Familiehuset i Ringsted Kommune
Familiehuset har til formål at støtte børn, unge og familier i udsatte positioner til et mindre sårbart sted at stå samt styrke forældrene i deres forældreskab.
Familiehuset tilbyder indsatser med et forebyggende samt behandlende formål til familier med børn og unge i alderen 0-23 år i Ringsted Kommune. Indsatsen gives med henblik på at skabe positiv forandring i familien samt sikre børn og unges trivsel og udvikling.
Familiehusets personale er tværfagligt sammensat med relevant efteruddannelse inden for familieområdet, samt unge i særlige udfordringer. Familiehusets medarbejdere samarbejder med barnets institution, skole og netværk, hvis det er relevant.
Sådan får du hjælp
Du får kontakt med Familiehuset igennem dit barns myndighedsperson i Børne- og Familieafdelingen i Ringsted kommune, hvis dit barn er mellem 0-16 år eller Ungeenheden i Ringsted Kommune, hvis din ung er mellem 16-23 år. Hvis myndighedspersonen vurderer, gennem en børnefaglig undersøgelse, at familien har brug for hjælp fra Familiehuset, visiterer myndighedspersonen familien eller barnet/den unge til Familiehuset.
Derefter bliver Familiehusets medarbejder og familien indkaldt til et opstartsmøde, hvor myndighedspersonen gennemgår en handleplan, der beskriver, hvad familien/den unge og Familiehusets medarbejder skal arbejde med. Der bliver lavet aftaler for, hvordan Familiehuset bedst kan hjælpe familien, og der bliver talt om, hvad familien oplever, de har brug for hjælp til.
Familiehuset
Kontakt: Familiehuset i Ringsted
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata