Borgerstyret personlig assistance, BPA, og kontant tilskud til ansættelse af hjælpere

Du skal normalt have en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører et omfattende behov for hjælp for at få en BPA-ordning, eller have et hjælpebehov, som ikke kan dækkes af personlig og praktisk hjælp.

For at bruge BPA-ordningen skal du være i stand til at fungere som arbejdsgiver. Hvis du overfører tilskuddet til en nærtstående, en virksomhed eller forening skal du dog alene være i stand til at fungere som daglig leder/arbejdsleder for hjælperne.

Du skal være over 18 år, men der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse, så du kan fortsætte med denne form for hjælp efter du er fyldt 67 år.

Du kan ansøge om borgerstyret personlig assistance (BPA) hos kommunen, som afgør, om du kan få BPA.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Kommunens udmåling af omkostninger til ansættelse af hjælpere til BPA skal ske på samme vilkår uanset, om du selv er arbejdsgiver, eller om du har overført bevillingen til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed.

Kommunen skal udmåle en bevilling, som:

• gør det muligt for dig at ansætte og fastholde de nødvendige hjælpere
• vurderes individuelt og dækker dit personlige hjælpebehov
• sikrer passende faglige kvalifikationer hos dine hjælpere
• tager hensyn til dine behov i løbet af døgnet og ugen.

Det er ikke hensigten, at du skal have hverken personlige udgifter eller personlige indtægter ved at have en BPA-ordning.

Kommunen skal:

• opstille et budget for de forudsete omkostninger til ansættelse af dine hjælpere, herunder de omkostninger, der er til en virksomhed eller forening, hvis du har overført tilskuddet hertil
• betale efter regning for dine faktiske omkostninger i forbindelse med:
• • hjælpernes sygdom
  • barns 1. og 2. sygedag
  • forsikring
  • omkostninger ved at overholde arbejdsmiljølovgivningen mv.

Pengene udbetales månedsvis.

En del af omkostningerne, fx til forsikringer, løn under sygdom mv. dækkes dog efter regning. Hvis du vælger at overføre bevillingen til en forening, en virksomhed eller en nærtstående, som herefter er arbejdsgiver i ansættelsesretlig forstand, sker udbetalingen hertil.

Hvis du både har brug for generel hjælp i hverdagen og for respiratorhjælp, er det ofte en fordel, at det er den samme person, som løser begge opgaver.

Kommunen og regionen skal sørge for at koordinere betalingen og opgaverne. Det er lægen på respirationscentret, der har ansvaret for respiratorbehandlingen efter sundhedsloven, mens kommunen har ansvaret for pleje, overvågning og ledsagelse samt eventuel anden hjælp efter serviceloven.

Du kan læse nærmere i vejledningen.

• Koordinering af respiratorhjælp og borgerstyret personlig assistance

Det er dig, der vælger, om du ønsker at være arbejdsgiver for hjælperne, eller du hellere vil indgå en aftale om at overføre bevillingen til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der vil påtage sig opgaven.

Hvis du vælger at indgå aftale med fx en forening eller en privat virksomhed, skal du som minimum være opmærksom på, hvilken pris I aftaler for de ydelser, du får og om aftalen er indenfor rammerne af de vilkår, kommunen har udmålt dit tilskud efter. Du skal også være opmærksom på, hvilket opsigelsesvarsel der er for aftalen m.m.

Kommunen kan rådgive dig om det ansvar, regler og de opgaver, der er forbundet med at være arbejdsgiver. Som udgangspunkt indebærer arbejdsgiveropgaven ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage en bevilling til BPA:

• praktiske og juridiske opgaver forbundet med ansættelse og afskedigelse af hjælper
• udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne
• udbetaling af løn
• indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP
• gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger.

Hvis du har overført tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en virksomhed, skal du stadig kunne fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Ved arbejdsleder forstås normalt, at du skal tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne:

• varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne
• udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce
• udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler
• varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne
• afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS).

Virksomhed eller forening som arbejdsgiver

Der findes en række private virksomheder, der tilbyder at varetage opgaver forbundet med BPA for borgerne. Da det er forskelligt, hvilke virksomheder, der findes i forskellige regioner, må du orientere dig gennem annoncering i handicapforeningernes blade, internettet og i lokalaviserne i dit område.

Nærtstående som arbejdsgiver og arbejdsleder

Kommunen kan foreslå, at en nærtstående person får ansvaret som arbejdsgiver og arbejdsleder. Det kan den gøre, hvis den skønner, at du ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser.

Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlever, forældre, søskende samt andre, som har et nært forhold til dig. Denne løsning findes i servicelovens § 95, stk. 3.

I skal begge synes, det er en god løsning. Kommunen skal, især hvis du er ung, overveje, om denne løsning giver dig mulighed for selvstændig livsudfoldelse.

BPA-arbejdsgiver kan give dig for juridisk rådgivning:

• om regler for ansættelsesbeviser
• arbejdsmiljø
• arbejdstider
• nødvendige forsikringer for assistenterne
• ferielovgivning mv.

• BPA-arbejdsgiver (nyt vindue)

En gang årligt skal den, der har arbejdsgiveransvaret, lave et regnskab, som sammenholdes med budgettet.

Desuden skal der årligt udarbejdes et regnskab for udmålte og forbrugte timer.

Hvis du selv er arbejdsgiver for dine hjælpere, og kommunen varetager lønadministrationen, skal kommunen udarbejde regnskabet.

Penge til uforbrugte timer skal du som udgangspunkt betale tilbage til kommunen. Dog er der mulighed for at overføre til fx ferie, kurser, familiesammenkomster, sportsaktiviteter eller lignende i det efterfølgende år, hvis du indgår aftale med kommunen om det.

Hvis du flytter, skal kommunen fortsætte udbetalingen af dit tilskud, indtil din nye kommune har truffet en ny afgørelse.

Fra 1. januar 2018 er en ny varslingsordning på servicelovens område trådt i kraft. Det betyder, at man som borger i visse situationer får 14 uger til at forberede sig på, at kommunen standser eller nedsætter den hjælp, man hidtil har fået.

Varslingsordningen gælder kun for udvalgte bestemmelser, hvor kommunen fratager eller nedsætter hjælpen til en borger. Ordningen gælder for følgende bestemmelser:

• frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med kontant tilskud (servicelovens § 95)
• frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med borgerstyret personlig assistance (servicelovens § 96)
• frakendelse eller nedsættelse af hjælp i form af kontaktperson til døvblinde (servicelovens § 98)
• frakendelse af en plads på særlige dag- og klubtilbud (barnets lov § 82)
• ophør af tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er omfattet af barnets lov § 87, stk. 4 (barnets lov § 87)
• frakendelse af handicapbil, hvis frakendelsen sker i løbet af bevillingsperioden (servicelovens § 114)

Afgørelser omfattet af varslingsordningen

Kommunen skal give et varsel på minimum 14 uger, inden en afgørelse kan iværksættes, hvis kommunen træffer afgørelse om at nedsætte eller standse hjælp til en borger. De 14 uger gælder fra den dag kommunen har afgjort sagen. Kommunen skal vejlede borgeren om, hvad det betyder, at sagen er omfattet af varslingsordningen.  

Hvis man som borger ikke klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse, betyder varslingsordningen, at man får en periode på 14 uger, hvor den hidtidige hjælp fortsætter, og hvor man kan indrette sig på den nye situation. Kommunen kan dog godt forberede iværksættelsen af afgørelsen, mens varslingsperioden løber.  

Hvis man derimod klager til Ankestyrelsen, kan kommunens forberedelser på at iværksætte afgørelsen først begynde, når de 14 uger er gået. Klagesagen skal som udgangspunkt være afsluttet inden for de 14 uger. Det betyder, at man som borger har 4 uger til at klage, kommunen har 2 uger til at genvurdere på baggrund af klagen, og at Ankestyrelsen har 8 uger til at behandle klagen.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen. Læs mere under 'Varslingsordning'.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager (nyt vindue)