Søgeresultater
Medlemmer i Ringsted Byråd (2018-2021)
Har du selv klaget til forvaltningen og ønsker du, at borgerrådgiveren skal se på din sag, er der brug for følgende oplysninger, for at din sag kan behandles:
- Dit fulde navn
- Adresse
- Telefonnummer og/eller e-mail
- Hvilken enhed eller hvilket center, du klager over
- Hvad du klager over
- Hvad du ønsker at opnå med din klage.
Hvis du har indgivet en skriftlig klage, får du som udgangspunkt en skriftlig tilbagemelding inden for 8 arbejdsdage. Det betyder ikke nødvendigvis, at borgerrådgiveren har færdigbehandlet din klage indenfor 8 arbejdsdage. I perioder med ferie eller sygdom kan tilbagemeldingen komme senere.
Borgerrådgiverens sagsbehandlingstid er i øjeblikket 4 uger fra den dato, hvor du er blevet kontaktet om din henvendelse.
Hvis du vil klage på vegne af en anden, skal han eller hun udfylde en fuldmagt til dig. Fuldmagten skal afleveres til borgerrådgiveren sammen med din klage.
Du kan hente og udfylde en fuldmagtsblanket her: Fuldmagtsblanket
Borgerrådgiveren anbefaler, at du sender fuldmagten og klagen til borgerrådgivers e-mailadresse med digital post via e-Boks.
Sådan klager du til borgerrådgiveren
Sådan klager du til borgerrådgiveren
Når du henvender dig til borgerrådgiveren, har du har rettigheder i forhold til behandlingen af dine oplysninger, fordi det foregår elektronisk. Borgerrådgiveren behandler alle sager elektronisk, og dine oplysninger registreres elektronisk i borgerrådgiverens it-system. Dine rettigheder er beskrevet i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.
Du kan læse mere om behandlingen af dine oplysninger her Information om dine rettigheder
Gå til databeskyttelsesloven
Gå til databeskyttelsesforordningen
Du kan læse mere om databeskyttelsesreglerne på Datatilsynets hjemmeside