling.
- Midlertidigt at tandplejen kun udfører akut behandlende tandpleje.
- Midlertidigt helt eller delvist undlade at behandle sager efter lov om social service og lov om socialtilsyn eller midlertidigt at ændre måden, hvorpå sagerne behandles. Efter en konkret individuel vurdering kan det fx være ansøgninger om beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud eller støtte til køb af bil. Det følger, at undladelse af at behandle en sag betyder, at der ikke vil blive truffet afgørelse i sagen.
- Midlertidigt indskrænke tilsyn eller ændre måden der føres tilsyn på. Eksempelvis ved efter en konkret og risikobaseret vurdering at indskrænke tilsynshyppigheden eller at tilsynsbesøg ikke gennemføres. Det skal indgå i vurderingen, om der kan være behov for et alternativ til det tilsyn, der indskrænkes.
Ovenstående medfører, at det efter en konkret vurdering vil være muligt at fravige krav til sagsbehandlingen herunder formkrav, forvaltningsretlige krav til begrundelse og partshøring, bestemmelser om frister og andre garantier bortset fra regler om klageadgang.
Borgere som berøres individuelt af de beslutninger, som træffes efter nødbekendtgørelserne, skal informeres direkte herunder om baggrunden og om den tidsmæssige udstrækning. Endvidere skal informeres om, hvor borgeren kan henvende sig, hvis borgerens behov ændrer sig.
For så vidt angår ændringer og begrænsninger i rådgivning kan information gives ved offentlig bekendtgørelse, fx på kommunens hjemmeside.
Alle sager skal screenes med henblik på at vurdere, om de er omfattet af nødbekendtgørelserne. Sager der ikke er omfattet skal behandles. Det er for eksempel:
- Underretninger om børn og unge samt opfølgning, hvis et barn eller en ung har behov for særlig støtte, som ikke kan udsættes. I den aktuelle situation med børn der er sendt hjem fra skole, er der ekstra behov for at være opmærksom på, om der er socialt udsatte børn og unge, der har brug for særlig støtte.
- Afgørelse herunder foreløbig afgørelse, om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet.
- Sager der har som konsekvens, at børn eller unge, der er anbragt uden for hjemmet skal hjemgives til forældrene.
- Sager om behov for midlertidigt husly mod betaling.
- Sager om behov for et midlertidigt eller længerevarende ophold på et botilbud.
- Sager om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.
- Sager om at midlertidige og længerevarende døgnophold for voksne skal ophøre, eller at en borger får afslag på ophold på et tilbud i akutte situationer, hvis borgeren ikke kan opholde sig andre steder.
Det fremgår af ovenstående at nødbekendtgørelserne ikke kan anvendes på en måde, så anbragte børn og unge skal hjemgives eller at døgnophold for voksne må ophøre. Derimod kan nødbekendtgørelserne anvendes til at træffe beslutning om, at indholdet i et døgnophold i en periode bliver anderledes, fx ved færre aktiviteter uden for tilbuddet eller at tilbuddet midlertidigt flyttes til en anden adresse.
Hvis en leverandør eller et tilbud er nødt til ændre indsats som følge af indsatsen mod COVID-19, fx at børn på et anbringelsessted i en periode ikke skal i skole, og derfor også er hjemme på anbringelsesstedet i dagtimerne, skal leverandøren kontakte den anbringende kommuner for at aftale, hvordan det skal håndteres.
Anbragte børn og unge har fortsat ret til samvær og kontakt med familie og netværk. Efter en konkret vurdering i den enkelt sag kan Byrådet træffe afgørelse om, at en midlertidig ændring af den måde et samvær gennemføres på, fx til at bruge virtuelle eller andre løsninger. I hvert enkelt tilfælde skal barnets eller den unges behov for samvær og kontakt med familie og netværk afvejes over for hensynet til at begrænse risikoen for smitte.
Muligheden for at fravige sagsbehandlingsregler kan ikke bruges i situationer, hvor et sagsskridt i kommunens sager om børn og unge almindeligvis forudsætter fysisk fremmøde, fx i form af besøg, samtale, møde eller personrettet tilsyn.
Sagsbehandlingsreglerne kan ikke fraviges i sager, hvor et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller der er mistanke om det. På grund af indgrebenes og foranstaltningernes indgribende karakter, vil kommunerne ud fra en proportionalitetsbetragtning generelt skulle være forsigtige med at fravige gældende regler, som skal beskytte børn, unge og voksnes retsstilling i forbindelse med foranstaltninger og indgreb uden samtykke.
Hvis det på grund af indsatsen mod COVID-19 eller smitte med COVID-19 blandt Børne- og Ungeudvalgets medlemmer, ikke er muligt at behandle sager, om fx anbringelse på et almindeligt fysisk møde, kan dette afholdes som video- eller telefonmøde. Sager hvor der er anmodet om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet uden samtykke er ligeledes omfattet. Det skal understreges, at der er tale om en snæver adgang til at afholde video- eller telefonmøde, da det er en betingelse, at det ikke er muligt at afholde mødet ved fysisk fremmøde. Dette skal også ses i sammenhæng med, at det er en vigtig retsgaranti for barnet og forældrene, at der er mulighed for personligt fysisk fremmøde i disse sager.
Hvis det ikke er muligt at afholde video- eller telefonmøde med et beslutningsdygtigt udvalg, kan afgørelse i stedet træffes af formanden for børn og ungeudvalget eller i dennes fravær næstformanden. Hvis det hverken er muligt at afholde udvalgsmødet som et video- eller telefonmøde, eller at formanden eller næstformanden træffer afgørelse, kan afgørelsen træffes af kommunalbestyrelsen. Sagen skal herefter, snarest muligt og inden otte uger efter iværksættelse af afgørelsen, forelægges Børn- og Ungeudvalget til godkendelse. Hvis dette ikke er muligt inden udløb af otte-ugers fristen, skal sagen i stedet forelægges for Ankestyrelsen til godkendelse.
Kommunen skal registrere brug af nødbekendtgørelser med henblik på efterfølgende afrapportering til henholdsvis Sundheds- og Ældreministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.
