For at sikre, at Ringsted IF-badminton mange år frem er en klub i fremgang, er det vigtigt for klubben, at der er fokus på klubbens unge spillere.
Ringsted IF-badminton ønsker derfor at sætte ekstra fokus på 12 af klubbens bedste spillere blandt årgangene U15/U17/U19. Dels for at fastholde dem i sporten, men også få at give dem muligheden for at blive den bedste udgave af dem selv som badmintonspiller.
For at opnå dette, så skal badmintontræningen kombineres med fokus på fysisk træning og mentaltræning.
Foreningen skriver endvidere i ansøgningen:
Ringsted IF-badminton ønsker at være en del af de unge spilleres hverdag og være med til at udvikle dem til spillere, som tager ansvar og deltager aktivt i klubben mange år frem.
Varighed
Projeket skal løbe i 6 måneder for at sikre en positiv udvikling, da projektet skal kombineres med spillernes vanlige badminton-program samtidig med, at der tages hensyn til de alle går i folkeskole/gymnasium.
Projektstart
Klubben ønsker, at projeketet løber i perioden 1. februar 2019 – 31. juli 2019.
Målgruppe
U15/U17/U19 spillere, som allerede er medlem af klubben. Spillerne udtages til projektet efter vurdering fra klubbens trænere, og efterfølgende individuel snak om forventninger fra klubbens side til at være en del af projektet og spillerens egne forventninger for deltagelse.
Formål
- At udvikle klubbens egne ungdomsspillere bedre fysisk og mentalt i kombination med den ”daglige træning”.
- At sikre at Ringsted IF-badminton kan ”avle” egne seniorspillere til Danmarksserie-niveau.
Målsætning
- At øge fokus på at forbedre sig selv og skabe et stærkt træningsmiljø i klubben.
- At sikre at træningen er tilrettelagt individuelt til den enkelte spillers niveau og alder.
- At øge styrken og hurtigheden hos den enkelte spiller (gennem test før, midtvejs og slut).
- At give den enkelte spiller mentale redskaber til at kunne præstere bedst muligt både under træning og kamp, så der hele tiden ses en udvikling.
Delmål
- At øge gruppens samhørighed og lyst til at træne sammen og herigennem højne træningsmiljøet i klubben.
- At lære at træne fokuseret på flere områder (fysisk og mentalt) vil enkelte spillere også kunne drage nytte af i deres hverdag i skole / videregående uddannelse.
- At lære spillerne at tage medansvar for egen træning.
Foreningen har fremsendt følgende budget for projektet:
Mental styrketræning v/ Bjarne Nielsen, VIWA (honorar) 18.750,00
Kørsel, Bjarne Nielsen 1.500,00
Fysisk træning af spillerne hos Fysikken 31.600,00
Trænerne i foreningen, ekstra fokus på spillere/projektet 12.000,00
Samlede udgifter for projektet 63.850,00
Foreningens egenandel udgør:
Spillernes andel 18.000,00
Foreningens andel 12.000,00
Folkeoplysningsrådet ansøges om tilskud på (63.850-30.000)kr. 33.850,00