Børn og unge med behov for særlig støtte

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for at anbringe et barn uden for hjemmet, kan den eller de, der har forældremyndigheden, vælge frivilligt at give sit samtykke til anbringelsen. Så kaldes anbringelsen for frivillig

Indehaveren af forældremyndigheden skal være informeret om årsagen til anbringelsen og formålet med den. Der skal også være en handleplan for anbringelsen.

Når en kommune beslutter at anbringe et barn uden for hjemmet, fortsætter den med at have ansvaret for barnets anbringelse - også selv om forældrene flytter til en anden kommune.

Kommunen beregner, om forældrene selv skal betale et beløb, når et barn anbringes uden for hjemmet. Forældrebetalingen beregnes efter forældrenes indkomst.

Hvis der er en åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling, kan anbringelse uden samtykke komme på tale. Det kan ske af følgende grunde:

• utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet  
• vold eller andre alvorlige overgreb  
• misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge  
• adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet.

Det er desuden en forudsætning, at problemerne ikke vil kunne løses, mens barnet opholder sig i hjemmet.

Beslutning om anbringelse uden samtykke

Sagsbehandleren i kommunen laver en indstilling til kommunens børn- og ungeudvalg, som skal vurdere, om der er grundlag for at anbringe et barn uden samtykke.

Kommunen bestemmer, hvor barnet skal anbringes og kan fastsætte nærmere vilkår for samvær og kontakt. Kommunen tager også stilling til, om barnet har behov for egentlig behandling.

Alle, der får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, har ifølge loven pligt til at underrette kommunen. Det samme gælder hvis barnet lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare. Når du underretter kommunen om et konkret barn eller en ung, skal kommunen inden for seks hverdage sende en kvittering på underretningen. Da du som underretter ikke bliver part i sagen, får du ikke efterfølgende oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte, kommunen vælger at give barnet.

Offentligt ansatte og personer, der udøver offentligt hverv, har en skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til bekymrende forhold. Fagpersonen får en orientering om, hvorvidt underretningen har ført til opfølgende undersøgelser eller foranstaltninger.

Du kan kontakte kommunen på den måde du vil. Du kan udfylde en blanket, skrive et brev eller en e-mail, ringe, møde frem osv. Underretningen kan også ske anonymt, hvis du ønsker det.

Se mere i boksen "Selvbetjening".

Kommunen skal undersøge forholdene

Når kommunen modtager en underretning, har den pligt til at vurdere, om der er grundlag for at undersøge barnets forhold. I sager om overgreb mod børn og unge kan myndighederne udveksle oplysninger mellem kommune, politi og anklagemyndighed samt mellem de involverede myndigheder, hvor et børnehus benyttes.

Ankestyrelsen kan også handle

Hvis du ikke oplever, at kommunen handler tilstrækkelig hurtigt og alvorligt på baggrund af din underretning, kan du underrette Ankestyrelsen om din bekymring. På Social-, Børne- og Integrationsministeriets hjemmeside kan du læse mere om underretningspligten.

• Ankestyrelsen om underretning om børn i mistrivsel (nyt vindue)
• Underretningspligt (nyt vindue)

Rådgivning om underretning

Er du i tvivl om et barns trivsel, kan du ringe og få rådgivning hos ForældreTelefonen hos Børns Vilkår.

• Forældretelefonen - Børns Vilkår (nyt vindue)

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Ankestyrelsen om klageadgang  
• Typiske spørgsmål og svar om klagesager