Børn i udsatte positioner i Ringsted Kommunes dagtilbud

Der arbejdes forebyggende gennem følgende konkrete indsatser:

• Tidlig visitering – et tilbud til alle børn, der skal starte i dagtilbud og deres forældre, om deltagelse i dagtilbuddets hverdag sammen med pædagoger og børn, 1 gang ugentligt i et par timer op til 3 måneder før barnets faktiske start i dagtilbuddet.
• Opstartssamtale med forældre ved start i dagtilbuddet eller senest 3 måneder efter start.
• Trivselsvurderinger på alle børn 2 gange årligt.
• Sprogvurderinger af 3-årige og ved særlig eller fokuseret indsats igen i 5 års alderen.

Når det registreres, at børn er på vej i mistrivsel eller allerede ikke trives, rettes fokus på hele barnets hverdag. Al pædagogisk personale, der er tæt på barnet, arbejder på at finde frem til, hvad de kan gøre anderledes eller mere af, for at børnene igen kommer i trivsel og positiv udvikling.

Helt konkret inviterer dagtilbuddet barnets forældre til et udvidet samarbejde ved løbende møder i dagtilbuddet. Forældrenes viden om barnets situation, ressourcer og udfordringer er afgørende for, at det kan lykkes at hjælpe og støtte barnet, og at man i fællesskab kan lykkes med opgaven. I det udvidede forældresamarbejde sættes der fokus på at ændre de forhold i barnets omgivelser, både derhjemme og i dagtilbuddet, som kan føre til mistrivsel eller ringe udvikling.

Dagtilbuddet udarbejder en pædagogisk plan med mål og tiltag, som er den systematiske tilgang til at skabe en god, tryg og lærerig hverdag for barnet.

Vi vil, at alle børn og unge får en chance for at udvikle sig i inkluderende fællesskaber, fordi det giver de bedste muligheder for at blive udfordret, få udvidet sin horisont og for at blive en aktiv medborger i fremtidens samfund (Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik).

I Ringsted kommune gør vi derfor meget for at skabe de rette betingelser for barnet i dagtilbuddet. På den måde sikrer vi børnenes mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab inden for dagtilbudsområdet.

Dagtilbuddene er mangfoldige, og det samme er deres muligheder og pædagogiske tilgange i arbejdet med at hjælpe børn og forældre med en bedre trivsel og udvikling.

Alle dagtilbud arbejder systematisk med børn i udsatte positioner gennem pædagogiske planer, hvor der sættes mål og laves tiltag, der skal sikre barnet en bedre trivsel og udvikling.

Der arbejdes også i alle dagtilbud ud fra en fagligt funderet tanke om, at forstå barnets adfærd i dets sociale kontekst, herunder pædagogik­ken i dagtilbuddet og livet i familien, i stedet for at forstå barnets adfærd isoleret fra dets omgivelser.

Alle dagtilbud tilstræber også at organisere børnene i mindre grupper meget af dagen. Det skaber ro og nærvær omkring børnene og de aktiviteter de laver, og imødeser også de børn, der er i en udsat position. I en lille gruppe, er der bedre mulighed for at se, høre og anerkende det enkelte barn, ligesom der er bedre mulighed for aflæse det enkelte barns følelsesmæssige tilstand og regulere barnet følelsesmæssigt.

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan det enkelte dagtilbud konkret arbejder med børn i udsatte positioner, kan du læse i det enkelte dagtilbuds pædagogiske læreplan, som findes på deres hjemmeside eller du kan spørge i dit barns dagtilbud.

Hvis der i samarbejdet mellem forældre og dagtilbud er brug for flere faglige vinkler og perspektiver for at opnå en positiv udvikling, inviterer dagtilbuddet til et samarbejdsmøde eller et tværfagligt dialogmøde.

Ved samarbejdsmøder og tværfaglige dialogmøder deltager forældrene, de voksne tæt på barnet, sammen med andre fagpersoner fx en psykolog, talepædagog, motorik konsulent, en sundhedsplejerske eller en socialrådgiver, alt efter hvilke udforinger der opleves. Gennem det fælles kendskab og de forskellige fagligheder er formålet at finde nye perspektiver og tiltag, som fører til konkrete positive forandringer for børn i udsatte positioner og deres familier. Det er dagtilbudslederen, der er ansvarlig for indsatsen, herunder samarbejdet med forældrene.

I samarbejdet med kompetenceenheden (Psykologer, talepædagoger og motorik konsulenter) får både forældre og personale i dagtilbuddet vejledning og rådgivning, som ofte tager udgangspunkt i observationer i dagtilbuddet. Der arbejdes med det dobbelte perspektiv, hvilket vil sige, at der både er fokus på barnet, men også på den kontekst som barnet befinder sig i.

I dette samarbejde arbejdes der fortsat med den pædagogiske plan med mål og tiltag, som bliver omdrejningspunktet for samarbejdsmøder og tværfaglige dialogmøde

I overgangen fra hjem til dagtilbud, er det muligt at invitere en sundhedsplejerske med til en overleveringssamtale med forældrene, hvis det vurderes nødvendigt ud fra barnets trivsel. Der er ligeledes et overleveringsmøde med forældre i overgang fra dagpleje til børnehave, når det vurderes nødvendigt.

Når dagtilbuddene overleverer børn i udsatte positioner til SFO og skole, inviteres den pågældende skole med til de tværfaglige møder allerede ½-1 år før skolestart. Fokusset på overleveringerne skal sikre, at der videregives relevant og vigtig viden om barnets udvikling og trivsel, og for at sikre de bedste betingelser for barnet det nye sted.

Hvis den pædagogiske indsats i dagtilbuddet ikke alene er tilstrækkelig og der er en væsentlig bekymring for barnets trivsel og udvikling, kan dagtilbuddet i samarbejde med forældrene rette henvendelse til det centrale visitationsudvalg på dagtilbudsområdet.

Når der rettes henvendes til visitationsudvalget, sker det gennem en skriftlig ansøgning fra dagtilbuddene, sundhedsplejerskerne eller Børne- og Familierådgivningen. I ansøgningen beskrives barnets trivsel, udvikling, ressourcer og udfordringer. Igangsatte indsatser omkring barnet og målene herfor beskrives ligeledes.

Visitationsudvalget tilbyder faglig sparring til dagtilbuddet, flere faglige nuancer på fastlåste situationer og kan vurdere om der evt. skal et ændret tilbud til.

Visitationsudvalget kan tildele dagtilbuddet ekstra midler for at støtte op om inkluderende fællesskaber.
Visitationsudvalget kan ligeledes visitere børn til kommunens §32 tilbud og sprogtilbuddet.

Solstrålens afdeling - Sct. Bendts
Børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har særlig behov for støtte og behandling jf. Servicelovens § 32 kan tilbydes en § 32 plads i afdeling Sct. Bendts.

Det kan være børn med fysiske funktionsnedsættelser, fx nedsat muskeltonus, spasticitet, pareser, sensoriske udfordringer, nedsat syn, nedsat hørelse, døvblindhed, børn med sjældne handicap, kromosomfejl, syndromer, multiple funktionsnedsættelser og/eller psykomotorisk retardering.

Det kan også være børn med psykiske funktionsnedsættelser, som bl.a. kan være forårsaget af hjerneskade, fx børn der er udfordret af at indgå i sociale relationer/fællesskaber, børn med nedsat koncentration og opmærksomhedsforstyrrelser, nedsat metalliseringsevne, emotionelle forstyrrelser, børn der er impulsstyrede, har perceptuelle vanskeligheder, specifikke kognitive vanskeligheder, mental retardering og/eller generelle udviklingsforstyrrelser.

Sproggruppen Blå stue
Blå stue er en tale- og sproggruppe, som kan modtage 6-8 børn i alderen 2,4 - 6 år.

Blå stue er et mildt specialiseret tilbud, som af pædagogiske overvejelser ligger i et alm. Dagtilbud, Kastaniehaven. Det giver børnene mulighed for at færdes i et normalt talende miljø, hvor de på en naturlig måde også får sproglig stimulering gennem leg. Det sociale samspil vægtes højt.

Blå stue er et specialpædagogisk tilbud som henvender sig til børn med forsinket sprogudvikling og deraf følgende udfordringer.

Arbejdet med børnene på blå stue er meget struktureret og nøje tilpasset det enkelte barn. Der udarbejdes handleplaner i samarbejde med forældre og vores tværfaglige team.

Målet med arbejdet på blå stue er, gennem den intensive støtte og læring, at stimulere børnene, så de kan blive en del af Kastaniehavens almene dagtilbud.

For at få en plads i afdeling Sct. Bendts eller Blå stue, sker visiteringen gennem visitationsudvalget på dagtilbudsområdet.

De ansatte i dagtilbuddene har skærpet underretningspligt. Den skærpede underretningspligt forpligter de ansatte til at underrette ved kendskab til eller antagelse om, at et barn mistrives eller har behov for særlig støtte. Underretningen sendes til Børne og Familierådgivningen i Ringsted Kommune.

Dagtilbuddene bestræber sig på at sende denne underretning i samarbejde med forældrene, da underretningen er en hjælp for familien i forhold til at få adgang til Børne- og Familierådgivningens hjælp og støtte efter serviceloven.

Når Børne- og Familierådgivningen har modtaget en underretning, vil der inden for 24 timer ske en socialfaglig vurdering af underretningens alvor. Herefter tages der kontakt til familien og der orienteres om underretningens indhold, ligesom der afholdes en samtale med barnet / den unge. Herefter vurderer Børne- og Familierådgivningen, om det er nødvendigt at undersøge forholdene nærmere. I underretninger af helt særlig og alvorlig karakter kontaktes politiet, inden familien kontaktes.

Hvis det besluttes at undersøge forholdene nærmere, sker det i samarbejde med familien. Undersøgelsen kan føre til, at der bliver iværksat hjælp og støtte i forhold til både barnet og hele familien.

Læs mere om Børne- og familierådgivningen her

Familiehuset har til formål at støtte børn, unge og familier i udsatte positioner til et mindre sårbart sted at stå samt styrke forældrene i deres forældreskab.

Familiehuset tilbyder indsatser med et forebyggende samt behandlende formål til familier med børn og unge i alderen 0-22 år i Ringsted kommune. Indsatsen gives med henblik på at skabe positiv forandring i familien samt sikre børn og unges trivsel og udvikling.

Familiehusets personale er tværfagligt sammensat med relevant efteruddannelse inden for familieområdet samt unge i særlige udfordringer. Familiehusets medarbejdere samarbejder med barnets institution, skole og netværk, hvis dette er relevant.

Familiehuset har gratis anonym familierådgivning. Se hvor og hvornår de træffes i linket.

Læs mere om familiehuset i Ringsted

Ud over den almindelige budgettildeling, tildeles der socioøkonomisk ressourcer til dagtilbuddene for at styrke indsatsen for børn i udsatte områder. Da der er forskel på, hvor mange børn i udsatte positioner de enkelte dagtilbud har, tildeles de socioøkonomiske ressourcer ud fra 6 kriterier fra Danmarks Statistik om børns sociale baggrund:

• Familiernes uddannelsesniveau
• Familiernes samlede indkomst
• Familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet
• Familiernes indkomsterstattende ydelser, fx kontanthjælp eller førtidspension
• Familietyper, fx par eller enlige
• Børnenes herkomst