Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Lån og leje af lokaler

Her finder du information om lån og leje af kommunale lokaler for både foreninger og private.

Lån af lokaler til foreninger og aftenskoler

Folkeoplysende foreninger og aftenskoler har mulighed for at låne kommunale lokaler til både enkeltstående og faste aktiviteter.

Frivillige sociale foreninger der yder en social indsats i Ringsted Kommune kan endvidere låne lokaler til både enkeltstående og faste aktiviteter.
Hvis I ønsker at låne et kommunalt lokale på for eksempelvis en skole, på biblioteket, på Hyldegården eller en anden institution, skal I kontakte stedet direkte.

Der kan læses mere om lån af lokaler i retningslinjerne: Regelsæt for udlån og leje af kommunale lokaler

Hvis der er tale om en fast reservation til en hel sæson, skal I søge om det. Det kan I læse mere om på foreningssiderne og siden Haller, baner og anlæg.

Hvis der er behov for overnatning i kommunale lokaler, så er det vigtigt at retningslinjerne overholdes.

Overnatning i kommunale lokaler

Fuldmagt til midlertidig overnatning

Udlejning af lokaler til private formål

Byrådet besluttede i 2005, at lokaler på over 600 m2 kan udlejes til private formål (fester etc.) i en forsøgsperiode. Prisen for leje fastsættes hvert år af Byrådet. Prisen fremgår af kommunens takstblad.

Ud over hallejen skal du også betale for en teknisk servicemedarbejder, der skal være til rådighed under hele lejemålet.

Udgifter til eventuelt beskadiget inventar m.v. dækkes af lejer.

Ved haller, hvor det af en forpagtningsaftale fremgår, at leverance af mad og eventuelt udskænkning af alkohol er forbeholdt forpagteren af køkkenet/caféen, skal dette overholdes. Udskænkning af alkohol skal i øvrigt følge den enkelte institutions alkoholpolitik.

Rygning er ikke tilladt.

Ønsker du at leje én af nedenstående haller, skal du kontakte hallens kontaktperson.

Lokaler på minimum 600 m2: Adresse Postnr. Kontakt Telefon
Ahornhallen Ahorn Allé 48 4100 Ringsted Campusskolen 57 62 73 90 
Asgårdshallen Smålodsvej 20 4100 Ringsted Vagthavende 57 62 74 62
Benløsehallen Præstevej 19 4100 Ringsted Vagthavende 57 62 74 62
Nordruphallen Farendløsevej 20 4100 Ringsted Nordbakkeskolen 57 62 73 11
Ringsted Sportscenter Tvær Allé 8 4100 Ringsted Maibritt Olsen 57 62 70 41
Vigerstedhallen Ågerupvej 1 4100 Ringsted Vagthavende 57 62 76 06

 

Kontakt: Undervisnings-, Fritids- og Kulturcenter

Hækkerupsvej 1
4100
Ringsted
Tlf.
57 62 62 00
Mandag: 10:00-15:00
Tirsdag: 10:00-15:00
Onsdag: 10:00-15:00
Torsdag: 10:00-15:00
Fredag: 10:00-13:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Sidst opdateret 25.04.2024