Gældsrådgivning
Gratis rådgivning om gæld og økonomi hos Forbrugerrådet Tænk og Ringsted Kommune
I samarbejde med Ringsted Kommune tilbyder Forbrugerrådet Tænk økonomi- og gældsrådgivning i Ringsted. Målgruppen for økonomi- og gældsrådgivningen er borgere med gæld, økonomiske bekymringer og lav indkomst, men ligegyldig om du er ledig, i arbejde, studerende eller pensionist, så kan du få hjælp når din økonomiske situation bliver uoverskuelig.
Du er 100 % anonym, og rådgivningen er uafhængig, fortrolig, uvildig og gratis.
Kompetente teams af frivillige gældsrådgivere sidder klar til at hjælpe dig blandt andet med at kortlægge din økonomiske situation, samt fortælle om dine rettigheder og muligheder.
Der tages udgangspunkt i dine konkrete behov og efterfølgende kortlægning af din økonomiske situation. Du får derved hjælp til at få et overblik over:
- Din samlede økonomiske situation
- Udarbejdelse af et budget
- Vurdering af betalingsevne
- Udarbejdelse af afdragsplaner
Tilmelding sker ved at du selv, eller i samarbejde med en sagsbehandler, udfylder et ansøgningsskema via hjemmesiden: https://gaeld.taenk.dk/
Telefonisk kontakt til gældsrådgivningen på tlf.: 25 42 75 85 - torsdage fra kl. 15.00-18.00
Åbningstid - torsdage kl. 15.00-18.00
Kontakt per mail på: gaeld-Ringsted@fbrtg.dk
Gældsrådgivningen foregår på Prinsensvej 10, 4100 Ringsted.
Lejerens Frie Retshjælp
Lejerens Frie Retshjælp er en gratis rådgivning, som kan hjælpe med problemstillinger inden for lejeloven. Organisationen er frivillig og består af studerende. Der ydes hjælp til både lejere og udlejere.
Man kan kontakte Lejerens Frie Retshjælp ved at udfylde deres kontaktformular på deres hjemmeside eller skrive e-mail til dem.
Gå til Lejerens Frie Retshjælp
Ringsted Kommune har ikke indflydelse på og kan ikke gøres ansvarlige for den rådgivning, der ydes af de tiltag eller organisationer, der præsenteres på denne side.