Søgeresultater
Hvis du som følge af din jobsituation har behov for aften- og eller natpasning, kan vi i Ringsted Kommune tilbyde dig pasning i institutionen Tinsoldaten
Om fysisk sikringszone som vurderingskriterium
Kvalitetskriteriet for fysisk sikringszone (også kaldet fredningsbælte) er, at det hindrer forurening i at nå boringen. Sikringszonen er vigtig, fordi vand kan sive ned langs boringen til grundvandet. Nedsivningen sker ofte lettere langs boringen end i uforstyrrede jordlag. Derfor kan vandet forurenes ovenfra, hvis ikke boringen beskyttes ordentligt. Den fysiske sikringszone er én måde at beskytte boringen på.
Status 2010
Den fysiske sikringszone om Vetterslev - Sandby og Høm Vandværks boringer har fået vurderingen acceptabel. Det har de, fordi sikringszonen omkring boringen på Bygaden ikke opfylder sædvanligt krav på 10 m i radius. Det giver en vis fare for forurening ovenfra.
Mål 2021
Målet for 2021 er at fastholde vurderingen acceptabel. Dette gøres ved, at den nyeste af de nuværende boringer samt evt. nyetableret boring får fysisk sikringszone på mindst 10 meter. Derved har kun boringen på Bygaden, som har en problematisk fysisk sikringszone.
Sikringszoner Høm
Sikringszoner Vetterslev - Sandby
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om vandbehandling som vurderingskriterium
Her vurderes de anlæg, der ilter og filtrerer grundvandet (råvand), så det bliver til drikkevand, samt leverer drikkevandet til forbrugerne. Kvalitetskriteriet for vandbehandling er, at anlæggene er effektive og tætte, så vandet ikke forurenes gennem utætheder. Risiko for utætheder og nedbrud stiger med alderen, og ældre anlæg bruger ofte meget strøm. Nyere anlæg har langt mindre risiko for utætheder og nedbrud. Hertil kommer, at de samtidig bruger mindre strøm. Vandbehandlingen er vigtig, fordi den er afgørende for vandkvaliteten og forsyningssikkerheden, og fordi den overordnede miljøbelastning bør være så lille som muligt.
Status 2010
Vandbehandlingen i Vetterslev - Sandby og Høm Vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har den, fordi anlægget er tidssvarende og i acceptabel stand
Mål 2021
Målet for 2021 er at holde vurderingen acceptabel. Dette gøres ved, at anlægget vedligeholdes løbende, og udskiftning af strømforbrugende elementer overvejes.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om vandafledning som vurderingskriterium
Vandafledningen er håndteringen af det skyllevand, der renser filtrene i vandbehandlingsanlægget. Kvalitetskriteriet for vandafledning er, at anlægget i mindst mulig grad belaster naturen. Derfor bør det være tilsluttet en kloak, hvor der er indhentet en tilslutningstilladelse. Når skyllevandet føres til kloak, renses det på renseanlægget. Tilslutningstilladelsen sikrer, at spildevandssystemet dimensioneres korrekt. Alternativt kan skyllevandet efter bundfældning udledes til dræn eller vandløb, i så fald skal vandværket have en udledningstilladelse. Når skyllevandet udledes til vandløb, kan det f.eks. tilstoppe fiskenes gæller, så de bliver kvalt. Udledningstilladelsen sætter krav til behandlingen af skyllevandet inden udledning, så det ikke belaster naturen.
Status 2010
Vandafledningen i Vetterslev - Sandby og Høm Vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har den på trods af, at udledningstilladelse mangler. Forholdene vurderes acceptable fordi slam fra skyllevandet bundfældes inden vandet afledes til Susåen, og fordi udledningen hurtigt fortyndes i åvandet.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at der indhentes en tilslutningstilladelse til udledning enten til vandløb eller kloakken. Dette kan ordnes samtidig med behandling af den nye indvindingstilladelse.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om tilladelse som vurderingskriterium
Indvindingstilladelsen er kommunens godkendelse af, at vandværket forsvarligt kan indvinde en given mængde vand. Kommunen giver også tilladelse til at etablere boringer og ændre behandlingsanlæg, disse tilladelser ses normalt som tillæg til indvindingstilladelsen. Kvalitetskriteriet for tilladelse er, at der ikke produceres mere vand, end vandværket er godkendt til. Tilladelsen er vigtig, fordi den giver kommunen mulighed for at sikre mod overindvinding og forlange af vandværkerne, at deres anlæg lever op til nutidig standard. Tilladelsen er normalt begrænset til 30 år for vandværker, den periode er fastlagt til beskyttelse af vandværkernes investeringer. Kommunen kan derfor kun i forbindelse med forurening af drikkevandet regulere vandværkernes anlæg under normal drift.
Status 2012
Tilladelsen i Vetterslev - Sandby og Høm Vandværk har fået vurderingen god. Det har den, fordi vandværket i december 2011 har fået justeret tilladelsen, så den svarer til de faktiske forhold efter sammenlægning af Vetterslev-Sandby vandværk og Høm vandværk.
Mål 2021
Målet for 2021 er at fastholde vurderingen god.
Indvindingstilladelse Vetterslev
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.