Sommersjov er aktiviteter, der tilbydes til børn og unge fra Ringsted Kommune i skolernes sommerferie.
Aktiviteterne udbydes af kommunale institutioner (Ungdomsskolen, SSP, biblioteket, Kulturhuset og Team Fritid og Frivillighed), Ringsted Museum og af foreningslivet.
Administrationen har udarbejdet en evaluering af Sommersjov 2018. Evalueringen fremgår af bilag.
Folderen der beskriver aktiviteterne, er også vedlagt som bilag.
Børne- og Undervisningsudvalget har haft afsat en budgetramme på 130.000 kroner i 2018. Børne- og Undervisningsudvalget støtter de aktiviteter der er målrettet til børn i SFO-alderen, så denne aldersgruppe også får tilbudt aktiviteter.
Kultur- og Fritidsudvalget har afsat en budgetramme på 100.000 kroner i 2018.
Folkeoplysningsrådet har afsat en budgetramme på 30.000 kroner i 2018.
Såfremt det besluttes at fortsætte ordningen i 2019, anbefales følgende budgetrammer:
130.000 kr. | fra Børne- og Undervisningsudvalget. Beløbet disponeres fra IT-rygsæk og øvrige undervisningsmidler |
100.000 kr. | fra Kultur- og Fritidsudvalget (del af budgetrammen) |
30.000 kr. | fra Folkeoplysningsrådet |
Sagen forelægges for
- Børne- og Undervisningsudvalget (beslutning om bevilling)
- Kultur- og Fritidsudvalget (orientering)
- Folkeoplysningsrådet (orientering)