Søgeresultater
Tandproteser
Ringsted Kommune ønsker at indgå prisaftale på tandproteser og tandprotetisk arbejde til pensionister i Ringsted Kommune, som kan få ydelser ift. Lov om social pension jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 og Lov om højeste, mellemste, forhøjet og almindelig førtidspension m.v. jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022. Pensionslovens regler om helbredstillæg, betyder at pensionister, som har helbredskort efter ansøgning kan bevilges tilskud til delvis dækning af udgifterne til tandproteser og tandprotetisk arbejde. Tillægget beregnes i forhold til maksimalt 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den leverandører, kommunen har indgået prisaftale med.
Materiale
Tilbudsindhentningen foregår elektronisk i EU-Supply via følgende link: http://eu.eu-supply.com/ctm/Supplier/PublicPurchase/355593
Hvis din virksomhed er interesseret i at deltage i tilbudsindhentningen, kræver det online registrering. Det er gratis at oprette sig som bruger i systemet. Efter registreringen kan virksomheden logge sig ind, og se materialet, herunder samtlige spørgsmål/krav, din virksomhed skal svare på samt de tilhørende dokumenter, som skal afleveres som en del af det samlede tilbud.
Bemærk, at evt. spørgsmål til materialet skal stilles via EU-Supply, hvor al korrespondance mellem tilbudsgiver og ordregiver foregår.
Tilbudsfrist
Frist for afgivelse af tilbud er onsdag d. 12. april 2023 kl. 12.00. Tilbuddet skal fremsendes elektronisk via EU-Supply.