Referat

Godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 16. april 2018, at der udarbejdes kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge, samt børn og unge med funktionsnedsættelser i Ringsted Kommune. Den 29.maj 2018 besluttede udvalget, hvilke kvalitetsstandarder der skal udarbejdes. De nye kvalitetsstandarder erstatter serviceniveaubeskrivelserne fra 2016. I Bilag 1 er der en oversigt over ændringer fra de gældende serviceniveausbeskrivelser til de nye kvalitetsstandarder.

Byrådet skal i denne sag træffe beslutning om de endelige kvalitetsstandarder på området.

Formålet med kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer på området for udsatte børn og unge, samt børn og unge med funktionsnedsættelser. Kvalitetsstandarderne skal betragtes som retningslinjer og styringsdokumenter, der tydeliggør sammenhængen mellem proces og kvalitet i sagsbehandlingen samt de overordnede politiske målsætninger.

Dertil skal kvalitetsstandarderne medvirke til at fastholde systematikken og styringen i sagerne for de medarbejdere, der arbejder inden for området. Kvalitetsstandarderne skal både fungere som et opslagsredskab for medarbejdere, og som information til kommunens borgere om, hvilke serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune.

Inddragelse og høringssvar

Kvalitetsstandarderne har været i Børne- og Familierådgivningens LMU, Ungeenhedens LMU, Sundhedstjenestens LMU, Handicaprådet og Dialoggruppen i Ringsted Kommune. Dialoggruppen er en gruppe af forældre med børn med funktionsnedsætter i Ringsted Kommune.  

Ungeenhedens LMU og Handicaprådet har afgivet høringssvar.

Høringssvaret fra Ungeenhedens LMU´s indeholder konkrete kommentarer til enkelte kvalitetsstandarder, se Bilag 2. Kommentarerne er indsat i et skema, hvor det fremgår hvilke kommentarer, der har givet anledning til justering i kvalitetsstandarderne. Skemaet er vedlagt som Bilag 3.

Handicaprådets høringssvar er indgivet på et mere generelt niveau, hvor rådet kommenterer overordnet på kvalitetsstandarderne, se Bilag 4. Rådet er grundlæggende enigt i målsætningen og den retning Børne- og Undervisningsudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har lagt for kvalitetsstanderne i forhold til at skabe gennemskuelighed og et ensartet serviceniveau for borgerne. Handicaprådet anderkender, at flere af deres input fra september 2018 er blevet indarbejdet i kvalitetsstandarderne, herunder en tydelig opdeling i de enkelte ydelser. Rådet understreger, at de ikke har mulighed for at tage stilling til det konkrete indhold i de enkelte standarder, og at de må forholde sig til serviceniveauet ved konkrete politiske beslutninger. Den sproglige kvalitet i standarderne må afdækkes ved borgerhenvendelser og evt. indgå i den årlige revidering af kvalitetsstandarderne. Rådet påpeger også, at der er behov for at undersøge, om kvalitetsstandarderne fungerer efter hensigten. Handicaprådet nævner desuden, at der er brug for at præcisere hvordan der samarbejdes med den enkelte og hvornår børn og unge selv skal inddrages. Disse er relevante betragtninger, som administrationen vil være opmærksom på i det videre arbejde af kvalitetsstandarderne. Handicaprådet efterspørger derudover en oversigt forskellene mellem de tidligere serviceniveaubeskrivelser og de nye kvalitetsstandarder. Dette imødekommes med Bilag 1.

De nye kvalitetsstandarder

I denne sag træffes beslutning om 51 kvalitetsstandarder på børn og ungeområdet samt børn og unge med funktionsnedsættelser. Kvalitetsstandarderne er oplistet nedenfor under relevante emner i alfabetiskorden. Enkelte kvalitetsstandarder fremgår under flere overskrifter, disse er markeret med en*:

Kvalitetstandarder for aflastning

• Kvalitetsstandard for aflastningsordning (børn og unge med funktionsnedsættelser)* Bilag 5
• Kvalitetsstandard for aflastningsordning (udsatte børn og unge) Bilag 6
• Kvalitetsstandard for aflastning og anbringelse i specialiseret plejefamilie (kommunale plejefamilier)* Bilag 7
• Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse* Bilag 8
• Beskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse* Bilag 9

Kvalitetsstandarder for anbringelse uden for hjemmet

• Kvalitetsstandard for aflastning og anbringelse i specialiseret plejefamilie (kommunale plejefamilier)* Bilag 7
• Kvalitetsstandard for anbringelse i netværksplejefamilie Bilag 10 
• Kvalitetsstandard for anbringelse i plejefamilie Bilag 11
• Kvalitetsstandard for anbringelse på døgninstitution Bilag 12  
• Kvalitetsstandard for anbringelse på eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder Bilag 13
• Kvalitetsstandard for anbringelse på kostskole eller efterskole Bilag 14 
• Kvalitetsstandard for anbringelse på opholdssted Bilag 15
• Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse* Bilag 8
• Beskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse* Bilag 9
• Kvalitetsstandard for behandling i et kombineret undervisnings og behandlingstilbud og intern skole på et anbringelsessted Bilag 16
• Kvalitetsstandard for privat døgnpleje Bilag 17
• Kvalitetsstandard for samvær Bilag 18
• Kvalitetsstandard for støtteperson til forældremyndighedens indehavere i forbindelse med barnet eller den unges anbringelse udenfor hjemmet Bilag 19
• Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til udgifter for at undgå en anbringelse, for at fremme en hjemgivelse eller for at bidrage til stabil kontakt under en anbringelse Bilag 20

Kvalitetstandard for anden hjælp Bilag 21

Kvalitetsstandarder for børn med funktionsnedsættelser

• Kvalitetsstandard for aflastningsordning (børn og unge med funktionsnedsættelser)* Bilag 5
• Kvalitetsstandard for familievejleder* Bilag 22
• Kvalitetsstandard for hjemmetræning Bilag 23
• Kvalitetsstandard for ledsagerordning Bilag 25
• Kvalitetsstandard for merudgifter og vejledende serviceniveau for merudgifter Bilag 26
• Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Bilag 27
• Kvalitetsstandard for rådgivning, undersøgelse og behandling* Bilag 28
• Kvalitetsstandard for særlig supplerende ydelse Bilag 29
• Kvalitetsstandard for særlige dagtilbud Bilag 30 
• Kvalitetsstandard for særlige klubtilbud Bilag 31
• Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste (SEL § 42) og Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, samt vejledende serviceniveau for § 42 & § 43 Bilag 32

Kvalitetsstander for børn og unge med kriminel baggrund

• Kvalitetsstandard for koordinator/kontaktperson til unge der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 Bilag 33
• Kvalitetsstandard for kriminalitetstruede unge Bilag 34
• Kvalitetsstandard for netværkssamråd Bilag 35

Kvalitetstandard for børnefaglig undersøgelse (SEL § 50) Bilag 36

Kvalitetsstandard for døgnophold – forældre og barn Bilag 37

Kvalitetsstandarder for efterværn

• Kvalitetsstandard for efterværn – døgnophold og udslusning (tilbud 18-22 år) Bilag 38
• Kvalitetsstandard for efterværn – kontaktperson Bilag 39 
• Kvalitetsstandard for efterværn i form af døgnophold i plejefamilie for unge med vidtgående funktionsnedsættelser Bilag 40

Kvalitetsstandarder for familiebehandling

• Kvalitetsstandard for familiebehandling Bilag 41
• Kvalitetsstandard for praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Bilag 42

Kvalitetsstandard for forældrepålæg Bilag 43

Kvalitetsstandard for kontaktperson Bilag 44

Kvalitetsstandard for ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende og deltagelse i aktiviteter Bilag 45

Kvalitetsstandarder for rådgivning

• Kvalitetsstandard for åben rådgivning Bilag 46
• Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge* Bilag 47
• Kvalitetsstandard for konsulentbistand Bilag 48
• Kvalitetsstandard for rådgivning, undersøgelse og behandling (SEL § 11, stk. 4, 5 og 6) Bilag 49
• Kvalitetsstandard for familievejleder* Bilag 22
• Kvalitetsstandard for rådgivning, undersøgelse og behandling (SEL § 11, stk. 7)* Bilag 28

Kvalitetsstandarder for sagsbehandling

• Kvalitetsstandard for sagsbehandlingen Bilag 50
• Kvalitetsstandard for sagsbehandlingstider Bilag 51

Kvalitetsstandard for samarbejdet med forældre, barnet/den unge Bilag 52

Kvalitetsstandard for forebyggende indsatser i Ringsted Kommune Bilag 53

Kvalitetsstandarder for unge

• Kvalitetsstandard for psykologisk rådgivning til unge* Bilag 47
• Kvalitetsstandard for praktiktilbud Bilag 54
• Kvalitetsstandard for ungepålæg Bilag 55

Ovenstående kvalitetsstandarder gælder for hver deres lovgivningsmæssige område, og beskriver indholdet og omfanget af de ydelser, Ringsted Kommune som udgangspunkt tilbyder borgerne. Den er en ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på en konkret og individuel vurdering, og dermed med afsæt i det enkelte barn, den unge og familiens forudsætninger og behov.

Kvalitetsstandarderne vil være tilgængelige på kommunes hjemmeside, fra de bliver godkendt i Byrådet.

Kvalitetsstandarderne har været i høring Børne- og Familierådgivningens LMU, Ungeenhedens LMU, Sundhedstjenestens LMU, Handicaprådet og Dialoggruppen i Ringsted Kommune. Dialoggruppen er en gruppe af forældre med børn med funktionsnedsætter i Ringsted Kommune.

Der er modtaget høringssvar fra Ungeenheden´s LMU samt Handicaprådet

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kvalitetstandarderne sikre en ensartet sagsbehandling og serviceniveau overfor Ringsted Kommunes borgere, samt sikre sammenhæng mellem politisk målsætning, lovgivning og praksis.

Dertil vurderes det, at kvalitetsstandarderne giver borgerne bedre mulighed for at orientere sig om, hvilken støtte de kan modtage og niveauet herfor. I forlængelse heraf vurderes det, at kvalitetsstandarderne i forhold til de enkelte paragraffer kan være medvirkende til at styrke det brede økonomiske fokus i sagsbehandlingen, hvor rådgiverne understøttes i vurderingen af sammenhængen mellem behov, pris og kvalitet.

Direktionen indstiller,

1. at kvalitetsstandarderne godkendes,
2. at der sker en årlig revidering af kvalitetsstandarderne,
3. at kvalitetsstandarderne ændres løbende på baggrund af lovændring, og foreligges politisk ved den årlige revidering,
4. at der ved den næste årlige revidering bliver udarbejdet en kvalitetsstandard for
   • integrationen for børn og unge,
   • beregning af trangsvurdering,
   • 16 års vurderingen (jf. SEL § 140 stk. 3)

 Anbefales godkendt i sin helhed.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 19. november 2018 procesplan for skoleudvikling i Ringsted Kommune 2018-2020. I denne sag skal der tages stilling til en plan for møderne i Skoleforum i 2019.

Procesplanen for skoleudvikling i Ringsted Kommune 2018-2020, som Børne- og Undervisningsudvalget vedtog på møde 19. november 2018, lægger vægt på, at realiseringen af de skolepolitiske mål besluttet i Børne- og Undervisningsudvalget 26. juni 2018 indbefatter en åben og kontinuerlig dialog mellem folkeskolens aktører om resultater, erfaringer og barrierer i udviklingsarbejdet.

Ifølge procesplanen skal dialogen bl.a. foregå i Skoleforum, hvor alle folkeskolens aktører er repræsenteret, ligesom alle Byrådets partier er repræsenteret. Første trin i implementeringen af procesplanen var Skoleforummøde 6. december 2018, hvor skolerne præsenterede deres virksomhedsstrategier, dvs. deres plan for skolens udviklingsarbejde for at indfri de skolepolitiske mål for 2020. Hvert skoleforummøde i 2019 skal ifølge procesplanen fokusere på ét af de fire skolepolitiske mål.

Med afsæt i procesplanen foreslås følgende plan for Skoleforum i 2019:

7. februar - Tema: Faglige mål

16. maj - Tema: Elevtrivsel

25. september - Tema: Forældres tilvalg af folkeskolen

5. december - Tema: Lærere og pædagogers trivsel

Hertil kommer et dialogmøde i foråret om specialområdet på folkeskoleområdet jf. den vedtagne styringsstrategi vedrørende det specialiserede område, datoen herfor fastlægges i starten af 2019.

Formålet med det enkelte Skoleforummøde er, at folkeskolens aktører på tværs af aktørperspektiver og skoler får indsigt i skolernes udviklingsarbejde indenfor det pågældende måltema og inspiration til, hvordan aktørerne kan bidrage til den videre udvikling, herunder også hvordan samarbejdet med aktørerne eventuelt kan udvikles yderligere. Drøftelserne tilrettelægges, så drøftelserne tager afsæt i resultater, positive erfaringer og oplevede udfordringer hos aktørerne på skoleniveau.

I høringen for procesplanen blev medarbejdere, skolebestyrelser og faglige organisationer hørt om skoleforum.

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at Skoleforummødet 6. december gav et godt afsæt for en åben og kontinuerlig dialog mellem folkeskolens aktører om folkeskolens udvikling i Ringsted Kommune i 2019. Ved at tematisere det enkelte Skoleforummøde i 2019 udfra de fire skolepolitiske mål og tage afsæt i den konkrete skoleudvikling skabes en god ramme for en vedkommende og fordybende dialog mellem aktørerne, som samtidig understøtter en realisering af de politiske mål.

Direktionen indstiller, at den foreslåede plan for Skoleforum i 2019 godkendes.

Indstillingen godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremlægges på baggrund af udvalgets ønske om en orientering om pris pr. elev på skolerne i Ringsted Kommune. Kommunens udgift for at undervise en elev varierer skolerne imellem. I sagen orienteres om den gennemsnitlige udgift for at undervise en elev på kommunens folkeskoler samt baggrunden for den varierende udgift.

Skolernes budgetter tildeles på baggrund af budgetmodeller. 60 % af budgettet fordeles efter antal elever og 40 % efter antal klasser. Desuden er denne tildeling differentieret efter klassetrin, da antallet af undervisningstimer er forskelligt på klassetrinene, hvor reglen er, at højere klassetrin har flere undervisningstimer end lavere.

Herudover tildeles budget efter socioøkonomiske faktorer i det enkelte skoledistrikt og budget til betaling for elever i andre tilbud – begge disse tildelinger tildeles efter elevtal. Endvidere tildeles skolerne fast budget til grunde og bygninger.

Skolernes budgetter er således sammensat af tildelinger afhængig af antallet af klasser og elever og faste budgetter, som ikke varierer med elevtallet.

Dette medfører, at udgiften pr. elev er forskellig fra skole til skole. I nedenstående figur er skolernes udgift pr. elev i skoleåret 2018/2019 vist – opdelt på variable udgifter pr. elev og faste udgifter pr. elev, hvor faste udgifter består af udgifter til grunde og bygninger.

Som det ses af ovenstående figur har Kildeskolen den højeste udgift pr. elev og Valdemarskolen den laveste – dette uanset om udgifter til grunde og bygninger medregnes eller ej. Som udgangspunkt vil udgiften på skoler med 0. til 6 klassetrin – Kildeskolen, Nordbakkeskolen, Søholmskolen, Valdemarskolen og Dagmarskolen – være lavere end skoler med 7. til 9. klasse – Byskovskolen, Vigersteds skole og Campusskolen, fordi klasser på lavere klassetrin indebærer færre undervisningstimer. Dette opvejes i Ringsted Kommune dog af, at skolerne med 0. til 6. klasse har færre elever. Færre elever medfører som udgangspunkt en lavere klassekvotient og faste udgifter fordeles ligeledes på et lavere antal elever. Begge dele hæver gennemsnitsprisen.

I nedenstående tabel er oplysningerne i figuren suppleret med skolernes elevtal mm.

I gennemsnit er udgiften pr. elev for kommunens skoler 58.189 kr. pr. år. I denne udgift er alene skolernes udgifter medregnet – udgifter til anlæg, udvendig vedligeholdelse og overhead i forhold til ledelse, administration og konsulentbistand indgår ikke.

For de elever som vælger privatskole i stedet for en af kommunens skoler, betaler kommunen et beløb pr. elev til staten. I 2018 var taksten 36.166 kr. pr. elev.

I nedenstående tabel er nøgletal for udgiften pr. elev vist for Ringsted Kommune og øvrige kommuner i Region Sjælland for regnskab 2017. Udgiften pr. elev kan ikke umiddelbart sammenlignes med opgørelsen i de tidligere tabeller, da nøgletallene indeholder yderligere udgifter. Alle driftsudgifter vedrørende skolerne indgår i nøgletallene, bl.a. udgifter som i Ringsted Kommune er placeret på centrale bevillinger fx skolekonsulenter og øvrige fællesudgifter på skoleområdet. Det samme vil dog være tilfældet for de andre kommuner, og nøgletallene kan derfor bruges som udgangspunkt for en sammenligning af udgiftsniveauet pr. elev kommunerne imellem.

Som det ses i opgørelsen af nøgletal, er udgiften pr. elev i Ringsted Kommune højere end gennemsnittet for kommunerne i regionen. Den højeste udgift er 76.370 kr. pr. elev og den laveste er 56.770 kr. og Ringsted Kommune placerer sig midt imellem disse med en udgift på 66.426 kr. pr. elev.

Ingen høring.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at udvalget med denne sag har et godt indblik i gennemsnitsudgiften pr. elev på kommunens folkeskoler.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til et forslag om samarbejdsaftale med Naturvidenskabernes Hus.

Via deltagelse i den landsdækkende Naturfagsmaraton for 5. og 6. klasser forestået af Naturvidenskabernes Hus (NVH) i skoleåret 2018-19, er der kommet en henvendelse om at etablere et fremtidigt samarbejde på det naturvidenskabelige fagområde henvendt mod de kommunale overbygningsskoler.

NVH søger en kommune at etablere et samarbejde med i forbindelse med allerede tildelte projektmidler fra AP Møller Fonden til NVH.

Målene for et samarbejde vil være at:

• opkvalificere undervisere i matematik og naturfag via kollektiv uddannelse i at planlægge og gennemføre fællesfaglig naturfagsundervisning med kobling til erhvervslivet
• samarbejdet fokuseres på folkeskolernes overbygningsklasser
• virksomhedsstrategier fra de 3 overbygningsskoler spiller en central rolle i samarbejdet
• op til 120 lærere kompetenceudvikles
• eleverne får nye ideer til, hvad de selv kan blive efter endt ungdoms- og videregående uddannelse
• eleverne får ny viden om jobmuligheder med en erhvervsuddannelse

Samarbejdet er påtænkt at løbe i den restende del af skoleåret med forberedelser og planlægning af aktiviteter til afholdelse i 2019-20.

De tre overbygningsskoler er positive overfor et samarbejde og har været inddraget i det forberedende arbejde både på ledelses- og medarbejderniveau.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Ved projektets afslutning overgår det til almindelig drift.

Administrationen vurderer det relevant og formålstjenestelig at indgå samarbejdsaftale med Naturvidenskabernes Hus, da det medvirker til at opfylde dele af områdets politiske mål.

Aftalen giver overbygningsskolerne mulighed for at:

• arbejde med et fagligt fokus på en inspirerende måde, der løfter de faglige præstationer i naturfag og matematik
• profilere sig overfor elever og forældre via samarbejdet med lokale virksomheder, samtidig med det vil løfte skolernes arbejde med udmøntningen af virksomhedsstrategierne
• skabe bedre forudsætninger for Åben skole-aktiviteter mellem det lokale erhvervsliv og overbygningsskolerne
• skabe forudsætning for kompetenceløft og kapacitetsopbygning blandt skolernes deltagende undervisere på matematik- og naturfagsområdet

Udbyttet af samarbejdet forventes også at give eleverne en større viden om jobs i erhvervslivet og hermed en bedre og mere informeret viden, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

Direktionen indstiller, at der indgås en samarbejdsaftale med Naturvidenskabernes Hus.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres Børne- og Undervisningsudvalget om et forskningsprojekt som AFFORD udfører i samarbejde med SSP, Ringsted.

AFFORD (Akademiet for Forebyggelse Danmark), ved Flemming Balvig og Lars Holmberg, har kontaktet SSP Ringsted i forhold til at lave en evaluering af Det Kriminalpræventive Råds undervisningsmateriale ’Alle de andre gør det’. SSP har på nuværende tidspunkt afholdt et indledende møde med AFFORD, hvor særligt processen blev drøftet, samt kort fremlagt proces og indhold for skoleledergruppen.

I 00’erne gennemførtes i Det Kriminalpræventive Råds regi ’Ringstedforsøget’, som var et omfattende projekt, der over en treårig periode fulgte tilstanden og udviklingen på et bredt spekter af risikoadfærd blandt unge mellem 11 og 24 år i Ringsted Kommune. Efter Ringstedforsøgets gennemførelse udviklede Det Kriminalpræventive Råd sin egen specifikke variant af, hvordan gruppepejling eller social pejling kan foretages, benævnt ’Alle de andre gør det’.

Social pejling som metode til forebyggelse af unges risikoadfærd er efterfølgende blevet udbredt til stort set hele Danmark, men metoden har fået mange forskellige praktiske udformninger, og da der sjældent er gennemført egentlige evalueringer af disse, er det vanskeligt at vurdere, hvilken effekt, den store udbredelse har haft på nationalt plan.

Derfor er formålet med evalueringen at undersøge, om undervisningsmaterialet omhandlende blandt andet social pejling kan anvendes og bruges, som det er tænkt, og om det har den tilsigtede effekt. Det må forventes at evalueringen vil munde ud i en række konkrete forslag til ændringer og/eller optimering af undervisningsmaterialet.

Undersøgelsen gennemføres som et randomiseret kontrolleret eksperiment (RCT), hvor procesevalueringen vil fokusere på, hvordan det nuværende undervisningsforløb i praksis gennemføres, og om der er dele af materialet, som i denne forbindelse bør ændres og eller forbedres. Effektevalueringen vil foregå såvel kortsigtet, som langsigtet (jf. nedenstående tidsplan). Evalueringen vil blive foretaget på 5., 6. og 7. klassetrin på alle Ringsteds skoler. I eksperimentet vil der være såvel forsøgsklasser som kontrolklasser. Der vil i den endelige procesplan også blive taget højde for, at kontrolklasserne også vil modtage undervisningsforløbet, når selve eksperimentet er afsluttet.

Projektgruppen består af AFFORD, SSP konsulenterne og ledelsen på Ungdomsskolen, og SSP konsulenterne vil forestå undervisningen og forældremøderne.

Den foreløbige projektplan ser ud som følger, og forventes at løbe fra januar 2019 til juni 2021.

Der er ingen økonomi forbundet med projektet, da Ungdomsskolen prioriterer, at opgaven løftes inden for SSP’s nuværende ressource.

Det er administrationens vurdering, at evalueringen af ’Alle de andre gør det’ er en mulighed for at understøtte og udvikle det forebyggende arbejde i Ringsted Kommune. Endvidere vil man direkte kunne drage sammenligninger med Ringstedforsøget, hvilket vil betyde en ret enestående mulighed for at indsamle data og analysere ændringer i unges risikoadfærd gennem de sidste 10-20 år og baggrunden herfor.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om fastlæggelse og beskrivelse af ansvar, roller og forventninger til aktører inden for den kommunale folkeskole. Forslaget blev sendt i høring i LMUerne, CMU-skole og relevante faglige organisationer med henblik på sikring af både ejerskab og kendskab.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte på møde den 19-11-2018 procesplanen for skoleudviklingen i Ringsted Kommune i perioden 2018-2020. Af procesplanen fremgår det, at skolecenterchef og direktør udarbejder forslag til ansvarskæde (roller- og ansvar) for folkeskolen i Ringsted Kommune og sender denne i høring.

Byrådet i Ringsted Kommune har truffet beslutning om nogle ambitiøse mål for udvikling af Folkeskolen, mål der matcher Folkeskolelovens intentioner om udviklings af Folkeskolen. I Ringsted Kommune er der samtidig lagt vægt på at udviklingen skal ske på den enkelte skole, tæt på eleverne. Dette stiller krav til både ledelse og medarbejdere på alle skoler. Det stiller også krav til fagcenter – og til alle øvrige aktører på folkeskoleområdet.

For at sikre at de gensidige forventninger er tydelige – og afklaret, indgår det at der udarbejdes en oversigt over roller – og ansvar, som der tydeliggør, hvad vi kan forvente af hinanden.

Byrådet, fagudvalg – og skolebestyrelser har fortsat en central rolle i forhold til udvikling af Folkeskolen. Det er dog vigtigt, at de har muligheder for at være politikere og ikke begrænses af forventninger til deres rolle – og opgaveløsning. ”Roller – og ansvar” retter sig derfor kun mod fagprofessionelle, der har et fagligt ansvar.

Fælles forudsætninger:

• Børne – og Ungepolitikken er det fælles afsæt for udviklingen.
• På alle niveauer er der en gennemgående forståelse for at vi er en politisk ledet organisation.
• På – og imellem alle niveauer udnytter vi hinandens kompetencer.
• Der er en balance imellem niveauerne, hvor åbenhed, dialog – og ledelse prioriteres og anerkendes.
• Der præsenteres ikke nye større administrativt besluttede projekter, der forventes implementeret i perioden.

Forslag til ansvarskæden (bilag) foreligger til orientering og er sendt i høring, og den beskriver hvad vi kan forvente af hinanden – og hvor ansvaret er placeret (roller og ansvar).

Forslag til ansvarskæde for folkeskolen i Ringsted Kommune er sendt i høring i LMUerne, CMU-skole, FOA, BUPL og DLF med høringsfrist medio januar 2019.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at forslag til roller og ansvar for folkeskolen i Ringsted Kommune giver et fælles overblik over aktørernes ansvar og roller samt de gensidige forventninger i forhold til procesplanen for opnåelse af de politisk fastlagte mål for den kommunale folkeskoles udvikling frem til 2020.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Intet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag skal der tages stilling til, om Computer Clubhouse Ringsted skal skifte organisatorisk forankring fra Ringsted Musik- og Kulturskole til Ringsted Ungdomsskole.

Computer Clubhouse Ringsted (CCR) er en del af det globale Clubhouse-netværk der har eksisteret i 25 år. CCR er med udgangspunkt i den globale model et socialt pædagogisk projekt forankret i nærmiljøet med fokus på den eksisterende ungdomskultur i Ringsted Syd og de omkringliggende uddannelsesinstitutioner og aktører inden for området. Der arbejdes med samskabelse og læringsforløb med samarbejdspartnere igennem faglige kompetencer og et ung-til-ung læringsmiljø indenfor for multimedier. De unge fra 13 år og op arbejder med billedbehandling, musik, film og specialeffekts, animering samt 3D-generering.

CCR er en del af kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for større børn og unge. Under formålet for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i dagtilbudsloven står der at: ”Klubtilbud og andre pædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Fritidstilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.”

Ringsted Ungdomsskole er det kommunale tilbud om undervisnings- og fritidsaktiviteter for alle unge i Ringsted Kommune fra de starter i 7. klasse til de fylder 18 år. Ungdomsskolens opgave er at sætte fokus på de unges fritid og være med til at sikre de unge et alsidigt og attraktivt fritidstilbud gennem de almene og prøveforberedende fag, rejser og weekendture samt gennem ungdomsklubberne. Af ungdomsskoleloven fremgår det bl.a., at ”Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.” Det kommunale klubtilbud er organiseret under ungdomsskolen og rummer stationære klubaktiviteter i Korsevænget og CCR’s lokaler over Ahornhallen.

I forbindelse med nyansættelse af ledere for hhv. Ringsted Musik- og Kulturskole samt Ringsted Ungdomsskole har opgaveporteføljen begge steder været gennemgået og drøftet på lederside.

Disse drøftelser viser, at:

1)      Der er identificeret et væsentligt sammenfald i aktiviteter mellem Computer Clubhouse, der organisatorisk hører til under Ringsted Musik- og Kulturskole, samt Ringsted Ungdomsskoles aktiviteter for fx pigeklub, drengeklub, klub Syd, Open Lab mv. Nedenstående oversigt oplister aktiviteterne i lokalerne (forår 2018) og illustrerer sammenfald af aktiviteter:

2)      Målgruppen for aktiviteterne i Computer Clubhouse og Ringsted Ungdomsskole er overlappende – tilbuddene og aktiviteterne er rettet mod kommunens unge og foregår som fritids- og klubtilbud

3)      Mange aktiviteter i Computer Clubhouse og Ringsted Ungdomsskole foregår på samme fysiske adresse, nemlig i lokalerne i Ahornhallen

4)      Der har gennem mange år været et tæt samarbejde mellem Computer Clubhouse og Ringsted Ungdomsskole om flere af de aktiviteter, der foregår i lokalerne i Ahornhallen og i øvrigt. Økonomi og personale er fx delvist overlappende på enkeltaktiviteter.

Computer Clubhouse Ringsteds aktiviteter har dermed karakter af klublignende tilbud, og øvrige klublignende tilbud er organiseret under Ringsted Ungdomsskole. Pga. af det tætte samarbejde i dag mellem Computer Clubhouse og Ringsted Ungdomsskole foreslås det derfor, at aktiviteterne i Computer Clubhouse fra den 1. januar 2019 overføres til Ringsted Ungdomsskole. Formålet er at skabe endnu bedre tilbud og samarbejde mellem aktiviteterne for unge i Computer Clubhouse og tilbuddene til unge i Ringsted Ungdomsskole.

Forslaget om overførelse af Computer Clubhouse til Ringsted Ungdomsskole har været sendt til høring (bilag 1) hos LMU for Ringsted Musik- og Kulturskole (høringssvar bilag 2), LMU for Ringsted Ungdomsskole (høringssvar bilag 3) og bestyrelsen hos Ringsted Ungdomsskole (høringssvar bilag 4).

LMU hos Ringsted Musik- og Kulturskole peger bl.a. på, at de vurderer, at ”en overførsel af Computer Clubhouse til Ungdomsskolen potentielt kan svække Musik- og Kulturskolens muligheder for at nå et bredest muligt felt af unge i Ringsted”.

LMU hos Ringsted Ungdomsskole anbefaler, at Computer Clubhouse overføres til Ringsted Ungdomsskole bl.a. med henvisning til, at ”overførsel af Computer Clubhouse til ungdomsskolen ses som en understøttelse af ungdomsskolens retning i forhold til at være en tværfaglig aktør, der kan være med til at samle og udvikle tilbuddene til fordel for børn og unge i Ringsted”.

Bestyrelsen hos Ringsted Ungdomsskole anbefaler, at Computer Clubhouse overføres til Ringsted Ungdomsskole bl.a. med henvisning til, at ”overførsel af Computer Clubhouse ses som en understøttelse af ungdomsskolens retning i forhold til at skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati”.

Ved beslutning af overførsel fra Ringsted Musik- og Kulturskole til Ringsted Ungdomsskole flyttes bevillingen til Computer Clubhouse mellem de to institutioner.

Administrationens vurdering er, at der er et større potentiale i arbejdet for unge i Ringsted Kommune ved at overføre Computer Clubhouse fra Ringsted Musik- og Kulturskole til Ringsted Ungdomsskole. Vurderingen er, at der kan skabes større sammenhæng i de klublignende tilbud, i de mere uformelt organiserede aktiviteter og understøttelsen af det socialpædagogiske arbejde, der i dag foregår delvist koordineret, men ikke inden for samme organisatoriske ramme. Samlet set er det vurderingen, at det vil skabe endnu bedre tilbud og samarbejde mellem aktiviteterne for unge i Computer Clubhouse og tilbuddene til unge i Ringsted Ungdomsskole. Det er dog også vurderingen, at der fortsat skal være et samarbejde mellem Computer Clubhouse/Ringsted Ungdomsskole og Musik- og Kulturskolen, der kan understøtte, at Musik- og Kulturskolen kan nå det bredest mulige felt af unge i kommunen. Dette vurderes at kunne ske ved, at:

• Bevare koblingen mellem Musik- og Kulturskolen og det uformelle læringsmiljø, der er etableret omkring Elektronisk Musik i Computer Clubhouse.
• Løbende koordinere aktiviteter med henblik på at afsøge muligheder for inddragelse af unge fra Ringsted Syd i Musik & Kulturskolens aktiviteter – og vice versa.

Eventuelt indgå partnerskaber omkring anvendelse af undervisere.

Direktionen indstiller, at

1. Computer Clubhouse Ringsted overføres fra Musik- og Kulturskolen til Ringsted Ungdomsskole pr. 1. januar 2019 og dermed også fra Kultur- og Fritidsudvalget til Børne- og Undervisningsudvalget.
2. At bevilling til Computer Clubhouse overføres fra Ringsted Musik- og Kulturskole til Ringsted Ungdomsskole pr. 1. januar 2019

Ad indstillingspunkt 1 anbefales godkendt med bemærkning om at samarbejdet med Ringsted musik- og kulturskole beskrives og at der foretages en evaluering ultimo 2019 af samarbejdet som fremlægges for udvalget.

Ad indstillingspunkt 2 anbefales godkendt.

Anbefales godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkninger samt at intentionerne med aktiviteterne i Computer Clubhouse fortsætter og skal være forankret i Ringsted Syd.

Anbefales godkendt med fagudvalgenes bemærkninger

Ej til stede: Per Flor

Sagen sendes tilbage til fagudvalgets behandling efter afstemning.

Byrådet besluttede den 10. december 2018, at sagen vedr. organisatorisk forankring af Computer Clubhouse skal gennemgå fornyet udvalgsbehandling. Administrationen har på baggrund af, at sagen genoptages udarbejdet en kort uddybning og vurdering af den oprindelige sag på fire områder:

1. Lovgivning
2. Faglige og pædagogiske muligheder
3. Relationsarbejde og brugergruppe
4. Fysisk placering

Der har desuden været gennemført høring hos daglig leder af Computer Clubhouse Ringsted.

Lovgivning

Ringsted Ungdomsskoles tilbud tager afsæt i Ungdomsskoleloven. Musik & Kulturskolen har jf. Bekendtgørelse om Musikskoler til opgave at tilbyde undervisning til børn og unge op til 25 år (samt voksne qua kommunal beslutning) med det overordnede formål, at udvikle og fremme elevernes musikalske evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud.

En række aktiviteter – fx SSP Ringsted og Ringsted Ungdomsforum – er organisatorisk forankret hos Ringsted Ungdomsskole uden at være knyttet til Ungdomsskoleloven. Fx er målgruppen for Ringsted Ungdomsforum unge ml. 15-25 år.

Administrationen vurderer derfor, at der ikke er lovgivningsmæssige udfordringer i at forankre Computer Clubhouse Ringsted (CCR) i regi af Ringsted Ungdomsskole, og CCR Ringsted har også tidligere været organisatorisk forankret i Ringsted Ungdomsskole.

Faglige og pædagogiske muligheder

Computer Clubhouse (CCR) består i dag af et værestedsagtigt tilbud med ressourcer begrænset til én medarbejder, mens Ringsted Ungdomsskole har 12-15 ansatte ift. det fritids- og socialpædagogiske felt.

Vurderingen fra administrationen er, at arbejdet med unge i Computer Clubhouse Ringsted (CCR) overvejende placerer sig i det socialpædagogiske felt, der netop er Ungdomsskolens centrale kompetenceområde, mens CCR i mindre omfang relaterer sig til det musikpædagogiske felt, som er Musik- & Kulturskolens centrale kompetenceområde.

Overføres CCR til Ungdomsskolens ramme og organisation er det derfor administrationens vurdering, at mulighederne i tilbuddet hos CCR vil styrkes med de kombinationsmuligheder og kompetencer på det læringsmæssige og fritidspædagogiske område, som Ungdomsskolen rummer med sin fleksible organisation.

Alle Ungdomsskolens læringstilbud og fritidsaktiviteter er i henhold til Ungdomsskoleloven åbne tilbud til alle kommunens større børn og unge. Der er derfor ingen forskel i tilgangen til at være åbent tilbud i at overføre CCR til Ungdomsskolen. CCR’s enlige medarbejder suppleres allerede i dag af forskellige tilbud i regi og ledelse af Ungdomsskolen. CCR vil dermed fortsat fungere som et åbent tilbud, hvis CCR organisatorisk forankres i regi af Ungdomsskolen.

Relationsarbejde og brugergruppe

Relationsarbejde er en grundsubstans i arbejdet med unge i CCR, og det samme gør sig gældende i Ungdomsskolens tilgang til såvel læringstilbud som fritidsaktiviteter. Relationsarbejdet defineres således i Ungdomsskolens værdier og praktiske tilgang i hverdagen til større børn og unge, som det afsæt medarbejderne bygger læring, sociale kompetencer eller demokrati- og kulturforståelse op på sammen med børn og unge.

Administrationens vurdering er derfor, at denne tilgang til relationer fortsat vil kendetegne CCR, hvis CCR bliver en del af Ungdomsskolen. Muligheden for at arbejde med relationer til de unge generelt og specifikt i Ringsted Syd vurderes at kunne styrkes ved at overføre CCR til Ungdomsskolen, efterhånden som det relativt smalle tilbud i CCR integreres og suppleres i den brede vifte af pædagogiske tilbud, som rummes i Ungdomsskolen.

Målgruppen aldersmæssigt vil være den samme i CCR uanset organisatorisk forankring.

Fysisk placering

Ringsted Ungdomsskoles aktiviteter og tilbud foregår i dag på mange adresser geografisk fordelt flere steder i kommunen. Et CCR organisatorisk forankret i regi af Ringsted Ungdomsskole tænkes således fortsat at være forankret i lokalerne i Ahornhallen.

Høring

Forud for den oprindelige sag har der været gennemført høring hos bestyrelsen for Ringsted Ungdomsskole, LMU for Ringsted Ungdomsskole samt LMU for Ringsted Musik- og Kulturskole, hvor den daglige leder af Computer Clubhouse også er repræsenteret. I forbindelse med den fornyede udvalgsbehandling har den daglige leder i Computer Clubhouse direkte fået mulighed for at indgive høringssvar, der er vedlagt som bilag 5. Af høringssvaret her fremgår det bl.a., at den daglige leder finder, at:

1. Det har været naturligt at have et tæt samarbejde for at kunne styrke og kvalificere fritidstilbuddet for de unge i Ringsted Syd
2. Der ses en klar fordel ved overførelsen, hvis der ved potentiale og styrkelse i høringen vedr. overførslen til Ungdomsskolen menes en formalisering og forankring af flere ressourcer i form af økonomi, hertil udvidet åbningstid, personale, inventar til fritidstilbuddet samt styrkelse og understøttelse af det helhedsorienterede samarbejde med nuværende og eventuelle fremtidige samarbejdspartnere i Ringsted Syd
3. Der fremføres en klar bekymring ift. den aldersmæssige målgruppe for CCR Ringsted ift. Ungdomsskolelovgivningen

I forhold til høringssvaret er det administrationens vurdering, at

1. Samarbejdet mellem CCR og Ungdomsskolen for de unge vil styrkes med en organisatorisk forankring af CCR i regi af Ungdomsskolen
2. At formålet med en organisatorisk forankring af CCR i regi af Ungdomsskolen netop er at styrke og understøtte det helhedsorienterede samarbejde mellem samarbejdspartnerne i Ringsted Syd med et fælles perspektiv mellem CCR og Ungdomsskolen, og at dette kan ske inden for den nuværende økonomiske ramme
3. At Ringsted Ungdomsskole i forvejen varetager opgaver, der rækker ud over ungdomsskolelovgivningen og dermed at CCR Ringsted kan fortsætte med den nuværende aldersmæssige målgruppe

Direktionen indstiller,

1. at Computer Clubhouse Ringsted overføres fra Musik- og Kulturskolen til Ringsted Ungdomsskole pr. 1. marts 2019 og dermed også fra Kultur- og Fritidsudvalget til Børne- og Undervisningsudvalget.
2. at bevilling til Computer Clubhouse overføres fra Ringsted Musik- og Kulturskole til Ringsted Ungdomsskole pr. 1. marts 2019

Indstillingspunkt 1 anbefales godkendt med bemærkninger om at,

• den nuværende aldersmæssige målgruppe bevares
• samarbejdet med Ringsted Musik- og Kulturskole beskrives
• intentionerne med aktiviteterne i Computer Clubhouse fortsætter og skal være forankret i Ringsted Syd.
• der foretages en evaluering medio 2020 af samarbejdet som fremlægges for udvalget.

Indstillingspunkt 2 anbefales godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu