Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Skøjtesøer

Du må kun færdes på isen på søer og gadekær, hvis der er tydelig skiltning med det. Ringsted Kommune måler isens tykkelse på udvalgte søer og gadekær.

Ringsted Kommune begynder måling af istykkelse på søer, når der har været nattemperaturer koldere end -5 grader syv dage i træk. Er færdsel på isen tilladt, måles istykkelsen dagligt på hverdage.

Målingerne udføres ved at bore huller i isen og ved hjælp af en lineallignende genstand med en 90 graders bøjning fastsætte isens tykkelse.

Der kan åbnes for færdsel på isen, når fem målinger på en lokalitet har vist istykkelser på 13 cm eller over.

Færdsel på isen

Ringsted Kommune forbyder generelt færdsel på isen på offentlige søer, vandløb, gadekær og lignende. Undtaget for ovenstående bestemmelse er nedenstående arealer, hvor Ringsted Kommune efter måling af isens tykkelse kan tillade færdsel på isen.

Færdsel på isen er kun tilladt, når der er tydelig skiltning ved de enkelte søer. Målingerne af isens tykkelse opdateres også her på siden.

Når det bliver plusgrader, skal al færdsel på søen stoppe. Det skyldes, at isen kan smelte hurtigt, når det ikke fryser mere, og det er derfor ikke sikkert at færdes på isen.

Selvom en sø åbnes for færdsel, er færdsel på isen altid på eget ansvar. Færdsel på isen skal ske med sund fornuft. Det tilrådes, at børn altid færdes på isen ifølge med en voksen.

Disse søer foretages der målinger på

Der foretages målinger på følgende lokaliteter:

Sø / gadekær Isens tykkelse Færdsel på isen tilladt
Vandhul ved Åvej (Skøjtesøen) Lukket NEJ
Klosterlunden   NEJ
Lystanlægget   NEJ
Ørslevunderskov Gadekær   NEJ
Gyrstinge Gadekær   NEJ
Ørslevvester Gadekær   NEJ
Ørslev Gadekær   NEJ
Bringstrup Gadekær   NEJ
Høm Gadekær   NEJ
Sigersted Gadekær   NEJ
Kagstrup Gadekær   NEJ
Vigersted Gadekær   NEJ
Lavetten (Kasernerområdet)   NEJ
Batteriet (Kaserneområdet)   NEJ
Volden (langs Vestmotorvejen)   NEJ

 

Mere om skøjtesteder

Kontakt: Vej og Park, Vej- og Ejendomscenter

Vej og Park
Bragesvej 7C
4100
Ringsted
Tlf.
57 62 76 80
Mandag: 10:00-11:30 og 13:00-15:00
Tirsdag: 10:00-11:30 og 13:00-15:00
Onsdag: 10:00-11:30 og 13:00-15:00
Torsdag: 10:00-11:30 og 13:00-15:00
Fredag: 10:00-11:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Sidst opdateret 06.11.2024