Udkastet til Beskæftigelsesplan 2021 er udformet som en overordnet beskrivelse af udfordringer og indsatser på de indsatsområder, som er omfattet af årets aktuelle ministermål og fastsatte lokale mål.
Forslaget til Beskæftigelsesplan 2021 er udarbejdet på baggrund af indledende drøftelser i Det Lokale Arbejdsmarkedsråd den 17. juni 2020, samt en temadrøftelse på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 19. august 2020.
Arbejdsmarkedsrådets- og Udvalgets bemærkninger og fokusområder er inddraget i udkastet til planen. Resumé af de afgivne bemærkninger kan ses i vedhæftede bilag.
Den fastsatte proces for Beskæftigelsesplan 2021 er fremadrettet som følger:
- 10. og 12.11.20: Udkast i høring i Handicapråd og Integrationsråd
- 16.12.20: Udkast med høringssvar fremsættes til godkendelse i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
- 31.12.20: Offentliggørelse samt indsendelse til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd
De foreslåede mål er såvel kvalitative som kvantitative og resultaterne af indsatsen vil blive målt dels via egne data, dels via den centrale benchmarking og måling, som gennemføres dels af Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering, STAR, og dels via Undervisningsministeriet i forhold til de centrale mål på ungeområdet.
Udkast til Beskæftigelsesplan 2021 er vedhæftet.