Referat

Godkendt.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen og Per Nørhave

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 19. april 2021 blev der godkendt en tids- og procesplan for plejeboligkapacitet.

I denne sag forelægges forslag til datoer for studiebesøg til plejeboliger i andre kommuner.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af tids- og procesplanen, at der skal være studiebesøg til plejeboliger i andre kommuner i september/oktober 2021. Administrationen er i gang med at arrangere besøg på tre til fire forskellige plejecentre herunder med forskellig ejerformer. 

Administrationen foreslår følgende datoer:

• 27. september 2021 i tidsrummet 
• 28. september 2021 i tidsrummet 
• 29. september 2021 i tidsrummet 
• 19. oktober 2021 (uge 42)
• 20. oktober 2021 (uge 42)

Det forslås, at besøgene planlægges i tidrummet 8:00 til 17:00 inklusiv transport.

Inddragelse og høring

Ældrerådet inviteres til at deltage i studiebesøg.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at besøg på tre til fire plejecentre giver mulighed for at se tilbud af meget forskellig karakter både i forhold til ejerformer og indretning. Det vurderes, at besøgene kan understøtte en efterfølgende beslutningsproces i forhold til udbygning af plejeboligkapaciteten i Ringsted Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der udvælges to dage til studiebesøg.

Udsættes til 2022.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen og Per Nørhave

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Kvartalsvis orientering om brug af de midlertidige pladser på Knud Lavard Centret.

Beskrivelse af sagen

På Knud Lavard Center anvendes 13 plejeboliger til midlertidige pladser. På nogle af stuerne er der plads til to personer, hvilket betyder, at i perioder med spidsbelastning kan der være op til 17 personer på midlertidige plads.

Midlertidige pladser bruges til to målgrupper:

1. Borgere der henvises af egen læge eller lægevagten: Borgeren har brug for observation og/eller pleje, som ikke kan klares i eget hjem, men som heller ikke kræver indlæggelse på sygehus. Formålet er at undgå unødvendig sygehusindlæggelse.
2. Borgere, der er færdigbehandlet på sygehuset, som ikke kan være i eget hjem umiddelbart efter udskrivelse, fx på grund af komplekse pleje- og behandlingsbehov.

Tabel 1 viser den gennemsnitlige belægningsprocent på de midlertidige pladser de seneste 12 måneder. Øverste række viser belægningsprocenten beregnet med udgangspunkt i antal stuer. Nederste række viser belægningsprocenten beregnet med udgangspunkt i det antal personer, der er plads til.

Tabel 1 Belægningsprocent august 2020 – juli 2021

I de senest 12 måneder er der ingen dage, hvor der har været to personer på samme stue.

Status på aldersfordeling, årsag til- og varighed af ophold samt status efter ophold

Nedenstående status dækker perioden fra 15. juni 2018 til 31. juli 2021. Status er vist særskilt for borgere, der er henvist af egen læge, og for borgere der kommer efter endt behandling på sygehus.   

Borgere der henvises af egne læge eller lægevagt:

• I perioden er i alt 126 borgere henvist fra egen læge. Heraf er 124 ophold afsluttet.
• Den gennemsnitlige varighed af de afsluttede ophold er 8,5 dage.
• Det korteste ophold er på nul dag, hvilket betyder, at borgeren er indlagt på sygehus inden for få timer efter ankomst. Det længste ophold havde en varighed på 21 dage.
• Gennemsnitsalderen er 84,1 år, hvor den yngste er 44 år og den ældste er 100 år.  

Tabel 2: Årsag til henvisning

Efter opholdet er 52 borgere tilbage i eget hjem, 38 er indlagt på sygehus, 24 er kommet tilbage efter udskrivelse, syv borgere er døde og tre har fået plejebolig. 

I perioden er der ingen henviste fra egen læge eller vægtlæge, der er blevet afvist grundet manglende plads. 

Borgere der kommer på midlertidig plads efter udskrivelse fra sygehus:

• I perioden er i alt 315 personer visiteret til midlertidig plads efter færdigbehandling på sygehuset. Heraf er 303 ophold afsluttet.
• Den gennemsnitlige varighed af de afsluttede ophold er 34,9 dag.
• Det korteste ophold er på 0 dage, hvilket betyder, at borgeren er genindlagt eller død inden for få timer efter ankomst. Det længste ophold var på 180 dage.  

Aldersfordelingen for borgere, der har været på midlertidig plads i perioden, er mellem 44 år og 99 år. Gennemsnitsalderen er 80,5 år.  

Tabel 3: Årsag til visitation til midlertidig plads efter indlæggelse

 Tabel 4 viser, hvad der er sket med de 303 borgere, der har afsluttet ophold på midlertidig plads.

 Færdigbehandlingsdage på sygehuse

Det er fortsat ikke muligt at trække tal på, hvor mange borgere der har måtte blive på sygehuset, efter de var meldt færdigbehandlet.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at det nuværende antal midlertidige pladser er tilstrækkelige til at dække behovet. Der er således ingen dage i perioden fra august 2020 til og med juli 2021, hvor der har været to borgere på samme stue, og der har ikke været fuld belægning på noget tidspunkt i perioden.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen og Per Nørhave

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Det fremgår af en hensigtserklæring i budget 2020, at Ældre- og Genoptræningsudvalget skal have en opgørelse over den konkret opgjorte daglige køretid til aktivitets- og samværstilbud.

I denne sag præsenteres en status på daglig køretid.

Beskrivelse af sagen

I forlængelse af seneste udbud om kørsel opstod der bekymring for at den daglige køretid til dagtilbuddene Oasen og Bonderosen blev for lang. For begge tilbud gælder, at de borger der benytter tilbuddet er udfordret kognitivt og/eller somatisk. Dermed kan lang køretid være en udfordring for nogen af borgerne og i yderste konsekvens en forhindring for at de kan benytte dagtilbuddene.

Kontrakten om "Kørsel til skoler og dagtilbud for pensionister og handicappende i Ringsted Kommune" fastsætter, at "køretiden for den enkelte bruger og dermed hver rute skal tilstræbes at være så kort som muligt". For hver af de institutioner der er omfattet af aftalen, er der et faktaark, som fastsætter præcise kriterier for kørslen til den institution herunder den maksimale rutetid i minutter. For både Oasen og Bonderosen er gælder, at den maksimale køretid er sat til 75 minutter. I den køretid skal der være plads til uforudsete forhold, fx dårligt vejr, tæt trafik eller en punktering. Det betyder, at den daglige planlagte rutetid i minutter er nødt til at være kortere.

Leverandøren har ikke kunnet levere konkret opgjort daglig køretid for de enkelte borgere. I stedet er der indsamlet oplysninger om samlet køretid pr. rute fra Bonderosen og Oasen. Begge steder melder, at det er yderst sjældent (under en procent af turene), at køretiden overstiger 30 - 40 minutter. Ruterne er planlagt, så de kører frem og tilbage, fx Haraldsted - Solbakken eller Vetterslev - Solbakken. Det betyder også, at der ofte kun er en eller to borgere med hver bus. 

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at en daglig køretid på 30 til 40 minutter pr. rute er helt rimelig, fx er køretiden fra Ørslev til Ortved ca. 25 minutter. Samtidig er det et krav, at chaufføren skal hente og aflevere borgeren helt inde i hjemmet, ligesom der skal være tid til, at få en eventuel lift op og ned og til fastspænding af kørestol. 

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen har ikke særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen og Per Nørhave

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den 9. marts 2020 godkendte Byrådet, at de to indsatser under projekt "Aktiv hverdag med demens" blev implementeret som faste tilbud til borgere med demenssygdom. Det blev samtidig besluttet, at der skulle præsenteres en status efter et år.

I denne sag præsenteres status på de to indsatser.

Beskrivelse af sagen

I juli 2018 fik Ringsted Kommune puljemidler til afprøvning af projekt "Aktiv hverdag med demens". Formålet med projektet var at tilbyde meningsfulde aktiviteter i hverdagen til yngre og nydiagnosticerede borgere med demenssygdom.

Målet med projektet var at forbedre den demensramte og de pårørendes livskvalitet og samtidig aflaste de pårørende. Derudover var det et mål at forsinke udviklingen af demenssygdom længst muligt, blandt ved træning efter ADEX-metoden, kognitiv træning, sociale aktiviteter og reminiscensudflugter.

I opstartsfasen var det en udfordring at finde deltagere til tilbuddet. Det betød, at der var ressourcer til at afprøve en indsats for personer med fremskreden demenssygdom, som var i målgruppe til et tilbud på Oasen, men som ikke kunne profitere af et tilbud på Oasen. 

Begge tilbud var en succes både i forhold til at forsinke udviklingen af demenssygdom, aflaste de pårørende og især øge deltagerne og deres pårørendes livskvalitet. 

I forlængelse af projektperioden afsatte Byrådet midler til implementering af de to indsatser. Der blev afsat 760.000 kr. til at fortsætte Aktiv hverdag med demens forankret i regi af KLC og 375.000 kr. til et udkørende tilbud i tilknytning til Oasen. 

Grundet nedlukning og restriktioner som følge af COVID-19 var det først muligt at genstarte tilbuddene i fuld skala fra november 2020.

Aktiv hverdag med demens

Indsatsene i tilbuddet er tilrettelagt som tretimers seancer fra mandag til torsdag. Aktiviteterne er fysisk træning, kognitiv træning samt udendørs- og/eller indendørsaktiviteter. Derudover er der en til to månedlige reminiscensudflugter, som planlægges i fællesskab med deltagerne.

Der er plads til otte deltagere pr. dag. Borgerne kan visiteres til tilbuddet en til fire gange ugentligt efter en individuel vurdering. De fleste deltager fast to dage ugentligt og derudover i reminiscensture. Dette skyldes både faglige hensyn og hensyn til deltagernes ressourcer. I praksis er der således to hold, hvor deltagerne får et godt kendskab til hinanden, hvilket har betydning for trygheden og de sociale relationer.

I alt er 19 borgere blevet visiteret til tilbuddet. 14 af dem var visiteret til tilbuddet ved opstart i november 2020. Fem er visiteret ind løbende herefter. Tre af dem sluttede hurtigt efter opstart, fordi de ikke synes tilbuddet passer til dem og to er på venteliste. De to personer på ventelisten får tilbud om start, når afstandskravene bortfalder.

De 14 deltagere er fordelt med 11 mænd og tre kvinder. Gennemsnitsalderen er 75 år. Den yngste deltager er 57 år. Den ældste deltager er 83 år. 

I tilbuddet følges deltagernes udvikling ved brug af test:

• Seks-minutters-gang test = indikator for gangudholdenhed
• Rejse-sætte-sig test = indikator for muskelstyrke i benene
• TUG (Timed up-and-go test) = indikator for basismobilitet herunder elementer af balance
• Quality of life in Alzheimers Disease = indikator for livskvalitet 

I perioden fra november 2020 til medio april 2021 viser de gennemførte test:

• At deltagerne i gennemsnit kan gå 9,8 meter længere seks-minutters-gang test 
• At deltagerne i gennemsnit kan rejse sig 1,3 gange mere
• At deltagerne i gennemsnit er blevet 0,1 sek. bedre i timede-up-and-go test

Redskabet til måling af livskvalitet er implementeret maj 2021. Der er således ikke objektive målinger af livskvalitet og deltagertilfredshed før dette tidspunkt. Deltagerne og deres pårørende tilkendegiver, at de er glade for tilbuddet, hvilket også kan ses af at fremmødemedianen er 88 %.

Der er ikke transport inkluderet i tilbuddet. Deltagerne skal selv kunne transportere sig - alene eller med hjælp fra pårørende eller med handicapflex. 

Statusrapport er vedlagt som bilag 1.

Udekørende tilbud på Oasen

Grundet COVID-19 blev dagtilbuddet Oasen lukket ned i fra marts 2020. I perioden efter genåbning af Oasen har der ikke været borgere, som havde behov for tilbuddet. Halvdelen af midlerne er indgået som nedskrivning i coronaregnskabet. Det forventes, at tilbuddet vil starte op medio 2021.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at Aktiv hverdag med demens medvirker til at sikre meningsfulde aktiviteter i hverdagen til borgere, hvor deres demenssygdom ikke er meget fremskreden. Det vurderes, at testene viser, at tilbuddet har en effekt i forhold til at forsinke udvikling af demenssygdommen og samtidig er med til at forbedre deltagernes livskvalitet. Endvidere giver projektet et frirum til de pårørende. 

Administrationen vurderer, at tilbuddet er et godt supplement til Oasen. Der er behov både hos borgeren med demens og de pårørende for tilbud også i et tidligt stadie af demenssygdommen, fordi sygdommen tidligt har betydning for hverdagslivet. 

Administrationen vurdere, at corona er en væsentlig årsag til, at der ikke har været borgere til det udekørende tilbud på Oasen. Det vurderes, at det fremadrettede behov skal revurderes med udgangen af 2021. 

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at status tages til efterretning.

Taget til efterretning med en bemærkning om, at det ønskes belyst, om kapaciteten kan udnyttes bedre, og at der foretages en benchmark i forhold til andre lignende tilbud.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen og Per Nørhave

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ældre- og Genoptræningsudvalget besluttede den 20. april 2016, at de skal orienteres løbende om tilsyn på ældreområdet. I denne sag orienteres om tilsyn med fem tilbud på ældre- og genoptræningsområdet. 

Beskrivelse af sagen

Der er i foråret 2021 ført tilsyn med:

• Knud Lavard Plejecenter
• Den kommunale hjemmepleje
• Altidens hjemmepleje
• Det tværfaglige rehabiliteringsteam (DTR)
• Sundhed & Træning

Det er tilsynet for 2020, som pga. Covid-19 først er blevet ført i foråret 2021. Tilsynet er ført af kommunen, idet det i budgetaftalen for 2020 er besluttet at hjemtage tilsynsopgaven, der tidligere har været udført af firmaet BDO. 

Det kommunale tilsyn føres efter servicelovens § 148 a. Her fremgår, at kommunen har pligt til at føre driftsorienteret tilsyn med de tilbud efter serviceloven, der ikke er omfattet af socialtilsynet. Tilsynet føres ved interview med medarbejdere, ledelse og borgere, ved observationer på stedet og ved journalgennemgang. Tilsynet føres med udgangspunkt i en række faste temaer, bl.a. dokumentation, kompetencer, kommunikation og adfærd og hverdagens praksis. Tilsynskonceptet rummer også plads til et fleksibelt tema, der kan skifte fra år til år. Byrådet vedtog dog den 5. oktober 2020 at udelade det fleksible tema i den første runde af tilsyn, der skal gennemføres af kommunen efter at opgaven er hjemtaget.

I det følgende orienteres om de overordnede konklusioner fra tilsynet med de fem tilbud. Tilsynsrapporterne er vedhæftet som bilag 1-5.

Knud Lavard Plejecenter: Tilsynets overordnede vurdering er, at Knud Lavard Plejecenter har en tilfredsstillende kvalitet. Tilsynet finder bl.a., at plejecentret har arbejdet med at styrke samarbejdet og vidensdeling på tværs af afdelinger og at medarbejdere og ledelse er gode til at redegøre for, hvordan den rehabiliterende tilgang er bærende i tilgangen til borgerne. Tilsynet giver anledning til fire anbefalinger, der bl.a. handler om at forbedre dokumentationspraksis og at have fortsat fokus på "det gode måltid". Knud Lavard Plejecenter har udarbejdet en handleplan for, hvordan anbefalingerne kan blive fulgt.

Den kommunale hjemmepleje: Tilsynets overordnede vurdering er, at hjemmeplejen har en tilfredsstillende kvalitet. Tilsynet vurderer bl.a., at hjemmeplejen er inde i en positiv udvikling, at medarbejderne er positive og reflekterende om de daglige opgaver og at hjemmeplejen møder borgerne med en respektfuld adfærd og kommunikation. Tilsynet giver anledning til fem anbefalinger, der handler om

- at sikre ajourførte rehabiliteringsplaner
- at sikre bedre dokumentation af, hvordan der arbejdes med borgerens mål og planer i det daglige
- at sikre de nødvendige kompetencer hos afløserne
- at være opmærksomme på omfanget af forandringer og udviklingsprocesser, der gennemføres i organisationen på én gang
- at være opmærksomme på, om borgernes livshistorier kan bruges mere aktivt til at yde den rette støtte

Hjemmeplejen har udarbejdet en handleplan for, hvordan anbefalingerne kan blive efterlevet.

Altiden, privat leverandør af hjemmepleje: Tilsynets overordnede vurdering er, at Altidens hjemmepleje har en tilfredsstillende kvalitet. Tilsynet vurderer bl.a., at medarbejderne er positive og reflekterende om de daglige opgaver, at de understøtter borgerne i at indgå i sociale relationer og at de møder borgerne med en respektfuld adfærd og kommunikation. Tilsynet har givet anledning til tre anbefalinger, der handler om at sikre ajourførte rehabiliteringsplaner, at blive bedre til at dokumentere efter en bestemt metodik (Fælles Sprog III) og at sikre, at journaler bliver læst ved opstart af nye borgere. Altiden har udarbejdet en handleplan, der sikrer at anbefalingerne så vidt muligt efterleves, inden Altiden stopper som leverandør af hjemmepleje i Ringsted i oktober 2021.

Det tværfaglige rehabiliteringsteam (DTR): Tilsynets overordnede vurdering er, at DTR har en tilfredsstillende kvalitet. Tilsynet finder, at DTR har været inde i en turbulent periode præget af omorganisering, midlertidige ændringer i arbejdsopgaverne pga. Covid-19, sygefravær og vakante stillinger. (DTR er i vinteren 2020/2021 blevet omorganiseret fra at høre til i Myndighedsenheden til nu at høre til i Sundhed & Træning).
Udfordringerne har bl.a. betydet, at der er opstået ventetid på at komme i rehabiliteringsforløb. De interviewede borgere, der er eller har været i gang med et rehabiliteringsforløb, udtrykker stor tilfredshed med forløbene. Tilsynet finder, at medarbejderne har de relevante faglige kompetencer og møder borgerne med respekt og anerkendelse og sikrer, at borgerne har medindflydelse på deres rehabiliteringsmål. Tilsynet har givet anledning til fem anbefalinger, der handler om at finde sin rolle i organisationen, at få styr på arbejdsgange og snitflader samt at forbedre kvaliteten i dokumentationen. DTR har udarbejdet en handleplan for, hvordan anbefalingerne kan blive fulgt.

Sundhed & Træning: Der er ført tilsyn med træning (genoptræning og vedligeholdelsestræning), og tilsynets overordnede vurdering er, at forholdene kan karakteriseres som tilfredsstillende. Tilsynet vurderer bl.a., at tilbuddet understøtter borgerne trænings- og genoptræningstræningsbehov og at tilbuddet har en systematisk og tilstrækkelig dokumentationspraksis. Tilsynet har givet anledning til tre anbefalinger, der handler om at sikre større fokus på tværfaglighed, bedre generalistkompetencer blandt medarbejderne og et større og bredere fokus på at indgå i den rehabiliterende organisation (DRO). Sundhed og Træning har udarbejdet en handleplan for, hvordan anbefalingerne kan blive fulgt.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at tilsynet er med til at sikre fortsat faglig udvikling og refleksion i tilbuddene på ældreområdet og at tilbuddene arbejder målrettet med tilsynets anbefalinger.

Konsekvenser for handicapområdet
Ingen særskilte konsekvenser for borgere med handicap. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 20. februar 2018 blev det besluttet, at der hvert kvartal fremlægges en orientering om venteliste til plejeboliger.

I denne sag orienteres udvalget om ventelisten til plejeboliger pr. den 28. juli 2021. 

Beskrivelse af sagen

I Ringsted Kommune er der i alt 202 plejeboliger fordelt på tre plejecentre. Derudover anvendes 13 plejeboliger på KLC (Knud Lavard Center) til midlertidige pladser og der er fire vente- og aflastningspladser på Plejecenter Ortved.

Ventelisten til plejeboliger opdateres løbende. Det vil sige, at nye borgere kommer på listen, så snart de er godkendt til plejebolig og af listen igen, når de har takket ja til en tilbudt bolig. Den aktuelle venteliste vil derfor altid være et øjebliksbillede.

Den 28. juli 2021 var der 13 borgere fra Ringsted på ventelisten, heraf ønsker fem en plejebolig i en anden kommune. Nedenstående tabel viser status på ventelisten til plejeboliger på specifikke datoer i perioden fra den 28. februar 2020 til den 28. juli 2021.

Borgerne kan vælge, om de vil stå på generel eller specifik venteliste. På den generelle venteliste får borgeren tilbud om den første ledige plads på et af kommunens tre plejecentre. På den specifikke venteliste har borgeren ønske om plads på et bestemt plejecenter. Ifølge Serviceloven har borgere på den generelle venteliste krav på tilbud om plejebolig inden for to måneder. Der er ingen krav til maksimal ventetid for borgere på den specifikke venteliste.

Nedenstående tabel viser, hvordan de 22 borgere der er på venteliste pr. den 28. juli 2021 fordeler sig i forhold til deres ønsker til plejecenter. Tabellen viser også, hvor længe de har ventet på bolig.

Den gennemsnitlige ventetid for borgere på den specifikke venteliste til en almindelig plejebolig i Ringsted Kommune er ca. 6,2 uger.

Belægningsprocent på kommunens tre plejecentre og på aflastnings- og ventepladser

Nedenstående tabel viser den månedlige belægningsprocent på almindelige plejeboliger samt for aflastnings- og ventepladser i perioden august 2020 til juli 2021. For Plejecenter Solbakken er belægningsprocenten vist for henholdsvis almindelige plejeboliger (Solbakken 16-24), skærmede boliger (Solbakken 12-14) og særligt skærmede boliger (Solbakken 8).

Sygeplejerskernes strejke kan få indflydelse på ventelisten herunder indflytning i plejebolig på to måder:

• Behandling af ansøgninger om plejebolig er ramt af strejken, fordi ca. 2/3 af visitatorerne er sygeplejersker. 
• Nye beboere kan ikke flytte ind i ledige plejeboliger på Plejecenter Solbakken og Plejecenter Ortved, fordi der skal gennemføres en sygeplejerskefaglig udredning i forbindelse med indflytning. Da KLC er undtaget fra konflikten, kan indflytning her ske som normalt.

Inddragelse og høring

Sagen sendes til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der ikke er behov for tiltag i forhold til antallet af plejeboliger på kort sigt. Vurderingen er baseret på 1) det lave antal borger på venteliste til en plejebolig i Ringsted Kommune, 2) borger på den generelle venteliste får tilbud om bolig inden for ventetidsgarantien og 3) den gennemsnitlige ventetid for borgere, der har ønske om et specifikt plejecenter er kort.

Det er administrationens vurdering af sygeplejerskernes strejke vil få betydning for borgerne, dels fordi deres ansøgning om plejebolig ikke kan behandles, dels fordi der ikke kan ske indflytning i de ledige boliger på Plejecenter Ortved og Plejecenter Solbakken.

Administrationen vurderer ikke, at ventetidsgarantien overskrides i den kommende periode, fordi behandlingen af ansøgning om plejebolig er strejkeramt. Det er administrationens forventning, at situationen vil normaliseres, når strejken er slut og efterslæbet er afviklet, idet der vil være en større andel af tomme boliger, som står klar. Det skal i den forbindelse bemærkes, at administrationen forventer en øget udgift til tomgangshusleje som følge af strejken.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen har ikke særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermed forelægges kommunens budgetrapport efter 2. kvartal 2021. Rapporten dækker forbrug i perioden 1. januar til 30. juni 2021, samt et skøn for årets samlede udgifter og indtægter. 

Beskrivelse af sagen

 Budgetrapporteringen bygger på faktisk forbrug for de første 6 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte udvalgs forventede regnskabsresultat for hele året, og afvigelsen er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2021 inkl. overførsler fra 2020.

Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1.

Budgetrapporten indeholder følgende bilag:

• Bilag 1: Budgetrapport pr. 30. juni 2021
• Bilag 2: Afrapportering på tabelform på laveste bevillingsniveau opdelt i indtægter og udgifter
• Bilag 3: De tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og søges godkendt i forbindelse med sagen.
• Bilag 4: Detaljer vedr. køb og salg i Byudviklingsfonden.
• Bilag 5: Detaljeret anlægsoversigt
• Bilag 6: COVID-19 udgifter

COVID-19

Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed. I tabellen nedenfor er der redegjort for hvilke ekstra udgifter der har været på grund af COVID-19 i perioden frem til 30. juni og hvilke ekstra udgifter der forventes i resten af 2021. Det opgjorte forbrug for første halvår 2021 foreslås udmøntet til institutionerne finansieret dels af den afsatte pulje til Covid-19 og det statstilskud der udbetales i forbindelse med midtvejsreguleringen.

Tabel 1: Samlede forventede COVID-19 udgifter i den skattefinansierede drift

Ovenstående COVID-19 udgifter er opdelt på udvalgsniveau i bilag 1 i kapitlerne for de enkelte udvalg og specificeret yderligere i bilag 6.

Resultat af ordinær drift 

Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 61,1 mio. kr. efter indarbejdelse af driftsoverførsler fra 2020 og andre reguleringer.

Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 88,9 mio. kr., inklusiv et forventet merforbrug på 27,0 mio. kr. i ekstraordinære Covid-19 udgifter, jf. tabel 1. Det forventede driftsoverskud er 27,8 mio. kr. højere end budgetteret.

Perspektivering af resultat

Det forventede driftsoverskud på 88,9 mio. kr. inkluderer:

• Et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 2,9 mio. kr.
• Et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13,0 mio. kr.
• Et forventet mindreforbrug på Budgetreserve på 3,3 mio. kr. Budgetpuljen er afsat til uforudsete Covid-19 serviceudgifter, men er ikke udmøntet pt. Der forventes i øjeblikket et samlet merforbrug på serviceudgifter som følge af Covid-19 på 15,9 mio. kr., jf. tabel 1. Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed.

Tilsammen giver disse tre områder et forventet mindreforbrug på 19,2 mio. kr. på den skattefinansierede drift.

Tabel 2: Ordinært resultat

Serviceudgifter

I 2021 forventes der serviceudgifter på 1.681,8 mio. kr., hvilket er 11,1 mio. kr. over servicerammen, der udgør 1.670,7 mio. kr.

Servicerammen opgøres som det oprindeligt vedtagne budget for skattefinansierede drift excl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, ældreboliger, overførsler til personer samt indtægter vedrørende statsrefusioner.

Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme bliver overskredet.

Finansiering

Der forventes samlet set en finansiering på 2.430,7 mio. kr. i 2021, hvilket er 15,1 mio. kr. mindre end budgetteret. 

Skattefinansieret drift

Tabel 3: Den skattefinansierede drift fordelt på udvalg

Den skattefinansierede drift viser et forventet mindreforbrug på 43,4 mio. kr. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 27,0 mio. kr. I mindreforbruget indgår de 3 punkter som nævnes ovenfor under perspektivering af resultat af ordinær drift.

Økonomiudvalget

På Økonomiudvalgets område forventes et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på -0,4 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug på 4,6 mio. kr. inkluderer et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 2,9 mio. kr. Hvis man korrigerer for mindreforbruget på den sociale investeringsfond vil det forventede mindreforbrug være på 1,7 mio. kr.

Klima- og Miljøudvalget

På Klima- og Miljøudvalgets område forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr.

Plan- og Boligudvalget

På Plan- og Boligudvalgets område forventes der et merforbrug på 3,1 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 2,2 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget

På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 9,7 mio. kr. i 2021. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 1,6 mio. kr.

På området for skoler forventes et merforbrug på 3,9 mio. kr., på området for Dagtilbud forventes et mindreforbrug på 10,9 mio. kr. og på Børn og Unge forventes et mindreforbrug på 2,7 mio. kr.

For Dagtilbud til børn er den nuværende forbrugsprocent svarende til tidspunktet på året, mens der forventes et mindreforbrug for året. Den højere forbrugsprocent i forholdt til det forventet for året skyldes at forældrebetaling samt Fripladser og søskenderabat ikke opkræves betaling i juli, hvormed forbrugsprocenten efter andet kvartal er højere ift. det årlige forventet forbrug. Herudover får de selvejende Institutioner udbetalt driftstilskud forud, hvormed den nuværende forbrugsprocent er høj.

For Børn og Unge forventes på nuværende tidspunkt et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 37,4 mio. kr. på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Mindreforbruget inkluderer et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13 mio. kr. Hvis man korrigerer for dette vil det forventede mindreforbrug være på 24,4 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 12,1 mio. kr.

På Sundhedsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 14,3 mio. kr. som primært skyldes et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering på 13,0 mio. kr.

På området for Handicap, Social og Psykiatri forventes et merforbrug på 5,4 mio. kr. i 2021.

På socialområdet for unge under 25 år forventes et samlet mindreforbrug på 3,7 mio. kr. fordelt med 0,7 mio. kr. på unge under 18 år og 3,0 mio. kr. på de over 18 årige.

På området over 18 år kan 2 mio. kr. henføres til mindreudgifter i 2 dyre enkeltsager, som er ophørt på botilbud sidst i 2020, mens den resterede del af budgetafvigelsen kan begrundes i en række sager som skønnes i målgruppen for botilbud, men som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at flytte hjemmefra. Det må forventes at 20 sager fremover vil udløse flere udgifter.

På beskæftigelsesområdet samlet (både Voksne og Unge) forventes der et samlet mindreforbrug på 24,776 mio. kr.

Ældre- og Genoptræningsudvalget

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område ventes et samlet merforbrug på 0,4 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 3,7 mio. kr.

Kultur og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde forventes samlet set et merforbrug på 4,8 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 7,7 mio. kr.

Skattefinansierede anlæg

Der er med udgangen af andet kvartal 2021 brugt 40,3 mio. kr. på skattefinansierede anlæg, mens der er tilgået indtægter for 24,4 mio. kr. primært fra salg i business Park Ringsted.

Det forventes, at der i 2021 i alt vil blive brugt 201,7 mio. kr. på anlæg, og der forventes indtægter på 50,2 mio. kr. primært fra salg af jord i Business Park Ringsted og støtte fra RealDania til Torvepavillonen.

Årsagen til det relativt lille forbrug på skattefinansierede anlæg, set i forhold til forventningen til set samlede forbrug for 2021, skyldes en betydelig periodisering, fordi opstart af mange af de større projektet har fundet sted i første halvår 2021

Likviditet

Figur 1: Udvikling i kommunens likviditet

Note: Grafen viser hhv. optalt beholdning og gennemsnitslikviditet opgjort efter kassekreditreglen

Gennemsnitslikviditeten over 365 dage pr. 30. juni 2021 udgør 313,2 mio. kr. På samme tid sidste år (30. juni 2020) blev gennemsnitslikviditeten opgjort til 288,1 mio. kr. Målsætningen i kommunens økonomiske politik er at den gennemsnitlige kassebeholdning minimum er på 1.500 kr. pr. indbygger, svarende til ca. 52 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt.

Der skal i ovenstående tages højde for at en stor del af de 313,2 mio. kr. skal dække uforbrugte bevillinger m.v. på både drift og anlæg. Der er overført anlægsprojekter for 170 mio. kr. fra 2020 til 2021, eksklusiv klimaprojekter som er lånefinansieret. Hertil kommer at uforbrugte bevillinger fra Byudviklingsfonden på 69,8 mio. kr. og 1,7 mio. kr. fra Anlægsfonden. Herudover er der overførsler fra 2020 på 46,8 mio. kr. heraf er 15,8 mio. kr. finansieret af den tekniske servicepulje, hvilket betyder at 31,0 mio. kr. skal finansieres via likviditetstræk. Samlet set er der således disponeret likviditet for 324,5 mio. kr. inklusiv 52 mio. kr. til minimumskassebeholdning. Samlet set er likviditeten dermed disponeret.

Finansiel Strategi

Kommunen har pr. 30. juni lån for i alt 433,9 mio. kr. Heraf udgør ustøttede lån til ældreboliger 85,7 mio. kr. og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 39,0 mio. kr. Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 65 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHF udgør p.t. ca. 27 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter maksimum til 50 %.

Investering

Kommunen har pr. 30. juni investeret 379,1 mio. kr. i danske obligationer. Investeringen har givet et afkast på -1,5 % i årets 6 første måneder.

Kommunens tilgodehavender

Pr. 30. juni udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 46,2 mio. kr. De samlede restancer udegjorde pr. 31. marts 2021 47,1 mio. kr. Kommunens samlede tilgodehavender er faldet med 0,9 mio. kr.

Foreslåede budgetændringer

Budgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere beskrevet i bilag 3.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 3, hvortil der henvises.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning.
2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes
3. at institutionerne kompenseres for afholdte Covid-19 udgifter indenfor servicerammen i første halvår af 2021 jr. bilag 6 første beløbskolonne med i alt 9.743.000 kr.
4. at udmøntningen i punkt 3 finansieres således: 3.280.000 kr. af pulje til COVID 19-relaterede udgifter i 2021, 5.304.000 kr. af modtaget kompensation fra staten og 1.159.000 af kassen.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag præsenteres den årlige orientering om status på mål fra Demensstrategien, som blev godkendt af Byrådet den 14. januar 2019

Beskrivelse af sagen

Demensstrategien tager udgangspunkt i temaerne i den Nationale Demenshandlingsplan. I Demensstrategien er der beskrevet konkrete indsatser og mål til at understøtte borgere med demens og deres pårørende inden for nedenstående temaer:

1. Tidlig opsporing - Demenssygdom kan ikke helbredes, men en tidlig indsats er vigtig, fordi sygdomsudviklingen i nogle tilfælde kan forsinkes medicinsk. Derudover kan højintensiv fysisk træning være med til af forsinke udviklingen af demenssygdommen. Tidlig opsporing er også vigtigt i forhold til at hjælpe den demensramte og de pårørende igennem forløbet. Under temaet om tidlig opsporing arbejdes der med samarbejdet med almen praksis, hvor demens er blevet et fast punkt på KLU (Kommunal Lægelig Udvalg), og der er udarbejdet en folder til lægerne om de kommunale tilbud til demensramte. Derudover er der sat ekstra fokus på information til borgerne samt ekstra opmærksomhed på demens ved de forebyggende hjemmebesøg. 

2. Støtte til pårørende - Målene under dette tema handler om støtte de pårørende til at håndtere demenssygdommen i hverdagen. Det sker ved at give de pårørende viden om demenssygdom både med information i foldere, undervisning, sparring med demenskonsulent og tilbud om netværk med andre pårørende til demenssyge. Derudover handler det om mulighed for aflastning og om aktivitetsmuligheder for den demensramte, så de pårørende får tid til eget liv og aktiviteter. 

3) Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering og 4) Øget videns- og kompetenceniveau - Arbejdet med de to temaerne er slået sammen, fordi kvalitet i forhold til arbejdet med personer med demens i høj grad handler om, at have viden om effekterne af demenssygdom herunder pædagogiske metoder. Målene under temaerne handler blandt andet om opsamling af ny viden om demens samt om, hvordan pleje, omsorg og rehabilitering kan udføres på værdig vis.

5) Demensvenlige samfund og boliger - Under temaet om demensvenlige samfund og boliger arbejdes der med tre overordnede fokusområder:

• Information og uddannelse, som handler om at understøtte øget viden om demens hos kommunale frontmedarbejdere, fx i borgerservice og i samfundet generelt, fx foreninger og forretningsdrivende.
• Indretning af det offentlige rum som blandt andet kan være valg af farver på vej- og fortovsbelægninger og udformning af skilte med mere.
• Indretning på plejecentrene i forhold til brug af farver, materialer, akustik og lysindfald med mere.

Nedenstående graf viser: 1) Igangsatte mål – de mål hvor arbejdet er i gang og 2) Forsinkede mål – de mål der burde være i gang i henhold til tidsplanen, men som ikke er det endnu.

Antallet af forsinkede mål er steget fra forrige status i september 2020 til nu. Årsagen er, at de mål der var sat til at starte i 2021 ikke er kommet i gang grundet COVID-19. Det er fx mål om udvikling af et minikursus til kommunale frontmedarbejdere, samarbejde med civilsamfundet og samarbejde med byens forretningsdrivende. Undervisningsmateriale og plan for udbredelse til frontmedarbejdere, civilsamfund og forretningsdrivende gøres klar i løbet af 2021, så det kan udbredes i starten af 2022. 

Der er ikke etableret en vandrerudstilling. Dels har det vist sig, at der ikke findes et tilgængeligt materiale til en vandrerudstilling hos fx Alzheimerforeningen eller Videnscenter for Demens. Det vil sige, at der skal udvikles materiale. Dels har nedlukningen af samfundet betydet, at de steder der skulle huse en vandrerudstilling har været lukket. Indsamling og udarbejdelse af materiale gøres klar i løbet af 1. halvår af 2022, så det er klar til september 2022. 

Målet om et samarbejde med indskolingen har været sat i stå, fordi den gratis app om ”Anton og lakridsmysteriet” ikke længere er tilgængelig, så der skal findes andet materiale, der er egnet til af fortælle børn i indskolingen om demenssygdom. Samarbejdet med indskolingen sættes i gang igen i starten af 4. kvartal 2021.

I perioden er der taget initiativ til yderligere aktiviteter for personer med demens og deres pårørende. Ringsted Kommune har således fået puljemidler til afprøvning af et projekt om aktivitetsmakker og mindfulness. Derudover er "Aktiv hverdag med demens" blevet implementeret i drift og der er afsat midler til et udekørende tilbud i tilknytning til Oasen.

I bilag 1 er der en status på de enkelte mål under hvert tema.

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at Demensstrategien er med til at sætte fokus på demens. Det vurderes, at der generelt er sat mange gode og relevante initiativer i gang i relation til de vedtagne mål og handlinger i Demensstrategien. Der er administrationens vurdering, at målene er med til at sætte retning for samarbejdet med borgerne, med de pårørende og på tværs i organisationen.

Det kan også konstateres, at den godkendte tidsplan er forsinket, og dermed også at arbejdet med nogle af de fastsatte mål er forsinket. For nogle af de mål der skulle have været sat i gang i både 2020 og 2021 gælder, at de er forsinket på grund af situationen med COVID-19. Administrationen følger arbejdet med målene tæt, og vurderer, at målene fortsat er relevante og aktuelle.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Demensstrategien sendes til Vej- og Ejendomscentret, så tiltagene kendes dér.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den 19. april 2021 havde Ældre- og Genoptræningsudvalget en temadrøftelse om værdigt ældreliv og brugertilfredshed. Det blev besluttet, at gennemføre en undersøgelse af brugertilfredshed på kommunens tre plejecentre. 

I denne sag præsenteres forslag til undersøgelsesdesign.

Beskrivelse af sagen

Undersøgelse af brugertilfredsheden er et værktøj, der kan være med til at præcisere, hvad beboerne er glade for og hvor de har ønsker til ændringer. 

En brugerundersøgelse på plejecentrene indebærer dog forskellige udfordringer. En stor del af beboerne har kognitive udfordringer. Demenskonsulenternes screening viser, at ca. 80 % af beboerne i de almindelige plejeboliger har demens eller demenslignende symptomer. Det påvirker kortidshukommelsen og betyder, at beboerne kan have svært ved at huske, hvad der skete dagen før eller i sidste uge. Derudover viser erfaringen både fra nationale undersøgelser og undersøgelser i andre kommuner, at beboerne ofte har svært ved at udfylde et spørgeskema uden hjælp.

Nedenfor præsenteres forskellige forslag til modeller med en kort beskrivelse af fordele og ulemper. I alle forslag forudsættes: 1) At undersøgelsen ikke kan gennemføres digitalt, 2) At beboere på skærmede enheden ikke deltager i undersøgelsen og 3) At der ikke tilføres ressourcer til at gennemføre undersøgelsen. 

Elementerne i de enkelte modeller kan sammensættes på andre måde end i forslagene ovenfor, fx en anden sammensætning af respondenter og/eller den måde spørgsmålene stilles på eller kombinationen af spørgeskema og interview. 

Spørgeskemaet for beboerne indeholder spørgsmål til:

1. Praktisk hjælp fx rengøring og tøjvask
2. Personlig pleje fx bad og tandbørstning
3. Sygepleje fx hjælp til helbredsmæssige problemer, sårpleje og medicin
4. Mad og måltider fx tilfredshed med maden
5. Aktiviteter fx aktiviteter i dagligdagen herunder udflugter
6. Boligerne fx geografisk placering og indretning
7. Velfærdsteknologi fx hjælpemidler og ønske til flere eller færre konkrete hjælpemidler (spiserobot, rejse/tørre-toiletter)
8. Medarbejderne fx venlighed, respekt, tid ventetid ved kald
9. Klippekort fx kendskab til klippekort og hvad det kan bruges til
10. Ensomhed fx forhold til de andre beboere
11. Værdighed og selvbestemmelse fx hjælp til de ting der er vigtige i hverdagen
12. Helbred fx selvvurderet helbred
13. Generel tilfredshed fx med at bo på plejehjemmet, tryghed, føle sig hjemme, medarbejderne

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en undersøgelse af brugertilfredshed blandt beboerne på kommunens tre plejecentre vil give et billede af, hvad der fungerer godt og hvad der kan forbedres herunder i forhold til beboernes ønsker til deres hverdag. 

Det er administrationens vurdering, at alle de foreslåede modeller, som de er beskrevet ovenfor eller i andre kombinationer, kan give et godt indblik i beboernes tilfredshed. 

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen har ingen særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at en brugertilfredshedsundersøgelse gennemføres ved brug af model tre.

Godkendt.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen forelægges til orientering på baggrund af retssikkerhedslovens § 79 b, som forpligter kommunalbestyrelsen til at behandle Ankestyrelsens statistik over omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser.

Beskrivelse af sagen

Den 25. juni 2021 offentliggjorde Social- og Ældreministeriet (tidligere Social- og Indenrigsministeriet) det såkaldte ”Danmarkskort” over omgørelsesprocenterne på det sociale område i sager, hvor Ankestyrelsen i 2020 har behandlet en borgers klage over en kommunal afgørelse.

”Danmarkskortet” over sager afgjort i 2019 blev behandlet i Byrådet i november 2020. Efterfølgende blev der behandlet en opfølgende sag specifikt om omgørelserne på voksenhandicap-området i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Nærværende sag handler om omgørelsesprocenterne for 2020.

Ligesom sidste år har Social- og Ældreministeriet i år forud for offentliggørelsen af Danmarkskortet sendt tallene bag Danmarkskortet til hver enkelt kommune med henblik på at give kommunerne mulighed for at kommentere tallene. Kommunernes kommentarer er herefter offentliggjort sammen med selve Danmarkskortet og er optrykt sammen med omgørelsesprocenterne for hver enkelt kommune. Baggrunden for denne mulighed for kommunerne for at kommentere omgørelsestallene er en del af en aftale mellem regeringen og KL. På sigt er det meningen, at omgørelsesprocenterne skal sammenholdes med det samlede antal afgørelser, som kommunerne har truffet det pågældende år fordelt på de forskellige paragraffer. Datagrundlaget herfor findes dog endnu ikke Indtil det bliver muligt at opgøre de samlede tal for kommunernes afgørelser, gives der i stedet den nævnte mulighed for kommunerne til at kommentere tallene. Derudover suppleres der med tal fra Danmarks Statistik over antal borgere i hver kommune, som modtager en eller flere af de ydelser, som indgår i Danmarkskortet. I forbindelse med Ringsted Kommunes kommentarer til omgørelsestallene har administrationen oplyst kommunens anslåede antal af trufne afgørelser for de forskellige områder for 2020 til perspektivering af Ankestyrelsens tal. Kommentarerne kan ses sammen med de tre forskellige Danmarkskort i bilag 1-3.

I det følgende gives forklaring af, hvordan statistikken i ”Danmarkskortet” skal læses. Herefter redegøres der i en tabel for den opgjorte omgørelsesprocent for Ringsted Kommunes afgørelser, som ”Danmarkskortet” viser. Omgørelsesprocenten for 2019 er medtaget i tabellen for sammenligningens skyld.

Tre forskellige ”Danmarkskort”

Der er i virkeligheden tale om tre forskellige ”Danmarkskort”: Et kort viser omgørelsesprocenten overordnet for sager på alle bestemmelser (§§’er) i serviceloven, hvor man kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. På de to øvrige kort har man ”zoomet ind” på nogle specifikke underområder indenfor det, som er omfattet at det generelle billede i det første overordnede ”danmarkskort”. Børnehandicapområdet er et af disse underområder man har udvalgt, og et af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på nogle af servicelovens paragraffer, som vedrører børnehandicapområdet. Voksenhandicapområdet er det andet underområde, man har udvalgt, og det sidste af ”danmarkskortene” viser således omgørelsesprocenten for kommunernes afgørelser på nogle af servicelovens paragraffer, som vedrører voksne handicappede – dvs. handicappede der er fyldt 18 år.

Ankestyrelsens reaktionsmuligheder

Ved opgørelsen af tallene er der taget udgangspunkt i de tre typer af resultater, som Ankestyrelsen kan komme frem til ved sine afgørelser:

1. Stadfæstelse – Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Der er ingen ændringer for borgeren, der klager.
2. Hjemvisning – Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, som skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Denne mulighed bruges f.eks. hvis Ankestyrelsen ikke mener kommunen har indhentet tilstrækkelige oplysninger i sagen og undersøgt den godt nok. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at udfaldet af kommunens afgørelse er forkert (f.eks. at borgeren havde ret til en ydelse), men at grundlaget for afgørelsen var forkert eller utilstrækkeligt. Ved en hjemvisning vil Ankestyrelsen typisk ikke have forholdt sig til selve udfaldet af afgørelsen. Derfor er det ikke unormalt, at kommunen, når den genoptager sagen og eksempelvis undersøger forholdene nøjere, kommer frem til det samme resultat som tidligere - f.eks. at borgeren ikke har ret til den ansøgte ydelse eller hjælp, fordi betingelserne for at bevillige fortsat ikke er opfyldt.
3. Ændring/ophævelse – Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i kommunens afgørelse, og Ankestyrelsen ændrer eller ophæver derfor kommunens afgørelse. Kommunens afgørelse var forkert (helt eller delvist).

Ser Ankestyrelsen alle Ringsted Kommunes afgørelser?

Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen ikke ser alle de sager, som kommunerne behandler og træffer afgørelse i. Tallene fra Danmarkskortet baserer sig på de sager, hvor borgeren har klaget til Ankestyrelsen indenfor klagefristen, og hvor Ankestyrelsen derved har fået lejlighed til at gå ind i sagen. Tallene fra Ankestyrelsen, som ”danmarkskortene” baserer sig på, vedrører 65 af Ringsted Kommunes afgørelser, der er klaget over, og som Ankestyrelsen i 2020 tog stilling til.

Administrationen skønner, at Ringsted Kommune i 2020 traf i størrelsesordenen 6000 afgørelser efter servicelovens regler. Afgørelserne er truffet hhv. i Arbejdsmarkedscenterets Ungeenhed og i Børne- og Familierådgivningen, hvor der tilsammen er truffet i størrelsesordenen 1000 afgørelser. I Social- og Sundhedscenteret er der truffet i størrelsesordenen 5000 afgørelser. Ankestyrelsen har således alene haft lejlighed til at se og tage stilling til mindre end 1 % af kommunens afgørelser.

Overblik over omgørelsesprocenten

Måltal for omgørelser på voksenhandicap-området

I forbindelse med den behandling af den opfølgende sag om omgørelsesprocenten på voksenhandicap-området specifikt blev det i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i november 2020 foreslået af fastsætte et måltal for omgørelser svarende til, at Ringsted Kommune var blandt den 1/3 af landets kommuner med den laveste omgørelsesprocent. Måltallet skulle dog alene gælde, når omgørelsesprocenten var udregnet på baggrund af minimum 10 afgørelser fra Ankestyrelsen, idet omgørelsesprocenten er mere vilkårlig, hvis den er fastsat på et mindre antal afgørelser. Jo lavere antal afgørelser omgørelsesprocenten er udregnet efter, jo mere udslagsgivende vil udfaldet af blot en enkelt klagesag kunne være for omgørelsesprocenten.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at sende forslaget til måltallet i høring i Handicaprådet. I forbindelse med ændring af høringsproceduren og den praktiske udførelse heraf blev høringen imidlertid ikke gennemført før august 2021. Handicaprådet har i sit høringssvar anført, at fokus bør rettes mod, at administrationen behandler alle sager korrekt i første omgang, herunder at alle ansøgningssager bliver tilstrækkeligt belyst. I den forbindelse henviser Handicaprådet til, at tilfældigheder spiller en stor rolle i udfaldet af omgørelsesprocenten - selv hvis der er tale om ti sager.

Danmarkskortet over omgørelsesprocenterne på voksenhandicap-området er lavet på baggrund af tal for Ankestyrelsens afgørelser af klagesager vedrørende fire forskellige paragraffer i serviceloven. Det drejer sig om følgende:

• Kontante tilskud efter § 95
• Borgerstyret personlig assistance (BPA) efter § 96
• Ledsagerordning efter § 97, og
• Merudgifter efter § 100.

Ankestyrelsen har i 2020 truffet afgørelser i syv klagesager på voksenhandicap-området fra Ringsted Kommune. Det vil sige, at omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af et mindre antal afgørelser end de 10, som skulle være afgørende for, hvorvidt det af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget foreslåede måltal skulle være gældende. Administrationen har ikke desto mindre trukket tal fra Ankestyrelsen over samtlige kommuners omgørelsesprocenter på voksenhandicap-området. Omgørelsen viser, at Ringsted Kommune ligger på en 23. plads ud af de i alt 98 kommuner, hvilket vil sige, at Ringsted Kommune ligger i den 1/3 af kommunerne med den laveste omgørelsesprocent. Vedlagt som bilag 6 findes en samlet oplistning af samtlige kommuner på voksenhandicap-området, hvor kommunerne er sorteret i rækkefølge efter størrelsen af omgørelsesprocenten.

Inddragelse og høring

Sendes til orientering i Handicaprådet og i Ældrerådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Ankestyrelsens tal viser, at omgørelsesprocenten for Ringsted Kommune for 2020 på det sociale område generelt set ligger en smule højere end landsgennemsnittet – 38 % omgørelser mod 36,3 % omgørelser på landsplan. I forhold til 2019 er omgørelsesprocenten på det sociale område generelt væsentligt lavere i 2020, nemlig 38 % mod 57 % året før. Samlet set har Ankestyrelsen behandlet lidt færre klager fra Ringsted Kommune i 2020 i forhold til 2019, nemlig 65 mod tidligere 83.

For så vidt angår Danmarkskortene på hhv. børnehandicap-området og voksenhandicap-området, er omgørelsesprocenten ligeledes lavere end det forgående år og desuden lavere end landsgennemsnittene. Særligt kan nævnes, at på børnehandicap-området er omgørelsesprocenten faldet fra 77 % omgørelser i 2019 til 33 % i 2020. Endvidere er omgørelsesprocenten på dette område væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 52 % omgørelser, og Ankestyrelsen har dermed været enig i flere af Ringsted Kommunes afgørelser end gennemsnitligt på landsplan. I 2020 har Ankestyrelsen behandlet 9 sager på børnehandicap-området, hvilket er et fald i forhold til 2019, hvor der blev behandlet 38 sager.

Det er administrationens opfattelse, at det fortsat er vigtigt at se statistikken for ”danmarkskortet” i det lys, at Ankestyrelsen behandler og ser en meget lille andel af kommunernes afgørelser. For Ringsted Kommunes vedkommende klages der over knap 1 % af kommunens afgørelser. Den samlede omgørelsesprocent på 38 % vedrører således den meget lille del af det samlede antal afgørelser, som Ankestyrelsen har haft lejlighed til at se på. Det vil samtidig sige, at der ikke er klaget over cirka 99 % af kommunens afgørelser. Det fremgår således også af Ankestyrelsens egen læsevejledning til Danmarkskortet, vedlagt som bilag 4, at omgørelsesprocenten ikke kan bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling, men kun hvorvidt de, som klager til Ankestyrelsen, har ret i deres klage (ændringer/ophævelser), eller om de har ret til at få deres sag genbehandlet (hjemvisninger).

Tallene viser, at Ankestyrelsen har været decideret uenig i udfaldet af 9 % af de af Ringsted Kommunes afgørelser, som Ankestyrelsen har set på. Dvs. de sager, hvor Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse. Til sammenligning ændrede/ophævede Ankestyrelsen i 2019 24 % af kommunens afgørelser. Langt de fleste omgørelser er dermed hjemvisninger, hvilket er sket i 29 % af sagerne. Når Ankestyrelsen hjemviser sagen til fornyet behandling i Ringsted Kommune, er der som allerede nævnt ikke nødvendigvis tale om, at Ankestyrelsen har taget stilling til – eller været uenig i – udfaldet af Ringsted Kommunes afgørelse, men derimod at Ankestyrelsen har fundet, at sagsbehandlingen i et vist omfang har været utilstrækkelig eller fejlbehæftet. Til sammenligning hjemviste Ankestyrelsen i 2019 33 % af afgørelserne og den lavere omgørelsesprocent skyldes dermed overordnet set, at der i forhold til sidste år har været væsentligt færre sager, hvor Ankestyrelsen har været decideret uenig med kommunen og ændret eller ophævet kommunens afgørelse.

Afslutningsvist kan bemærkes, at administrationen arbejder aktivt med Ankestyrelsens afgørelser –ikke mindst omgørelserne - som et vigtigt læringsværktøj.

Konsekvenser for handicapområdet

Ankestyrelsens omgørelser af kommunens afgørelser efter serviceloven – og andelen heraf – har i sagens natur betydning for de borgere, som sagerne vedrører. En væsentlig andel af disse borgere er borgere med handicap. Selve den politiske orientering om omgørelsesprocenten, som er emnet for nærværende sag, har dog ikke i sig selv konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at administrationens orientering tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indledning

Ringsted Kommune har afsluttet udbudsprocessen vedr. drift af hjælpemiddeldepot, uden at modtage nogle tilbud. Dermed er der ikke fundet en leverandør til at stå for driften af hjælpemiddeldepot, når den nuværende kontrakt udløber d. 31-12-2021.
Hvis Ringsted Kommune ikke kan levere hjælpemidler, vil det have betydelige konsekvenser for overholdelse af Serviceloven og kvalitetsstandarderne på området.

I denne sag redegøres der for, hvilke løsningsmuligheder administration arbejder på for at sikre den fremadrettede levering af hjælpermidler.

Beskrivelse af sagen

Hjælpemiddelområdet i Ringsted Kommune

Ringsted Kommune har pt. udliciteret driften af hjælpemiddeldepot til Zealand Care, og leverede derigennem hjælpemidler til 2.061 borgere i 2020. Hjælpemidlerne leveres direkte til borgerne, og i 2019 skete der 3.300 kørsler. (2020 betragtes ikke som et retvisende billede pga. COVID19).

Ringsted Kommune har i alt 14.186 hjælpemidler, enten ude hos borgerne eller på depot.

Serviceniveauet vedr. hjælpemidler er beskrevet i kvalitetstandarderne for hhv.: hjælpemidler til personlig pleje og aktivitet i hjemmet, mobilitetshjælpemidler og midlertidigt udlån af hjælpemidler.

Målgruppen for servicen er borgere med midlertidig eller varig nedsat fysisk funktionsevne. Hjælpemidlerne kan f.eks. være rollator eller kørestol, toiletforhøjer, badebænk eller personløftere og trykaflastende madrasser.

Borgere modtager ofte flere hjælpemidler samtidigt, og det er ikke ualmindeligt at en borger kan have behov for 5 til 10 forskellige hjælpemidler på samme tid.

Hjælpemidler kan være en afgørende forudsætning for at borgere kan komme hjem fra hospitalet og/eller klare personlige og daglige aktiviteter i hjemmet.

Derudover kan hjælpemidler være en nødvendigt redskab i sikringen af omsorgspersonalets arbejdsmiljø ifm. levering af personlig pleje.

Konsekvenser ved driftsforstyrrelser
Driften af hjælpemiddelområdet er en kompleks opgave, som understøtter mange dele kommunens opgaver på social- og sundheds- og omsorgsområdet.
Hvis funktionen bortfalder i en kortere eller længere periode, vil der være en væsentlig risiko for forringelser i serviceniveauet over for borgerne. Forringelserne kan være i form af forsinkede hjemtagelser fra hospitaler, længere ventetid på hjælpemidler, vanskeligheder med levering af dele af personlig pleje og i værste fald afledte helbredsmæssige konsekvenser med risiko for genindlæggelser.

Opgaver udliciteret under nuværende kontrakt

Den nuværende aftale med Zealand Care sikre, at borgerne får leveret, samlet og opstillet de nødvendige hjælpemider i deres hjem. Når behovet for hjælpemidler er ophørt, afhentes hjælpemidlerne hos borgeren. Derefter bliver hjælpemidlerne serviceret og rengjort efter de generelle infektionshygiejniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut samt producentens anvisninger.

Herudover sker der ombytning af hjælpemidler i takt med ændringer i borgers funktionsevne samt reparationer af borgerens hjælpemidler.

 Løsningsmuligheder for fortsat stabil drift

Administrationen arbejder samtidigt med tre løsningsmuligheder, for at undgå de beskrevne risici.

§-60-selskab for hjælpemidler 

Økonomiudvalget godkendte 31. maj 2021, at Ringsted Kommune afgav en hensigtserklæring om deltagelse i etableringen af et §-60-selskab for hjælpemidler.

Et sådant selskab ville kunne overtage Zealand Cares nuværende faciliteter, og drive dem videre som et selvstændigt kommunalt selskab. Foreløbigt har 5 kommuner inkl. Ringsted givet tilsagn om at deltage. Kommunerne er ud over Ringsted Dragør, Faxe, Greve og Solrød. Herudover afventes der tilbagemeldinger fra yderligere 2 kommuner.
Kommunerne vil blive bistået af advokatfirmaet Horten, som skal sikre juridisk rådgivning i afdækningsfasen.

Afdækningen skal afklare hvilke økonomiske og juridiske forpligtigelser kommunerne vil skulle overtage fra Zealand Care. Det kan desuden være nødvendigt at kommunerne over tid definerer et fælles serviceniveau for levering af hjælpemidler.

Mellemkommunale samarbejder

Administrationen er ved at indlede dialog med andre sjællandske kommuner, som har egne hjælpemiddeldepoter. Det sker for at undersøge mulighederne for udnytte evt. ledig kapacitet andre steder til driften af Ringsted Kommunes hjælpemidler. Det første møde blev afholdt i slutningen af august. Denne løsning forudsætter, at de andre kommuners service til deres egne borgere kan forsætte upåvirket af evt. assistance til Ringsted Kommune.

Etablering af eget depot.

Den tredje løsningsmulighed er, at Ringsted Kommune hjemtager opgaven med at drive hjælpemiddeldepot. Hjemtagelsen vil indebærer følgende:

• Egnede fysiske rammer Der skal findes bygninger som er egnede til formålet. En sådan bygning skal have lokaler til rådighed for opbevaring, tilpasning, rengøring og reparation af hjælpemidler. Opbevaringsfaciliteterne skal kunne opdeles, så det sikres, at rene og beskidte hjælpemidler holdes adskilt. Herudover skal hjælpemidler opbevares skånsomt og må ikke udsættes for skadelige påvirkninger. Det skal eksempelvis sikres, at hjælpemidler med el-funktioner oplades.
• Personale Et depot vil skulle bemandes med personale nok til overholde leveringsfristerne i hverdagene samt akutkørsler døgnet rundt hele året inden for 5 timer. Herudover skal personalet være kvalificeret til:
• at sikre, at hjælpemidlerne justeres til borger i borgers hjem, herunder diverse højdeindstillinger, indstiller af fodstøtter, armlæn m.v. som ikke kræver terapeutfaglig forudsætning.
• at sikre, at borger instrueres i brugen af hjælpemidlet, og at der udleveres dansk brugervejledning, hvor dette er påkrævet.
• at sikre af- og påmontering af diverse hjælpemidler f.eks. toiletforhøjere, skylle-tørretoiletter, vendlet m.v.
• at sikre vedligehold og reparation af hjælpemidlerne, herunder lovpligtige eftersyn.
• Inventar
  Der vil skulle investeres i maskiner som kan sikre, at rengøringen af hjælpemidlerne lever op til retningslinjerne fra hhv. fra Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og de enkelte producenter.
  Hertil kommer køretøjer til levering, og almindeligt forekommende inventar.

Inddragelse og høring

Sagen sendes til høring i Handicaprådet og Ældrerådet.  

Økonomi

Ringsted Kommune har en årlig udgift på 2,89 mio. kr. til drift af hjælpemiddeldepot. Udliciteringen af hjælpemiddelopgaven har sikret Ringsted Kommune økonomiske stordriftsfordele indtil nu. Fremadrettet må der forventes udgiftsstigninger vedr. hjælpemiddel depotdriften.

På nuværende tidspunkt forventes en fremadrettet drift baseret af et § 60 selskab, at omfatte færre kommuner end der hidtil har anvendt Zealand Care. Dermed blive faste omkostninger ved depotdriften højere pr. deltagende kommune.  

Både et mellemkommunalt samarbejde og hjemtagelse af depotdriften vil indebære både investerings- og driftsomkostninger ift. den nuværende driftssituation. Baseret på regnskabsoplysninger fra Danmarks Statistik om andre kommuners forbrug skønnes det at udgiftsniveauet kan spænde fra 2 mio. kr. til 5 mio. kr. om året. Dette skøn er baseret på et gennemsnit af hhv. de tre billigste og de tre dyreste kommuner i Region Sjælland. Dermed er der risiko for, at det nuværende udgiftsniveau kun delvist kan modsvare udgifterne ved disse løsninger. 

Der kan ikke laves en mere konkret vurdering, før processen vedr. et § 60 selskab er gået i gang eller der bliver lavet et konkret løsningsforslag for hjemtagelse af opgaven. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at etableringen af et § 60 selskab vil kunne sikre den fortsatte levering af hjælpemidler til borgene i Ringsted Kommune. Det kan ikke udelukkes, at der opstår mindre forsinkelser, men det forventes kun at være kortvarigt. 
Desuden vil der forventeligt skulle tages stilling til ændringer i serviceniveauet, som led i styringen af det nye mellemkommunale selskab.
Administrationen vurdere derudover, at der er realistisk at §60 selskabet bliver etableret. Igangsættelsen af denne proces vil formentligt gøre det muligt, at forlænge den nuværende kontrakt med Zealand Care frem til 31-03-2022.

Administrationen vurderer, at mellemkommunale samarbejder med enkelte kommuner kan medvirke til en midlertidig afbødning af evt. driftsproblemer ifm. med levering af hjælpemidler. Der er dog en række forhold som skal afklares ift. hvor mange og hvilke opgaver andre kommuner evt. vil bidrage til løsningen af. På længere sigt, vil alle aftaler dog skulle formaliseres for at kunne sikre en stabil drift og overholdelse af kvalitetsstandarderne.  

Administrationen vurderer, at hjemtagelse af hjælpemiddelopgaven er kompleks og ressourcekrævende. Opgaven kræver blandt andet en del lagerplads, anlæg til vask og desinficering, værksted til reparation og vedligehold, biler til udbringning, it til lagerstyring samt en driftsorganisation. Afhængigt af hvilke muligheder der kan realiseres kan etableringen indledningsvis forventes at vare 6 – 12 måneder. En igangsættelse af denne proces vil kræve et projektorganisation, som trækker på ressourcer fra  flere centre. Der vil være tale om Myndighedsenheden i Social- og Sundhedscenter, Vej- og Ejendomscenteret, Økonomi og Indkøb samt Jura, Digitalisering og IT.
Administrationen vurderer endvidere, at hele rækken af opgaver vedr. levering, afhentning, reparation, vask, lagerstyring mv. ifm. hjælpemidler vil blive ramt af betydelige vanskeligheder indtil et depot er etableret og i drift.
Administrationen vurderer, at det er sandsynligt, at hjemtagelsen af opgaven vil være dyrere end et kommunalt §60 fællesskab.

Konsekvenser for handicapområdet

Manglende eller forsinkede hjælpemidler vil have betydelige negative konsekvenser for borgere med handicap.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen er en orienterende opfølgning på beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget om nærmere belysning af de økonomiske konsekvenser ved en ændret model for tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79 a, som indebærer flere besøg.

Beskrivelse af sagen

I forbindelse med den politiske behandling af sagen om Kvalitetsstandarderne på voksenhandicap-området 2021 i maj måned 2021 ønskede Ældre- og Genoptræningsudvalget en vurdering af de økonomiske konsekvenser ved de modeller for flere forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79 a, som blev skitseret i sagen.

Administrationen vurderede, at det til brug for den nærmere vurdering af konsekvenserne for en ændret model var relevant at indhente erfaringer fra andre kommuner med tilsvarende modeller. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser nåede ikke at blive klar til den opfølgende sag om kvalitetsstandarderne, som blev behandlet i august, og vurderingen blev derfor udskilt til en særskilt sag. Dette er netop emnet for nærværende sag, som hermed forelægges til politisk behandling.

Den nuværende model for tilbud om forebyggende hjemmebesøg

I Ringsted Kommune gives det lovpligtige tilbud om forebyggende hjemmebesøg i henhold til den gældende kvalitetsstandard på den måde, at kommunen sender borgeren et brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg. For at gøre brug af tilbuddet om hjemmebesøg skal borgeren selv henvende sig til kommunen og aftale, hvornår besøget skal finde sted. Hvornår brevet sendes – og til hvilke borgere – sker efter følgende kriterier:

• Borgere, der er fyldt 65 år og ikke modtager hjælp fra kommunen, og som mister deres ægtefælle. Brev om tilbud om hjemmebesøg sendes 1-2 måneder efter ægtefællens dødsfald.
• Borgere, der er fyldt 70 år, som bor alene, og som ikke modtager hjælp fra kommunen.
• Borgere der fylder hhv. 75 og 80 år og ikke modtager hjælp fra kommunen. Brevet sendes i det år, hvor borgeren fylder hhv. 75 og 80 år.
• Borgere, der er fyldt 82 år, og som modtager hjælp i hjemmet. Her kombineres et visitationsbesøg i hjemmet med et forebyggende hjemmebesøg.
• Borgere, der er fyldt 82 år, og som ikke modtager hjælp i hjemmet. Der sendes brev om tilbud om hjemmebesøg en gang årligt.
• Borgere, der har fået tilbud om en handicapegnet bolig, og som ikke modtager hjælp fra kommunen.

I sagen om kvalitetsstandarderne blev der skitseret to forskellige modeller for, hvordan de forebyggende hjemmebesøg skulle tilbydes. De to forskellige modeller uddybes nedenfor med en efterfølgende vurdering af de økonomiske konsekvenser ved en indførsel af den pågældende model.

Opfølgning på borgere der ikke selv aktivt henvender sig med ønske om hjemmebesøg

Den ene model blev nævnt af Ældrerådet i deres høringssvar til sagen og omhandlede telefonisk opfølgning eller fysisk fremmøde hos borgere, der ikke aktivt kontaktede kommunen med henblik på et hjemmebesøg. Dette med henblik på at sikre, at der reelt var tale om et afslag på hjemmebesøg fra borgerens side.

En sådan mere opsøgende model for tilbud om forebyggende hjemmebesøg, hvor der tages telefonisk kontakt eller mødes personligt op hos borgere, der ikke reagerer på det skriftlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg, vurderes at ville medføre øget tidsforbrug svarende til knap 2,5 fuldtidsstillinger. Økonomisk set betyder en sådan ændret model en øget udgift på ca. kr. 1.342.238 kr. årligt. Herved er der taget udgangspunkt i lønomkostningerne til en fuldtidsansat visitator i Myndighedsenheden.

Ved denne beregning er der desuden taget udgangspunkt i, at Ringsted Kommunes borgergrundlag svarer til, at der skal gives tilbud om forebyggende hjemmebesøg til ca. 205 borgere i målgruppen hver måned. Erfaringsmæssigt tager ca. 10 % af borgerne på nuværende tidspunkt kontakt til kommunen og takker ja til tilbuddet. Det efterlader 184 borgere, som der hver måned vil skulle tages kontakt til – personligt eller telefonisk. Der vil skulle regnes med gennemsnitligt 30 minutters tidsforbrug pr. borger, hvis der tages kontakt telefonisk. Heri er indregnet et eller flere opkaldsforsøg, dialog med borger og efterfølgende dokumentation af samtalen.

Ved beregningen er der ligeledes taget udgangspunkt i, at andelen af borgere, der ønsker et forebyggende hjemmebesøg, øges fra 10 % af borgerne til 70 % overordnet set som følge af de opfølgende opkald. I den forbindelse har administrationen lagt til grund, at der må forventes en stigning af antallet af gennemførte hjemmebesøg på linie med, hvad der ses hos andre kommuner, som har indført ordning med datobreve, jf. nedenfor. Dette svarer til et mertidsforbrug til selve hjemmebesøgene på 2952 timer pr. år, idet der erfaringsmæssigt skal regnes med gennemsnitligt to timer til hvert hjemmebesøg, inklusiv planlægning, transport og efterfølgende dokumentation.

Såfremt der vælges en model, hvor personale møder personligt op hos borgere, der ikke reagerer på det skriftlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg, i stedet for telefonisk opfølgning, vil tidsforbruget være højere, idet der skal tillægges transporttid.

De nærmere beregninger, som ligger til grund for beregningen af det øgede tidsforbrug og omkostningerne herved vedlægges i et notat herom som bilag 1.

Tilbud om hjemmebesøg på konkret dato

En anden model for tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg, som blev skitseret i sagen om kvalitetsstandarderne, er at udsende breve, som indeholder et forslag til en konkret dato og et konkret tidspunkt for et hjemmebesøg. Ideen ved denne model er, at borgere til forskel fra den nuværende model selv aktivt skal afbestille hjemmebesøget, hvis det ikke ønskes. Hvis ikke borgeren afbestiller hjemmebesøget, møder kommunens personale op på borgerens adresse på det angivne tidspunkt.

En sådan model med ”dato-breve” anvendes i forskellig udstrækning i flere andre kommuner, herunder Sorø, Holbæk og Slagelse kommuner. Eksempelvis anvendes der datobreve i forbindelse med tilbud om forebyggende hjemmebesøg i Sorø Kommune til ældre over 75 år, som ikke modtager hjælp fra kommunen, og som ikke bor i plejebolig. Ifølge Sorø Kommune var der i 2020 20 % af borgerne, der afbestilte hjemmebesøget, og der blev sendt datobreve til i alt 1151 borgere. I Holbæk Kommune anvender man dato-breve i de fleste tilfælde, når der tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Kommunen estimerer, at ca. 40 % af borgerne afbestiller besøget. Dette estimat omfatter dog ikke kun de lovpligtige hjemmebesøg, men også andre former for opfølgning med borgere. I Slagelse Kommune sender man dato-breve til borgere, som er fyldt 82 år. Kommunen anslår, at størstedelen af borgerne ikke afbestiller hjemmebesøget.

På baggrund af det aktuelle befolkningsgrundlag vil der månedsvist skulle gives tilbud om forebyggende hjemmebesøg til 205 borgere pr. måned. Heraf er 59 af borgerne 82 år eller ældre.

Følgende skema kan opstilles for at anskueliggøre det tidsmæssige merforbrug og de økonomiske konsekvenser ved indførsel dels af datobreve til alle i målgruppen for forebyggende hjemmebesøg og dels ved indførsel af datobreve begrænset til borgere der er fyldt 82 år. Heri er på baggrund af de indhentede tilbagemeldinger fra de tre nævnte andre kommuner, som også anvender dato-breve, omkring andelen af borgere, der afbestiller hjemmebesøget, taget udgangspunkt i, at andelen af borgere i målgruppen, som skal have et hjemmebesøg stiger fra 10 % i dag, til 70 %.

I tabellen nedenfor anskueliggøres mertidsforbruget og de økonomiske konsekvenser hvis der indføres datobreve til borgere på 82 år og derover, og hvis der tages udgangspunkt i, at 90 % af borgerne i målgruppen skal have et hjemmebesøg. Dette på baggrund af tilbagemeldingen fra Slagelse Kommune, som har netop denne model, og hvor man anslår at størstedelen af borgerne ikke afbestiller hjemmebesøget.

 Afslutningsvis kan bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i en vejledning på området fra juni 2020 har anbefalet, at der anvendes såkaldte dato-breve. I den forbindelse anfører styrelsen, at ”undersøgelser viser, at den sociale ulighed i hvem, der modtager besøget kan mindskes, hvis kommunerne henvender sig til borgeren med et brev med en på forhånd angivet dato fore et forebyggende besøg. … Kommunen kan således potentielt opspore flere udsatte ældre ved at anvende denne form.”

Inddragelse og høring

Sendes til orientering i Ældrerådet

Økonomi

Der er redegjort for de økonomiske konsekvenser ved omlægning til en af de nævnte modeller i beskrivelsen af sagen. 

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de økonomiske konsekvenser af at indføre en model med flere forebyggende hjemmebesøg afhænger af flere ubekendte faktorer, bl.a. borgergrundlaget, som hele tiden ændrer sig. Over de seneste måneder har tendensen været, at antallet af borgere i målgruppen for forebyggende hjemmebesøg er i stigning. En ubekendt faktor ved en model med anvendelse af dato-breve er, hvor mange borgere, der ikke afbestiller hjemmebesøget, og dermed hvor mange besøg, der skal gennemføres.

Det er administrationens vurdering, at de økonomiske konsekvenser, som skitseres i nærværende sag, er et realistisk bud herpå med inddragelse af relevante erfaringer fra kommuner med tilsvarende ordninger, som de skitserede.

Endvidere er det administrationens vurdering, at der vil opnås en højere andel af forebyggende hjemmebesøg til borgerne i målgruppen ved anvendelse af en af de i denne sag foreslåede modeller, og at dette vil kunne være medvirkende til, at flere svagere eller udsatte ældre får et hjemmebesøg fra kommunen.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen har ingen særskilte konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at administrationens orientering tages til efterretning.

Taget til efterretning med den bemærkning, at de 3 modeller indgår i materialet til budget 2023.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen