Budgetrapporteninkl. bemærkninger til alle væsentlige forventede afvigelser fremgår i bilag 1.I bilag 2 findes den skattefinansierede drift på tabel-form, i bilag 3 findesdetaljer om budgetændringer, der indstilles godkendt i forbindelse med sagen. Ibilag 4 findes status på kommunens Byudviklingsfond (køb og salg). Specificeretanlægsoversigt kan findes i bilag 5. Opdateret anlægsplan ses i bilag 6.
Budgetrapportener udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af september 2017.
Der er i det korrigerede budgetforventet et ordinært driftsoverskud på 104,7 mio. kr.
Efter3. kvartal resulterer de samlede tilbagemeldinger i forhold til den ordinæredrift et forventet driftsoverskud på 118,7 mio. kr. hvilket er ca. 14 mio. kr.højere end budgetteret, og 10,1 mio. kr. højere end forventningen vedhalvårsregnskabet.
Forventningerneresulterer i en overholdelse af servicerammen med en margin på ca. 13,2 mio.kr.
I kommunens økonomiske politik fremgår, at budgetprognoserne skal rammeinden for hhv. +/-5%, +/-2% og +/- 1% af det endelige regnskab såvel på deenkelte institutions- og udvalgsbevillinger som på det samlede resultat for detre kvartalsopfølgninger korrigeret for uforudsigelige forhold.
Hvorvidt dette overholdes afhænger af det endelige regnskab.
I budgetopfølgningen for 2018 bliver der yderligere sat fokus på debevillinger, hvor dette ikke overholdes, med det formål at forbedreprognosesikkerheden på disse områder.
Finansiering
Kommunensfinansieringsbudget er på ca. 2.170 mio. kr., og der forventes p.t. en positivafvigelse på 1 mio. kr.
Renter
Pårenteområdet forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på netto1,8 mio. kr. Det er primært de fortsat meget lave renter på udlån, der påvirkerforventningerne.
Skattefinansieret drift
For den skattefinansierede drift er det samlede budgetca. 2.058,4 mio. kr., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set etmindreforbrug på 11,3 mio. kr., hvilket dækker over en række forskelligemindre- og merforbrug. Ved halvårsregnskabet var forventningen et merforbrug på0,7 mio. kr. og der er således sket en udvikling på ca. 12 mio. kr. hen imod etmindre forbrug for kommunens skattefinansierede drift som helhed.
ForØkonomiudvalget ventes mindreforbrug på 4,9 mio. kr. mod 3,7 mio. kr. vedhalvårsregnskabet. Det er primært den indlagte budgetreserve på 3 mio. kr. derikke ventes anvendt, som medfører den positive afvigelse. Der er et forventetmerforbrug på 1 mio. kr. vedr. centrenes administration, hvor primærtomkostninger i forbindelse med fratrædelse af den tekniske direktør, samtudgifter til en retssag i Teknik- og Miljøcentret medfører merforbruget. Påøvrige bevillinger ventes mindreforbrug for i alt ca. 2,5 mio. kr.
Klima-og Miljøudvalget venter mindreforbrug på ca. 1,1 mio. kr. hvilket er 0,4 mio.kr. højere end ved halvårsregnskabet.
Plan-og Boligudvalget venter et mindreforbrug på ca. 0,7 mio. kr. hvilket er påniveau med halvårsregnskabet.
PåBørne- og Undervisningsudvalgets område forventes samlet set et merforbrug på 4,1mio. kr. Dette er fordelt med mindreforbrug på Skoler og Dagtilbud på hhv. 5,9mio. kr. og 1,9 mio. kr. og merforbrug på Børn og unge på 11,9 mio. kr. Vedhalvåret var forventningen et merforbrug på 3,7 mio. kr. og der er således ikkesket de store ændringer på dette område, samlet set.
Påskoleområdet er det flere børn indskrevet i SFO, samt den afsatte pulje tildækning af skolernes merforbrug på 3,75 mio. kr. der medfører mindreforbruget,mens det under Dagtilbud er færre børn under pasning med et mindreforbrug påca. 1 mio. kr. og institutionerne, der set under et venter et mindreforbrug påca. 1 mio. kr.
UnderBørn og Unge er forventningen uændret siden halvårsregnskabet, idet kendtesager og tilgang har svaret til forventningerne. De igangsatte handleplanerfortsætter som planlagt.
PåSocial- og Arbejdsmarkedsudvalgets område ventes samlet et forventet merforbrugpå 4,3 mio. kr. hvilket er 6,7 mio. kr. mindre end det forventedemerforbrug i forbindelse med halvårsregnskabet.
Påsundhedsområdet forventes mindreforbrug på 2,8 mio. kr. hvilket er 2,5 mio. kr.større end ved halvårsregnskabet. Det er færre udgifter end ventet tilaktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, der primært bidrager tilforskellen.
Påområdet for handicap, social og psykiatri forventes et mindreforbrug på 3,7mio. kr. Heraf udgør udvalgsbevillingerne 2,8 mio. kr. oginstitutionsbevillingerne 0,9 mio. kr. Mindreforbruget er blevet 1,7 mio. kr.højere siden halvårsregnskabet. Det er primært Boligsikring, hvor der nu ventes1,3 mio. kr. færre udgifter end ved halvårsregnskabet. Øvrige mindrereguleringer medfører de resterende 0,4 mio. kr.
PåUnge under socialområdet forventes der merforbrug 10,8 mio. kr. Unge under18-år bidrager med 12 mio. kr. i merforbrug mens der ventes mindreforbrug på1,1 mio. kr. for de over 18-årige. Merforbruget er 0,5 mio. kr. højere end vedhalvårsregnskabet. Ændringen skyldes primært flere STU-sager samt en enkelt sagfor de over 18-årige.
Påbeskæftigelsesområdet forventes mindreforbrug på 0,1 mio. kr. hvilket er enændring på 2,9 mio. kr. siden halvårsregnskabet, hvor forventningen var etmerforbrug på 2,8 mio. kr. Ændringen dækker over store forskelle på forskelligeområder, der arbejder i hver sin retning. Under Beskæftigelse Unge erforventningerne gået fra et forventet merforbrug på 3,1 mio. kr. vedhalvårsregnskabet til forventet merforbrug på 1,2 mio. kr. – altså enforbedring på 1,9 mio. kr.
PåÆldre- og Genoptræningsudvalgets område forventes der samlet et mindreforbrugpå 12,6 mio. kr., hvilket er ca. 2,9 mio. kr. højere end ved halvårsregnskabet.Ændringen ses primært under ældrepuljen m.v., hvor opstart afklippekort-ordningen er blevet forsinket, hvilket giver forventning om en restpå 1 mio. kr. som søges overført til 2018. Tilsvarende gælder under Fællesadministration og uddannelse, hvor det forventede mindreforbrug er blevet ca.1,3 mio. kr. højere siden halvårsregnskabet. Det skyldes primært at de tildelteDUT-midler først anvendes fra 2018.
ForKultur- og Trivselsudvalget forventes samlet set mindreforbrug på 0,3 mio. kr.
Anlægog anlægsplan
Forde Skattefinansierede Anlæg ventes mindreforbrug på 101,1 mio. kr. som forstørstedelens vedkommende overføres til 2018. Det samlede anlægsbudget udgør179 mio. kr. I bilag 5 ses specifikationer for alle anlæg. I bilag 6 ses denopdaterede anlægsplan.
Likviditet
Kommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste365 dage opgøres pr. 30. september 2017 til 307 mio. kr. På samme tid sidste årblev gennemsnitslikviditeten opgjort til 248 mio. kr. Den samledelikviditetseffekt af kendte og forventede bevægelser i 2017 forventes pånuværende tidspunkt at resultere i et kassetræk på ca. 26 mio. kr. Det erprimært det ekstraordinære afdrag vedr. vejbelysning, der medførerforventningen om et samlet likviditetstræk.
Budgetomplaceringerm.v.
Derer nævnt 3 forslag til tekniske omplaceringer jf. bilag 3, der foreslåsgodkendt i forbindelse med denne sag. Det drejer sig om følgende sager:
Tidlignational lungesatsning, hvor Sundhedsplejen ved en fejl ikke fik del i detildelte DUT-midler.
Analyseaf indtægter, hvor en analyse foretaget af BDO har medført en rækkeberigtigelser samt løbende merindtægter for ca. 5 mio. kr. Udgifterne tilanalysen søges finansieret af de budgetter, der påvirkes positivt af analysen.
Finansieringsudgifter– Ældreboliger, hvor budgettet til henlæggelser jf. almenboligloven flyttes tilfinansforskydninger som følge af præcisering fra Økonomi- ogIndenrigsministeriet.
Dissebudgetændringer søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og ernærmere beskrevet i bilag 3.
Finansielstrategi
Kommunenhar p.t. lån for i alt 442 mio. kr. (ekskl. gæld til SEAS 37 mio. kr.). Herafudgør støttede lån til ældreboliger 105 mio. kr. og lån og kreditter vedr.klimatilpasningsprojekter 19 mio. kr.
Andelenaf kommunens gæld, der således indgår i rammerne udstukket af den finansiellestrategi, udgør 319 mio. kr. Andelen af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 57 %.Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, atfastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHFudgør p.t. ca. 35 %, svarende til 111 mio. kr. hvilket er i overensstemmelsemed den finansielle strategi, der fastsætter andelen af gæld i udenlandskvaluta til maksimalt at udgøre 50 %.