Referat

Godkendt

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Børne- og Undervisningsudvalgets mødet den 13. juni 2016 blev det besluttet, at Børne- og Familierådgivningen kvartalvis udarbejder en orientering om de mest centrale nøgletal i afdelingen med henblik på at give udvalget en kontinuerlig orientering om afdelingen.

Denne kvartalsorientering Bilag 1 behandler bl.a. Børne- og Familierådgivningens sagstal, sagsgennemsnit pr. rådgiver og underretningsstatistik i perioden 2018.

Kvartalsorienteringen viser, at Børne- og Familierådgivningen i januar 2019 har 558 aktive sager. Det er det laveste sagsantal i afdelingen, siden afdelingen begyndte at registrere sagsantallet tilbage i februar 2016. Dertil kan det nævnes, at det også er det laveste sagsgennemsnit pr. rådgiver. Sagsgennemsnittet ligger i den lave ende af Dansk Socialrådgiverforenings anbefaling i forhold til sagstal.

Underretningsantallet i 2018 er derimod højere end både 2016 og 2017. Fra 2017 til 2018 er antallet af underretninger steget med 46 procent svarende til, at Ringsted Kommune i 2018 modtog 283 underretninger mere end 2017.

I forhold til overholdelse af tidsfristen for at udarbejde børnefaglige undersøgelser, er afdelingen siden juli 2018 gået fra 57 til 11 børnefaglige undersøgelser, hvor tidsfristen på de fire måneder ikke er overholdt.

Som noget nyt viser kvartalsorienteringerne også antal sager i Familiehuset, samt et overblik over klagesager behandlet i Ankestyrelsen. 

Børne- og Familierådgivningen

I løbet af 2018 har afdelingen været udfordreret med at sikre den fornødne kvalitet og overholdelse af tidsfrister i sagsbehandlingen. Det skyldtes blandt andet en stor medarbejderudskiftning i Børne- og Familierådgivningen. Afdelingen har nu fået sat et hold, hvor alle ledige stillinger er blevet besat, og hvor ledelse og de faglige konsulenter arbejder fokuseret med at skabe de nødvendige rammer og retning for afdelingen i forhold til medarbejdertrivsel, høj faglighed og økonomistyring. Afdelingen er blandt andet i gang med et organisationsudviklingsforløb.

Dertil er der et stort fokus på økonomistyringen i Børne- og Familierådgivningen, og på nuværende tidspunkt er der ved at blive udviklet bedre ledelsesinformation på forskellige niveauer, der skaber bedre forudsætning for en sikker budgetstyring og ledelse.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at Børne- og Familierådgivningen er i god udvikling. Der arbejdes fokuseret på at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen og på at sikre medarbejdertrivsel og god økonomistyring i afdelingen.  

Direktionen indstiller, at kvartalsorientering for 4.kvartal  2018 fra Børne- og Familierådgivningen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at der ønskes en orientering til udvalget omkring børn- og unges fravær (f.eks. skolevægring) og handlemuligheder i dagtilbud og skoler.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med den politiske behandling af sagen om ”Kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet på kort og lagt sigt” i efteråret 2018 har Børne- og Undervisningsudvalget og Økonomiudvalget i møder henholdsvis d. 17. september 2018 og 1. oktober 2018, ønsket kvartalsvis orientering om udviklingen i børnetal på 0-5 års området.

Gennem de seneste par år har der især været tilvækst af 0-2 årige børn i kommunen, som har medført større efterspørgsel til plads i dagtilbud. Det faktiske antal af 0 årige børn bosiddende i kommunen er stort set uændret i løbet af det seneste år, mens der er kommet næsten 60 børn mere til i 0-2 års alderen alene fra januar 2018 til januar 2019.

I januar 2019 er der 1063 3-5 årige børn bosiddende i kommunen.

I kommunens seneste befolkningsprognose for 2019-2031 (fra marts 2018) var det forudsat, at der ville være 1116 0-2 årige og 1064 3-5 årige børn pr. 1. januar 2019, hvilket næsten stemmer overens med det faktiske antal bosiddende børn i kommunen her pr. 1. januar 2019. Befolkningsprognosen peger på en løbende stigning i antallet af 0-5 årige de kommende år. Der vil således fortsat være behov for tilpasning af kapaciteten til de flere små børn på dagtilbudsområdet. 

Herunder ses udviklingen i børnetallene i perioden januar 2016 til januar 2019.

For at imødekomme det stigende behov for pladser til 0-2 årige børn, besluttede Byrådet i forbindelse med budget 2019, at afsætte 3,2 mio. til etablering af ca. 50 vuggestuepladser i 2019. Vuggestuepladserne etableres ved at foretage mindre ombygninger i 4 eksisterende institutioner, sådan at de fysiske rammer kan udnyttes mere fleksibelt og optimalt afhængigt af den aktuelle efterspørgsel. Byrådet har i møde d. 14. januar 2019 godkendt anlægsbevilling til etablering af flere 0-2 års pladser på dagtilbudsområdet.

Ombygningerne i de 4 dagtilbud (Benløse Børnegård, Heimdal, Ringsted Idrætsbørnehave og Snurretoppen) er igangsat og forventes klar til ibrugtagning hen over forår og sommer 2019.  

Byrådet besluttede i møde d. 26. juni 2018 at etablere en midlertidig vuggestue i lokaler på Frejasvej.  Stakhavens Vuggestue stod klar til at modtage børn d. 3. december 2018. Det har imidlertid vist sig at være svært at tiltrække borgere til den nye vuggestue, hvorfor der nu iværksættes en ekstraordinær indsats for at profilere tilbuddet overfor kommunens borgere.

Siden sommeren 2017 har institutionerne udvist stor fleksibilitet i forhold til at veksle overskydende børnehavepladser til vuggestuepladser i den udstrækning det har været muligt i forhold til de fysiske rammer. Lige for tiden er der 8 institutioner, som har flere vuggestuebørn indskrevet grundet den stigende efterspørgsel til pladser til 0-2 årige børn.

I forhold til den faktiske efterspørgsel, er der aktuelt behov for 0-2 års pladser i Benløse- og Valdemar distrikterne, samt i Gyrstinge og Nordbakkeområdet. Samlet set på kommuneniveau mangler der få pladser til 0-2 årige børn over de næste par måneder.

Dette søges løst ved at tilbyde plads i dagtilbud med ledige pladser og ved rekruttering af dagplejere i Ringsted midtby.

Ingen inddragelse og høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at den aktuelle efterspørgsel til 0-2 års pladser kan løses ved at tilbyde forældre plads i dagtilbud med ledig kapacitet og ved rekruttering af dagplejere i Ringsted midtby.

De nye regler for optagelse på venteliste, som trådte i kraft pr. 1. januar 2019, vil på sigt vise om forældrenes ønsker om plads bliver andreledes end de hidtil har været.

Opmærksomheden henledes på, at de iværksatte tiltag forventes at imødekomme behovet for pladser fra 0-2 års området frem til udgangen af 2020. Der er i budget 2020 en hensigtserklæring om, at der skal arbejdes mulighed for at etablere nye dagtilbud samt erstatte Børnehuset Kastaniehaven. Dette arbejde igangsættes med henblik på at løse ventelisteudfordringen på længere sigt.

Administrationen følger forsat udviklingen i efterspørgslen nøje og orienterer udvalget hver tredje måned om status på området.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget er bekymret for om de nye pladser står klar når behovet er der. Udvalget ønsker en præcis tidsplan for etableringen af de pladser der blev besluttet i budget 2019

Der ønskes ligeledes en tidsplan og budget for aftalen fra budget 2019 om etablering af nyt dagtilbud som erstatning for bl.a. Kastaniehaven.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag gives en orientering om den brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) på folkeskolerne, der blev gennemført i december 2018.

I forlængelse af de politisk vedtagne mål for folkeskolerne i 2018-2020, er der under det 3. mål ”Forældrenes tilvalg af folkeskolen og engagement i folkeskolen skal styrkes” endvidere besluttet, at fremgangen vurderes med udgangspunkt i andelen af elever/familier, som vælger folkeskolen samt brugertilfredshedsundersøgelser i 2018 og 2020.

Den nævnte brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) er gennemført i december 2018.

Med baggrund i erfaringer fra tidligere BTUer har en arbejdsgruppe bestående af 2 forældrevalgte skolebestyrelsesrepræsentanter, 3 afdelingsledere fra folkeskolerne samt 2 konsulenter fra skolecentret udarbejdet designet og processen for BTUen.

BTUen blev via e-boks sendt til samtlige forældre med børn indskrevet i en af Ringsted Kommunes folkeskoler. Den enkelte forældre modtog således en BTU for hvert barn.

Der er afgivet/indsendt 1.872 svar i alt – svarende til 30 % af mulige svar. Den samlede BTU for folkeskolerne ligger som bilag.

I oversigtsform (og afrundet) viser de indsendte svar, at

-          83 % er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns faglige udbytte af danskundervisningen, mens 15 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          81 % er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns faglige udbytte af matematikundervisningen, mens 15% er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          79 % er tilfredse eller meget tilfredse samlet set med deres barns faglige udbytte af undervisningen, mens 15 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          57 % er tilfredse eller meget tilfredse med elevernes medinddragelse i planlægningen, udførelsen og evaluering af undervisningen, men 16 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          37 % er tilfredse eller meget tilfredse med skolens understøttelse af elevrådsarbejdet, mens 7 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten (56 %) har svaret ”ved ikke”.

-          69 % er tilfredse eller meget tilfredse med skoledagens længde i deres barns klasse, mens 29 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          73 % er tilfredse eller meget tilfredse med klassestørrelsen, mens 25 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          66 % er tilfredse eller meget tilfredse med skolens anvendelse af IT i undervisningen, mens 18 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          43 % er tilfredse eller meget tilfredse med omfanget af vikardækket undervisning, mens 46 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          33 % er tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af vikardækket undervisning, mens 45 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          60 % er tilfredse eller meget tilfredse med skoleledelsens måde at repræsentere skolen på, mens 23 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          57 % er tilfredse eller meget tilfredse med skolens synlighed i lokalmiljøet, mens 16 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          56 % er tilfredse eller meget tilfredse med skolens renommé/ry, mens 29,5 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          80 % er tilfredse eller meget tilfredse med kommunikationen imellem klassens lærere og forældrene om deres barns trivsel, mens 18 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          78 % er tilfredse eller meget tilfredse med kommunikationen imellem klassens lærere og forældrene om deres barns faglige udvikling, mens 19 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          80 % er tilfredse eller meget tilfredse med informationsmængden på forældreintra, mens 17 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          75 % er tilfredse eller meget tilfredse med at kunne finde de nødvendige informationer på forældreintra, mens 21 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          56 % er tilfredse eller meget tilfredse med skolens hjemmeside, mens 13 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          25 % er tilfredse eller meget tilfredse med informationer (på hjemmesiden) om andre folkeskoletilbud i kommunen, mens 31 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten (58 %) har svaret ”ved ikke”.

-          74 % er tilfredse eller meget tilfredse med skolens arbejde med at få deres barn til at trives, mens 23 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          60 % er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning, mens 24 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          77 % er tilfredse eller meget tilfredse med skolens arbejde med at få deres barn til at føle sig som en del af fællesskabet, mens 16 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          65 % er tilfredse eller meget tilfredse med skolens arbejde med at få alle børn til at føle sig som en del af fællesskabet, mens 19 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          62 % er tilfredse eller meget tilfredse med sikkerheden på skolevejen, mens 33 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          61 % er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indvendige rammer (lokaler, inventar, plads m.v.), mens 36 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          75 % er tilfredse eller meget tilfredse med skolens udvendige rammer (skolegård, boldbaner, legeplads m.v.), mens 21 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

-          38 % svarer, at de som forældre har haft behov for at involvere skoleledelsen i deres barns trivsel og udvikling, mens 62 % svarer, at de ikke har haft det behov

-          56 % er tilfredse eller meget tilfredse med udbyttet af dialogen med skoleledelsen, mens 38 % er utilfredse eller meget utilfredse. Resten har svaret ”ved ikke”.

På de mulige spørgsmål om hvilke udsagn er vigtigst for dig (vælg minimum 1 – maksimum 4)? svarer

90 % at det vigtigste er ”at dit barn trives”

79 % at det vigtigste er ”dit barns faglige udbytte af undervisningen”

69 % at det vigtigste er ”at klassen trives”

29 % at det vigtigste er ”klassestørrelsen”

27 % at det vigtigste er ”omfanget af vikardækket undervisning”

19 % at det vigtigste er ”skoledagens længde”

13 % at det vigtigste er ”skolens inddragelse af IT i undervisningen”

10 % at det vigtigste er ”elevernes medinddragelse i planlægningen af undervisningen”

10 % at det vigtigste er ”skolens indvendige rammer”

10 % at det vigtigste er ”at skolens værdier og profil er tydelig”

8 % at det vigtigste er ”skolens karaktergennemsnit ved afgangsprøver”

4 % at det vigtigste er ”skolens renommé/ry”

4 % at det vigtigste er ”informationsmøder”

2 % at det vigtigste er ”skolens udvendige rammer”

På spørgsmålet ”vil du anbefale skolen til andre forældre?” svarer 60 % ”ja”, 18 % svarer ”nej” og 22 % svarer ”ved ikke”.

På spørgsmålet ”overvejer du at flytte dit barn i privat-eller friskole? svarer 32 % ”ja” og 68 % svarer ”nej”.

245 respondenter har opgivet deres mailadresse med henblik på, at de gerne må kontaktes for uddybning (ikke medtaget i bilaget).

620 respondenter har benyttet BTUens valgfrie mulighed for at afgive uddybende kommentarer (ikke medtaget i bilaget).

Opmærksomheden henledes på:

-          at elevernes trivsel af respondenterne vægtes som det vigtigste (90 %) og at klassens trivsel også vægtes højt (69 %) samtidig med, at BTUen også samlet viser, at 74 % er tilfredse eller meget tilfredse med skolens arbejde med at få deres barn til at trives, mens 23 % er utilfredse eller meget utilfredse med skolens arbejde hermed. Med hensyn til skolens indsats for at begrænse mobning, er 60 % tilfredse eller meget tilfredse, mens 24 % er utilfredse eller meget utilfredse hermed. Med hensyn til skolens arbejde med at få deres barn til at føle sig som en del af fællesskabet er 77 % tilfredse eller meget tilfredse, mens 16 % er utilfredse eller meget utilfredse hermed. Og med hensyn til skolens arbejde med at få alle børn til at føle sig som en del af fællesskabet er 65 % tilfredse eller meget tilfredse, men 19 % er utilfredse eller meget utilfredse hermed.

-          at elevernes faglige udbytte af undervisningen vægtes som det næst vigtigste (79 %) samtidig med, at 79 % er tilfredse eller meget tilfredse hermed.

-          at 46 % er utilfredse eller meget utilfredse med omfanget af vikardækket undervisning og at 45 % er utilfredse eller meget utilfredse med kvaliteten af vikardækket undervisning. 27 % har angivet, at omfanget af vikardækket undervisning er vigtigst.

-          at 62 % svarer, at de ikke har haft behov for at involvere skoleledelsen i deres barns trivsel, men 38 % af dem som har haft behov for at involvere skoleledelsen, har været utilfredse eller meget utilfredse med dialogen.

-          at 60 % svarer ”ja” på spørgsmålet ”vil du anbefale skolen til andre forældre?”, 18 % svarer ”nej” mens 22 svarer ”ved ikke” – og at 32 % svarer ”ja” på spørgsmålet ”overvejer du at flytte dit barn i privat- eller friskole?”, 68 % svarer ”nej”.

Ingen høring.

En arbejdsgruppe med forældrevalgte skolebestyrelsesrepræsentanter, repræsentanter for skoleledelser samt skolecentret har med skolecenterchefens godkendelse designet BTUen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at BTUen giver et retvisende billede af skoleområdets styrker og udfordringer. BTUen giver endvidere et væsentligt bidrag til de videre drøftelser og prioriteringer af skoleområdets udvikling.

Den enkelte skoles BTU vurderes endvidere at være et vigtigt redskab til drøftelser af den enkelte skoles prioriteringer og målsætninger.

Direktionen indstiller:

1. at brugertilfredshedsundersøgelsens resultater tages til efterretning
2. at brugertilfredshedsundersøgelsen indgår i det videre arbejde med at udvikle Ringsted Kommunes folkeskoler
3. at brugertilfredshedsundersøgelsen gentages i samme form i 2020

Punkt 1 tages til efterretning

Punkt 2 og 3 godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til udmøntningen af de kr. 2 mio. årligt, som byrådet besluttede at tildele skoleområdet i budgetaftalen for 2019.

I budgetaftalen for 2019 har Byrådet besluttet, at der i årene fremover skal afsættes kr. 2 mio. årligt til folkeskolerne i Ringsted med henblik på, at give flere elever mulighed for som minimum, at opnå karakteren 2 ved folkeskolens afgangseksamener. Minimumskarakteren 2 i dansk og matematik er adgangsgivende til en ungdomsuddannelse.

Puljen adresserer følgende politiske målsætning for folkeskoleområdet i Ringsted:

1. Elevernes faglige niveau skal hæves uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger.

Den faglige fremgang vurderes med udgangspunkt i nationale test, lokale test og afgangskarakterer samt supplerende data på elevniveau. Som mål for fremgangen i det faglige niveau tages der udgangspunkt i, at

• Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test og folkeskolens afgangsprøver for dansk og matematik skal reduceres år for år.

Målet er, at de faglige resultater ved folkeskolens afgangsprøver i bundne prøvefag mindst skal ligge på landsgennemsnittet i 2020.

For at understøtte skolernes arbejder med at indfri de politiske mål, der beskrives i skolernes virksomhedsstrategier, er det hensigten med puljen, at støtte udviklingen af undervisningen, teamsamarbejdet, den faglige vejledning og kompetenceudvikling af lærere.

At hæve faglige niveau hos elever i dansk og matematik i elever kræver at undervisningen får et kvalitetsmæssigt løft, ligesom det er effektfuldt at kunne tilbyde andre former for undervisning end den klassiske undervisning i klasseværelset. I Ringsted Kommune har folkeskolerne i 2018 påbegyndt et projekt, hvor lærerne planlægger gennemfører undervisningen sammen (co-teaching), hvor to-lærerordning benyttes i et struktureret og forskningsinformeret samarbejde mellem de fagprofessionelle

.

En stor del af elever der er i udfordringer fagligt mangler også motivation for at gå i skole, og profiterer af at læringen foregår med en anden tilgang end klassisk undervisning i klasserummet herunder mere praksisorienteret. Folkeskoleloven tilbyder vidde rammer for at tilrettelægge undervisningen på alternative måder og i samarbejde med f.eks. erhvervsliv og foreninger. Selvom Ringsted Kommune har arbejdet med den åbne skole har det vist sig svært at få et reelt samarbejde i gang mellem skoler og erhvervsliv.

Ingen høring.

Puljen på kr. 2 mio. er en del af budgetaftalen for 2019.

Det er administrationens vurdering, at skolernes virksomhedsstrategiarbejde udgør en god ramme for arbejdet med at udvikle undervisningen og skolen frem mod indfrielse af de politiske mål i 2020.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at målet med puljen bedst opnås ved, at den enkelte skole forholder sig til brugen af ekstra resurser i sammenhæng med deres indsatser i virksomhedsstrategierne. Det er således formålstjenligt, at skolerne beskriver deres indsatser nøje inden der bevilges midler til disse.

Det vil derudover være formålstjenligt, at administrationen også kan udpege særlige indsatser på baggrund af skolernes resultater på enkelte klasser eller årgange.

Det vurderes endvidere hensigtsmæssigt, at økonomisk understøttelse af skolerne i arbejdet med at indfri de politiske mål, kan styrkes ved følgende indsatser

1. at skolerne kan søge om hjælp til at styrke den almene undervisning i fagene dansk og matematik, ved brug bedste aktuelle erfaringer samt nyeste forskningsinformerede viden fx gennem kompetenceudvikling af lærere.
2. at skolerne laver projekter, der understøtter samarbejdet med lokale foreninger og virksomheder, for at skabe en mere varieret skoledag jf. folkeskolereformens krav om ”åben skole”.
3. at udskolingsskolerne på baggrund af uddannelsesparathedsvurderingerne kan tilbyde ”turboforløb” i udskolingen for elever, som vurderes at være i fare for at ikke få minimum 2 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen.
4. at skolernes mulighed for at lave 2-lærerordning (co-teaching) øges.
5. at administrationen kan udpege indsatsområder på skoler, hvor der vurderes at være et behov for en særlig indsats indenfor målene puljens formål.

Direktionen indstiller

1)      at skolerne inden den 1. april 2019 med det formål, at øge de faglige resultater på den enkelte skole, ansøger puljen på kr. 2 mio. indenfor de nævnte hovedområder og med krav om sammenhæng med skolens øvrige strategiske indsatser.

2)      at administrationen vurderer ansøgningerne og fordeler midlerne indenfor de fire områder med henholdsvis

1. 500.000 kr. til styrkelse af den almene undervisning (indsatsområde 1)
2. 250.000 kr. til samarbejde med foreninger og erhvervsliv (indsatsområde 2)
3. 250.000 kr. til turboforløb (indsatsområde 3)
4. 1 mio. kr. til to-lærerordninger og andre specifikke indsatser (indsatsområde 4)

3)      At administrationen kan iværksætte initiativer indenfor områderne, hvor der vurderes at være et behov

4)      At Børne- og Undervisningsudvalget i juni 2019 orienteres om projekter, der iværksættes samt at der foretages særskilt evaluering af projekterne, der fremlægges for Børne- og Undervisningsudvalget primo 2020.

Anbefales godkendt.

Intet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremstilles med henblik på, at Byrådet skal tage stilling til etableringen af en kunstgræsbane til Benløse Idrætsforening efter at etableringsomkostningerne er valideret af rådgiver

Byrådet vedtog med budget 2016 at afsætte 3,507 mio. kr. til etablering af en ny kunstgræsbane i Benløse.

Budgettallet var baseret på overslagspriser fra en jordentreprenør samt en elektriker. Overslagspriserne tog ikke højde for bl.a.:

• Etablering af byggeplads
• Bortkørsel af jord
• Rådgivning

I oktober 2018 blev der tilknyttet en rådgiver til projektet. Der er valgt at bruge ekstern rådgiver, da etablering af en kunstgræsbane kræver speciel viden, som kommunen ikke råder over. Rådgiveren har nu gennemgået projektet og er fremkommet med 2 løsninger.

I budget 2019 har Byrådet besluttet en hensigtserklæring omkring microplast. Rådgiveren har derfor også vurderet på Byrådets beslutning omkring microplast.

Benløse Idrætsforenings ønske er en ny kunstgræsbane, med tilhørende opvarmningsområde og en belysning på 150 lux men forberedt til at lysstyrken kan øges til 250 lux, da dette vil blive et krav fra DBU om få år.

Løsning 1: Etablering af kunstgræsbane med traditionel opbygning.

Løsning 2: Etablering af kunstgræsbane ved opbygning ovenpå eksisterende bane. Dette indebærer at banen bliver hævet ca. 60 cm over eksisterende terræn samt at der skal              søges byggetilladelse for terrænregulering.

Der er i løsningsforslagene også vurderet på følgende opgaver:

1. om der skal etableres et opvarmningsareal foran den nye kunstgræsbane
2. om der skal ske en opgradering af belysningen fra traditionel belysning til energivenlig belysning
3. om der skal bruges traditionel infill SBR-gummi (gamle bildæk), om man skal vælge en gummi infill, der er produceret specielt til kunstgræsbaner (TPE) eller om man skal vælge den økologiske infill (kork)

Efter rådgiverens estimat ser økonomien ud som følger.

Optionspriser

Benløse Idrætsforening er blevet orienteret vedr. at sagen tages tilbage til Byrådet

Benløse Idrætsforening ønsker at der etableres en jordvold langs den ene side af kunstgræsbanen, som kan bruges som siddepladser.

Administrationen kan ikke anbefale at der laves en jordvold langs den nye kunstgræsbane, dette begrundes i, at den vil være tidskrævende at holde ved lige, samt at med de ekstrem regnvejr skybrud der er en gang i mellem, så risikerer man at volden skyller væk, med store retableringsomkostninger til følge.

Der er de bevilliget 3,507 mio. kr. til etableringen af kunstgræsbanen i Benløse ikke økonomi til at etablere kunstgræsbanen, hvorfor byrådet skal tage stilling til det videre forløb.

Vælges løsningsforslag 1 med minimumsbelysning og traditionel infill (SBR) mangler der en økonomi på 2.393.000 kr.

Vælges løsning 2 med minimumsbelysning og traditionel infill (SBR) mangler der en økonomi på 1.493.000 kr.

Vælges der en løsning, hvor der bliver etableret et opvarmningsområde, vil denne løsning koste 6.480.000 kr. I denne løsning vil der mangle 2.973.000 kr. til projektet.

Administrationen kan ikke anvise anlæg, hvor restbeløbet kan finansieres.

Administrationen anbefaler at en ny kunstgræsbane opføres som traditionel kunstgræsbane, men med kork infill, som er den mest økologiske infill der er på markedet samt, at belysningen udføres med 250 lux så den er fremtidssikret.

Direktionen indstiller

1. at byrådet tager stilling til om der skal tilføres nye midler til gennemførelse af en kunstgræsbane i Benløse i 2019
2. at byrådet tager stilling til om anlægget skal tilføres nye midler i budget 2020
3. at Byrådet tager stilling til om kunstgræsbanen i Benløse skal etableres

Indstillingerne taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget anbefaler banen anlægges som planlagt i indeværende år, samt at banen ikke etableres ovenpå den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser. Det anbefales, at banen etableres under hensyntagen til miljøet.

Det anbefales desuden at administrationen anviser den fornødne finansiering.