Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til om der skal opsættes midlertidige bump på indfaldsvejene i Ørslev. 

Beskrivelse af sagen

Der er mange ønsker omkring etablering af byporte i landsbyerne på Trafikhandlingsplanens projektliste, tema 2. En byport markerer overgangen mellem en landzone og byzone og opføres i Ringsted Kommune, typisk hvor der er konstateret et hastighedsproblem. Det kan være gennem fysiske virkemidler, f.eks. ved hjælp af heller, bump, forsætninger, indsnævringer mv., kombineret med visuelle virkemidler, som f.eks. beplantning, afmærkning, etablering af fartvisere, belysning mv. Administrationen vil helt konkret gerne lave en forsøgsordning, hvor de gummibump, som er tilovers fra Nordrupvej og Søndre Parkvej, vil blive opsat i umiddelbar nærhed af bytavlerne på indfaldsvejene i en landsby. Administrationen har, ad flere omgange, modtaget henvendelser fra Ørslev Landsbylaug omkring hastigheden på indfaldsvejene i Ørslev. Administrationen påtænker derfor følgende handlingsplan for genbrug af bumpene fra Nordrupvej:

  • Dialog med Ørslev Landsbylaug omkring mulige opsætningslokaliteter og om de ønsker at deltage i forsøget,
  • Gennemføre hastighedsmålinger på indfaldsvejene, ved de udvalgte lokaliteter,
  • Opsætning af midlertidige bump,
  • Gennemførelse af hastighedsmålinger på ny, efter en tilvænningsperiode,
  • Opfølgende dialog med Ørslev Landsbylaug omkring effekten af tiltagene.

Der anvendes såkaldte pudebump, hvor busser, lastbil og landbrugskøretøjer kan passere ugeneret, mens personbil skal passere bumpet med mindst et hjulsæt. Administrationen udarbejder på den baggrund en effektvurdering, som vil blive forelagt Klima- og Miljøudvalget når forsøget er gennemført og evalueret i Ørslev.

Inddragelse og høring

Ørslev Landsbylaug vil blive inddraget i arbejdet, som beskrevet herover.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da det vurderes at kunne indeholdes for nuværende bevilling, på anlæg 420 – Trafikhandlingsplan 2017 (2021 puljen).

Vurdering

Ved at etablere de genbrugte bump, på indfaldsvejene i Ørslev, vurderer administrationen, at der efterfølgende kan udarbejdes en effektvurdering, som kan bruges ved fremtidige ønsker omkring brug af pudebump som hastighedsdæmpende tiltag ved byzonetavler.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der etableres midlertidige hastighedsdæmpende foranstaltninger, i form af pudebump, på udvalgte indfaldsveje i Ørslev.

Beslutning

Ad 1-2: Anbefales godkendt. 

Udvalget ønsker en orientering til det nye Klima- og Miljøudvalg i løbet af 2022.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I henhold til budget aftalen for 2022 fremgå det, at der afsættes midler til udarbejdelse af klimaplan for Ringsted kommune fra Anlægsmidler til klimatilpasning. Der er afsat i alt 2 mio. kr. til projektet fordelt over 2022 og 2023. Der ønskes hermed en anlægsbevilling til udgifter på 1.4 mio. kr. i 2022.

Beskrivelse af sagen

Deltagelsen i DK2020 kræver at Ringsted Kommune udarbejder en handlingsorienteret klimaplan der definerer hvordan der opnås netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050 (CO2-neutralitet). Derudover skal der sættes ambitiøse delmål for f.eks. 2030. Planen skal også vise, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne.

I planen skal der præsenteres en status for den nuværende CO2 udledning og udledningsstier for, hvordan CO2 udledningen vil ske fremadrettet i fald at der ikke iværksættes initiativer, og dels en fremskrivning af CO2 udledningen, der forventes som resultat af den klimaplan kommunen udarbejder.

For at udarbejde en ambitiøs og realiserbar plan, er det essentielt at interessenter og aktører inddrages tidligt i processen, hvor mål og indsatser skal identificeres, således at der etableres ejerskab til de valgte aktiviteter, som er nødvendige for at komme i mål.

Inddragelse og høring

Sker senere i processen.

Økonomi

Til realisering af "Klimaprojekt DK2020" søges en anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. til personaleressourcer, digital plan og konsulentbistand.

Anlægsbevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb på rammen til Klimatilpasningsprojekter med hhv. 747.650 kr. i 2021 og 652.350 kr. i 2022.

Vurdering

Administrationen vurderer at ovenstående udgiftsposter vil dække udgifter til arbejdet med en klimaplan i 2021 og 2022. Der vil komme yderligere udgifter til i forbindelse med afslutningen af planen i 2023.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet. 

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at der overføres et rådighedsbeløb på 1,4 mio. kr. fra rammen for klimatilpasningsprojekter til "Klimaprojekt DK2020"
  2. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1.4 mio. kr. i 2022 til "Klimaprojekt DK2020".

Beslutning

Godkendt.