Referat

Godkendt.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Somet af virkemidlerne i Vandområdeplanerne 2015-2021 har staten besluttet atgennemføre en restaureringsindsats i 24 udvalgte søer i Danmark. Heraf er én afsøerne, Skjoldenæsholm Gårdsø, beliggende i Ringsted Kommune.

Formåleter at forbedre vandkvaliteten i søerne, så der kan opnås god økologisk tilstandi henhold til målene i vandrammedirektivet. Fælles for de udpejede søer er,at der vil gå mange år, før der vil ske en forbedring af vandkvaliteten,med mindre der gennemføres en restaurering. Der ledes i dag ingen eller megetbegrænsede mængder forurenende næringsstoffer til Skjoldenæsholm Gårdsø. Atsøens tilstand stadig er meget dårlig kan f.eks. skyldes ophobedenæringsstoffer i søbunden eller en uhensigtsmæssig sammensætning af fisk ogplanter i søen.

Enforundersøgelse bestående af nye undersøgelser og brug af eksisterende dataskal danne grundlag for en vurdering af, om der skal iværksættes ensørestaurering og i givet fald, hvilke tiltag der vil kunne sikre god økologisktilstand i søen.

Forundersøgelsenvil bestå af følgende elementer:

• Ny sedimentundersøgelse
• Ny fiskeundersøgelse
• Ny undersøgelse af søens eksterne belastning
• Rapport med vurdering af behov for sørestaurering på baggrund af eksisterende og nye data, samt om der er grundlag for at opnå målopfyldelse. Derudover en vurdering af valg af restaureringstiltag, herunder om kriterier er opfyldt i forhold til bl.a. metodevalg og omkostningseffektivitet.

Forundersøgelsenigangsættes foråret 2018 og forventes afsluttet indenfor tilsagnets frist, den1. juni 2019.

Kommunenkan opnå finasiering af projektet via tilskudsordninger, der administreres afMiljøstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet.

SkjoldenæsholmGårdsø er beliggende på privat matrikel og berører dermed én privat lodsejer.Denne lodsejer har tidligere vist interesse for projektet og vil løbende bliveinddraget og orienteret. Som optakt til den planlagte forundersøgelse erlodsejer, den 9. november, blevet orienteret om, at kommunen har søgt midlerhos Miljøstyrelsen til en forundersøgelse med henblik på sørestaurering, somled i vandområdeplan 2015-21.

RingstedKommune skal afholde udgifter til forundersøgelsen af vandområdeplanindsatsen.Udgifterne udgør kr. 235.850,-, herunder kr. 20.000,- til internt honorar.

Miljøstyrelsenhar den 24. november 2017 givet kommunen tilsagn om finansiering af forundersøgelsen,men kommunen får først pengene udbetalt, når projektet er afsluttet. Tilsagneter vedlagt som bilag.

Dersøges derfor om en anlægsbevilling til udgifter på kr. 235.850,- og enanlægsbevilling til indtægter på kr. 235.850,-.

Derer ikke afsat rådighedsbeløb til forundersøgelse af den planlagtevandområdeplanindsats. Anlægsbevillingen foreslås derfor finansieret af dettildelte tilskud fra Miljøstyrelsen.

Administrationenvurderer, at det vil være muligt, når resultaterne af forundersøgelsenforeligger, at have et fyldestgørende beslutningsgrundlag i forhold til envurdering af muligheden for at realisere projektet.

Direktionen indstiller,

1. at forundersøgelsen ved Skjoldenæsholm Gårdsø gennemføres,
2. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på kr. 235.850,- til gennemførelse af forundersøgelse og en anlægsbevillig til indtægter på kr. 235.850,-,
3. at bevillingerne finansieres ved at afsætte rådighedsbeløb til både udgifter og indtægter, som dækkes af Miljøstyrelsen ved refusion af de samlede udgifter.

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagenfremstilles med henblik på beslutning om midlertidig tilladelse til etableringaf kalkknuseranlæg på Gyrstinge Vandværk.

Dennetype anlæg er sidestillet med avanceret vandbehandling og kræver derfortilladelse efter § 21 i vandforsyningsloven. Da administrationen ikke harbemyndigelse til udstedelse af tilladelser til avanceret vandbehandling, sendessagen til politisk behandling.

Derskal tages stilling til om tilladelser til lignende typer vandbehandlingsanlæg,hvor der ikke er direkte kontakt til vandet, fremadrettet kan delegeres tiladministrationen.

GyrstingeVandværk leverer i dag svagt kalkfældende vand, som giver belægninger ivandværkets ledningsnet og i husinstallationer hos forbrugerne.

GyrstingeVandværk ønsker derfor at installere en såkaldt ”kalkknuser”, som ifølgeproducenten ændrer på kalkindholdet i drikkevandet ved anvendelse af ultralyd.Hermed reduceres kalken i drikkevandet således, at hårde og fastsiddendeudfældninger på installationer minimeres. Yderligere reduceres mængden af sæbehos forbrugeren.

”Kalkknuseren”monteres udvendigt på et rør og har dermed ikke direkte kontakt meddrikkevandet.

Ansøgningenhar været sendt til udtalelse hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som bl.a. harudtalt, at anlægget ikke anses for at udgøre en sundhedsmæssig risiko. Detanses for at være uden sundhedsmæssig betydning, at visse kalkstrukturer ogkemiske forbindelser evt. ændres, da der ikke er noget, der taler for, at detændrer kalkoptagelsen i den menneskelige organisme. Udtalelse fra Styrelsen forPatientsikkerhed fremgår af bilag 1.

Deter ikke dokumenteret, at ultralydsbehandlingen (kalkknuseren) af vand på detkonkrete anlæg har den tilsigtede effekt. Det foreslås derfor, at der stillesvilkår i den midlertidige tilladelse (bilag 2)til, at vandværket dokumenterer, at anlægget overholder gældende vandkvalitet.Endvidere skal der foretages en effektundersøgelse hos vandværkets forbrugere iforhold til, om anlægget har den tilsigtede virkning med reduktion af kalk idrikkevandet.

Ingen

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer med baggrund i udtalelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at derikke er nogen sundhedsmæssig risiko ved anlægget.

Grundetmangelfuld dokumentation for kalkknuseranlæggets virkning vurdereradministrationen, at der i første omgang bør gives en midlertidig tilladelse på3 måneder til at etablere og teste anlægget. Efter testperiodens udløb viladministrationen vurderer resultaterne fra testperioden med henblik på endeligtilladelse.

Administrationenvurderer, at mindre avanceret vandbehandling bør uddelegeres tiladministrationen på lignende vilkår med andre tilladelser med simpelvandbehandling, idet det vurderes, at der kun et tale om en mindre ændring ivandværkets drift, og at sundhedsrisikoen fortsat vurderes med en udtalelse fraStyrelsen for Patientsikkerhed.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en midlertidig tilladelse til etablering af ultralydsanlæg (kalkknuser-anlæg) på Gyrstinge vandværk,
2. at udstedelse af tilladelser til lignende typer vandbehandlingsanlæg, hvor der ikke er direkte kontakt til vandet, kan delegeres til administrationen.

Godkendtmed den bemærkning, at der gives en direkte tilladelse uden en midlertidigtilladelse på 3 måneder. Administrationen skal, i dialog med vandværket,vurdere effekten og den oplevede værdi. Når projektet er evalueret ønskerudvalget at få en orientering herom.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Dennesag forelægges med henblik på beslutning om en økonomisk bevilling til området,samt en orientering om resultatet af de to affaldsudbud og om størrelsen afrenovationsgebyrerne for 2019.

PåByrådets møde den 8. maj 2017 blev der truffet beslutning om, at der skalindføres en ændring af affaldsordningerne i Ringsted Kommune i 2018.Ændringerne indføres for at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne ihusholdningsaffaldet. I den ændrede ordning skal alle borgere i RingstedKommune, uanset boligform, sortere deres husholdningsaffald i følgendefraktioner: madaffald, papir/pap samt glas/metal/hårdt plast til genanvendelse,småt el-skrot og batterier til speciel behandling samt restaffald til forbrænding.Som konsekvens af ændringerne, er der gennemført et udbud af indsamling afaffald fra den ændrede ordning samt et udbud af anskaffelse af materiel.

Udbud af indsamling.

RingstedKommune modtog 3 konditionsmæssige tilbud på indsamlingsudbuddet.Vognmandsfirmaet M. Larsen A/S afleverede det bedste tilbud, og RingstedKommune indgår aftale med denne renovatør. M. Larsen har base i Brøndby og eren stor aktør på renovationsområdet og indsamler affald i en lang rækkesjællandske kommuner. Indsamlingsopgaven i Ringsted Kommune vil blive driftetfra M. Larsens afdeling i Næstved. Aftalen er 5-årig med en indbygget option påi alt 24 måneder. Aftalen med M. Larsen træder i kraft den 15. oktober 2018.

Udbud af anskaffelse af materiel.

Udbuddetpå anskaffelse var opdelt i 5 uafhængige kategorier, hhv. beholdere, to typernedgravede containere, køkkenspande til madaffald samt hylder til stativer.Ringsted Kommune modtog 6 konditionsmæssige tilbud. Der vil blive indgåetaftaler med 3 af tilbudsgiverne. Disse aftaler er opbygget som 4-årigerammeaftaler.

Renovationsgebyrer 2019

Renovationsområdeter gebyrfinansieret. Det betyder, at samtlige udgifter på området indregnes ide renovationsgebyrer, som borgerne skal betale. På baggrund af de indkomnetilbudspriser er der således gennemført en beregning af renovationsgebyrernefor 2019. Disse gebyrer vil blive endeligt fastlagt i forbindelse medbudgetprocessen i 2018. Gebyrerne er angivet i nedenstående oversigt. Til sammenligning er gebyrerne for 2017og 2018 angivet, sammen med de estimerede gebyrer fra Byrådets beslutning i maj2017. Den nederste linje i oversigten viser gebyret, incl. drift af denindsamlingsordning for haveaffald og storskrald, som Byrådet vedtog den 9.oktober 2017, og som er i offentlig høring indtil 2. januar 2018. 

Denændrede affaldsordning sættes i drift i to tempi. Boliger med fællesrenovationi perioden medio maj til medio juni 2018 og enfamilieboliger i perioden medioaugust til medio oktober 2018.

Ingenhøring

Denendelige anskaffelsessum udgør i alt 7,3 mio. kr., excl. moms. Der ansøges omen anlægsbevilling på denne størrelse. Jf. lånebekendtgørelsen kan RingstedKommune låne til anlægsudgifter, som afholdes i regi af renovationen. RingstedKommune anvender Kommunekredit til optagelse af lån. Der er givet en indikativrentesats på 1,55 % p.a. ved lån med en løbetid på 25 år.

Bevillingenkan også finansieres af Ringsted Kommunes kassebeholdning.

Uansetom Ringsted Kommune låner penge eksternt eller der finansieres fra kassen, skalrenovationen i de kommende år skulle betale gælden tilbage via det årlige driftsoverskud,som er estimeret til 2 mio. kr., og som tilfalder kommunen, indtil gælden erindfriet.

Forlåneoptagelse taler, at betalingen deles over mange år, og på den måde ikkerammes hårdt på likviditeten i år 1. Modsat bindes afdrag mange år frem,hvilket kan have en effekt for kommunen, også efter at renovationen harafdraget sin gæld til kommunen.

Anlægsbevillingenforventes afdraget i løbet af 4-5 år.

*)Indkøbet af nedgravede containere er alene baseret på et estimat, idetadministrationen ikke har et overblik over hvor mange boligselskaber, der vilbenytte sig af denne nye ordning.

Deter administrationens vurdering, at resultatet af udbuddene ligger på detforventede niveau. I de senere år har tendensen været, at priserne påaffaldsindsamling er steget mere end den normale prisstigning. Det skyldesbl.a., at de tidligere tilbudspriser har ligget forholdsvis lavt pga. dendaværende store konkurrence. Denne konkurrence er ikke så markant længere. Ilangt de fleste aktuelle udbud på Sjælland er der modtaget tilbud fra de tretilbudsgivere, som også har givet tilbud på Ringsted Kommunes udbud. Enreduktion af tilbudsgivere har – alt andet lige - en indflydelse påtilbudspriserne. Det skal imidlertid understreges, at det er til begge partersfordel, at driftsøkonomien er tilstrækkeligt balanceret. Alle erfaringer viser,at sådanne aftaler har det mest optimale drifts- og samarbejdsvilkår. 

Idetrenovationen forholdsvis hurtigt forventes at have afregnet det mellemværende,der opstår ved ændring af affaldsordningen, vurderes det ikke nødvendigt atanvende lånemuligheden i denne forbindelse.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 7,3 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen,
2. at der træffes beslutning om den lånemulighed der er i sagen, skal udnyttes,
3. at orienteringen om resultatet af de to udbud tages til efterretning,
4. at orienteringen om renovationsgebyrerne for 2019 tages til efterretning.

Anbefalesgodkendt idet udvalget ønsker en supplerende sagsfremstilling vedr.lånefinansiering som lånemulighed.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagenfremlægges for stillingtagen til anlægsbevilling til udførelse af etape II tilsanering af Dagmarsgade i forbindelse med Ringsted Forsynings ledningsarbejderi 2018 samt afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen.Endvidere indgår stillingtagen til forslag til besparelser på Dagmarsgade ogPileborggade.

BrittaNielsen var fraværende under behandlingen.

EtapeI er den første etape, af den helhedsplan som Byrådet gav anlægsbevilling tilden 6. februar 2017, og som Byrådet godkendte den 14. november 2016 (punkt 5 pådagsordenen). Se bilag 1.

Helhedsplanenomfatter renovering af Dagmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade. Der erindtil nu udarbejdet projekt for Dagmarsgade. Projektet for Sct. Knudsgade erstillet i bero på grund af manglende økonomi og usikkerhed om projektetsrammer. Der er ikke igangsat noget omkring Pileborggade.

EtapeII planlægges udført i 2018. Strækingen forventes at omfatte Dagmarsgade fraafslutning af igangværende etape I nord for Bryggerstræde til sydlig del afDagmarsgade ved Køgevej.

Igangværende og kommende etape

EtapeI:

Den6. februar 2017 (punkt 16 på dagsordenen) gav Byrådet anlægsbevilling tiludgifter på 6,7 mio. kr. til anlæg af trafiksikkerhedsmæssige tiltag påDagmarsgade og Sct. Knudsgade i 2017. Det var planlagt, at strækningen fra Sct.Knudsgade til Hyldegårdsvej på Dagmarsgade skulle renoveres i 2017. Se bilag 2.

Arbejdetpågår og udføres i samspil med Ringsted Forsynings arbejde med udskiftning afforsyningsledninger, således at kørebane, cykelstier og fortove etableres på nyefter forsyningsledningerne er udskiftet.

Derforhandles p.t. med entreprenøren om, hvor igangværende (etape I) kanafsluttes. Kontrakten lyder på afslutning ved Bryggerstræde for vejensvedkommende. Men afhængig af hvordan udskiftning af vand-, fjernvarme- ogspildevand forløber, forventes vejarbejdet p.t. afsluttet ca. midt mellem Pileborggadeog Bryggerstræde.

Anlægsarbejdeter forsinket. Oprindelig var planen, at vejarbejdet skulle afsluttes ultimo2017, men på grund af hovedsagelig vejrlig og projektændringer forventes etapeI først afsluttet januar-april 2018. Der kan komme ekstraudgifter i form afvinterforanstaltninger ved vejarbejde i vinterperioden. Ligeledes kan det blivenødvendigt at stoppe vejarbejdet midlertidigt, hvis vejrliget gør, at detvurderes til at være teknisk og økonomisk uhensigtsmæssigt at fortsætte.

EtapeII:

Medudgangspunkt i helhedsplanen er der i forbindelse med budgetforhandler for 2018udarbejdet overslag på renovering af Dagmarsgade (sydlig del – etape II) på 9,7mio. kr., på Sct. Knudsgade på 15,5 mio. kr. og på Pileborgade på 5,0 mio. kr,i alt 30,2 mio. kr.

PåBudget 2018 er der afsat 10,0 mio. kr. i henholdsvis 2018 og 2019, svarende tili alt 20,0 mio. kr. Budgettet skal benyttes til renovering af resten afDagmarsgade – etape II i 2018, renovering af Sct. Knudsgade og Pileborggade.Det betyder, at projektet skal beskæres med 10,2 mio. kr. 

Administrationenpeger på følgende besparelsesmuligheder indenfor den igangværende  etape I påDagmarsgade og for etape II:

• Udførelse af granitbelægninger*) i parkeringsarealer i etape I og etape II udgår og udføres i stedet i asfalt. Forventet besparelse: 0,115 mio. kr., heraf 0,027 i etape I og 0,088 mio. kr. i etape II.
• Udførelse af granitbelægninger i etape II ved vejtilslutning til Bryggerstræde udgår og udføres i stedet i asfalt. Forventet besparelse: 0,014 mio. kr. (etape II).

*)Det bemærkes, at der er udført 1 parkeringsplads på Dagmarsgade ud for Sct.Knudsgade i granit. Den bibeholdes uændret.

Dissebesparelser er med til at ændre helhedsindtrykket af gaden, med mere asfaltfrem for granitbelægninger. De steder, der foreslås ændringer, er vist i bilag 3.

Afslutningmod Køgevej afhænger af hvordan de eksisterende forhold på Køgevej ogDagmarsgade kan tilpasses, uden at der så vidt muligt skal opbrydes igen, nårKøgevej skal renoveres. Der indgår ikke ombygning af det signalregulerede krydspå/ved Køgevej i etape II.

Derer udarbejdet projekt, der dog i mindre omfang skal tilpasses inden nyt udbudog tilrettes med eventuelle besparelser. Besparelsesmuligheder i etape I ermeget begrænset, da arbejdet pågår og dermed indenfor en eksisterendekontrakt. 

Besparelseog skønnet bevilling: (etape II)

Skønnetoverslag                                            9,700 mio. kr.

Besparelsep-pladser                                      0,088 mio. kr.

Besparelsevejtilslutning Bryggerstræde        0,014 mio. kr.

Skønnetbevilling                                            9,598 mio. kr., i altbesparelse på 0,102 mio. kr.

Øvrighelhedsplan:

Administrationenforeslår, at følgende udgår/udskydes i forhold til helhedsplanen:

• at renovering af Pileborggade udgår, hvorved der skønnes opnået besparelse på 5,0 mio. kr.,
• at renovering af Sct. Knudsgade genvurderes, og at projeket først igangsættes, når vi har et bedre kendsab til økonomien på den sydlige del af Dagmarsgade, efter udbud som forventes foråret 2018.

Dervedforventes bedre kendskab til den økonomiske restramme for 2018 og 2019, somgrundlag for Sct. Knudsgade projektet. Hvis Sct. Knudsgade skal renoveres i2019, skal projektet udføres i 2018, hvis tidsplanen skal holde. Renovering afSt. Knudsgade forventes udført i samarbejde med Ringsted Forsyning. Der er ikkeaftalt tidsplan endnu. Renovering af Sct. Knudsgade forventes udført for 2019budgetmidler, samt restmidler fra 2018.

Trafiksikkerhedsrådet,ejere og beboere er blevet inddraget og hørt i planlægningsprocessen. Før ogunder anlægsarbejdet vil offentligheden blive orienteret om processen, og enløbende dialog med beboerne vil blive opretholdt, så eventuelle gener minimeres.

Derer afsat 10,0 mio. kr. i henholdsvis 2018 og 2019, svarende til i alt 20,0 mio.kr. til ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade”.

Dersøges en anlægsbevilling til udgifter på i alt 9,598 mio. kr. til etape II af”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade” til sanering afDagmarsgade, sydlig del under forudsætning af, at de foreslåede besparelser ietape I og II godkendes.

Anlægsbevillingenskønnes anvendt sådan:

Tilpasningaf projekt og udbud (ekstern)        0,300 mio. kr.

Internthonorar                                                0,240 mio. kr. (600timer)

Byggeledelse(ekstern)                                   0,300 mio. kr.

Entreprenørudgifter                                        8,758mio. kr.

I alt                                                                 9,598 mio. kr.

Anlægsbevillingenforeslås finansieret ved rådighedsbeløb på 9,598 mio. kr. afsat til samme formåli Budget 2018 (Anlægsprogram 280). Der resterer herefter 0,402 mio. kr. afrådighedsbeløbet i 2018, som kan indgå i forbindelse med udarbejdelse afprojekt til Sct. Knudsgade.

Administrationenvurderer, at projektet på Dagmarsgade bør fremmes med de midler, der er tilrådighed til helhedsplanen i 2018, således at vejdelen om muligt følgerumiddelbart efter forsyningens arbejde med udskiftning af ledningsnettet påstrækningen. Dette især af hensyn til beboernes og trafikanternes oplevelser afdet samlede renoveringsprojekt af både forsyningsledninger og vejen. Hellere atprojektet fremstår som ét projekt, frem for flere enkeltprojekter, således atudførelsestiden mindskes.

Administrationenskønner, at der kan opnås besparelser på projektet, den igangværende etape I ogetape II på Dagmarsgade, såfremt der kommer en hurtig afklaring af ændringenfra granitbelægning til asfalt i parkeringsarealer, da etape I pågår ogentreprenøren derfor skal vide, hvad han skal udføre. Administrationenvurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at udføre større ændringer iprojektet, der vil medføre fordyrende projektændringer, da vi allerede har etprojekt.

Administrationenvurderer, at besparelsen fra granit- til asfaltbelægning vil ændre detarkitektoniske helhedsindtryk af gaden. Men funktionsmæssig vurderes det udenbetydning for projektet, dog en mindre driftsmæssig fordel ved brug af asfaltfrem fra granitsten.

Administrationenskønner i alt en besparelse på etape II på 0,102 mio. kr., som anbefales, dadet kan medvirke til at søge at holde det samlede budget for 2018 og 2019,således at besparelsen kan anvendes på renovering af Sct. Knudsgade. Detendelige økonomiske overslag for Dagmarsgade kendes bedre, når etape II harværet i udbud.

Vedudpegning af besparelsesmuligheder på Dagmarsgade er der lagt vægt på, athelhedsplanen ikke væsentlig ændres, men at hovedformålet med helhedsplanenbibeholdes, herunder at der etableres separate cykelstier, og at gadenetableres med vejtræer. Endvidere er der lagt vægt på, at det erforhold, der både kan gennemføres i etape I og etape II, således at der fortsatopnås et ensartet helhedsindtryk af gaden.

Medden økonomiske ramme på budget 2018 på 10,0 mio. kr. i 2018 og 10,0 mio. kr. i2019 vurderer administrationen, at renovering af Pileborggade må udgå, og atprojektet for Sct. Knudsgade skal genvurderes i forhold til beskrivelsen ihelhedsplanen.

Administrationenvurderer, at renovering af Sct. Knudsgade må prioriteres højere endPileborggade, da helhedsindtrykket Torvet-Sct. Knudsgade-Dagmarsgade ervæsentlig for bymidten.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 9,598 mio. kr. i 2018 til anlæg af renoveringsmæssige tiltag på den sydlige del af Dagmarsgade, svarende til etape II af ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade”,
2. at der findes besparelser i etape I og etape II på Dagmarsgade, ved at ændre granitbelægninger i p-lommer og del at vejtilslutning til Bryggerstræde til asfaltbelægninger, i alt skønnet besparelse på etape II på 0,102 mio. kr.,
3. at tidsplanen for færdiggørelse af etape I på Dagmarsgade forlænges til januar-april 2018,
4. at renovering af Pileborggade udgår af helhedsplanen,
5. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

Punkt1, 3 og 5 anbefales godkendt.

Punkt2 anbefales ikke godkendt.

Punkt4 Renovering af Pileborggade anbefales ikke at udgå af helhedsplanen, men tagesmed i kommende budgetforhandling.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Klima-og Miljøudvalget besluttede den 19. november 2015 pkt. 2 at anbefaledirektionens indstilling med den bemærkning om, at udvalget ønsker fokus påblandt andet parkeringsforholdene langs Roskildevej.

Sagenfremlægges med henblik på en stillingstagen til om parkeringsanalysen følges, iforbindelse med klimatilpasnings-, trafiksanerings- og forskønnelsesprojektet.

RingstedKommune og Ringsted Forsyning har i december 2015 indgået en aftale omklimatilpasning af Roskildevej mellem signalanlægget ved Holbækvej til ca. 100meter nord for krydset ved Præstevej. Samtidig med en klimatilpasning afRoskildevej udfører Ringsted Spildevand A/S sanering af spildevandskloakken påRoskildevej.

Ibudgetaftalen 2015 afsatte Byrådet på denne baggrund et rådighedsbeløb på 6,0mio. kr. til omprofilering af Roskildevej. Oprindeligt var der afsat etrådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. i 2016, 2,4 mio. kr. i 2017 og 2,4 mio. kr. i2018. Projektets størrelse medførte dog, at projektet skulle sendes i EU-udbud,som betød at processen i projektet blev forskudt.

Byrådethar givet en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. den 6. juni 2016 til forundersøgelser,internt honorar og borgerinddragelse samt en anlægsbevilling på 0,7 mio. kr.den 6. juni 2017 til projektering, interne honorartimer og borgermøder iprojekteringsfasen.

Detrådgivende ingeniørfirma, Orbicon A/S er i gang med at udarbejde et projektforslag.Projektforslaget skal vise, hvordan den overordnede fremtidige Roskildevej skaludformes. For at det rådgivende ingeniørfirma kan projektere, hvordanklimatilpasningsprojektet skal udformes, er der behov for, at der kommer enafklaring på hvor og hvor mange parkeringspladser, der skal projekteres med iden fremtidige udformning af Roskildevej. Der er derfor blevet udført enparkeringsanalyse på Roskildevej, som kortlægger parkeringsbehovet på ogomkring Roskildevej (Bilag -Parkeringsanalyse på Roskildevej).

Parkeringsanalysendeler Roskildevej op i fire sektioner for at kunne behandle og komme medanbefalinger til det fremtidige parkeringsbehov i forbindelse med projektet påRoskildevej.

Derer blevet talt og observeret parkerede biler langs Roskildevej fra Holbækvejtil Præstevej samt på sidevejene på i alt tre dage.

• Torsdag den 9. november i tidsrummet 16:30 – 18.00
• Lørdag den 11. november i tidsrummet 10.00 – 11.00
• Onsdag den 15. november i tidsrummet 16.00 – 17.30

Nedenforer en kort opsummering af de fire sektioner, herunder sektionernes nuværendeantal parkeringsmuligheder samt det fremtidige anbefalede antalparkeringspladser. Endeligt viser Tabel 1 en opgørelse afnuværende samt anbefalet antal p-båse.

Sektion 1: Holbækvej – Fredensvej har i dagto særlige trafikantmål, Sjællands Bilauktion og Benløse Kro (lukket fortiden). Bilauktionshuset har bilauktion hver onsdag. Bilauktionshuset er derforkontaktet telefonisk efter endt besigtigelse onsdag den 15. november, for at fåafklaret om besøgstallet var lavt, normalt eller højt. Bilauktionshuset meldte,at dagen lå lidt under gennemsnittet, men ikke afveg væsentligt fra normalen.Grunden til, at borgerne oplever ”kaos” på Roskildevej hver onsdag, er højst sandsynligt,fordi bilauktionen starter mens den øvrige myldretidstrafik stadig foregår. Deoplyste også, at de har behov for, at en autotransport kan holde foran deresmatrikel, når de får leveret biler.

Sektion1 har det største parkeringsbehov af de 4 sektioner. Det er ikke muligt atimødekomme parkeringsbehovet på Roskildevej alene i fremtiden. Der må derforfindes alternative parkeringsmuligheder på sidevejene i sektionen.

Sektion 2: Fredensvej – Tofteåsvej harNetto som et særligt trafikantmål. Netto har en stor parkeringsplads på egengrund og dækker derved deres egne parkeringsbehov.

Sektion 3: Tofteåsvej – Smålodsvej har tresærlige trafikantmål. Rema 1000, som har egen parkeringsplads og dækker dervedderes eget behov. Benløse Slagteren, som i dag har fem p-båse medtidsbegrænsning foran forretningen. Tidsbegrænsningen stemmer ikke overens medBenløse Slagterens åbningstider, der er skiftende. Det sidste trafikantmål erRingsted Frikirke. Der er ikke foretaget besigtigelse en dag, hvor Ringsted Frikirkehar arrangement, hvorfor Ringsted Frikirke er kontaktet telefonisk. Deorienterer om, at de fint kan klare sig med de allerede etablerede p-båse foranfrikirken, samt at de ca. 1 gang om måneden har et arrangement, hvor der kommermellem 75 – 100 besøgende til frikirken. Frikirken har i den forbindelse laveten privat aftale med vognmanden på Benløse Skel 2B ang. parkering på hansgrund. Der har været enkelte klager fra private til Ringsted Frikirke ifm.afholdelse af disse arrangementer, hvor enkelte trafikanter har parkeret fortæt på overkørslerne til private ejendomme.

Sektion 4: Smålodsvej – Præstevej har femsærlige trafikantmål. JKE-design, som i dag har fire p-båse foran deresforretning. Ringsted Motor (motorcykelforretning), der har et antal p-pladserpå egen grund. Benløsegården (SFO), der bl.a. har børn med særlige behov,hvorfor der holder minibusser til personbefordring i p-båsene. Benløsegårdenoplyser derudover, at der er flest holdende biler om eftermiddagen, da det erdet tidspunkt, hvor forældrene henter skolebørnene i SFO’en. De sidste tosærlige trafikantmål, Hubertushuset og Møbelland, har parkeringsplads på egengrund og dækker derved deres egne parkeringsbehov.

Tabel 1: Oversigt over nuværende antal p-båse og fremtidigtanbefalet antal p-båse

* Forsektion 3 og 4 er der fri parkering uden for båsene. Det samledeparkeringsudbud er derfor større end antallet af båse

Såfremtparkeringsanalysen følges, forventes det ikke, at antallet af p-båse vil haveen indflydelse på den endelige økonomi i projektet.

Ingen.

Sagenhar ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationenvurderer, at der er behov for så meget plads som mulig tilklimatilpasningsarbejdet i det samlede projekt. Det anbefales derfor, at deretableres de nødvendige antal parkeringspladser, fremlagt afparkeringsanalysen. Parkeringsanalysen anbefaler et interval afparkeringspladser i hver sektion. For ikke at sætte et specifikt tal vurdereradministrationen, at det er intervallet, der følges i det videreprojekteringsarbejde og dermed det interval, der bliver etableret langs denfremtidige Roskildevej. Parkeringsanalysen viser, at der i dag ikke er nogennævneværdige parkeringsproblemer langs Roskildevej eller på dens sideveje.

Direktionen indstiller, at den fremlagteparkeringsanalyse følges i forhold til det videre arbejde med klimatilpasning-,trafiksanering- og forskønnelsesprojektet langs Roskildevej.

Godkendesmed den bemærkning, at Benløse Idrætsforenings parkeringsbehov på Roskildevejmedtages under sektion 4.

Ej til stede: Jan Jakobsen og Britta Nielsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

GrundejerforeningenVænget har søgt om optagelse af den private fællesvej Vænget som offentlig vej.Vænget er én af flere private fællesveje, hvor der er indgået aftaler om, atRingsted Kommune udfører vedligeholdelsesarbejder.

Sagenfremlægges med henblik på en stillingtagen til optagelse af Vænget somoffentlig vej, samt om de øvrige 19 private fællesveje i kommunen, hvor der erindgået aftaler, kan optages som offentlige veje, hvis grundejerne søger omdet.

GrundejerforeningenVænget har anmodet om, at spørgsmålet om vejens status tages op til politiskbehandling.

Derer lavet en række aftaler om Ringsted Kommunes vedligeholdelse af privatefællesveje, vejene fremgår i Bilaget –Oversigt over aftaler om vedligeholdelse af private fællesveje. De fleste afdisse aftaler er formentlig fra 1970´erne, og nogle af aftalerne har væretgodkendt af Byrådet. Mange andre kommuner har eller har haft lignendeordninger.

Byrådetvedtog i 1986 et administrationsgrundlag for private fællesveje, hvorefterkommunen ikke påtager sig vedligeholdelsen af blinde private fællesveje medundtagelse af drift af vejbelysningen, oprensning af vejbrønde samt lapning afasfaltbelægninger. Kommunen optager private fællesveje, der tjener som stamveji boligområdet og/eller betjener en for området almen uvedkommendegennemkørende trafik. De tidligere aftaler om vedligeholdelse fastholdes.

I1997 blev administrationsgrundlaget af Miljø- og Teknikudvalget udvidet til atomfatte optagelse af de resterende stamveje.

I dagfremgår det af Privatvejslovens § 58, stk. 1, at kommunen mindst hvert femte årskal vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almenefærdsel, at vejen bør optages som offentlig vej. Det er således kommunen, dervurderer, om vejen har så stor betydning, at den bør optages.

Kommunensskøn er som udgangspunkt frit. Dog er mængden af gennemgående trafik et moment,der nødvendigvis må indgå i vurderingen af vejens betydning for den almenefærdsel.

Detskyldes, at grundejerne kan forlange en trafiktælling til belysning af, hvorstor en del af trafikken på vejen, der er almen (gennemgående) færdsel. Udgørden gennemgående motorkørende trafik mere end 50 pct. af den samledemotorkørende trafik, skal kommunen enten optage vejen som offentlig vej ellergennemføre færdselsregulering, der nedbringer andelen til under 50 pct.

Påden baggrund vil blinde veje normalt ikke have en sådan betydning for denalmene færdsel, at de bør optages som offentlige veje. Trafikken på blinde vejevil som udgangspunkt alene betjene de tilgrænsende ejendomme.

Vængeter en blind vej og vil derfor ikke umiddelbart have betydning for den almenefærdsel. Vejen er efter en udstykning for ca. 10 år siden blevet adgangsvej foryderligere otte ejendomme. Trafikken på vejen er således blevet væsentligtforøget efter denne udstykning, idet vejen nu er adgangsvej for 30 ejendomme,mens den tidligere var adgangsvej for 22 ejendomme.

Vængethar en længde af ca. 442 m og en vejbredde på ca. 6 m. Udgifterne tilvedligeholdelse af vejen har en gennemsnitspris på ca. 31.000 kr. pr. km på envejbredde på 6 m og vintervedligeholdelse ca. 14.500 kr. pr. km. Optages Vængetsom offentlig vej vil det øge udgiften på driften til vintervedligeholdelse påca. 6.409 kr., udgiften afholdes indenfor driftsbudgettet forvejvedligeholdelse og snerydning.

Blandtde øvrige veje med vedligeholdelsesaftaler er der enkelte gennemgåendestamveje, hvor spørgsmålet om gennemgående færdsel kan rejses. De resterendeveje er blinde boligveje, hvor der i sagens natur ikke kan være tale omgennemgående færdsel, og som derfor ikke vil kunne kræves optaget i medfør afprivatvejslovens § 58.

I daghar kommunen hjemmel i privatvejsloven til at betale for hele eller dele afvedligeholdelsen på private fællesveje, hvis formålet primært er hensynet tilden almene færdsel. Ellers er det grundejerne, der skal stå forvedligeholdelsen af private fællesveje.

Deter derfor usikkert, om der er tilstrækkeligt grundlag for (hjemmel til) at opretholdevedligeholdelsesaftalerne. Administrationens eksterne rådgiver har på denbaggrund anbefalet, at aftalerne søges opsagt, så ansvaret for vedligeholdelseaf de private fællesveje bringes i overensstemmelse med privatvejslovensregler.

Dethar ikke været gjort op, hvor mange midler, der er brugt på disse veje, derudgør ca. 4,6 km. Vejene har indgået i den generelle vedligeholdelse af veje.

Ingen.

Sagen har ingen bevillingsmæssigekonsekvenser.

Vængetvil, som en blind vej, ikke umiddelbart have betydning for den almene færdsel.Når det alligevel kan komme på tale at optage Vænget som offentlig vej, skyldesdet først og fremmest, at trafikken på vejen er blevet forøget med næsten 40pct. efter den nævnte udstykning.

Dennestigning i forhold til den trafik, der tidligere måtte forventes på vejen, kanses på den måde, at vejen nu har fået en betydning for den almene færdsel.Dette kan begrunde, at vejen nu optages som offentlig vej.

Medhensyn til de øvrige veje med vedligeholdelsesaftaler kan det ikke udelukkes,at kommunen vil kunne være nødt til at optage de veje, der er gennemgåendestamveje på grund af en høj andel af gennemgående trafik. Derudover kan dettale for at optage disse veje som offentlige veje, at kommunen som følge afaftalerne alligevel afholder udgifterne til vedligeholdelse af vejene.

Hvisdet besluttes at optage Vænget og de øvrige veje med vedligeholdelsesaftalersom offentlige veje, indebærer det, at der træffes en afgørelse om ændring afvejenes status. Det betyder, at grundejere ved andre private fællesveje (udenvedligeholdelsesaftaler) vil kunne gøre gældende, at lighedsprincippet betyder,at deres veje også skal optages som offentlige veje.

Nogleaf vejene med vedligeholdelsesaftaler er blinde veje, der i nogle tilfælde ogsåer korte veje, som betjener et begrænset antal boliger. Lighedsprincippet ogforbuddet mod usaglig forskelsbehandling kan derfor føre til, at spørgsmålet omoptagelse af en stor del af de private fællesveje uden vedligeholdelsesaftalerbringes i spil.

Hvisder ikke kan godtgøres forskelle mellem en vej med vedligeholdelsesaftale, derbesluttes optaget og en anden privat fællesvej, vil lighedsprincippet kunneføre til, at den anden private fællesvej skal optages som offentlig vej. Detforhold, at der har været en vedligeholdelsesaftale for en vej, kan somudgangspunkt ikke i sig selv begrunde en forskel mellem denne vej og veje udenvedligeholdelsesaftale.

Detvurderes, at vedligeholdelsesaftalerne bør opsiges og bringes til ophør i detomfang, det kan lade sig gøre. Grundejerne vil herefter kunne søge om at fåvejene optaget som offentlige veje. Hvis vejene har den nødvendige betydningfor den almene færdsel, vil de kunne optages som offentlige veje.

Deter administrationens vurdering, at hvis alle veje med vedligeholdelsesaftalersøges optaget som offentlige veje, vil driftsbudgettet blive udhulet.

I yderste konsekvens kan det betyde, at alle privatefællesveje kan søge om optagelse som offentlig vej. Alle ansøgninger skalbehandles individuelt ud fra en vurdering af den pågældende vejs betydning forden almene færdsel, men samtidig under iagttagelse af forbuddet modforskelsbehandling (lighedsprincippet).

En alternativ løsningsmulighed er at opsigevedligeholdelsesaftalerne uden at åbne muligheden for optagelse som offentligvej. Det vil betyde, at grundejerne ved 20 veje efter opsigelsen selv vilskulle stå for vedligeholdelse m.v. af deres veje. Selvom muligheden for at fåvejen optaget som offentlig vej ikke bringes op i forbindelse med opsigelse afaftalerne, vil grundejerne altid have mulighed for at søge om optagelse.

Hvis grundejere søger om optagelse, vil kommunen skulleoptage veje, hvor den gennemgående færdsel udgør mere end halvdelen aftrafikken på vejen og denne andel ikke kan nedbringes. Kun i den situation harkommunen en egentlig pligt til at optage vejen som offentlig vej.

I andre situationer, hvor vejen kan have betydning for denalmene færdsel, vil kommunen ikke have en pligt til at optage vejen, men harsom nævnt en pligt til mindst hvert femte år at vurdere, om vejens betydningfor den almene færdsel betyder, at den bør være offentlig vej.

Direktionen indstiller,

1. at den private fællesvej Vænget optages som offentlig vej,
2. at de private fællesveje, hvor der er indgået aftaler om vedligeholdelsesarbejder, kan optages som offentlige veje, hvis grundejerne ansøger om det, og vejene har betydning for den almene færdsel.
3. at vedligeholdelsesaftalerne søges opsagt og bragt til ophør.

Anbefalesgodkendt.

Ej til stede: Jan Jakobsen og Britta Nielsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Lønagerer i meget dårlig stand, fordi udstykkeren ikke fik vejen gjort færdig iforbindelse med byggemodningen i 2009. Der skal nu tages stilling tiludarbejdelse af et vejprojekt, der kan godkendes.

Derforeligger ikke et godkendt vejprojekt, fordi daværende udstykker gik konkurs,inden han fik vejprojektet godkendt endeligt. Vejprojektet skal godkendes afkommunen, inden vejen anlægges og færdiggøres. Kommunen får en rådgiver til atudarbejde et projekt, der kan godkendes.

I2009 er Lønager delvis byggemodnet. Vejanlægget med tilhørende vejudstyr erikke gjort færdig, hvorfor vejen er i dårlig stand. Udstykkeren gik konkurs,efter han havde solgt nogle af ejendommene på Lønager. Udstykker ejer såledesikke længere ejendomme ved Lønager, idet konkursboet er solgt til andennuværende ejer.

Oversigtskort: Lønager 2017.

Lønagerligger indenfor lokalplanområde nr. 212. Se bilag1. 

Kommunener vejmyndighed for de private fællesveje. Ifølge privatvejsloven er kommunenforpligtet til at tage stilling til vejens vedligeholdelse, når den er i dårligstand.

Ifølgelokalplanen er det en forudsætning for ibrugtagelse af ny bebyggelse ilokalplanområdet, at veje, stier og ubebyggede arealer skal være anlagt efterbestemmelserne i lokalplanen, hvoraf bl.a. kan nævnes følgende:

• anlagt befæstet vej (boligvej og adgangsvej) med vendeplads
• stier med grus

Derudovervil det blive krævet, at der skal etableres vejbelysning og vejafvanding.

Ibyggeloven er anført, at en bebyggelse først må tages i brug, når der er adgangtil vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen.

Derer bygget 4 huse, der alle er taget i brug. Derudover er der 7 tommebyggegrunde, hvoraf de 6 ejes af samme ejer, der også ejer de grønne områder.De 6 tomme byggegrunde og grønne områder er købt af konkursboet påtvangsaktion, og har således fået ny ejer efter konkursen. 

Hvisbebyggelsen påbegyndes, inden vejen er færdig, kan kommunen stille krav omsikkerhed for, at vejarbejderne udføres, inden bebyggelsen tages i brug. Der erikke stillet garanti for færdiggørelse af vejanlægget overfor kommunen iforbindelse med, at der er givet byggetilladelse, da daværende ejer har undladtdet. Det er ikke altid at kommunen opnår, at få byggemodner til at stillegaranti.

Vejenskal nu istandsættes (færdiggøres) efter et endeligt godkendt projekt.

Nårder foreligger et endeligt godkendt detailprojekt, kan kommunen kræve vejenanlagt i henhold til § 39 i privatvejsloven. Sagen genoptages, når der foreliggeret godkendt projekt. Projektet kan sammen med en beskrivelse anvendes somudbudsgrundlag til at få en endelig pris på færdiggørelse af vejanlægget.

Iforbindelse med genoptagelse af sagen, ansøges om en anlægsbevilling (udgifts-og indtægtsbevilling) til færdiggørelse af selve vejanlægget. Et groft overslagpå færdiggørelse af vejanlægget skønnes til 0,975 mio. kr., svarende til athver grundejer ca. skal betale 0,085 mio. kr. og at ejer af det grønne områdepålægges en mindre andel.

Ikkealle grundejere er enige i, at det er dem, der skal betale, for at få vejenanlagt, men

udgifternetil færdiggørelse af vejanlægget skal efter privatvejsloven afholdes af degrundejere, hvis ejendomme grænser til vejen. Det er således disse grundejere,der efter privatvejsloven har ansvaret for, at den private fællesvej er anlagtog efterfølgende vedligeholdes forsvarligt.

Deter kun muligt at pålægge udstykker udgifter i det omfang, at udstykker fortsatejer en tilgrænsende ejendom. Den oprindelige ejer og udstykker ejer ikkelængere ejendomme, der grænser til Lønager.

Dennye ejer vil dog kunne pålægges andele til anlæg af vejen.

Samtligegrundejere, der grænser til Lønager, har været indkaldt til møde den 9. oktober2017.

Derforeligger notat fra mødet. Se bilag 2.

Detilgrænsende grundejere har haft frist til at komme med en fællestilbagemelding inden den 20. november 2017 på, om de selv via egen entreprenørvil gøre vejen færdig.

Derestilbagemelding har været, at de afventer svar fra deres advokat og vendertilbage med et svar senest den 15. februar 2018.

Indenendeligt vejprojektet godkendes, sendes det i høring hos samtlige grundejere,der grænser til Lønager.

Udarbejdelseaf et endeligt godkendt projekt og et overslag forventes at kunne udføresindenfor driftsbudgettet.

Driftsbudgettetfor private fællesveje i 2018 udgør ca. 157.000 kr.

Nårvejen færdiggøres og anlægges som et samlet arbejde, står kommunen i forskudmed den samlede anlægsudgift. Kommunen laver en fordelingsnøgle og pålægger deenkelte ejendomsejere deres andel. Kommunen skal således stå i forskud med ca.0,975 mio. kr. (p.t. groft overslag), når vejen skal anlægges.

Detudkast til vejprojekt, der foreligger fra 2008/2009, og som er udarbejdet afudstykker, vurderer administrationen at kunne anvendes som grundlag for etendeligt vejprojekt for Lønager og dennes tilslutning til offentlig vej,Ågerupvej.

Detvurderes, at der må foretages en ny opmåling og undersøgelse af det udførtearbejde på Lønager, herunder vejen frem til tilslutningen til den offentligevej for at kunne udarbejde et endeligt vejprojekt.

Deter administrationens vurdering, at det er kommunen, der må afholde udgifternetil et nyt vejprojekt for Lønager, inklusiv tilslutningen til offentlig vej,fordi der er givet tilladelse til byggeri i området, inden der forelå etgodkendt vejprojekt.

Administrationenvurderer, at istandsættelse af Lønager har et sådant omfang, at det vil værehensigtsmæssigt, at arbejdet udføres som et samlet arbejde, hvor udgifternefordeles til ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen.

Deter kommunen, der udarbejder en fordelingsnøgle.

Direktionen indstiller,

1. at der udarbejdes et vejprojekt med udgangspunkt i det eksisterende for Lønager og adgangsvej frem til og med tilslutning til offentlig vej, Ågerupvej,
2. at vejprojektet sendes i høring hos tilgrænsende grundejere til Lønager,
3. at sagen fremlægges igen, når projektet er udarbejdet og der er lavet et nyt overslag på forventede anlægsudgifter.

Godkendt

Ej til stede: Jan Jakobsen og Britta Nielsen

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremlægges med henblik på beslutning omtidsmæssig ændring i forhold til Anlægsplan for 2017 samt beslutning om, at der ikke etableres modstrøms cykelbanei vestlig retning i den nordlige side af Sct. Hansgade mod Torvet.

Byrådet besluttede på byrådsmødet den 5. december 2016pkt. 5 ”Samlet anlægsbevilling for småanlæg 2017” at give anlægsbevilling på1.450.000 kr. til ”Parkeringslommer mv. Sct. Hansgade”.

Byrådet besluttede på byrådsmødet den 9. januar 2017pkt. 9 ”Anlægsplan for 2017” herunder at anlægsnr. 267 ”Parkeringslommer i Sct.Hansgade” skulle udføres i perioden 2017 – 2018.

Anlægsbevillingen til etablering af ”Parkeringslommermv. i Sct. Hansgade” blev givet, så belægningsarbejdet kunne gennemføres isammenhæng med, at Ringsted Forsyning udfører sanering og renovering af kloak,vand og fjernvarme mv. i Sct. Hansgade.

Det var planlagt, at belægningsarbejdet skulle udføresi tilknytning til Torveprojektet i 2017-18.

Ringsted Forsyning renoverer i november 2017 vandledningeni den sydlige side af Sct. Hansgade på strækningen fra Torvet til østlige sideaf Tinggade.

Arbejdet med renovering af kloak og fjernvarmeforventes gennemført i 2019, hvorfor det er hensigtsmæssigt også at udskydebelægningsarbejdet.

Som en del af reetableringen af belægningen efteropgravningen i Sct. Hansgade, var det påtænkt, at der skulle etableres enmodstrømscykelbane (mod ensretningen) i nordsiden i vestlig retning mod Torvet.Etableringen af modstrømscykelbane har vist sig ikke at være lovmæssigtforeneligt med Sct. Hansgades eksisterende status som gågadezone med kørseltilladt.

Under forbehold for myndighedsgodkendelse er detderfor i stedet planlagt, at der indtil den blivende belægning etableres efterarbejderne i 2019, opstribes for parkering i den sydlige side af Sct. Hansgademellem Torvet og Tinggade, samt at cyklister på denne strækning tillades atfærdes mod ensretningen. Dette vil opfylde ønsket om, at cyklister påstrækningen kan færdes i begge retninger. (Bilag)

Parkering i sydsiden skiltes som Tinggade med ½ timesparkering i tidsrummet 8-18 (8-13).

Ingen.

Sagenhar ikke nogen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at opstribning tilparkering og tilladelse til at cyklister færdes mod ensretningen i Sct.Hansgade uden modstrømscykelbane mellem Tinggade og Torvet er sikkerhedsmæssigforsvarlig under hensyn til den anbefalede hastighed på strækningen på max.20km/t.

Administrationen vurderer derudover, at parkerings- ogtrafikforholdene bør evalueres forud for gennemførelse af arbejdet i 2019.

Direktionen indstiller,

1. at belægningsarbejdet i Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade udføres i forbindelse med sanering af forsyningsledningerne i 2019,
2. at der opstribes for parkering i den sydlige side af Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade indtil belægningsarbejdet gennemføres,
3. at ½ times parkering indenfor opstribning tillades på hverdage 8-18 og lørdag 8-13,
4. at cyklister på strækningen mellem Tinggade og Torvet tillades at færdes mod den ensrettede trafik,
5. at forhold vedrørende parkering og cykeltrafik evalueres i forbindelse med arbejdet i 2019.

Sagengenoptages med angivelse af yderligere oplysninger om grundlaget.

På mødet den 30. november 2017 besluttede Klima ogMiljøudvalget at genoptage sagen med angivelse af yderligere oplysninger omgrundlaget.

Den 5. oktober 2015 besluttede Byrådet i forbindelsemed pkt. 21. ”Anlægsbevilling tilprojektering og etablering af Torvet (PBU, KMU)” at:

Sct. Hansgade åbnes for ensrettettrafik i østgående retning mellem Søgade og Tinggade (Stumpen). Der etableresparkeringspladser i hele Sct. Hansgade.

Der ønskes en sag omtidsbegrænsninger for parkering i bymidten.

Forinden den endelige projekteringforetages, skal der i forbindelse med den ønskede sag om tidsbegrænsningen forparkering i bymidten konkretiseres nye muligheder for P-forhold i bymidten.

Administrationen vurderer, at med de nuværendefortovsbredder mellem Torvet og Tinggade (Stumpen), vil der, ved parkering ibåde nord- og sydsiden, blive en kørebane på ca. 2,7m. En kørebanebredde på2,7m vurderes ikke at være tilstrækkelig til at tillade at cyklister påstrækningen mellem Tinggade og Torvet færdes mod den ensrettede trafik.

Ringsted City har efter orientering om sagen oplyst,at det er Ringsted Citys holdning, at parkeringspladserne i bymidten skal haveen tidsbegrænsning på ikke under 2 timer.

Direktionen indstiller,

1. at belægningsarbejdet i Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade udføres i forbindelse med sanering af forsyningsledningerne i 2019,
2. at der opstribes for parkering i den sydlige side af Sct. Hansgade mellem Torvet og Tinggade indtil belægningsarbejdet gennemføres,
3. at ½ times parkering indenfor opstribning tillades på hverdage 8-18 og lørdag 8-13,
4. at cyklister på strækningen mellem Tinggade og Torvet tillades at færdes mod den ensrettede trafik,
5. at forhold vedrørende parkering og cykeltrafik evalueres i forbindelse med arbejdet i 2019.

Punkt1 og 2 anbefales godkendt.

Punkt3 blev ikke godkendt efter afstemning

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ved Klima- og Miljøudvalgets møde den20. april 2017 pkt. 7 orienterede administrationen om etablering af vandråd forhovedvandoplande. Vandrådene rådgiver Byrådet om, hvorvidt vandløb lever op tilen række opdaterede faglige kriterier og udvælger eventuelle vandløb, deropfylder betingelserne for at kunne udpeges som kunstige eller stærktmodificerede i vandområdeplanlægningen.

Vandrådendeer sammensat af højst 20 medlemmer med en ligelig repræsentation aforganisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forholdtil vandplanlægningen. Resultat af vandrådsarbejdet forelægges udvalget tilbeslutning.

FraRingsted Kommune sker afstrømning af vand til vandløbene i firehovedvandoplande: Smålandsfarvandet, Køge Bugt, Rosilde/Isefjord og Kalundborg.Langt størstedelen af afstrømningen sker til Smålandsfarvandet.

Forhvert hovedvandopland er udpeget en sekretariatskommune, der ledervandrådsmøderne. Sekretariatskommunerne skal fremsende ét samlet bidrag omvandrådets resultater til Miljøstyrelsen senest den 31. december 2017.Eventuelle udtalelser, herunder mindretalsudtalelser fraorganisationer/foreninger repræsenteret i vandrådet kan fremsendes somkommunalbestyrelsernes bidrag.

Generelthar land- og skovbrugets organisationer peget på, at størstedelen af de mindrevandløb (med opland under 10 km²) bør udtages af vandplanlægningen, udpeges somstærkt modificerede eller som kunstigevandløb. Omvendt har de grønne organisationer peget på, at mange mindre vandløbbør bibeholdes i vandplanlægningen. I noget omfang er der opnået enighed ivandrådene om at udtage nogle vandløbsstrækninger, herunder at udpegevandløbsstrækninger som stærkt modificerede eller kunstige.  

I enrække kommuner er der dannet undergrupper til at supplere vandrådene. Dette harmest været anvendt for hovedoplandet til Smålandsfarvandet.

IRingsted Kommune er der dannet en undergruppe til vandrådsarbejdet medrepræsentation fra Landøkonomisk Selskab, Gefion, RingstedSportsfiskerforening, Friluftsrådet og Lokalråd for Gyrstinge og Ørslevvester.

Undergruppenhar afholdt to møder. Her er drøftet forslag fra Gefion om udtagning af tovandløbsstrækninger, henholdsvis klassificering af strækninger som stærktmodificerede eller kunstige. Ligeledes har undergruppen drøftet forslag fraadministrationen om optagelse af et vandløb i vandplanlægningen. Strækningerneer beliggende i Ringsted Kommune.

Administrationenhar oplyst undergruppen om, at dele af Gefions forslag omfatter strækninger iSorø Kommune. Her er det Sorø Kommune, der har kompetencen.

Drøftelsernei undergruppen gav anledning til følgende anbefalinger:

FrøsmoseÅ strækning (nyk 2.5 102): Undergruppen anbefaler, at vandløbsstrækningen udgåraf vandplanlægningen. Kriterie for vandløbsstrækningens slyngningsgrad vurderespå grundlag af besigtigelse og luftfoto ikke at være opfyldt.  

Adamshøjløbetstrækning (o4500): Landøkonomisk Selskab og Gefion anbefaler, atvandløbsstrækningen udgår af vandplanlægningen. Ringsted Sportsfiskerforeningog Friluftsrådet anbefaler, at vandløbsstrækningen forbliver ivandplanlægningen. (Afbud fra lokalråd).

Fjællebroløbet:Fjællebroløbet indgår pt. ikke i vandplanlægningen. Afstrømningsoplandet erstørre end 10 km². Ud fra dette kriterieog kriterie for slyngningsgrad var der i undergruppen enighed om, atFjællebroløbet bør optages i vandplanlægningen.

Administrationenhar videresendt undergruppens anbefalinger til sekretariatskommunen forVandrådet for Smålandsfarvandet.

Sagenhar ingen bevillingsmæssigekonsekvenser.

Administrationenhar foretaget en vurdering af forslag fra Gefion til udtagning ellerklassificering af vandløbsstrækninger som stærkt modificerede. På grundlagheraf og undergruppens anbefalinger vurderer administrationen følgende:

FrøsmoseÅ

Administrationener enig med undergruppens anbefaling om, at den opstrøms beliggende strækning(nyk 2.5 102) af Frøsmose Å kan udgå af vandplanlægningen. Kriteriet forslyngningsgrad vurderes ikke at være opfyldt, hvilket har væretudpegningsgrundlaget for denne delstrækning af Frøsmose Å.

Gefionhar foreslået en yderligere opdeling af Frøsmose Å i forhold til vandløbetsfaktiske forløb og opdeling i kanaliseret vandløb og mere naturligevandløbsstrækninger. Administrationen kan ikke anbefale en yderligere opdeling,da de fysiske forhold bør vurderes samlet for hele vandløbet og ikke kun påmindre delstrækninger.

Adamshøjløbet

Forstrækningen (o4500) har undergruppen ikke afgivet en enig anbefaling.Administrationen vurderer på grundlag af tilsyn og luftfoto, at strækningen(o4500) opfylder kriteriet for slyngningsgrad. På grundlag heraf anbefaleradministrationen, at strækningen ikke udtages af vandplanlægningen, som anmodetaf Gefion.

Fjællebroløbet

Fjællebroløbetindgår ikke i vandplanlægningen med henvisning til, at oplandet tilFjællebroløbet er under 10 km². Dette er dog ikke korrekt. Fjællebroløbet harjf. regulativ et samlet afstrømningsopland på 11,4 km². Administrationenvurderer derfor, at Fjællebroløbet opfylder betingelserne for, at vandløb medet opland større end 10 km² er omfattet af vandplanlægningen. Administrationenanbefaler, at Fjællebroløbet søgesoptaget i vandplanlægningen. Dette betyder, at Fjællebroløbet bliver en del afstatens indsatsprogram og programmets økonomi.

Direktionen indstiller, at Ringsted Kommunemeddeler følgende vurdering til sekretariatskommunen for Smålandshavet:

1. At delstrækning (nyk 2.5 102) af Frøsmose Å bør udgå af vandplanlægningen.
2. At Adamshøjløbet bør forblive i vandplanlægningen.
3. At Fjællebroløbet bør optages i vandplanlægningen.

Sagengenoptages på næste møde med henblik på tydeligere beskrivelse afkonsekvenserne.

Vandløb,der indgår i statens vandområdeplaner er målsatte og skal opnå god økologisktilstand. I vandløb, som ikke har en god økologisk tilstand, er der ivandområdeplanerne opstillet en række indsatskrav, som kommunerne har ansvaretfor at gennemføre. Indsatserne kan for eksempel være genslyngning af vandløb,udlægning af gydegrus og træplantning langs vandløbene. Indsatserne finansieresaf staten. Miljømålet ”god økologisk tilstand” betyder, at vandløbene skal haveen naturlig sammensætning af fisk, smådyr og planter.     

Nåret vandløb udgår af en vandområdeplan, udgår miljømål samt eventuelleindsatskrav også. Omvendt hvis et vandløb optages i en vandområdeplan, vil derblive stillet krav til målopfyldelse og eventuelle indsatser. Da indsatsernegennemføres for statslige midler, får hverken udtagning eller indtagning afvandløb i vandområdeplanen direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.

Vandområdeplanenhar ingen betydning for vandløbenes klassificering som enten offentlige ellerprivate, og dermed heller ikke for kommunens vedligeholdelsesforpligtigelser.

Hovedpartenaf kommunens vandløb er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens regler, ogderes tilstand må ikke forringes. Ændringer i vandområdeplanerne har ikkebetydning for vandløbenes status i forhold til naturbeskyttelsesloven.

Afstemningom at optage punkt 1, delstrækning af Frøsmose Å, i vandplanlægningen blev ikkegodkendt efter afstemning

Sagsgang

BY=Byråd,ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg,KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- ogTrivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagenfremlægges med henblik på at udvalget drøfter opstilling og placering afbuslæskærme på Torvet.

De eksisterende buslæskærme på Torvet erreklamefinansieret og ejet af Clear Channel Danmark og opstillet på kontraktmed Ringsted Kommune.

De eksisterende buslæskærme er i Torveprojektetforudsat omplaceret til det nye busstoppested ved Torvet 6 (Danske Bank).

I forbindelse med planlægningen af omplaceringen harClear Channel tidligere oplyst, at Clear Channel ikke umiddelbart har anden ogmindre læskærm.

Alternativer til de eksisterende buslæskærme er ikkevurderet nærmere.

Den fremtidige placering af buslæskærmene er vist påInventar og belysningsplanen, Bilag 1.

På østsiden af Torvet var buslæskærmen placeret ud forindgangen til Danske Bank. Efter aftale med Danske Bank er buslæskærmen nuflyttet og opsat på en placering 3m syd for indgangen til Danske Bank. Den nyplacering fremgår af Bilag 1.

Det er planlagt at den anden buslæskærm omplaceres tilen placering ved bassin3. Placeringen fremgår også af Bilag 1.

Ingen

Deøkonomiske konsekvenser, af ikke at omplacere de eksisterende buslæskærme, erikke kendt på nuværende tidspunkt.

Administrationen vurderer, at med den størrelse ogudformning de eksisterende buslæskærme har, er placeringen, som vist på Bilag 1, den mest optimale.

Direktionen indstiller, at udvalget drøfterplaceringen af buslæskærmene.

Drøftet.

Ej til stede: Jan Jakobsen og Britta Nielsen

Nyttag på Byskovskolen afd. Benløse blev drøftet.

Ej til stede: Jan Jakobsen og Britta Nielsen