Formålet med kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer. Desuden bruges kvalitetsstandarderne som information til borgerne om, hvilket serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune.
Kvalitetsstandarderne fungerer også som arbejdsredskab for medarbejdere og ledelse i Social- og Sundhedscentret, når de skal behandle borgernes sager.
Kvalitetsstandarderne er senest vedtaget af Byrådet den 8. april 2019, hvor de blev behandlet samlet.
I henhold til Byrådets beslutning den 11. november 2019 skal samtlige kvalitetsstandarder fremadrettet kun behandles samlet i Byrådet én gang i løbet af første år i valgperioden, og efterfølgende i fagudvalgene i 3. år i valgperioden. Ændringer ud over de lovpligtige ændringer skal fortsat besluttes af Byrådet. Administrationen er som hidtil bemyndiget til at foretage mindre, nødvendige tilretninger eksempelvis på baggrund af nye principafgørelser og lignende, som vil blive forelagt i forbindelse med den førstkommende politiske behandling. Det blev også besluttet, at kvalitetsstandarderne fremadrettet skal behandles i sektioner under nogle temaer.
2020 er 3. år af valgperioden, og i overensstemmelse med Byrådets beslutning fremlægges hermed tredje og sidste ”bølge” af de reviderede kvalitetsstandarder, som er inden for temaet ”Ældre- og sundhedsområdet”, til politisk behandling i Ældre- og Genoptræningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Nedenfor følger et skema med oversigt over de foreslåede præciseringer og tilpasninger af de kvalitetsstandarder, som vedrører ældre- og sundhedsområdet, samt årsagen til disse.
Kvalitetsstandard for: | Årsag/bemærkninger til ændringer |
Aflastning og afløsning | Tekst om egenbetaling foreslås ensrettet med teksten herom i kvalitetsstandarden om Midlertidigt ophold på plejecenter. |
Daghjem til borgere med demens | Ingen ændringer |
Daghjem til ældre borgere med fysiske handicap | Ingen ændringer |
Forebyggende hjemmebesøg | Der er rettelser på baggrund af lovændring. |
Genoptræning efter Sundhedsloven § 140 | Der foreslås en mindre sproglig præcisering |
Hjemmesygepleje | Konsekvensrettelse af kontaktoplysninger som følge af indførsel af selvvisitering pr. 1. januar 2020. |
Hjælp på plejecentre | Ingen ændringer |
Klippekort | Ingen ændringer |
Ledsagerordning for borgere over 67 år | Ingen ændringer |
Madservice med udbringning | Ingen ændringer |
Midlertidigt ophold på plejecenter | Ingen ændringer |
Nødkald | Ingen ændringer |
Omsorgstandpleje | Ingen ændringer |
Pasning af døende i eget hjem | Der foreslås ændring af procedure for fortsættelse af orloven efter borgers dødsfald. |
Personlig pleje og ernæring | Ingen ændringer |
Praktisk hjælp | Ingen ændringer |
§ 122 Sygeplejeartikler | Ingen ændringer |
Tildeling af plejebolig | Ingen ændringer |
Træning | Ingen ændringer |
Visiteret kørsel til daghjem | Ingen ændringer |
Visiteret kørsel til genoptræning efter sundhedslovens § 140 | Konsekvensrettet på baggrund af skift af leverandør af kørsel, samt enkelte rettelser som følge af ændring af lovgivning. |
Visiteret kørsel til genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 | Konsekvensrettet på baggrund af skift af leverandør af kørsel. |
Visiteret kørsel til vederlagsfri fysioterapi | Tidsfrist for aflysning af tur foreslås ensrettet med de øvrige kvalitetsstandarder for visiteret kørsel. |
Konkret og individuel vurdering
På baggrund af den politiske drøftelse af de to første sager om kvalitetsstandarderne er der i alle kvalitetsstandarderne på ældre- og sundhedsområdet nu indsat et nyt afsnit om, at der altid foretages en konkret og individuel vurdering, og at serviceniveauet ifølge kvalitetsstandarden skal fraviges indenfor lovens rammer, når dette konkret er nødvendigt. Dog er det nye afsnit ikke indsat i kvalitetsstandarden om Forebyggende hjemmebesøg, idet der her ikke er tale om en ydelse på baggrund af en ansøgning, der fastsættes ud fra en konkret skøn.
Forebyggende hjemmebesøg
Der er nogle lovningsmæssige ændringer af, hvornår der skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Derudover foreslås det at ændre tidsangivelserne for besøg hos borgere over 65 år, der mister deres ægtefælle, så det fremgår, at de bliver kontaktet ca. 1-2 måneder efter dødsfaldet i stedet for som nu fire uger efter dødsfaldet. Ændringen af tidsangivelsen er begrundet i, at borgere der er fyldt 65 år, og som mister deres ægtefælle (enkebesøg), ofte ønsker disse udsat til et senere tidspunkt. Dette med henvisning til, at de oplever sig stressede på grund af mange praktiske opgaver og gøremål i den første tid efter dødsfaldet, herunder opgørelse af dødsboet osv.
Pasning af døende i eget hjem
Efter servicelovens § 119 kan der bevilliges plejervederlag til en person, som ønsker at passe en døende borger i eget hjem. Det følger af servicelovens § 121, stk. 1, 2. pkt., at retten til plejervederlaget bevares i indtil 14 dage efter den plejekrævendes død. Plejevederlaget kan dog ikke udbetales sammen med anden offentlig forsørgelse, eller hvis plejeren inden for de 14 dage vender tilbage til sit almindelige arbejde. Det er ikke alle der er opmærksomme på at få oplyst kommunen om, at de inden udløbet af de 14 dage efter dødsfaldet modtager anden offentlig forsørgelse eller vender tilbage til arbejdet, og derfor er der risiko for at der sker fejludbetaling, som i princippet skal kræves tilbagebetalt. Det har derfor været praksis først at udbetale plejevederlaget for de op til 14 dage efter dødsfaldet, hvis plejeren selv aktivt søger herom. Kvalitetsstandarden rettes, så det tydeligt fremgår, at der borgeren aktivt skal søge plejevederlaget for de op til 14 dage efter dødsfaldet. I forbindelse med bevillingen af pasningsordningen vejledes plejeren om dette, og ansøgningsmaterialet bliver udleveret. Den hidtidige praksis har ikke hidtil givet anledning til problemer.
Ankestatistik
På baggrund af ønsket fremsat under den politiske behandling af kvalitetsstandarderne på hjælpemiddel-området er der indhentet tal fra Ankestyrelsens statistik over klagesager for de af servicelovens bestemmelser, som vedrører kvalitetsstandarderne på ældre- og sundhedsområdet. Tallene er indsat i et skema, som vedlægges som bilag 2.
Det skal bemærkes, at der ikke findes tal for alle kvalitetsstandarder, fordi der ikke på alle områder er klageadgang. Desuden overlapper nogle af tallene fra Ankestyrelsen flere kvalitetsstandarder og §§’er uden mulighed for udspecificering. Det har derudover ikke været muligt at trække statistik for det samlede antal af afgørelser truffet af kommunen på området i 2019 til perspektivering af Ankestyrelsens tal, ligesom der blev forelagt i forbindelse med de to tidligere temaer for kvalitetsstandarderne. Dette skyldes, at der på ældreområdet arbejdes i et andet fagsystem (Fællessprog III), som er bygget anderledes op, og som ikke giver samme mulighed for at trække statistik for antallet af afgørelser.
Der er i alt tale om, at Ankestyrelsen har behandlet 14 klagesager i 2019, hvoraf Ankestyrelsen i et enkelt tilfælde har omgjort kommunens afgørelse. Det skal bemærkes, at ni af sagerne, herunder den ene, som er omgjort, vedrører servicelovens § 112, som kommunen bevilliger nødkald efter. Det er dog samme bestemmelse, som de fleste andre typer hjælpemidler også bevilliges efter, og Ankestyrelsens tal giver ikke mulighed for at fastslå, hvilken type hjælpemiddel afgørelserne handler om. I 2019 har Myndighedsenheden truffet afgørelse i ca. 2.400 sager om hjælpemidler.
Det årlige ”Danmarkskort” over statistik for kommunernes fejl i sagsbehandlingen blev offentliggjort af Social- og Indenrigsministeriet i midten af juni måned, og der vil som vanligt blive forelagt en særskilt sag om Danmarkskortet for Byrådet.
Læsevejledning til kvalitetsstandarderne:
Tekst skrevet med grønt foreslås tilføjet eller flyttet fra andet afsnit.
Tekst skrevet med rødt foreslås slettet eller flyttet til andet afsnit.
Følgende bilag er knyttet til sagen:
Bilag 1 De samlede kvalitetsstandarder indenfor ældre- og sundhedsområdet med markering af de foreslåede tilpasninger/præciseringer.
Bilag 2 Ankestatistik fra Ankestyrelsen indsat i skema med angivelse af lovgrundlag og relevante kvalitetsstandarder.