Familiehuset i Ringsted Kommune

GRATIS ÅBEN ANONYM RÅDGIVNING TIL FAMILIER MED BØRN OG UNGE

Forældre, Unge og Børn kan gratis henvende sig til Familiehusets Åben Anonyme Rådgivning.

Her kan I/du modtage rådgivning af husets familiebehandlere, som alle har indsigt i børns udvikling og kendskab til de udfordringer, der kan opstå i et familieliv. Der er mulighed for at tilbyde op til 3 anonyme samtaler.

Hvis Du ønsker råd og vejledning, kan vi kontaktes på telefon: 20 37 41 15
Telefonen er åben og betjenes med personlig kontakt mandage i tidsrummet kl. 12-13.
Såfremt du ikke har mulighed for at ringe i åbningstiden, kan der lægges besked på telefonsvaren og vi vil hurtigst muligt ringe dig op. Det er vores erfaring, at en del af de henvendelser vi får, kan klares via telefonisk rådgivning, men vi laver også gerne aftale om yderligere samtale, hvor du/I er velkomne til at komme i Familiehusets lokaler. Det er dog en forudsætning for et fysisk fremmøde, at der er lavet en forudgående aftale via telefonisk henvendelse med én af vores rådgivende familiebehandler. Aftaler skal ligge inden for almindelig åbningstid mandag til fredag.
Hvis der er behov for yderligere støtte, kan vi hjælpe dig videre med, hvor du og din familie kan henvende jer og hvordan I gør det.

Rådgivningen er også for ansatte i Ringsted Kommune, som arbejder med Kommunens børn og unge.

Det forudsætter ikke henvisning fra Kommunen at kunne benytte sig af tilbuddet om Åben Anonym Rådgivning og aftaler med os registreres ikke.

Vores adresse er: Familiehuset - Skolegade 9c, 4100 Ringsted.

Den rådgivende og vejledende samtale er en struktureret måde at drøfte en specifik problemstilling, der knytter sig til dig og dit barn. Terapeuten stiller spørgsmål og lytter efter sammenhænge, styrker og udfordringer samt foreslår nye veje at gå. Indsatsen har til formål at sikre barnets/den unges og familiens trivsel.

Indsatsen er ofte af terapeutisk forandrende karakter, og kan foregå både i hjemmet og i Familiehuset, såsom:

• Samtaler med forældrene alene
   
• Samtaler med hele familien
   
• Samtaler med barnet/den unge alene
   
• Inddragelse af familiens/den unges netværk
   
• Inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere

I § 11.3 sager er der ikke krav til at der er udarbejdet en handle plan, en børnefaglig undersøgelse eller statusrapportering, men der arbejdes ud fra den beskrevne specifikke problematik, som skal kunne løses på max.10 samtaler.

Indsatsen kan ligeledes indbefatte:

• Samtalegrupper
   
• Tværfaglige samarbejdsmøder
   
•  Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser

Familiebehandling er en indsats, som primært arbejder med at øge forældrenes kompetencer og at styrke forældre og barn relationen. Det pædagogiske og terapeutiske behandlingsarbejde har fokus på hele familien, med henblik på at barnets udvikling og trivsel kommer i højsædet. Indsatsen arbejder med hele familien og inddrager dele af jeres netværk, hvis det er relevant, så flere ressourcepersoner kan bidrage med indsatser, til gavn for jeres barns trivsel og udvikling.
Indsatsen er ofte af terapeutisk forandrende karakter. Indsatsen kan foregå både i hjemmet og i Familiehuset.
Indsatsen tilrettelægges med henblik på at styrke en mere hensigtsmæssig og positiv udvikling.
Indsatsen kan indeholde:
o        Samtaler med hele familien

o        Individuelle samtaler med forældre/ barnet/ den unge

o        Observation og udvikling af familie dynamik/samspil

o        Styrkelse af forældrekompetence

o        Psykoedukation

o        Traumebehandling

o        Styrkelse af tilknytning

o        Angstbehandling

o        Skilsmisse/konfliktmægling

o        Sorgbehandling

o        Vejledning/rådgivning v. diagnoser

o        Inddragelse af familiens netværk

o        Inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere

o        Afdækning af familiens udfordringer.

Indsatsen kan forgå i gruppetilbud.

Familiehuset løfter indsatser i gruppetilbud, i så fald at det giver mening i forhold til de mål, som er i handleplanen. Se under grupper.

Vores kontaktpersoner er trænet i at motivere børn og unge i alderen 5-23 år og har erfaring med børn og unge i udfordringer.  Den vedholdende kontakt understøtter barnet/ den unge i den positive udvikling og har fokus på det enkelte barns/unges sundhed og trivsel.

Indsatsen har til formål, at en voksen med specialpædagogisk uddannelse støtter og danner relation med et barn/en ung, der i sin familiesituation er uden tilstrækkelig støtte og struktur til at sikre en positiv udvikling og trivsel. Indsatsen tilrettelægges ud fra den givne handleplan, med henblik på at skabe en frugtbar relation som fundament til at skabe en god udvikling og trivsel hos barnet/den unge.

Børn og unge i socialt udsatte positioner tilbydes mulighed for at udvikle sociale færdigheder gennem aktiviteter med andre børn og unge i mindre grupper med pædagogisk planlagte aktiviteter.

I § 52.3.6 indsatser (barn/ung mellem 0-18 år) skal der foreligge en børnefaglig undersøgelse samt en handleplan eller en foreløbig handleplan inden opstart.

I § 76 gives efterværn til unge mellem 18-22 år. Efterværn er i form af støtte-kontaktperson til den unge og har til formål at støtte den unge til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. Indsatsen tilrettelægges ud fra den givne handleplan, med henblik på at skabe en frugtbar relation som fundament til at skabe god udvikling og trivsel hos den unge, hvis den unge er indforstået dermed.

Indsatsen kan blandt andet indeholde:

• Tydelig rollemodel for barnet/den unge, som kan lytte og vejlede hensigtsmæssigt
   
• Socialpædagogisk udviklingsarbejde med børn og unge med social angst og diagnoser
   
• Sikre børn og unge en god tilknytning til skole og uddannelse ved tværfagligt samarbejde
   
• Støtte til barnet/den unges interessefelter herunder støtte til at finde aktiviteter
   
• Støtte til at barnet/den unge kommer op om morgenen
   
• Støtte til at deltage i samtaler hos myndigheden, misbrugskonsulent, tandlæge, læge mm.
   
• Støtte til og rådgivning om hvordan barnet/den unge kommer ud af misbrug
   
• Støtte til og rådgivning om hvordan barnet/den unge kommer ud af kriminalitet
   
• Støtte til og hjælp med at skabe sunde og bæredygtige relationer
   
• Støtte til bo træning i tilfælde, hvor den unge skal bo alene
   
• Støtte til unges afklaring af uddannelsesmæssige fremtid
   
• Støtte til at have en kontakt til forældrene eller nærmeste omsorgsgiver
   
• Statusmøder, netværksmøder og lignende
   
• Hjælp til jobsøgning/læreplads/praktisk plads.

Praktisk pædagogisk støtte foregår i familiens eget hjem. Indsatsen kan for eksempel være at hjælpe familien med at strukturere hverdagen, støtte op om børnenes skolegang, bidrage ved løsninger af forskellige praktiske opgaver, med henblik på at familien selv bliver i stand til at stå på egne ben og skabe den nødvendige udvikling og trivsel hos barnet.

For praktisk pædagogisk støtte er målet, at familien holdes samlet, samt at støtte familien på en sådan måde at eventuelle bekymringer for barnets trivsel og udvikling mindskes eller helt forsvinder. Dette omfatter blandt andet at forældrene styrkes i deres forældre kompetence til at tage vare på barnet og barnets hverdag.

Den praktiske pædagogiske støtte tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes families udfordringer og ressourcer, som beskrevet i handleplanen fra myndighedspersonen, der er tilknyttet barnet. Der indgår både rådgivning, vejledning og konkrete anvisninger med familien. Mødet med familien kan foregå både i hjemmet og i Familiehuset. Den praktiske pædagogisk støtte tilrettelægges med et pædagogisk formål og har til hensigt, at skabe bedre hverdagsvilkår for børnene. Arbejdet kan tilrettelægges på forskellige måder, og efter forskellige metoder. Eksempelvis:

•  Hjælp til forældrenes praktiske organisering af dagligdagen
   
•  Støtte til samvær og legeaktiviteter med børnene
   
•  Undervisning i børns udvikling og behov
   
•  Støtte til samarbejde mellem familien, skolen og institution
   
•  Vejledning om økonomi, job, bolig, mm.
   
•  Iværksættelse af fritidsaktiviteter
   
•  Ledsagerfunktion i forhold til møder, lægebesøg og andet
   
•  Støtte til at bringe børn og unge ud af social isolation.

Støttende samtaler til forældre, hvis barn eller ung er placeret uden for hjemmet med eller uden samtykke. Indsatsen støtter forældrene til at acceptere anbringelsen og støtter forældrene under anbringelsen i at forbedre deres forældreevne. Derudover fokuserer samtalen på, at styrke kontakten mellem barnet og forældrene.

Målet med indsatsen er, at sikre kontakt mellem det anbragte barn/ den unge og forældrene i familier, hvor barnet eller den unge er placeret uden for hjemmet. Samværet kan ligeledes være mellem barn/ung og relevant netværk.

Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og barnet/den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.

Støttet samvær tager udgangspunkt i behovet for støtte og vejledning i relationen mellem barnet/den unge og dennes forældre. Eksempelvis ved at tage ansvar for grænsesætning og vedligeholdelse af dette, i forhold til relationen og samværet med barnet/den unge og være opmærksom på barnet/den unges basale behov.

Derudover udarbejder vi efter samvær en samværsskrivelse, hvis dette er aftalt med barnet/den unges myndighedsperson. Denne skrivelse har til formål at beskrive kvaliteten og udviklingen i samværet mellem forældre og barnet/den unge.

Familiehuset har en psykolog ansat, der varetager de psykologiske udredningsopgaver, som myndighedspersonerne i Børne- og Familieafdelingen, samt Ungeenheden vurderer nødvendige til at tilrettelægge den rette indsats til et barn eller en ung i Ringsted kommune.

Følgende gruppetilbud er på nuværende tidspunkt i Familiehuset:

Vejledning og rådgivning til forældre med børn og unge med diagnoser.

Skilsmissegruppe med fokus på konflikthåndtering.
Skilsmissegruppen er til forældre med børn, der er gået fra hinanden. Det er vigtig at være gode forældre – også, når man er skilt. Men hvordan gør man? Det er spørgsmålet for rigtig mange forældre, som står midt i deres livs største krise: Skilsmissen. Det er en skrøbelig tid, og det kan være svært at samarbejde og kommunikere ordentlig med en eks-partneren, når smerten, krisen og sorgen raser.

• Efter en skilsmisse er de fleste enige om, at de vil barnet det bedste. Men hvad er det bedste?
• Hvad gør du, hvis du er uenige med barnets anden forældre om, hvad det bedste er?
• Hvordan undgår du, at målet om at sikre barnet bedst, ikke udvikler sig til en kamp om at have ret?

Efter skilsmissen er det bedste, du kan gøre, at samarbejde med barnets anden forældre, også om det, der er vanskeligt og det, I er uenige om. Kun I to ved, hvad der er bedst for jeres barn.

I Skilsmissegruppen vil det være muligt at få redskaber til, at håndtere de udfordringer, der hører til en skilsmisse med børn. Det fælles udgangspunkt er at skabe trygge rammer for jeres barn, som skal bo to forskellige steder. Gruppesamtalerne består af oplæg, filmklip, debatter og erfaringsdeling.

Flerfamilieterapi
Indsatsen henvender sig til forældre med børn i alderen 5-15 år, hvor der er tegn på mistrivsel eller bekymring for et eller flere børns trivsel. Dette så der sker en udvikling af familiens evner til, at finde nye løsninger og perspektiver på deres problemer, samt at styrke familiens egne initiativer til forandringer, med det sigte at skabe et bedre liv for både børn og forældre. En med skabende proces med familien som hovedaktør. Der er en vekslen mellem øvelser, video, samtaler og madlavning. Det er et vigtigt element i flerfamiliearbejdet at forældrene lærer af hinanden i gruppen. Med videooptagelserne vises samspil der lykkes, og situationer der er svære at takle. Familierne og behandlerne taler om det de ser og hvordan de opfatter handlinger og reaktioner, og hjælper hinanden med at finde løsninger.

Pigegruppe

Ungegrupper