Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Bofælleskabet Vibevej

Bofællesskabet Vibevej er et tilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i alderen 18-65 år.

Bofællesskabet Vibevej

Om Bofællesskabet Vibevej

Bofællesskabet Vibevej omfatter tre rækkehuse med fem lejligheder i hver. Rækkehusene kaldes Vibevej A, B og C. Det stod færdig 1. juni 2002. De tre rækkehuse er en afdeling under DAB Ringsted.

Vores målgruppe

Målgruppen er borgere over 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne f.eks. erhvervet hjerneskade, autisme, udviklingshæmning eller borgere med kognitive vanskeligheder.

Faglighed

Personalet på Bofællesskaberne Vibevej består af social- og sundhedsassistenter og pædagoger.
Personalet har altid den enkelte borger i centrum.

Dagligdagen i Bofællesskabet Vibevej

Hvis du er borger i et af rækkehusene, vil du blive en del af husets fællesskab. Med støtte fra personalet, skal du blandt andet lave aftensmad til de andre en gang om ugen og deltage i det månedlige husmøde. Derudover skal du betale et fast beløb til en fælleskonto, som dækker de fælles udgifter, der er i huset. Det er fx aftensmad mandag til torsdag, indkøb af rengøringsartikler, køb af rengøring m.m. Der er ikke tilknyttet personale om aftenen og natten.

Du kan kun visiteres til dette tilbud, hvis du samtidig modtager socialpædagogisk støtte. Du kan søge om støtte samtidig med, at du søger om bolig i Bofællesskabet Vibevej. 

Beliggenhed og fysiske rammer

Hver lejlighed er indrettet med kombineret køkken og stue, soveværelse og bad. Til hver lejlighed hører der en terrasse og et cykelskur. Der er fælles opholdsrum med spisekrog, stue, køkken. Derudover er der bryggers med vaskefaciliteter og fælles udenoms areal.

Yderligere information

  • Lovgivning:

Bofællesskabet Vibevej drives efter Almenboligloven § 105 med støtte efter Servicelovens § 85. Loven opdateres løbende, og du kan altid finde den nyeste version på www.retsinformation.dk.

  • Sådan benytter man sig af tilbuddet:

For at blive visiteret til en lejlighed i bofællesskabet, skal du opfylde særlige kriterier, der vurderes af sagsbehandlere i Myndighedsenheden. Du kan læse mere under botilbud.

I løbet af 2023 har Social- og Sundhedssekretariatet gennemført en undersøgelse af tilfredsheden hos beboere, borgere og brugere i de forskellige tilbud, herunder Bofællesskabet Vibevej. Formålet med undersøgelsen er at få viden om borgernes oplevelser og vurderinger af kvaliteten af de indsatser eller tilbud, de modtager fra Ringsted Kommune

 

Du kan læse om muligheden for at tilkøb af ledsagelse på ferie i pjecen Tilkøb af ledsagelse på ferie.

Kontakt: Bofællesskabet Vibevej

Vibevej 1
4100
Ringsted
Tlf.
2523 0418

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Last updated 24.06.2024