Udviklingsmodellen på Børne- og Ungeområdet
Alle børn i Ringsted Kommune skal trives bedre og lære mere
Det stiller krav til sundhedsplejersker, pædagoger og lærere, som er tæt på børnene i hverdagen. Det er dem, som – sammen med dig som forælder – har ansvaret for at skabe et udviklings- og læringsmiljø i børnenes hverdag, som gør, at dette kan ske.
Derfor har Ringsted Kommune udviklet en udviklingsmodel for det samlede børne- og ungeområde, der skal understøtte professionelle fagpersoner, forældre og børn i denne fælles opgave.
Målet for alle indsatser er:
- At alle børn og unge udvikler sig, trives og er i læringsprogression ud fra deres egne forudsætninger, muligheder og behov både socialt, fagligt og personligt
- At flere børn og unge udvikler sig og trives i deres familier og i inkluderende læringsmiljøer, så tæt på et almindeligt miljø, som muligt
Udviklingsmodellen er den konkrete udmøntning af Ringsted Kommunes Børne- og Unge politik.
Udviklingsmodellen er den ramme, alle fagpersoner, der arbejder med børn og unge på børne- og ungeområdet, er forpligtede til at arbejde indenfor i hverdagen.
I Ringsted Kommune arbejder vi på at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i inkluderende læringsmiljøer. Det handler om at styrke deres udviklings- og læringsmiljøer i hverdagen, så børn og forældre oplever, at børnene har en god, tryg og lærerig hverdag. Vi følger børnenes udvikling tæt gennem faglige test og systematiske faglige vurderinger samt gennem trivselsvurderinger to gange årligt.
Vi lægger samtidig vægt på at kunne handle hurtigt og relevant, hvis vi oplever, at børn er på vej i udfordringer eller allerede er i vanskeligheder. Her rettes fokus på hele barnets hverdag og alle de voksne, som er tæt på barnet, for at finde frem til, hvad de voksne kan gøre anderledes eller mere af for at børnene igen kommer i trivsel og positiv udvikling.
For at de professionelle voksne kan lykkes med at bringe børn i vanskeligheder i en positiv udvikling fagligt, socialt og personligt, lytter vi til børn og forældre. Barnets perspektiver og forældrenes viden om barnets situation, ressourcer og udfordringer er afgørende for, at vi i et samarbejde kan lykkes med opgaven. Derfor vil sundhedsplejersker, dagplejer, pædagoger og lærere spørge ind til og prøve at forstå, hvordan barn og forældre opfatter hverdagen og eventuelle udfordringer. Der inviteres til et samarbejde, der sætter fokus på at ændre de forhold i barnets omgivelser både derhjemme, i dagtilbuddet eller skolen, som kan føre til mistrivsel eller ringe udvikling. Samtidig med at de voksne er undersøgende, arbejder de professionelle på at støtte barnets udvikling, trivsel og læring i det fællesskab, som barnet er en del af.
I inviteres til et tværfagligt dialogmøde, hvis der er brug for at inddrage flere fagpersoner i samarbejdet og indsatsen for at opnå en positiv udvikling. Det kan fx være en sundhedsplejerske, faglig konsulent, psykolog eller socialrådgiver.
Det stiller krav til sundhedsplejersker, pædagoger og lærere, som er tæt på børnene i hverdagen. Det er dem, som – sammen med dig som forælder – har ansvaret for at skabe et udviklings- og læringsmiljø i børnenes hverdag, som gør, at dette kan ske.
Derfor har Ringsted Kommune udviklet en udviklingsmodel for 0-16 års området, der skal understøtte medarbejdere, forældre og børn i denne fælles opgave.
Kontakt: Børnecenter
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata