Kommunens priser for frivillig indsats
Hvert år uddeles Handicapprisen, Integrationsprisen, Foreningslederprisen og Frivilligprisen
Det frivillige arbejde i vores foreningsliv gør sammen med indsatsen på handicap- og integrationsområdet en afgørende forskel for rigtig mange mennesker.
Den indsats skal selvfølgelig belønnes – og derfor vil kommunen hvert år markere og fremhæve dem, der gør en mærkbar forskel for andre og fortjener at blive værdsat og anerkendt.Vi har i flere år uddelt priser for at anerkende de indsatser, der gør en forskel for andre, med vores handicappris, integrationspris, frivilligpris og kåringen af årets foreningsleder.
Du kan læse mere om de enkelte priser, vi uddeler, og hvordan du indstiller en kandidat længere nede på siden.
Sådan indstiller du en kandidat
Vi uddeler hvert år fire priser, og du kan læse lidt om de enkelte priser vi uddeler, udvælgelseskriterierne og hvordan du indstiller en kandidat længere nede på siden.
Du indstiller en kandidat ved at udfylde skemaet, der kan hentes under de respektive overskrifter herunder og sende det til prisuddeling@ringsted.dk.
Fristen for at indstille kandidater til de fire priser er 1. november.
Foreningernes Gallaaften
For at honorere den store indsats i vores foreninger og på handicap- og integrationsområdet, har kommunen besluttet at vinderne kåres ved et fælles arrangement, Foreningernes Gallaaften, som afholdes hvert år i 1. kvartal. Her hylder vi vores foreninger og frivillige – og ikke mindst årets prisvindere – samt de lokale idrætsudøvere, der har taget medaljer hjem i årets løb.