Søgeresultater
Kontakt: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenter
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata
Kontakt: Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenter
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata
Formål
Med Handicapprisen ønsker Ringsted Kommune at synliggøre og give en særlig anerkendelse til en person, virksomhed eller institution, som gør en ekstra indsats for mennesker med handicap i Ringsted Kommune.
Hvem kan indstilles?
Handicapprisen kan tildeles en privatperson, virksomhed eller en kommunal eller privat institution, der har ydet en ekstraordinær indsats på handicapområdet i Ringsted Kommune.
Den særlige handicapindsats kan være:
- At have skabt forhold, der kan bidrage til en forøget livskvalitet hos mennesker med handicap
- At have skabt mulighed for, at mennesker med handicap kan deltage på lige fod med øvrige borgere
- At have skabt arbejdspladser for mennesker med handicap
- At have skabt aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for mennesker med handicap
- At have forbedret handicaptilgængeligheden i kommunen
- At have bidraget til større almen viden om forholdene for mennesker med handicap
- At have bidraget til en større grad af inkludering af mennesker med handicap i det offentlige rum
- At have ydet frivilligt arbejde for og med mennesker med handicap
Hvem kan indstille?
Indstilling af kandidater til Handicapprisen kan foretages af borgere i Ringsted Kommune samt foreninger, ansatte i organisationer, institutioner mv. hjemmehørende i Ringsted Kommune.
Pris og overrækkelse
Handicapprisen består af en check på 10.000 kr., der overrækkes på Foreningernes Gallaaften, som afholdes årligt i første kvartal. Udover prisen på 10.000 kroner får modtageren af Årets Handicappris også en gave som symbol på titlen.
Indstilling og indstillingsfrist
Det vil fremgå af Ringsted Kommunes hjemmeside og via dagspressen, hvornår der er frist for at indstille personer til Handicapprisen. Indstillingen skal begrundes i dette indstillingsskema.
Indstillingsskema vedr. Handicapprisen.
Hvem bedømmer og beslutter?
De indkomne indstillinger bedømmes i Ringsted Kommunes Handicapråd, som indstiller en kandidat til Årets Handicappris til beslutning i Byrådet.
Formål
Med Årets Integrationspris ønsker Ringsted Kommune i endnu højere grad at synliggøre og anerkende det frivillige arbejde på integrationsområdet og gerne motivere til, at endnu flere engagerer sig i den frivillige indsats på integrationsområdet.
Hvem kan indstilles?
Integrationsprisen kan tildeles foreninger, organisationer, enkeltpersoner, virksomheder, erhvervsdrivende, institutioner og medarbejdere, der har ydet en ekstraordinær indsats på integrationsområdet. Der lægges særlig vægt på, at:
- Den særlige integrationsindsats skal ligge udover lovgivningens krav og intentioner
- Der skal være tale om et tværkulturelt engagement
- Initiativerne må gerne være nytænkende og alternative
Modtageren af prisen skal være boende eller hjemmehørende i Ringsted Kommune.
Hvem kan indstille?
Alle borgere, foreninger, netværk og institutioner i Ringsted Kommune kan indstille personer til prisen. Indstillingen skal begrundes.
Pris og overrækkelse
Prisen er på 10.000 kroner og overrækkes i forbindelse med Foreningernes Gallaaften der afholdes årligt i første kvartal. Udover prisen på 10.000 kroner får modtageren af Integrationsprisen også en gave som symbol på titlen.
Indstilling og indstillingsfrist
Det vil fremgå af Ringsted Kommunes hjemmeside og via dagspressen, hvornår der er frist for at indstille personer til Integrationsprisen.
Indstillingsskema vedr. Integrationsprisen
Hvem bedømmer og beslutter?
Integrationsrådet gennemgår alle indstillinger og udvælger blandt disse tre kandidater. Byrådet udvælger den endelige modtager af årets pris på baggrund af Integrationsrådets anbefaling.
Formål
Med Frivilligprisen ønsker Ringsted Kommune i endnu højere grad at synliggøre og anerkende det frivillige arbejde og gerne motivere til, at endnu flere engagerer sig i den frivillige indsats.
Hvem kan indstilles?
Enkeltpersoner, foreninger og netværk i Ringsted Kommune, der yder en ulønnet indsats indenfor:
- De sociale foreninger (patient- og handicapforeninger, humanitære foreninger, selvhjælps- og netværksgrupper, misbrugsgrupper)
- Brugergrupper og brugerråd
- Nye projekter, initiativer og aktiviteter inden for frivilligt arbejde
Hvem kan indstille?
Alle borgere, foreninger, netværk og institutioner i Ringsted Kommune kan indstille personer til Frivilligprisen. Indstillingen skal begrundes.
Pris og overrækkelse
Prisen er på 10.000 kroner og overrækkes i forbindelse med Foreningernes Gallaaften der afholdes årligt i første kvartal. Udover prisen på 10.000 kroner får modtageren af Årets Frivilligpris også en gave som symbol på titlen.
Indstilling og indstillingsfrist
Det vil fremgå af Ringsted Kommunes hjemmeside og via dagspressen, hvornår der er frist for at indstille personer til Frivilligprisen.
Indstillingsskema vedr. Frivilligprisen
Hvem bedømmer og beslutter?
De indkomne ansøgninger bedømmes i Ringsted Kommunes Frivilligråd, som indstiller en kandidat til Frivilligprisen til godkendelse i Byrådet.
Formål
Med prisen som Årets Foreningsleder ønsker Ringsted Kommune at belønne den/de frivillige der har markeret sig i det tidligere år indenfor arbejdet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge.
Hvem kan indstilles?
Årets Foreningsleder kan være én eller flere personer (trænere, instruktører, bestyrelsesmedlemmer mv), og det er en forudsætning, at personen fortsat er et aktiv i foreningslivet i Ringsted Kommune. En person kan højst modtage prisen én gang indenfor samme forening. Der lægges særlig vægt på, at den indstillede har arbejdet med eksempelvis:
- foreningsudvikling
- udvikling af det aktive medlem
- visionær og vedholdende
Hvem kan indstille?
Alle borgere i Ringsted Kommune kan indstille kandidater til prisen. Indstillingen skal begrundes.
Pris og overrækkelse
Årets Foreningsleder modtager en check på 10.000 kr. som overrækkes i forbindelse med Foreningernes Gallaaften der afholdes årligt i første kvartal. Udover prisen på 10.000 kroner får Årets Foreningsleder også en gave som symbol på titlen.
Indstilling og indstillingsfrist
Det vil fremgå af Ringsted Kommunes hjemmeside og via dagspressen, hvornår der er frist for at indstille personer til Årets Foreningsleder.
Indstillingsskema vedr. Årets Foreningsleder
Hvem bedømmer og beslutter?
De indkomne ansøgninger bedømmes i Ringsted Kommunes Folkeoplysningsråd, som indstiller en kandidat til Årets Foreningsleder til godkendelse i Byrådet.