Søgeresultater
Om boringer som vurderingskriterium
Kvalitetskriteriet for boringer er, at de ikke er for gamle, og at de ikke ligger for tæt på byen, hvor der, grundet trafik og anden menneskelig aktivitet, er mere forurening end uden for byen. Boringens alder er vigtig, fordi ældre boringer kan styrte sammen.
Status 2010
Boringerne til Ørslev Vandværk har fået vurderingen problematisk. Det har de, fordi råvandet allerede er forurenet i let grad, og der er fare for yderligere forurening af boringerne fra byen.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen acceptabel. Dette gøres ved, at der findes et nyt borested uden for byen, hvor der forhandles ret til at etablere en ny boring og beskytte området. Her skal en ny boring etableres inden for planperioden. Vandværket kommer da til at have tre boringer, hvoraf den nye er af god kvalitet, mens de to nuværende er af problematisk kvalitet på grund af dens beliggenhed og alder.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om fysisk sikringszone som vurderingskriterium
Kvalitetskriteriet for fysisk sikringszone (også kaldet fredningsbælte) er, at det hindrer forurening i at nå boringen. Sikringszonen er vigtig, fordi vand kan sive ned langs boringen til grundvandet. Nedsivningen sker ofte lettere langs boringen end i uforstyrrede jordlag. Derfor kan vandet forurenes ovenfra, hvis ikke boringen beskyttes ordentligt. Den fysiske sikringszone er én måde at beskytte boringen på.
Status 2010
De fysiske sikringszoner om Ørslev Vandværks to boringer har fået vurderingen problematisk. Det har de, fordi ingen af de nuværende boringer har sikringszone, der opfylder sædvanligt krav på 10 meter i radius. Dette giver en vis fare for forurening ovenfra.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen acceptabel. Dette gøres ved, at den nye boring får fysisk sikringszone på mindst 10 meter.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om vandbehandling som vurderingskriterium
Her vurderes de anlæg, der ilter og filtrerer grundvandet (råvand), så det bliver til drikkevand, samt leverer drikkevandet til forbrugerne. Kvalitetskriteriet for vandbehandling er, at anlæggene er effektive og tætte, så vandet ikke forurenes gennem utætheder. Risiko for utætheder og nedbrud stiger med alderen, og ældre anlæg bruger ofte meget strøm. Nyere anlæg har langt mindre risiko for utætheder og nedbrud. Hertil kommer, at de samtidig bruger mindre strøm. Vandbehandlingen er vigtig, fordi den er afgørende for vandkvaliteten og forsyningssikkerheden, og fordi den overordnede miljøbelastning bør være så lille som muligt.
Status 2010
Vandbehandlingen i Ørslev Vandværk har fået vurderingen god. Det har den, fordi anlægget er renoveret, tidssvarende og i acceptabel stand.
Mål 2021
Målet for 2021 er at få vurderingen god. Da anlægget langsomt forældes, forventes vurderingen i løbet af de næste 10 år at gå fra god til acceptabel. Vurderingen acceptabel sikres ved, at anlægget vedligeholdes løbende, og udskiftning af strømforbrugende elementer overvejes.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om vandafledning som vurderingskriterium
Vandafledningen er håndteringen af det skyllevand, der renser filtrene i vandbehandlingsanlægget. Kvalitetskriteriet for vandafledning er, at anlægget i mindst mulig grad belaster naturen. Derfor bør det være tilsluttet en kloak, hvor der er indhentet en tilslutningstilladelse. Når skyllevandet føres til kloak, renses det på renseanlægget. Tilslutningstilladelsen sikrer, at spildevandssystemet dimensioneres korrekt. Alternativt kan skyllevandet efter bundfældning udledes til dræn eller vandløb, i så fald skal vandværket have en udledningstilladelse. Når skyllevandet udledes til vandløb, kan det f.eks. tilstoppe fiskenes gæller, så de bliver kvalt. Udledningstilladelsen sætter krav til behandlingen af skyllevandet inden udledning, så det ikke belaster naturen.
Status 2010
Vandafledningen i Ørslev Vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har den, fordi der ledes ud i en kloak, men tilslutningstilladelse til spildevandssystemet mangler.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at der indhentes en tilslutningstilladelse til udledning i kloakken. Dette kan ordnes samtidig med behandling af den nye indvindingstilladelse.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om tilladelse som vurderingskriterium
Indvindingstilladelsen er kommunens godkendelse af, at vandværket forsvarligt kan indvinde en given mængde vand. Kommunen giver også tilladelse til at etablere boringer og ændre behandlingsanlæg, disse tilladelser ses normalt som tillæg til indvindingstilladelsen. Kvalitetskriteriet for tilladelse er, at der ikke produceres mere vand, end vandværket er godkendt til. Tilladelsen er vigtig, fordi den giver kommunen mulighed for at sikre mod overindvinding og forlange af vandværkerne, at deres anlæg lever op til nutidig standard. Tilladelsen er normalt begrænset til 30 år for vandværker, den periode er fastlagt til beskyttelse af vandværkernes investeringer. Kommunen kan derfor kun i forbindelse med forurening af drikkevandet regulere vandværkernes anlæg under normal drift.
Status 2010
Tilladelsen i Ørslev Vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har den, fordi der er indhentet tilladelse, men den udløber inden for planperioden. Dette betyder, at visse dele af vandværket kan være utidssvarende og skal laves om.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at der ansøges om en ny tilladelse, senest et år inden den gamle udløber. Der skal i ansøgningen begrundes behov for vandmængde, og der skal redegøres for tre vandmængder: Solgt vandmængde, skyllevandsmængde samt indvinding eller udpumpning.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.