Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Frivilligråd

Frivilligrådet skal styrke samarbejdet og sikre dialog mellem Ringsted Kommune og det frivillige sociale arbejde.

Frivilligrådet har en rådgivende funktion over for Byrådet i sager, der vedrører og inddrager de frivillige foreninger, specielt de frivillige sociale foreninger. Frivilligrådet kan ikke tage politiske beslutninger. Frivilligrådet fungerer også som foreningers talerør over for politikerne.

Frivilligrådets opgaver

  • Medvirke til udvikling af den frivillige sociale indsats.
  • Agere høringspart i spørgsmål vedrørende den frivillige sociale indsats.
  • Udpege og indstille indsatsområder for den økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde.
  • Udbrede kendskabet til det frivillige sociale arbejde blandt andet gennem arrangementer og andre informationsaktiviteter.

Frivilligrådets sammensætning

  • Tre - fire repræsentanter for det frivillige sociale arbejde.
  • Hertil en repræsentant for Café Dagmar (Kirkens Korshær).
  • Et medlem af Landsbyforum.
  • Et medlem af Folkeoplysningsrådet.
  • Et medlem af Handicaprådet.
  • Et medlem af Ældrerådet.
  • Et medlem af Integrationsrådet.
  • Et medlem af Ungdomsforum.
  • Et medlem af Kultur- og Fritidsudvalget.

I forhold til de tre-fire ikke udpegede repræsentanter for det frivillige sociale arbejde, vælges de på et stormøde, hvor alle frivillige sociale foreninger er inviteret til at deltage. Hver forening har en stemme. Antallet af medlemmer i rådet nedsættes, hvis der mangler kandidater fra foreningerne.

Frivilligrådet konstituerer sig selv.

Møder

  • Et årligt møde, hvor indstillinger af indsatsområder for den økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde besluttes.
  • Et årligt fællesmøde med Kultur- og Fritidsudvalget - hvor der følges op på det foregående års frivillige sociale arbejde, og hvor de fremtidige indsatsområder for den økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde drøftes
  • Et antal årlige drøfte- og udviklingsmøder, hvor der også kan inviteres andre repræsentanter for det frivillige sociale arbejde i forhold til gensidig erfaringsudveksling og inspiration

Læs også:


Forretningsorden for Frivilligrådet

Vedtægter Frivilligrådet gældende fra 11.06.18

Valgperiode

Frivilligrådet nedsættes for fire år ad gangen.

Det medlem, som repræsenterer Kultur- og Fritidsudvalget følger Byrådets valgperiode (nyt medlem udpeges næste gang 1. januar 2022). Medlemmer fra Folkeoplysningsrådet, Handicaprådet og Ældrerådet følger ligeledes Byrådets valgperiode.

De medlemmer der repræsenterer de frivillige sociale organisationer vælges forskudt af byrådsperioderne (næste gang 1. januar 2024).

Frivilligrådets sammensætning

Kontakt: Undervisnings-, Fritids- og Kulturcenter

Hækkerupsvej 1
4100
Ringsted
Tlf.
57 62 62 00
Monday: 10:00-15:00
Tuesday: 10:00-15:00
Wednesday: 10:00-15:00
Thursday: 10:00-15:00
Friday: 10:00-13:00
Saturday: Closed
Sunday: Closed

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Last updated 25.06.2024