Vandløbsrestaureringer i Ringsted Kommune
Miljømålene i Vandområdeplanerne kan sikres ved at foretage restaureringer i vandløb, så levevilkår for fisk, smådyr og vandplanter forbedres.
Et af midlerne for at opnå målopfyldelse i de danske vandløb, er ved at foretage vandløbsrestaureringer, for at forbedre miljøtilstanden i vandløbet så levevilkårene for fisk, smådyr og planter forbedres.
Indsatsprogrammet i de statlige vandområdeplaner er bindende for kommunerne, da de er vurderet nødvendige for at sikre opnåelse af vandrammedirektivets miljømål om god tilstand. Kommunen søger altid at indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere, men er forpligtiget til at gennemføre alle fastlagte indsatser, uanset om der kan opnås frivillig medvirken fra lodsejere. Indsatser kan kun udtages af programmet, såfremt Miljøstyrelsen efter ansøgning fra kommunen har vurderet at indsatsen ikke har den nødvendige forbedrende effekt, eller at omkostningerne ikke står i rimeligt forhold til effekten.
En vandløbsrestaurering af en vandløbsstrækninger eller et punktbaseret indsats, sker i 2 etaper.
- I første etape søger kommunen om tilskud i Fiskeristyrelsen, til en forundersøgelse der skal klarlægge det der er grundlag for, med de udpejede virkemidler, at opnå en forbedring af miljøtilstanden, med henblik på at opnå målopfyldelse. Ud over den tekniske undersøgelse, skal interessen for projektet undersøges blandt de berørte lodsejere, ligesom økonomien skal være omkostningseffektiv i forhold til Miljøstyrelsen rammer.
- Såfremt en forundersøgelse viser at der er grundlag for at gennemføre en vandløbsrestaurering, søger kommunen om tilskud til at realisere projektet. Det er i den fase at eventuelle lodsejerforhandlinger sker.
2021
De øvrige udpegede områder i Ringsted Kommune skal forundersøges.
Det drejer sig om mindre restaureringstiltag i Haraldsted Å, Frøsmose Å, samt et par private vandløb.
2018-2020:
Forundersøgelse vedr tiltag i Sneslev Lilleå og Vognsbækken
Forundersøgelse af genslyning af en del af Vigersdal Å
Forundersøgelse af fjernelse af en spærring i form at et stemmeværk i Ringsted Å ved Englerup Mølle. Disse forundersøgelser gennemføres i løbet af 2019-20.
Kortet er et udsnit fra Miljøstyrelsens MiljøGIS for vandområdeplanerne, der viser de vandløb i Ringsted kommune hvor der er udpeget hhv. strækningsbaserede indsatser (streg), samt punkt indsatser (prik).
Kontakt: Center for Klima og Vækst
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata