Referat

Godkendt.

Godkendt.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

1. Centerleder Marianne Micheelsen fortæller om og viser rundt på Plejecenter Ortved.
2. Opfølgning på sag: ”Status på ejendomsstrategi og cases”.

Ad 1.    CenterlederMarianne Micheelsen fortalte om og viste rundt på Plejecenter Ortved.

Ad 2.    Alice Morsbøl orienterede om”Status på ejendomsstrategi og cases”. Politikerne ville ikke arbejde videremed sagen, og derfor er den afsluttet.

Ad 3.    Tilbagemelding fraCenterleder på Knud Lavard Centret Henrik Mortensen vedr. personale ressourceri weekender og helligdage vedr. servering af måltider:

”Weekend og helligdagsnormeringen på de 4 almindeligeplejeafdelinger er 3 i dagvagt og 3 i aftenvagt, i den skærmede enhed er der5 i dagvagt og 5 i aftenvagt. Periodevis kan der være elever, somekstrapersoner.

Aftenvagtnormeringen er den samme om det er hverdag,weekend eller helligdag.

Det er den normering, der har været siden 2008.

Det er ikke et problem, der kendt på Knud LavardCentret, at der er for få ressourcer ved måltiderne. Det har ikke væretfremført på personalemøder, i LMU eller på bruger-pårørendemøder.

Specielt på Knud Lavard Centret har overgangen tilmorgenmads- og aften buffet givet en god afvikling af måltiderne, hvorpersonalet prioriterer tilstedeværelsen ved bordene.”

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

Ældrerådethar ønsket at invitere Overtandlæge Peter Vermehren Jensen til at komme og fortælle omomsorgstandpleje i praksis.

OvertandlægePeter Vermehren fortalte om hvordan omsorgstandpleje udføres i praksis. Defleste borgere der får omsorgstandpleje er plejehjemsbeboere og der er ca. 100borgere tilknyttet omsorgstandplejen.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den13. november 2017 godkendte Byrådet forslag til tids- og procesplan forudarbejdelse af en demensstrategi for Ringsted Kommune (punkt 10).

Den22. marts 2018 blev tids- og procesplan for en ny Ældre- og Værdighedspolitikgodkendt i Ældre- og Genoptræningsudvalget (punkt 2), med den tilføjelse, atprocessen skal indledes med et åbent borgermøde.

Idenne sag forelægges et forslag til ny tids- og procesplan for arbejdet medDemensstrategi og ny Ældre- og Værdighedspolitik, med forslag om at holde étfælles borgermøde.

Baggrund Demensstrategi

Isatspuljeaftale 2016 – 2019 afsatte regeringen og satspuljepartierne midler tiludmøntning af konkrete initiativer på baggrund af den nye nationaledemenshandlingsplan. Et af målene i handlingsplanen er, at Danmark skal have 98demensvenlige kommuner. Sundheds- og Ældreministeriet skrev i et brev tilkommunerne, at der ikke er en ”fast opskriftpå”, hvordan en kommune er demensvenlig, men samtidig fremhævesdemensstrategi i et af de 23 initiativer, der udmønter demenshandlingsplanen:

”En del af at være demensvenlig er at have en lokaldemensstrategi, som beskriver kommunens indsatser på området til gavn forborgere, pårørende, fagpersoner og lokale beslutningstager. De lokalestrategier ses gerne udarbejdet under inddragelse af mennesker med demens ogderes pårørende.” (Initiativ 15)

Baggrund Ældre- og Værdighedspolitik

Siden2016 har det være lovpligtig for kommunerne at udarbejde en Værdighedspolitik.Værdighedspolitikken skal beskrive pejlemærker og prioriteringer for en værdigældrepleje herunder, hvordan kommunen understøtter temaerne: 1) Livskvalitet,2) Selvbestemmelse, 3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 4) Madog ernæring, 5) En værdig død og 6) Støtte til pårørende.

Temanr. 6 er tilføjet i forbindelse med en ny bekendtgørelse gældende fra 2018.

Forslag til ny og sammenhængende tids- og procesplan

Forslagom tids- og procesplan fremsættes, fordi arbejdet er forsinket og tidsfristernedermed overskredet.

Baggrundenfor forslaget om at koble tids- og procesplan for Demensstrategi og ny tids- ogprocesplan sammen er, at der er en stor fællesmængde af viden, som er relevantfor begge. Evalueringen af den nuværende Ældre- og Værdighedspolitik forventes,at give viden som er relevant for både strategi og politik. Det sammeforventes, at gøre sig gældende for de planlagte interview med brugere ogpårørende.

Demensstrategienog ny Ældre- og Værdighedspolitik har også samme interessentgruppe -politikere, borgere der modtager hjælp fra kommunen og deres pårørende herunderpårørenderåd, Ældrerådet, Ældresagen, Handicaprådet, medarbejdere påældreområdet og patientforeninger.

I detidligere tids- og procesplaner for Demensstrategi og ny Ældre- ogVærdighedspolitik er der lagt op til, at begge godkendes politisk i november –december 2018.  Dette er fortsat planen i det nye forslag til tids- ogprocesplan.

Sagensendes til høring i Ældrerådet og i Handicaprådet.

Iforbindelse med udarbejdelse af Demensstrategi og ny Ældre- ogVærdighedspolitik inddrages borgere og andre interessenter ved følgende:

• Interview med brugere og pårørende med fokus på temaet aflastning af pårørende
• Åbent borgermøde
• Offentlig høring i 6 uger

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at der er en stor fællesmængde af viden, som er relevant for bådeDemensstrategi og Ældre- og Værdighedspolitik, hvilket betyder, at der børsikres sammenhæng mellem dem. Det er endvidere administrationens vurdering, atto borgermøder inden for samme 14-dages periode med de sammen emner kan medførelav deltagelse til begge møder.

Deter administrationens vurdering, atevalueringen af den nuværende Ældre- og Værdighedspolitik vil give viden som errelevant for både strategi og politik. Det samme vurderes, at gøre sig gældendefor de planlagte interview med brugere og pårørende.

Detvurderes endvidere, at det i høj grad er samme interessentgruppe, som errelevante deltagere på borgermøder om demensstrategi og Ældre- ogVærdighedspolitik, idet det forventes, at emner som støtte til pårørende ogværdighed vil fylde.

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, atforslag til ny tids- og procesplan for Demensstrategi og ny Ældre- ogVærdighedspolitik godkendes.

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,at sagen tages til efterretning.

Punktetblev taget til efterretning.

Ældrerådetanbefaler, at indstillingen godkendes.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

PåSocial- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 21. marts 2018 blev der orienteretom proces for arbejdet med Sundhedsaftale 2019 – 2023.

Udvalgetanmodede om en sag, der kan danne baggrund for en sundhedspolitisk drøftelse,som udgangspunkt for at fastlægge kommunens holdning til den nyesundhedsaftale. Denne anmodning blev bakket op af Ældre- ogGenoptræningsudvalget og Økonomiudvalget.  

Sundhedsaftalenindgås mellem regionerne og kommunerne efter Sundhedslovens bestemmelser.Aftalen omfatter samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og alment praktiserendelæger om fordeling af ansvar og opgaver i borgernes forløb.

Formåletmed sundhedsaftalen er at sikre, at borgerne får en sammenhængende ogkoordineret indsats af høj kvalitet på tværs af sygehuse, kommuner og almenpraksis. Dette uanset antallet af kontakter og karakteren af den indsats de harbehov for.

Derhar været tre sundhedsaftaler, hvor ”Sundhedsaftale 2015 – 2018” er dennugældende. Den fjerde sundhedsaftale – ”Sundhedsaftale 2019 – 2023” skal væregodkendt af Sundhedsstyrelsen senest den 1.juli 2019.

Detidligere sundhedsaftaler er reguleret af ”Bekendtgørelse nr. 1569 af 16/12/2013- Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler”.Bekendtgørelsen fastsætter, at regionsrådet i samarbejde medkommunalbestyrelserne i regionen skal nedsætte et sundhedskoordinationsudvalg(SKU), og at koordinationsudvalget har ansvar for at udarbejde ensundhedsaftale i henhold til ”Sundhedslovens § 205.

Bekendtgørelse1569 fastsætter endvidere krav om, at sundhedsaftalen skal omfatte både somatikog psykiatri. Derudover er der en række obligatoriske indsatsområder og kravtil tværgående temaer. Bekendtgørelsen udmøntes i en tilhørende vejledning.

Iforbindelse med Sundhedsaftale 2019 – 2023 har Sundhedsstyrelsen sendt en nybekendtgørelse og en ny vejledning i høring. Det forventes, at disse blivervedtaget medio 2018. Forskellen i den nye bekendtgørelse er, at ”Sundhedsaftalerne bliver mindre administrativttunge, så energien kan fokuseres på at implementere de forpligtendemålsætninger” (Sundhedsstyrelsen).

Sundhedsaftalenskal fortsat omfatte både somatik og psykiatri, men de obligatoriske emner ertaget ud. I stedet fremgår det af høringsudkastet, at sundhedsaftalen skal tageudgangspunkt i regeringens udspil ”Sundhed, hvor du er” og ”Udvalg om det næreog sammenhængende sundhedsvæsen” samt i de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet:

• Mål 1: Bedre sammenhængende patientforløb
• Mål 2: Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
• Mål 3: Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
• Mål 4: Behandling af høj kvalitet
• Mål 5: Hurtig udredning og behandling
• Mål 6: Øget patientinddragelse
• Mål 7: Flere sunde leveår
• Mål 8: Mere effektivt sundhedsvæsen

I denvejledning der er sendt i høring, er der overordnet fokus på:

• ”At regioner og kommuner i regi af sundhedskoordinationsudvalgene opstiller fælles, forpligtende målsætninger for samarbejdet på sundhedsområdet
• At aftaler om konkrete indsatser bliver indgået med afsæt i en ramme fastlagt af Sundhedsstyrelsen
• At en populations- og databaseret tilgang udgør grundlaget for samarbejdet
• At fokusområder og målgrupper i sundhedsaftalen besluttes lokalt af sundhedskoordinationsudvalget på baggrund af data og viden om borgerne
• At regioner og kommuners opfølgning på sundhedsaftalerne sker systematisk og databaseret samt forandres lokalt for at styrke det politiske ejerskab, og at sundhedskoordinationsudvalgene aktivt deler viden og erfaringer med sundhedsaftalerne
• At sundhedsaftalerne anvendes som ramme for etablering af nye samarbejdsmodeller, fx fælles ledelse og fælles finansiering” (Sundhedsstyrelsen)

IRegion Sjælland varetages den praktiske opgave med at planlægge processen og udarbejdeudkast til sundhedsaftaler af”Styregruppen for Sundhedssamarbejde” (SAM). Styregruppen består af 8 medlemmerfra henholdsvis Region Sjælland, de 17 kommuner og almen praksis.

Medudgangspunkt i udfordringerne på sundhedsområdet har de kommunale medlemmer afSAM peget på tre fokusområder (bilag 1) som omdrejningspunkt for den næstesundhedsaftale:

• Udfordring 1: Mere komplekse behandlingsopgaver = Fokusområde 1: Delt ledelsesansvar ved sektorovergangene efter udskrivning af patienterne
• Udfordring 2: Uplanlagt opgaveflytning = Fokusområde 2: Planlagt flytning af nye sundhedsopgaver
• Udfordring 3: Incitamenter understøtter søjletænkning = Fokusområde 3: Opgaverne skal løses på lavest effektive omkostningsniveau

Dissetre fokusområder dannede baggrund for den sundhedspolitiske konference, derblev holdt den 24. marts 2018.

Den24. maj 2018 blev der holdt et arbejdsseminar, hvor der med udgangspunkt iopsamlingen fra den sundhedspolitiske konference, og inden for rammen af deotte nationale mål, skulle vælges og prioriteres overordnede politiske mål forSundhedsaftale 2019 – 2023. Deltagerne i arbejdsseminaret var medlemmerne afSundhedskoordinationsudvalget (SKU), Styregruppen for Sundhedssamarbejdet (SAM)og Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalget udarbejder i hver valgperiode enplan for almen praksis. Udvalget består af medlemmer fra region, kommuner ogalmen praksis.

Paralleltmed den tværsektorielle proces om ny sundhedsaftale vil KommunekontaktrådSjælland (KKR Sjælland) køre en kommunalpolitisk proces rettet mod kommunernesfagudvalg. Processen består af nedenstående elementer:

• Efter arbejdsseminaret den 24. maj 2018 sendes en fælles sagsfremstilling til de kommunale fagudvalg (i lighed med den der dannede baggrund for orienteringssagen om Sundhedsaftale 2019 – 2023 i marts)
• I efteråret 2018 inviteres repræsentanter for de kommunale fagudvalg til et teammøde om politiske visioner og målsætninger i den nye sundhedsaftale
• I efteråret 2018 holdes endvidere et temamøde for kommunale fagudvalg om udkastet til den ny sundhedsaftale
• Første kvartal 2019 gennemføres en høringsproces om Sundhedsaftale 2019 – 2013 i kommunerne
• Andet kvartal 2019 Sundhedsaftale 2019 – 2023 sendes til godkendelse i de kommunale Byråd

Sendestil høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Deter administrationens vurdering, at den nye bekendtgørelse og den nye vejledningvil blive vedtaget gældende for Sundhedsaftale 2019 – 2023. Dermed bliver deret større frirum til at udarbejde en sundhedsaftale med fokus på deudfordringer, der er størst i de enkelte regioner.

IRegion Sjælland har de kommunale medlemmer af SAM peget på tre fokusområder somomdrejningspunkt for arbejdet med Sundhedsaftale 2019 – 2023. Det eradministrationens vurdering, at de tre fokusområder:

1.   Dækkerkravene i den nye bekendtgørelse og vejledning

2.   Dækkerde udfordringer og problemstillinger Ringsted Kommunes administration ser somde største i det tværsektorielle samarbejde pt.

3.   Herunderdækker de bekymringer, der er i forhold til opgaveflytning og økonomiskekonsekvenser af opgaveflytning

Deter administrationens vurdering, at den paralle proces der er planlagt i regi afKKR Sjælland medfører, at de kommunale fagudvalg bliver inddraget i arbejdetmed den nye sundhedsaftale, herunder at der bliver god mulighed for at tilkendegiveog drøfte politiske holdninger.

Direktionenindstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter kommunes ønsker tilSundhedsaftale 2019 – 2023 med udgangspunkt i de tre fokusområder SAM har pegetpå og de 8 nationale mål på sundhedsområdet.

Direktionenindstiller, at Ældre- og Genoptræningsudvalget tager sagen til efterretning.

Handicaprådettager punktet til efterretning.

Ældrerådetanbefaler, at indstillingen godkendes.

Ej til stede: LisbetJane Lang Nielsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ihenhold til Byrådets beslutning den 9. oktober 2017, er der gennemført enanalyse af muligheder for hjemtagelse af madservice til hjemmeboende borgere.Sagen forelægges for at orientere om analysens resultater og med henblik påstillingtagen til, om hjemtagning af madservice skal indgå som et forslag tilbudget 2019.  

Administrationenhar undersøgt, om det er muligt at hjemtage madservice med udbringning tilhjemmeboende borgere. Baggrunden er, at der kun var en budgiver på udbuddet i2017, Det Danske Madhus, som nu har kontrakt på opgaven.

Jf.Servicelovens § 83 stk.1 nr. 3 skal Byrådet tilbyde madservice til borgere, somikke selv kan tilberede mad. Det er op til den enkelte kommune at beslutte ikvalitetsstandarden, hvordan madservice tilbydes. Borgere, som er visiteret tilmadservice, skal have mulighed for at vælge mellem to eller flere leverandøreraf hjælpen, hvoraf den ene kan være en kommunal leverandør (Serviceloven § 91,stk.1 og stk.2).

Hvisder kun er indgået aftale med én privat leverandør, kan borgere visiteret tilmadservice tilbydes et fritvalgsbevis (Serviceloven § 91, stk. 2, nr. 2), hvisdette efterspørges. Dette er gældende på nuværende tidspunkt i RingstedKommune. Hvis det bliver muligt at tilbyde borgerne to eller flereleverandører, som kommunen indgår aftale med, kan ordningen med fritvalgsbevisopsiges med tre måneders varsel.

Om analysen

Derer indgået aftale med konsulentfirmaet BDO om at foretage en analyse af området.Analysen er gennemført fra februar til maj 2018 med det formål at skabe etoverblik over den nuværende madservice og afdække muligheder for hjemtagelse ogopstille scenarier for, hvad det vil kræve at hjemtage madservice, herunderøkonomiske konsekvenser.

Analysentager udgangspunkt i de gældende kvalitetsstandarder for madservice tilhjemmeboende borgere, hvilket bl.a. betyder, at borgerne får leveret kølemad togange om ugen, som opvarmes i mikroovn, samt at menuplanen indeholder 12 retterpr uge, som borgerne kan vælge imellem jf. orientering til Ældre- ogGenoptræningsudvalget den 20. februar 2018. Analysen forudsætter desuden, atMadhuZet Zahles’ uændret fortsætter produktionen af varm mad til kommunens treplejecentre.    

Analysenfra BDO er vedlagt som bilag 1.

Mulighed for hjemtagelse

Deter BDO’s overordnede vurdering, at forudsætningen for, at MadhuZet Zahles kanvære kommunal leverandør, er at udvide med specialindrettede lokaler idet denuværende fysiske rammer i de to kommunale køkkener (MadhuZet Zahles ogPlejecenter Ortved) ikke kan rumme en hjemtagelse, bl.a. på grund af særligelokalekrav til pakning af kølemad. BDO vurderer, at der ikke er mulighed forfysisk udvidelse af køkkenet på Plejecenter Ortved.

BDOvurderer således, at MadhuZet Zahles kan rumme hjemtagelse ved at opføreen tilbygning i rundkørslen (gården) på ca. 75 m2. Vej- & Ejendomscentrethar i forbindelse med analysen oplyst, at der ikke er noget til hinder fordette i forhold til lokalplaner og byggeprocenter.

Scenarier for hjemtagelse inkl. økonomiske konsekvenser

Analysener udarbejdet i 2 scenarier, hvor forskellen er, om der vælges en eksterndistributør (scenarie 1), eller om der vælges en intern distributør med egenchauffør (scenarie 2).

Deter ikke muligt at forudsige, hvor stor tilslutning der vil være til denkommunale madservice. BDO’s erfaringer fra andre kommuner viser, at der især iopstartsperioden må forventes en lav tilslutning på omkring 25 %. Det vil næppevære sandsynligt, at tilslutningen kommer op på 100 %. Realistisk set må detforventes, at tilslutningen på længere sigt vil være på ca. 25-50 %.

Derforhar BDO udregnet de økonomiske konsekvenser for begge scenarier i tre udgaver:100 %, 50 % og 25 % af de nuværende borgere, der er visiteret til madservice,som vælger den kommunale leverandør. Der er aktuelt ca. 160 borgere, visiterettil madservice. De tre udgaver omfatter således samtlige 160 borgere, ca. 80borgere eller ca. 40 borgere, som skal tilbydes en valgmenu på 12 retter pr.uge.

Påden baggrund har BDO fastsat de økonomiske konsekvenser til investeringer/anlægsåledes:

Tabellenviser, at investeringerne i udstyr er stort set identiske på trods af forskel iproduktionsmængden (25 %, 50 % eller 100 %). Det skyldes, at køkkenetsproduktionskapacitet skal kunne rumme fuld tilslutning af borgere, der modtagermadservice og vælger den kommunale leverandør. BDO vurderer ikke, at detnuværende køkkenudstyr på Plejecenter Ortved kan genanvendes.

Derudoveropkræves egenbetaling fra borgerne til madservice. Til og med 2019 er borgernesegenbetaling for en hovedret ca. 43 kr., idet Ringsted Kommune yder etkommunalt tilskud på ca. 10 kr. pr portion, jf. Byrådets beslutning den 9.oktober 2017. Efter 2019 er der ikke budgetteret med midler til at nedbringeegenbetalingen, hvorfor egenbetalingen må stige til servicelovens fastsatteniveau.

Servicelovensmaksimale egenbetaling er i 2018 fastsat til 53 kr. og reguleres årligt(Serviceloven § 161 stk.4). BDO har indregnet de årlige indtægter ved enegenbetaling på henholdsvis 43 kr. og 53 kr. Tabellen nedenfor viser de årligedriftsomkostninger og indtægter:

Tabellenviser, at de årlige driftsomkostninger til personaleomkostninger ogdistribution er stort set identiske på trods af forskel i produktionsmængden(25 %, 50 % eller 100 %). I forhold til personaleomkostninger skyldes det, atpersonalet skal producere op til 12 forskellige retter uafhængigt af, hvormange borgere der er tilmeldt madservice fra den kommunale leverandør, ogproduktionstiden er således stort set uændret. I forhold til distributionskyldes det, at det ikke kan forudsiges, hvilken geografisk spredning der vilvære blandt de borgere, der vælger madservice fra den kommunale leverandør.Derfor skal omkostningerne til distribution kunne dække hele Ringsted Kommune,men det vil være antal stop på ruten, som er variabel.

Derudovermå der forventes en merudgift til el og vand.

Tabellenviser, at ingen af de opstillede scenarier er selvbærende, men vil medførebetydelige driftsomkostninger for Ringsted Kommune.

Leverandører af madservice

Dennuværende kontrakt med Det Danske Madhus udløber den 31. oktober 2019, og hvisByrådet vælger, at der fremover skal tilbydes madservice fra en kommunalleverandør, skal tilbuddet træde i kraft pr. 1. november 2019, samtidigt med atfremtidige leverandører efter næste udbudsrunde skal være på plads.

HvisRingsted Kommune skal arbejde videre med en hjemtagelse af madservice, foreslåradministrationen, at der bør ses på og inddrages facetter som fx færrevalgmuligheder i forhold til menuen, hvilket vil betyde en afvigelse fra dennuværende kvalitetsstandard. Derudover bør det undersøges, om der kan skabesstørre synergi i MadhuZet Zahles´produktion, herunder eventuel omlægning afvarm mad til kommunens tre plejecentre. Det vil forudsætte en yderligereanalyse af et eksternt konsulentfirma. 

Budgetforslag til budget 2019

Påbaggrund af BDO’s rapport har administrationen udarbejdet et budgetforslagvedr. hjemtagning af madservice. Forslaget indeholder både anlægsudgifter tiltilbygningen af MadhuZet Zahles samt driftsudgifter. Budgetforslaget er vedlagtsom bilag 2.

Forslagettager udgangspunkt i, at en hjemtagning skal medføre færrest udgifter forkommunen, altså scenarie 1 med ekstern distributør, 25 % tilslutning det førsteår og 50 % de efterfølgende år, da det forventes, at mange ældre vælger at beholdeden leverandør, de allerede kender. 

Budgetforslagettager derudover udgangspunkt i, at borgerne, som er visiteret til madservice,skal betale den maksimale egenbetaling.

Detbetyder, at de økonomiske konsekvenser vedhjemtagning af madservice ved scenarie 1 jf. BDO’s analyse vil være:

• 3.543.200 kr. til anlæg og investeringer i udstyr
• 1.487.435 kr. til drift det første år og 1.464.480 kr. til drift de efterfølgende år.  

Tilhøring i Ældre- og Handicapråd.

Ingenbevillingsmæssige konsekvenser.  

Administrationenvurderer, at BDO’s analyse identificerer, hvilke muligheder og konsekvenser derer ved hjemtagning af madservice til hjemmeboende samtidig med, at produktionenaf varm mad dagligt til plejecentrene fortsætter uændret.

Påbaggrund af BDO’s samlede analyse vurderes det, at der ikke skal arbejdesvidere med at hjemtage madservice til hjemmeboende borgere, da det fordrer enret stor anlægsinvestering samt varige merudgifter til drift, samtidig med atdet ikke vurderes, at der er grundlag for at opnå en selvbærende drift.

Administrationenbemærker, at den gældende lovgivning overholdes i dag, hvor frit valg sikres afvalget mellem Det Danske Madhus suppleret med tilbud om fritvalgsbeviser.

Derer givet kommunalt tilskud til madservice til og med 2019. Med mindre detønskes, at der findes midler til at reducere egenbetalingen i forhold til denmaksimum, som Serviceloven giver mulighed for, vurderes det, at en overgang tilfuld egenbetaling for madservice fra 2020 kunne lempes ved en successiv stigning over 2019-2020. Det vil betyde enstigning på ca. 5 kr. fra 2018-2019 og yderligere 5 kr. fra 2019-2020.Administrationen vurderer, at det indebærer en overkommelig stigning på ca. 150kr. pr. måned begge år. 

Såfremtdet ønsker, at hjemtagning af madservice skal indgå som forslag til budget 2019,vurderer administrationen, at budgetforslaget skal tage udgangspunkt i détscenarie, som medfører færrest udgifter for kommunen, herunder at der indregnesden maksimale egenbetaling.

Direktionen indstiller,

1. at Ringsted Kommune ikke hjemtager madservice til hjemmeboende borgere
2. at såfremt der er et politisk ønske om, at hjemtagning af madservice skal indgå som forslag til budget 2019, godkendes budgetforslaget jf. bilag 2

DH-sidenpåtænker at afgive et høringssvar.

Ældrerådetgodkender indstillingen med bemærkning om, at fritvalgsbeviset ikke bør kunne opsiges,så længe den enkelte borger ønsker atbeholde det. Samt bemærkning om, at det kommunale tilskud bibeholdes også efterår 2019.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- ogFritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den24. maj 2018 har Folketinget vedtaget en ændring af Sundhedsloven, som vedrørergenoptræning. I denne sag orienteres om indholdet i lovændringen ogkonsekvenser heraf.

Lovændringengiver borgerne ret til at vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kantilbyde genoptræning inden for 7 kalenderdage.

Loventræder i kraft 1. juli 2018.

Rettentil frit valg på genoptræningsområdet blev aftalt som en del af Finanslov 2018,hvor der er afsat 61 mio. kr. i 2018 og 50 mio. kr. årligt fremover tilinitiativet. Det fremgår ikke om pengene tilfalder kommunerne. KL har meldt ud,at lovforslaget får væsentlige økonomiske konsekvenser, som ikke er forhandletendnu, så det er fortsat uafklaret, hvordan og om kommunerne kompenseres.

Baggrundenfor lovændringen er store forskelle i ventetid til genoptræning fra kommune tilkommune.

Lovændringenvedrører alle borgere, som udskrives fra sygehus med en plan for genoptræning ikommunalt regi.

Lovændringenbetyder, at borgerne kan vælge en privat leverandør, hvis kommunen ikke kantilbyde genoptræning inden for 7 kalenderdage. Ændringen omfatter dermed båderetten til frit valg, og skærper kommunernes tidsfrist, som tidligere var 7hverdage. Fristen på 7 kalenderdage gælder ikke, hvis ventetiden ersundhedsfagligt begrundet, og senere opstartstidspunkt fremgår afgenoptræningsplanen. Ligesom tidsfristen ikke gælder, hvis borgeren ikke selvønsker at starte inden for 7 dage. Hvis den private leverandør har længereventetid på opstart af genoptræning end kommunen, kan kommunen afvise borgerensmulighed for at benytte en privat leverandør.

Detfremgår af lovændringen, at KL skal indgå aftale med private leverandører påvegne af kommunerne.

Deter fortsat kommunen, der skal vurdere, hvilken type genoptræning der ernødvendig, og hvornår den kan starte. Det fremgår af bekendtgørelsen, som pt.er i høring, at kommunerne får 4 dage til at informere borgeren om, hvor oghvornår kommunen kan tilbyde start af genoptræning. I praksis indebærer det, atkommunen skal vurdere genoptræningsplanen inden for få dage, så borger kanoplyses om dette, som udgangspunkt for at vælge en privat leverandør. Det vilindebære en omlægning af arbejdsgangen, idet vurdering, koordinering ogopfølgning skal ske hurtigt blandt andet i forhold til planlægning af kørsel ogeventuel bestilling af tolk.

Detkan derudover forventes, at Byrådet skal føre tilsyn med de privateleverandører, i forhold til om opgaven løses inden for rammerne afgenoptræningsplanen og med den fornødne kvalitet.

Bekendtgørelsertil lovforslaget er pt. i høring. De forventes, at træde i kraft den 1. juli2018.

Status ventetid til genoptræning

Grundetproblemer med statistikmodulet i den elektroniske borgerjournal har det ikkevære muligt, at trække tal siden november 2017. Nedenstående status på ventetidi 2017 omfatter således kun årets første 10 måneder. For 2018 er der foretageten manuel optælling.

Iperioden januar – oktober 2017 var ventetiden gennemsnitligt 3,5 hverdage. Dervar ca. fem borgere om måneden, der startede efter fristen på 7 hverdage,hvilket svarer til cirka 5,5 % af det samlede antal opstartede borgere.

Iperioden januar – marts 2018 er der foretaget en manuel optælling af ca. 75 %af forløbene. Den gennemsnitlige ventetid i perioden for de opgjorte forløb er3 hverdage. Der er ca. tre borgere månedligt, som starter efter fristen på 7hverdage, hvilket svarer til ca. 4 % af det samlede antal opgjorte borgere.

Isæri 2018 gælder, at i de sager hvor tidsfristen overskrides, er det kun et pardage. Ringsted Kommune er således meget tæt på, at honorere de krav der følgeraf lovændringen. Årsagen er, at der har været arbejdet systematisk med atnedbringe ventetiden gennem de sidste par år, blandt andet har Byrådet afsatmidler til dette. Ligesom kommunerne har fået midler fra satspuljen fra ”Puljetil nedbringelse af ventetid til genoptræning”.

Tilorientering i Ældrerådet og Handicaprådet.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at lovændringen vil få konsekvenser blandt andet i forhold tilarbejdsgang, dokumentation og beredskab til perioder, hvor der udskrivessærligt mange borgere med en genoptræningsplan. En mere præcis vurdering afkonsekvenserne kan gives, når bekendtgørelsen, vejledningen og de endeligeaftaler om økonomi er på plads.

Deter administrationens vurdering, at Ringsted Kommune er godt stillet i forholdtil at sikre, at alle tilbydes genoptræning inden for 7 kalenderdage, fordikommunen allerede er så tæt på, at overholde tidsfristen. Det vurderes, atvelfungerende styrings- og registreringsværktøj herunder til statistik ervigtigt for at kunne følge indsatsen.

Administrationenvurderer, at det er usikkert, om KL kan nå at indgå aftale med eksterneleverandører inden lovens ikrafttræden den 1. juli 2018. Det forventes, at dervil komme nærmere information herom fra KL herunder anbefalinger til, hvordankommunerne skal administrere ordningen i opstartsfasen.

Direktionen indstiller, at sagen tages tilefterretning.

Orienteringenblev taget til efterretning.

Tagettil efterretning.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

BentJørgensen ønsker, at Ældrerådet drøfter følgende:

Ældrerådethar fået en henvendelse fra en borger, der er bekymret over, at borgere iRingsted Kommune der fylder 75 år, ikke får et fysisk forebyggende besøgautomatisk. Borgerne modtager et brev hvori der står, at de kan udfylde etskema og herudfra vurdere om der er behov for et fysisk forebyggende besøg.Ellers bliver man først kontaktet igen når man er 80 år.

Ældrerådethar erfaret, at det desværre ikke er alle der modtager brevet når de fylder 75år. Ældrerådet foreslår, at der kan stå i brevet, at borgeren skal henvendesig, hvis der ikke ønskes etforebyggende besøg.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

Drøftelse om fremsendelse afbudgetforslag om ansættelse af Pårørendekonsulent.

Ældrerådet ønsker at der udarbejdes enundersøgelse af behovet for en pårørendekonsulent.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

• Kommunikation til pressen.

Intet.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

BennyDyhr har været til Lokalrådsmøde. Kriminaliteten er stadig meget lav i RingstedKommune. Benny mailer referatet til ældrerådsmedlemmerne.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

• Invitation til dialogmøde med Ældreministeren.

Derer tilmeldingsfrist i dag den 18. juni 2018 til dialogmødet.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

Derer afholdt Regionsældrerådsmøde den 30. maj 2018 om Sundhedsplatformen.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

1. Indgået post.
2. Budget 2019 – budgetprocessen.

1. Intet.
2. Der var en drøftelse af budgetprocessen.

Ej til stede:Lisbet Jane Lang Nielsen

Næstemøde er fastsat til afholdelse den 20. august 2018. Men hvis Ældre- ogGenoptræningsudvalget aflyser deres møde i august, skal Ældrerådet tagestilling til om de ønsker at afholde eller aflyse ældrerådsmødet i august.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen

Intet.

Ej til stede: Lisbet Jane Lang Nielsen