Referat

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har bedt om en status på håndteringen af seniorpension.

Folketinget vedtog i december 2019 en ny lov om seniorpension, som erstatter den tidligere seniorførtidspension. Formålet er at gøre ordningen lettere tilgængelig end seniorførtidspensionen, som ikke er blevet anvendt i det forventede omfang.

Ringsted Kommune har i de 4 år, loven om seniorførtidspension har været gældende, tilkendt pension til 10 borgere og givet 0 afslag.

Den nye lov om seniorpension har virkning fra 1. januar 2020, og er målrettet borgere, der har seks år eller mindre til folkepensionsalderen, har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og højst kan arbejde 15 timer om ugen – vurderet i forhold til deres seneste job.

I perioden 1. januar 2020 til 1. januar 2021 varetager kommunerne hele ansvaret med at administrere og tilkende seniorpension. Hvis man som borger får afslag på seniorpension, mens reglerne administreres af kommunerne, kan man få genoptaget sin sag, når den centrale myndighed tager over 1. januar 2021. Se bilag.

Det fremgår af loven, at kommunen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension.

Fra 1. januar 2021 overtager en ny selvstændig central myndighed under ATP ansvaret for at administrere og tilkende seniorpension. Fra 2021 og fremover skal kommunerne derfor alene foretage sagsoplysning vedr. ansøgerens seneste job, helbred og arbejdsevne, som led i den nye myndigheds behandling af ansøgninger om Seniorpension. Hertil kommer imidlertid krav om vejledning af borgerne om seniorpension, bidrag til den centrale myndigheds afklaring af borgerne, indhentning af eventuel sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion samt løbende kommunikation og samarbejde med såvel borgeren som den centrale myndighed om de konkrete sager.

Inden der træffes afgørelse om seniorpension skal der foretages en individuel konkret vurdering af borgerens aktuelle arbejdsevne i forhold til seneste job. Det sker primært på baggrund af helbredsmæssige oplysninger. Det betyder blandt andet, at der ikke skal iværksættes beskæftigelsesrettede indsatser for at udvikle arbejdsevnen.

Opgaven med vurdering, administration og sagsbehandling af ansøgninger til Seniorpension er forankret i Arbejdsmarkedscentret, som afklarer, vurderer samt indstiller sagen til Pensionsteamet, hvor bevillingskompetencen er forankret. Processen følger således den fastlagte proces for førtidspension, hvilket sikrer, at de faglige kompetencer til at forvalte opgaven er til stede.

Det vurderes, at opgaven med at varetage sagsgangen ift. Seniorpension indebærer et øget ressourcebehov på anslået 0,5 årsværk fra 1. januar 2020 og fremover. 

Personer, der tilkendes seniorpension, modtager en ydelse, der svarer til satsen for førtidspension frem til folkepensionsalderen. Satsen for seniorpension er i år 2020 på 19.092 kr. før skat for enlige og 16.229 kr. for gifte eller samlevende. Satserne er indkomstregulerede for samlevende.

Det fremgår af lovforslaget om seniorpension, at kommunerne skal medfinansiere udgifterne til seniorpension på samme vis som førtidspensioner tilkendt fra 1. juli 2014. medfinansieringen skal ske med 20 pct. i uge 0-4, 30 pct. i uge 5-26, 40 pct. i uge 27-52 og 80 pct. efter uge 52. Borgerens anciennitet på medfinansieringstrappen optjenes på tværs af ydelser. Det vurderes i lovforslaget, at der er kommunale merudgifter på 20,0 mio. kr. i 2020, 16,6 mio. kr. i 2021, 0,9 mio. kr. i 2022 og 0,6 mio. kr. i 2023. Herefter vurderes det, at der vil være kommunale mindreudgifter på 0,5 mio. kr. årligt. Kommunernes udgifter bliver omfattet af budgetgarantien.

Det fremgår af KL’s høringssvar til lovforslaget den 19.11.2019, at det er KL’s forventning, at kommunerne derudover bliver økonomisk kompenseret krone til krone for den merudgift, som kommunerne pålægges ved administrationen af seniorpension, og at det ikke findes tilstrækkeligt, at udgifterne indarbejdes i midtvejsvurderingen af overførselsskønnet for 2020 i forbindelse med økonomiaftalen for 2021.

Der afventes en DUT-forhandling om de økonomiske konsekvenser af loven samt en kommuneaftale om en kompensation for den merudgift, som kommunerne pålægges både i forhold til administrative udgifter samt til den kommunale andel af udgiften til selve ydelsen.

En eventuel sag om bevilling af de fornødne ressourcer til varetagelse af opgaven med Seniorpension vil derfor blive udarbejdet, når de nærmere konsekvenser af loven samt opgavens omfang er kendt.

Ringsted Kommune har ved udgangen af februar 2020 modtaget i alt 23 ansøgninger om seniorpension og har i januar 2020 igangsat såvel sagsbehandling som fastsættelse af procedurer for vurdering og behandling af sagerne. De første sager er således allerede ved at være klar til indstilling til Pensionsnævnet.

Ingen.

Ingen aktuelle bevillingsmæssige konsekvenser.

Det vurderes, at opgaven kræver tilførsel af anslået 0,5 årsværk for at kunne løftes på en sådan måde, at det kan tilsikres, at borgernes retssikkerhed overholdes og fortsat kan varetages lovmedholdeligt i et samarbejde med den centrale myndighed, når opgaven overgår til denne pr. 1. januar 2021.

En ansøgning om bevilling af de fornødne ressourcer vil blive rejst, når forudsætningerne er til stede for at udarbejde en kvalificeret vurdering af opgavens omfang set i forhold til den konkrete statslige kompensation for merudgifterne.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede den 11. november 2019 at ændre proceduren for revidering og godkendelse af kvalitetsstandarderne på voksenområdet. I overensstemmelse med Byrådets beslutning fremlægges hermed den første tredjedel af de reviderede kvalitetsstandarder under temaet ”Hjælpemidler” til politisk behandling.

Formålet med kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer. Desuden bruges kvalitetsstandarderne som information til borgerne om, hvilket serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune.

Kvalitetsstandarderne fungerer også som arbejdsredskab for medarbejdere og ledelse i Social- og Sundhedscentret, når de skal behandle borgernes sager.

Kvalitetsstandarderne er senest vedtaget af Byrådet den 8. april 2019, hvor de blev behandlet samlet.

I henhold til Byrådets beslutning den 11. november 2019 skal samtlige kvalitetsstandarder dog fremadrettet kun behandles samlet i Byrådet én gang i løbet første år i valgperioden, og efterfølgende i fagudvalgene i 3. år i valgperioden. Ændringer ud over de lovpligtige ændringer skal fortsat besluttes af Byrådet. Administrationen er som hidtil bemyndiget til at foretage mindre, nødvendige tilretninger eksempelvis på baggrund af nye principafgørelser og lignende, som vil blive forelagt i forbindelse med den førstkommende politiske behandling. Det blev også besluttet, at kvalitetsstandarderne fremadrettet skal behandles i sektioner under nogle temaer.

2020 er 3. år af valgperioden, og i overensstemmelse med Byrådets beslutning fremlægges hermed første ”bølge” af de reviderede kvalitetsstandarder, som er indenfor temaet ”Hjælpemidler”, til politisk behandling i fagudvalgene. Kvalitetsstandarderne fremlægges for både Ældre- og Genoptræningsudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, fordi hjælpemiddelområdet går på tværs af de to udvalgs fagområder.

De øvrige kvalitetsstandarder på voksenområdet vil blive forelagt for udvalgene til politisk behandling i de kommende måneder under temaerne ”Ældre og Sundhed” samt ”Socialområdet”. De kvalitetsstandarder, som vedrører ældre- og sundhedsområdet vil ligeledes blive forelagt for både Ældre- og Genoptræningsudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, idet disse kvalitetsstandarder også går på tværs af udvalgenes fagområder, mens kvalitetsstandarderne på socialområdet alene vil blive forelagt for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Nedenfor følger et skema med oversigt over de foreslåede præciseringer og tilpasninger af de kvalitetsstandarder, som vedrører hjælpemidler, samt årsagen til disse.

Læsevejledning til kvalitetsstandarderne:

Tekst skrevet med grønt er tilføjet eller flyttet fra andet afsnit.

Tekst skrevet med rødt er slettet eller flyttet til andet afsnit.

Følgende bilag er knyttet til sagen:

Bilag 1 De samlede kvalitetsstandarder indenfor hjælpemiddel-temaet med markering af de foreslåede tilpasninger/præciseringer.

Sendes i høring hos hhv. Ældrerådet og Handicaprådet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarderne på hjælpemiddelområdet med de foreslåede tilpasninger og præciseringer lever op til lovgivningen, herunder den aktuelle praksis fra Ankestyrelsen, som den ser ud pr. 1. januar 2020.

Der er efter administrationens opfattelse alene tale om mindre tilpasninger eller præciseringer uden betydning for serviceniveauet.

Direktionen indstiller, at kvalitetsstandarderne godkendes med de foreslåede tilpasninger og præciseringer.

Der er tilføjet høringssvar fra Handicaprådet (bilag).

Ældrerådet tager indstillingen til efterretning.

Enhedslisten stiller ændringsforslag, og foreslår, at el-scootere i Ringsted kommune betragtes som et mobilitetshjælpemiddel, og at der udarbejdes et forslag herom til budget 2021.

Forslaget faldt efter afstemning.

Direktionens indstilling herefter godkendt, idet det præciseres, at det i hver enkelt kvalitetsstandard bør indgå som en del af selve teksten, at kvalitetsstandarder kun er et vejledende udgangspunkt for, hvad borgerne kan forvente sig på det konkrete område og at alle afgørelser hviler på en konkret og individuel sagsbehandling.

Enhedslisten stiller ændringsforslag, og foreslår, at el-scootere i Ringsted kommune betragtes som et mobilitetshjælpemiddel, og at der udarbejdes et forslag herom til budget 2021.

Forslaget faldt efter afstemning.

Godkendt med Ældre- og Genoptræningsudvalgets bemærkninger.

Udvalget ønsker på et kommende møde en uddybning af bevilling af ortopædiske hjælpemidler.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Administrationen foreslår en revidering af kriterierne for boliganvisning efter boligsociale kriterier.

Byrådet godkendte den 4. februar 2019 aftaler om behovsbestemt boliganvisning. Aftalerne er indgået med de almene boligselskaber i Ringsted Kommune og indebærer, at boligselskaberne skal stille 25 % af de ledige familieboliger til rådighed til kommunen til løsning af påtrængende boligsociale kriterier (Lov om almene boliger § 59). Aftalerne gælder ikke for handicap-, ældre- og plejeboliger. Aftaler om behovsbestemt boliganvisning er vedlagt som bilag 1.

Aftalerne indeholder boligsociale kriterier for, hvilke borgere som kan få anvist almene familieboliger i kommunen. Administrationen er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at de vedtagne boligsociale kriterier ikke er i overensstemmelse med forvaltningsrettens ”regel under skøn”.

For at vurdere om en borger har et påtrængende boligsocialt behov, skal kommunen foretage et skøn. Jf. forvaltningsretten må der som hovedregel ikke opstilles regler, som enten begrænser eller udelukker dette skøn. Derfor fremlægger administrationen et forslag til en revidering af de nuværende boligsociale kriterier.

Forslag til ændring af boliganvisning efter boligsociale kriterier

Administrationen foreslår følgende ændringer for at sikre, at de boligsociale kriterier lever op til forvaltningsretten (Grøn markering betyder, at teksten tilføjes. Rød markering betyder, at teksten slettes):

Da kriterierne er indeholdt i en aftale med boligselskaberne, har administrationen været i kontakt med de fire boligselskaber, som kommunen har indgået aftale med om behovsbestemt boliganvisning. Alle boligselskaberne har over for administrationen tilkendegivet, at de kan godkende en revidering af de boligsociale kriterier. Kriterierne er indskrevet i en allonge til de nuværende aftaler om behovsbestemt boliganvisning. Denne er vedhæftet som bilag 2.

De nuværende aftaler om behovsbestemt boliganvisning er gældende til og med 2022.

Konsekvenser

Administrationen blev opmærksom på dette i november 2019, hvorefter der straks blev rettet op på praksis i forhold til anvisning. Administrationen vurderer, at maksimalt 10 borgere fra marts 2019-november 2019 har fået afslag til at blive skrevet op til en bolig efter boligsociale kriterier. Borgerne fik alle afslag, fordi de ikke opfyldte kriteriet om, at være bosat og have folkeregisteradresse i Ringsted Kommune i minimum 12 måneder. Alle er blevet vejledt til, hvornår og hvordan de har kunnet søge igen eller andre muligheder for at søge bolig.

I 2019 har der generelt været over 100 borgere på venteliste til en bolig efter boligsociale kriterier. Derfor har der været en meget lille chance for at blive anvist en bolig, selvom borgerne var kommet på ventelisten.

Ingen

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at de beskrevne rettelser til kriterier for boliganvisning efter boligsociale kriterier er nødvendige for at undgå, at der træffes beslutninger som ”skøn under regel”.

På grund af den lange venteliste til boliger, vurderer administrationen, at der har været en meget lille chance for, at de borgere, som har fået afslag, have fået tilbud om en bolig efter boligsociale kriterier i perioden, hvis de var blevet optaget på ventelisten.

Direktionen indstiller, at de reviderede kriterier for boliganvisning efter boligsociale kriterier godkendes.

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede den 11. april 2016, at budget for udvalgsture skal godkendes i fagudvalg. I denne sag skal budgettet til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Ældre- og Genoptræningsudvalgets tur til KL’s Sociale- og Sundhedspolitiske Forum den 14. til 15. maj 2020 godkendes.

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum har overskriften ” Sundhed er noget, vi skaber sammen”

Program kan ses på vedhæftede bilag.

Udover udvalgene deltagere direktør Kasper Sonne, arbejdsmarkedschef Susanne Frydenlund og socialchef Alice Morsbøl.

Transport og ophold

Onsdag den 13. maj kl. ca. 17.00 er der afgang fra Amtstue Alle 71 i kommunens busser. Forventet hjemkomst er fredag den 15. maj kl. 16.00.

Ingen

Ingen bevillingsmæssig konsekvens.

Administrationen vurderer, at budgettet for udvalgsturen til KL’s topmøde i Aalborg ligger inden for

rammerne af Byrådsbeslutningen den 14. april 2016 – Retningslinjer for byrådsmedlemmers

deltagelse i rejser, konferencer og lign.

Direktionen indstiller, at budgettet for udvalgsturen til Social- og Sundhedspolitisk Forum den 14. til 15. maj godkendes.

Godkendt.

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I efteråret 2020 skal der i KKR-samarbejdet i region Sjælland vedtages en ny rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde for 2021-2022. Forinden er tilrettelagt en proces, hvor kommuner, interesseorganisationer m.fl. inddrages i at komme med forslag til den kommende aftale.

Efter anmodning fra rammeaftalesekretariatet for Sjælland fremlægges denne sag for at handicaprådet og de relevante fagudvalg kan komme med input til indhold og fokusområder i den kommende rammeaftale. Sagen besluttes i Økonomiudvalget af hensyn til at udarbejde et samlet svar efter behandlingen i hhv. Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Siden 2011 har kommunerne haft koordineringsopgaven på det specialiserede social- og undervisningsområde. Hvert andet år indgås en rammeaftale, som forpligter kommunerne til at sikre, at der er de tilstrækkelige tilbud til borgerne og at sikre, at området styres hensigtsmæssigt ift. økonomi og samhandel mellem kommunerne. 

Forslag til Rammeaftale for region Sjælland for 2021-2022 vil blive forelagt kommunerne til godkendelse i september 2020. Forinden er tilrettelagt en proces, hvor kommuner, interesseorganisationer m.fl. inddrages i at komme med forslag til den kommende aftale. I bilag 1 beskrives processen. Denne høring af kommunerne og handicaprådene er en del af den beskrevne proces. Den 17. april 2020 vil der blive afholdt et afsluttende politikertemamøde. Herefter udarbejdes forslag til ny rammeaftale for region Sjælland.

Den nuværende rammeaftale 2018-2020 indeholder en række fokusområder, der retter sig mod kommunernes udviklingsforpligtelse i forhold til at sikre balancen mellem udbud og efterspørgsel af tilbud samt styringsforpligtelsen. Den nuværende rammeaftale er vedhæftet som bilag 2.

Konsulentfirmaet Implement har i bilag 3 beskrevet de nuværende fokusområder og de forslag og prioriteter i forhold til fokusområder, som kom frem ved dialogmøde den 29. november 2019. Der var generelt opbakning til at fastholde prioriteringerne i den nuværende rammeaftale, men med mindre justeringer. Implement har på den baggrund opstillet forslag til fem fokusområder i rammeaftalen for 2021-2022:

1. Styrket samarbejde med borgerne og deres pårørende
2. Styrkede vilkår for mellemkommunalt samarbejde
3. En sammenhængende indsats for borgere med psykiske vanskeligheder
4. Praksisnær metodeudvikling og videndeling om effekt
5. Bedre styringsdata og ledelsesinformation

Indholdet i hvert af de fem fokusområder uddybes i bilag 3, bl.a. med mål og bud på konkrete handlinger.

Materialet er sendt fra rammeaftalesekretariatet med en opfordring til kommunerne og handicaprådene om at drøfte og kommentere forslagene til justerede fokusområder.

Kommuner og handicapråd opfordres endvidere til at drøfte, hvordan kommunernes indbyrdes forpligtelser i forhold til de specialiserede områder kan udmøntes. I vedhæftede bilag 4 er redegjort for overvejelser om at fokusere det forpligtende arbejde til de mest specialiserede tilbud.

Input fra handicapråd og kommuner skal sendes til rammeaftalesekretariatet senest den 10. april, og input vil indgå i oplæggene på politikertemamødet den 17. april 2020.

KKR Sjælland har drøftet procesplan, fokusområder og ny forståelse for det forpligtende samarbejde den 5. februar 2020.

Til høring i Handicaprådet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at de fem foreslåede temaer i en ny rammeaftale dækker de væsentligste problematikker og samarbejdsflader mellem kommunerne på det specialiserede socialområde.

Direktionen indstiller, at fagudvalgene:

1. Tilslutter sig de fem foreslåede fokusområder i rammeaftalen for 2021-2022
2. Tilslutter sig den nye forståelse af det forpligtende samarbejde i rammeaftalen, jf. bilag 4.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt med den bemærkning, at der rettes henvendelse til KKR med anmodning om, at tidsplanen tilpasses, så det sikres at alle interessenter inddrages som planlagt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om Højskole uden mure, som er et nyt uddannelsesprojekt i Ringsted for unge med udfordringer.

I samarbejde med kommunen bliver der i april 2020 startet et projekt i Ringsted, der hedder ”Højskole uden mure”. Grundidéen i Højskole uden mure er at tilbyde kortere uddannelsesforløb til unge med udfordringer såsom skolevægring eller psykiske udfordringer – uddannelsesforløb, der med mad som omdrejningspunkt og baseret på højskoletraditionens værdi om stærke positive fællesskaber, skal skabe personlig udvikling, motivation og et skub videre i livet for unge, der har det svært og som er gået i stå med deres uddannelse eller jobsøgning.

Højskole uden mure er støttet af Bikubenfonden, og konceptet er udviklet og drives af fire partnere: Meyers Madhus, Professionshøjskolen Absalon, Hotel- og restaurantskolen og konsulentfirmaet A2B.

Højskole uden mure i Ringsted kan understøtte mål og ambitioner i Styringsstrategien for det specialiserede område og i Den styrkede ungeindsats – uddannelse til alle unge. Det understøtter bl.a. målene om at sikre lokale og mindst indgribende tilbud og ungestrategiens mål om, at alle unge i Ringsted Kommune opnår uddannelse og får hjælp til de udfordringer, der kan være hindrende for, at de får en uddannelse.

Højskole uden mure får til huse på Ortved Plejecenter, hvor der er ledige og egnede lokaler, bl.a. et produktionskøkken. Højskole uden mure starter i april 2020, og projektet vil som udgangspunkt løbe til april 2023, men med mulighed for at afslutte tidligere, hvis der ikke ses tilstrækkelig effekt.

Et forløb i Højskole uden mure varer 3 måneder, og de unge kan enten deltage i et eller flere forløb. I hvert forløb vil de unge deltage i en række kvalificerende aktiviteter, herunder ”snusepraktik” på forskellige arbejdspladser. Forløbene afsluttes med afvikling af et madfagligt event fx folkekøkken eller pop-up café. Undervejs bygges et støttende ‘stillads’ i form af en integreret socialfaglig indsats op om den unge, og der arbejdes med afklaring og progressionsmålinger for hvert enkelt deltager.

Højskole uden mure henvender sig som udgangspunkt til unge mellem 15 og 25 år, der har udfordringer såsom skolevægring, angstproblematikker eller andre psykiske lidelser, begyndende misbrug eller begyndende kriminel adfærd. Målgruppen for projektet er bl.a.:

• Aktivitetsparate unge, som er i målgruppe for vejlednings og opkvalificeringsforløb efter Lov om aktiv beskæftigelse. Her kan deltagelse i Højskole uden mure træde i stedet for andre tilbud.
• Unge i målgruppen for efterværn efter servicelovens § 76. For nogen af disse unge kan deltagelse i Højskole uden mure være et relevant tilbud i kombination med en kontaktperson, og det er realistisk, at de unge har behov for at lavere antal timer til kontaktperson, når de deltager i Højskole uden mure.
• Unge med skolevægring, der stadig er tilknyttet distriktsskolen, men som reelt ikke går i skole samt unge, der ikke kan optages på FGU eller som er faldet fra FGU. Her træder Højskole uden mure ikke entydigt i stedet for et andet tilbud, men kan fungere som en styrket indsats for at få flere unge til at gennemføre en uddannelse.

Højskole uden mure er generelt åbent for at kunne tilpasses og udvides til de målgrupper, Ringsted Kommune vurderer behov for, og der kan eksempelvis udvides til 13-14-årige med skolevægring.

Der vil som udgangspunkt være 15 deltagere i hvert forløb. Ringsted Kommune visiterer de unge til pladserne, men det kan også aftales, at nabokommuner kan visitere unge for at undgå tomme pladser. Det vil både være relevant for Børne- og Familierådgivningen, Skolecenter og Ungeenheden at visitere unge til Højskole uden mure, og de tre enheder samarbejder om at visitere unge til projektet.

Højskole uden mure i Ringsted vil kunne bygge videre på erfaringerne fra andre kommuner, idet Højskole uden mure er etableret i København med Hvidovre og Københavns Kommuner som samarbejdsparter. Her ses foreløbigt gode resultater i den personlige udvikling og motivation hos de 10 unge, der har deltaget i det første forløb. Fremadrettet vil Ringsted Kommune få plads i styregruppen for Højskole uden mure sammen med bl.a. Bikubenfonden og dermed være med til at videreudvikle konceptet.

Økonomi

Ud over udgifterne til lokalerne på Ortved Plejecenter, som kommunen i forvejen afholder udgifter til, er der ingen driftsudgifter for kommunen i de første 9 måneder af projektet, idet løn osv. afholdes af midler fra Bikubenfonden. Da fondsstøtten er ydet til de fire parter bag Højskole uden mure, som ansætter personalet og drifter projektet, skal der ikke gives indtægts- og udgiftsbevilling i kommunens budget.

Efter de første 9 måneder skal der ske en gradvis stigende kommunal medfinansiering, dvs. en betaling for pladserne til de unge. Den økonomiske model og prisen pr. plads bliver først aftalt, efter de første 2 forløb er gennemført og der foreligger et mere tydeligt billede af driftsudgifter, efterspørgsel og succes. Kommunen kan vælge ikke at indgå i en fortsættelse af Højskole uden mure i Ringsted, hvis der ikke ses tilstrækkelig effekt eller positive resultater efter de første 2-3 forløb.

Forløb i Højskole uden mure bliver et tilbud til unge, der har et identificeret behov for støtte, enten i Børne- og Familierådgivningen, Skolecenter eller Ungeenheden – fx unge med skolevægring. Kommunen vil kun anvende udgifter til at betale for de unges forløb i projektet, hvis det efter en prøveperiode ses, at forløbene i Højskole uden mure enten kan træde i stedet for andre støtteforanstaltninger til de unge eller kan fungere som en tidlig indsats, der kan imødegå behovet for mere omfattende støtte senere i de unges liv.

Til orientering i Handicaprådet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Børnecenter, Skolecenter, Arbejdsmarkedscenter og Social- og Sundhedscenter har alle været inddraget i processen omkring opstart af Højskole uden mure i Ringsted. Det er en fælles vurdering, at projektet vil udgøre et relevant tilbud til unge, der har et identificeret behov for en indsats. Højskole uden mure vurderes at kunne gribe nogen af de unge inden de får større udfordringer og behov for mere støtte – projektet ses derfor som en investering i forebyggelse / tidlig indsats.

Det vurderes også, at Højskole uden mure må betragtes som et koncept under udvikling - med de usikkerheder det indebærer i forhold til projektets succes. De første forløb skal derfor bruges til at afdække, om metoden og konceptet har effekt i forhold til at bringe de unge videre i en positiv retning, og om forløbene i Højskole uden mure vurderes at kunne træde i stedet for andre indsatser, der ydes til ungegruppen.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsbevilling til projektering af skæve boliger

Byrådet har med vedtagelsen af budget 2020-2023 afsat 7,5 mio. kr. til etablering af otte skæve boliger.

Der er ikke taget stilling til, hvor boligerne skal placeres. Administrationen fremlægger et dagsordensforslag på placering, når mulige placeringer er undersøgt.

Med denne sag søges der om en anlægsbevilling på 0,35 mio. kr. til projektering af skæve boliger.

Anlægsbevillingen er et skøn på udgiften, til såvel intern som ekstern rådgivning, i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale for etablering af skæve boliger. Uforbrugte midler til rådgivning overføres til fase 2 (anlægsfasen).

De berørte brugeres organisationer samt interne eksperter vil blive inddraget i processen.

Der er afsat et rådighedsbeløb på 7,5 mio. kr. i budget 2020 til anlægsprojektet ”Etablering af skæve boliger”.

Der søges en anlægsbevilling på 0,35 mio. kr. til projektering af skæve boliger

Det er administrationens vurdering, at for at de skæve boliger kan stå færdig til indflytning første kvartal 2021, så skal projekteringsarbejdet op startes så hurtigt som muligt.

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalg, at orienteringen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget,

1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på kr. 0,35 mio. kr. til anlægsprojektet ”Etablering af skæve boliger” til projektering.
2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål.

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker, at der afholdes et temamøde med Plan- og Boligudvalget inden projekteringsfasen.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag får udvalgene forslag til forskellige former for selvvisitering af hjælpemidler i praksis.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Ældre- og Genoptræningsudvalget er den 23. og 25. april 2019 samt den 16. og 18. september 2019 blevet orienteret om hjælpemiddelområdet i Ringsted Kommune, herunder andre kommuners erfaringer med kvikskranker. Udvalgene besluttede, at de ønskede et oplæg om principper for selvvisitering af udvalgte hjælpemidler efter Servicelovens § 112 og 113 samt et bud på økonomi i et sådant initiativ.

Grader af selvvisitering

Der findes ikke en entydig definition på selvvisitering. Selvvisitering kan gradueres i forhold til graden af brugerstyring i processen og graden af sagsbehandling (vurdering og skriftlighed. Nedenstående er eksempler på forskellige grader af brugerstyring og sagsbehandling:

1. ”Åbent lager”: borgeren kan møde op på en lokalitet i kommunen og afhente et hjælpemiddel, som udlånes af kommunen. Der vil ikke være en fagperson, som vurderer borgerens behov.
2. ”Kvikskranke”: borgeren kan møde op på en lokalitet i kommunen og ansøge om et hjælpemiddel. En fagperson vurderer borgerens behov og udleverer hjælpemidlet på stedet.
3. ”Administrativ visitering”: borgeren søger kommunen om et hjælpemiddel. Kommunen bevilger hjælpemidlet udelukkende på baggrund af borgerens henvendelse.
4. ”Sagsbehandlet visitering”: borgeren søger kommunen om et hjælpemiddel. Kommunen indhenter yderligere information hos borger eller andre fagpersoner, inden hjælpemidlet kan bevilliges.

I Ringsted Kommune foretages der i høj grad administrative visitationer på ansøgning om hjælpemidler efter servicelovens § 112 og 113. Sagsbehandlingsfristerne på, hvor længe Myndighedsenheden må bruge på at behandle en ansøgning er politisk besluttet og ligger på 4-12 uger. Ansøgning om gængse hjælpemidler (fx rollator, badebænk, toiletforhøjer og diverse småhjælpemidler), som indeholder tilstrækkelige oplysninger, bliver i langt de fleste tilfælde behandlet inden for en uge. Myndighedsenheden har som udgangspunkt altid kontakt til borger for at aftale levering af hjælpemidlet, som oftest kan leveres fra dag-til-dag i borgerens hjem.

Juridisk vurdering af selvvisitering

Administrationen har foretaget en juridisk vurdering af, hvorvidt det lovgivningsmæssigt er muligt at indføre selvvisitering på hjælpemiddelområdet. Vurderingen er:

• Kommunalbestyrelsen kan i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder beslutte at træffe afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning (Jf. Servicelovens §113a)
• Enkle og entydige sager er, hvor borgerens funktionsnedsættelse er åbenbar, og hjælpebehovet er relativt entydigt. Som eksempler kan nævnes en borger med et synshandicap, der søger om en blindestok. I sager der ikke er enkle og entydige, kan vi ikke træffe afgørelse alene på baggrund af ansøgning.
• Som kommune er vi derfor nødt til at kigge på ansøgningen for at vurdere, hvorvidt der er tale om en ”enkel og entydig sag”. 

Erfaringer fra andre kommuner

Administrationen har taget kontakt til andre kommuner om deres erfaringer med selvvisitering på hjælpemiddelområdet. Kontakten til kommunerne er bl.a. taget på baggrund af:

• Research ved google-søgninger
• Konkrete anbefalinger fra KL
• KL’s ”Netværk om velfærdsteknologi”, som er en elektronisk platform til videndeling på tværs af kommuner.

I nedenstående skema er indsamlet input og tilbagemeldinger fra andre kommuner:

Yderligere detaljer fremgår af bilag 1.

Forslag til udlån af hjælpemidler i Ringsted Kommune

Der kan indføres et forsøg for udlån af hjælpemidler og kørestole i Ringsted inspireret af andre kommuner. Formålet vil være:

• at småhjælpemidlerne kan afprøves af borgere i Ringsted Kommune
• efterfølgende kan borgerne ansøge om at få visiteret småhjælpemidlet eller selv anskaffe det
• at kørestolene kan lånes af borgere i Ringsted Kommune, fx for at ældre familiemedlemmer kan deltage i ture.

Administrationen har følgende fire forslag, som der ønskes politisk stillingtagen til:

1. Ringsted Kommune laver et forsøg med udlån af mindre hjælpemidler (fx karkludspresser, multiåbner og strømpepåtager)
2. Ringsted Kommune laver et forsøg med udlån af kørestole
3. Ringsted Kommune laver et forsøg med udlån af både mindre hjælpemidler (fx karkludspresser, multiåbner og strømpepåtager) og kørestole
4. Ringsted Kommune laver intet forsøg med udlån af hjælpemidler

I det følgende beskrives hvad der skal indkøbes, og hvad indkøbene vil koste for kommunen i forslag A, B og C. Udgifterne baserer sig på priserne på mindre hjælpemidler og kørestole, der fremgår af bilag 2.

Forslag A indebærer, at der indkøbes ét af hver af de mindre hjælpemidler, som kan udlånes 14 dage ad gangen. Indkøbet vil udgøre en udgift for kommunen på 900 kr. ex moms. Det er borgerne selv, som er ansvarlige for at rengøre hjælpemidlerne.

Forslag B indebærer, at der indkøbes 3 kørestole, hvor der vil være 1 til rådighed i 3 forskellige størrelser: lille (sædebredde 39 cm), mellemstørrelser (sædebredde 45 cm) og stor (sædebredde 51 cm). Maksimum vægtbelastning er 140 kg. Der indkøbes dertil 3 siddepudder. Kørestolene kan udlånes 14 dage ad gangen. Indkøbet vil udgøre en udgift for kommunen på 8.370 kr. ex moms. Derudover kan der forventes mindre udgifter til reparationer og vedligehold, men borgerne er selv ansvarlige for at rengøre kørestolene.

Forslag C indebærer, at der både indkøbes ét af hver af de mindre hjælpemidler, 3 kørestole (1 stk. til rådighed i 3 forskellige størrelser) og 3 siddepudder. Disse kan udlånes 14 dage ad gangen. Indkøbet vil samlet udgøre en udgift for kommunen på 9.270 kr. ex moms. Derudover kan der forventes mindre udgifter til reparationer og vedligehold af kørestolene. Borgerne er selv ansvarlige for at rengøre hjælpemidler og kørestole.

Forslag D betyder, at Ringsted Kommune ikke laver et forsøg med udlån af hjælpemidler, men fortsætter som på nuværende tidspunkt.

Hvis forslag A-C vælges, skal udlånene finde sted fra et hensigtsmæssigt sted i én af kommunens bygninger i kommunens åbningstid, og det vil være nødvendigt med et system til at registrere udlån samt administration til dette. Administrationen foreslår, at der forelægges en ny sag med en nærmere projektbeskrivelse indeholdende ovenstående punkter samt forventede økonomiske konsekvenser, hvis forslag A, B eller C vælges. Administrationen foreslår, at dette i så fald indgår som forslag til budget 2021.

Til høring i Handicaprådet og Ældrerådet.

Hvis forslag A-C vælges, vil der fx være økonomiske konsekvenser i forhold til:

• indkøb af mindre hjælpemidler/kørestole
• vedligehold og reparation af kørestole
• lokale (herunder driftsudgifter til el, vand og varme)
• system til at registrere udlån
• administration af udlån
• medarbejderressourcer

Hvis forslag D vælges, er der ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at bevilling og levering af småhjælpemidler og enkle genbrugshjælpemidler er velfungerende i Ringsted Kommune, hvilket bl.a. skyldes mange muligheder for at ansøge, kort sagsbehandling og mulighed for levering fra dag-til-dag i borgerens hjem.

Vurderingen er, at det er muligt at etablere udlån af småhjælpemidler og/eller kørestole, som borgerne kan afprøve før køb eller ansøgning, ligesom eksemplerne fra andre kommuner viser. Administrationen kan ikke vurdere behovet for en sådan løsning, da der ikke er udfordringer med venteliste eller overholdelse af sagsbehandlingsfrister.

Hvis forslag A-C vælges, vurderer administrationen, at det kræver et lokale, hvor der er mulighed for at fremvise de hjælpemidler, som kan lånes af borgerne og et system, der kan registrere udlånene samt personale i tilbuddets åbningstid.

Administrationen vurderer, at ”selvvisitering”, hvor borgeren kan møde op på en lokalitet i kommunen og afhente et hjælpemiddel uden nogen vurdering, er i strid med lovgivningen, da der ikke er en fagperson, som kan kigge på ansøgningen for at vurdere, hvorvidt der er tale om en ”enkel og entydig sag”.

Direktionen indstiller, at forslag D godkendes.

DH-siden af Handicaprådet eftersender et høringssvar. 

Ej til stede: Christina Denise Wandel, Tina-Mia Eriksen og Sune Thor Olsen

Der er tilføjet høringssvar fra Handicaprådet (bilag 3).

Ældrerådet tilslutter sig Handicaprådets høringssvar.

Udvalget ønsker en orientering om resultater fra kommuner, der har afprøvet modeller for det.

Genoptages.

På baggrund af Ældre- og Genoptræningsudvalget beslutning den 17.2.2020 og Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 19.2.2020 genoptages sagen med fokus på kvikskranker. Udvalgene blev senest orienteret om muligheden for dette på deres møder den 16. og 18. september 2019.

En kvikskranke er defineret ved, at borgeren kan møde op på et givent sted og ansøge om et hjælpemiddel, hvor en fagperson vurderer borgerens behov og udleverer hjælpemidlet på stedet.

I forbindelse med sagen i september 2019 indhentede administrationen følgende input fra andre kommuner med kvikskranker. De fulde besvarelser er vedhæftet i bilag 4.

Det er ikke muligt for de adspurgte kommuner at fortælle, hvad det koster for dem at have en kvikskranke. Kvikskranken er ofte beliggende i en kommunal bygning, fx et sundhedshus, og bemandet få dage om ugen af et par timers varighed af en terapeut.

Forslag til kvikskranke i Ringsted Kommune

Der kan indføres et forsøg med en kvikskranke i Ringsted Kommune inspireret af andre kommuner.

Forslag E indebærer, at der skal findes et lokale i en kommunal bygning, hvorfra der kan være et lager af hjælpemidler. Hvis dette vælges vil der være økonomiske konsekvenser, fx i forhold til:

• Lokale (herunder driftsudgifter til el, vand og varme)
• Bemanding af kvikskranke
• Større lagerbeholdning end i dag

Administrationen foreslår, at der fremlægges en ny sag med en nærmere projektbeskrivelse, hvis forslaget om en kvikskranke vælges. Administrationen foreslår, at dette i så fald indgår som forslag i budget 2021.

Kvikskranker etableres oftest, fordi kommuner har udfordringer med ventetid og overholdelse af sagsbehandlingsfrister. Administrationen kan ikke vurdere, hvor mange borgere der vil benytte sig af en evt. kvikskranke.  Det skyldes bl.a. at der ikke er udfordringer med hverken venteliste eller overholdelse af sagsbehandlingsfrister. En gennemgang af borgere, som har ansøgt om enten en badebænk, rollator eller toiletforhøjer i uge 5-7 i 2020 viser, at ud af 37 borgere har 26 borgere fået bevillingen samme dag, som de ansøgte, og 5 borgere har fået bevillingen 1-2 dage efter, de ansøgte. Levering af hjælpemidlet kan ske fra dag til dag, eller hvad der passer borgeren. Som udgangspunkt er der 5 ugers sagsbehandlingsfrist på disse typer sager.  Derudover er der et stort geografisk opland i kommunen, så nogle borgere vil formentlig ikke anvende en kvikskranke, da de kan få leveret hjælpemidlet hjem.

Sagen sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Direktionen indstiller, at forslag D godkendes.

Der er tilføjet høringssvar fra Handicaprådet (bilag 5).

Ældrerådet tilslutter sig Handicaprådets høringssvar.

Indstillingen faldt efter afstemning

Udvalget ønsker herefter i enighed, at der udarbejdes et forslag jf. forslag E, der kan indgå i arbejdet med budget 2021.

Direktionens indstilling faldt efter afstemning.

Udvalget tilslutter sig herefter Ældre- og Genoptræningsudvalgets beslutning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag forelægges forslag til en Ungestyringsstrategi til behandling. Strategien er udarbejdet i forlængelse af arbejdet med anbefalingerne fra analyse af unge og uddannelse i Ringsted Kommune.

I 1. halvår 2019 udarbejdede Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) en analyse om unge og uddannelse i Ringsted Kommune. Analysen blev bestilt af Ringsted Kommune på baggrund af en benchmarkinganalyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra september 2018, der viste, at Ringsted Kommune var blandt de lavest præsterende kommuner i forhold til at sikre, at unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.
 

På baggrund af KLK-analysens 27 anbefalinger har Ringsted Kommune igangsat en række indsatser, samlet i programmet ”Uddannelse til alle unge” (Bilag 1). Indsatserne gennemføres i perioden 2020 til 2021.

Styringsstrategien (Bilag 2) fastsætter bærende principper for sagsbehandling, indsatser og støttende foranstaltninger, der alle har til formål, at hjælpe flest muligt unge til at kunne gennemføre en grundskole- og ungdomsuddannelse.  Strategien bygger på to ben henholdsvis Forebyggelse og Reaktion. Forebyggelse i form af, at der tidligt i opvæksten, er fokus på uddannelse, og at vi i skoler og dagtilbud ruster børn og unge til at have drømme for deres fremtid og tage ansvar for deres eget liv. Reaktion i form af at vi kan yde målrettet hjælp og støtte til de unge, der pludseligt, af mange forskellige årsager, har svært ved at påbegynde eller gennemføre en uddannelse.Ungestyringsstrategien er suppleret af en række måltal, som også danner grundlag for styring og evaluering af indsatsen (Bilag 3). Måltallene er godkendt i Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i februar 2020.

De seks bærende principper i Ungestyringsstrategien er gengivet nedenfor.

1. Samarbejde på tværs om udsatte børn og deres familier
   Der arbejdes sammen om udsatte børn – og deres familier. Det betyder, at der arbejdes på tværs af dagtilbud, skoler, enheder og fagcentre, når det kan fremme, at der ydes den bedst mulige støtte til familier og deres børn. Hjælp og støtte har altid til formål, at bidrage til, at familien og den unge selv bliver i stand til at tage ansvar for deres liv.
    
2. Børn og unge skal kende til muligheder for uddannelse
   Der arbejdes systematisk på, at alle børn og unge har kendskab til uddannelsesmulighederne i Ringsted og i det øvrige land. Dette sker igennem tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og vejledning af alle unge i undervisningstiden – og via indsatser i Ungeenheden.
    
3. Tværfagligt samarbejde
   Når der konstateres generelle problemstillinger, som eksempelvis skoleværing, tiltagende misbrugsproblemer, uddannelsesfrafald eller andre tendenser, der på kort eller lang sigt vil være hindrende for muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres et tværfagligt samarbejde, herunder med ungdomsuddannelserne, der systematisk arbejder på at afhjælpe problemerne - både med afsæt i den enkelte unge og i generelle problemstillinger. Disse indsatser følges tæt på chef-/direktørniveau.
    
4. Opfølgning på effekt af indsatser
   Indsatser, støtte, vejledning og foranstaltninger, der iværksættes for at hjælpe barnet/ den unge, skal have en positiv effekt for den unge inden for en kort periode, hvis dette ikke sker, skal indsatsen ændres, så den får den nødvendige effekt for barnet/den unge. Det er et fagprofessionelt ansvar, i dialog med barnet/familien/den unge, at sikre effekt af indsatser – og ændre disse efter behov.
    
5. Konstant udvikling af indsatser
   Der sikres en konstant udvikling af indsatser – og støttemuligheder, der sikrer at de individuelle behov, som unge har, kan imødekommes af Ringsted Kommunes egne tilbud – og enheder. Støtte – og indsatser skal altid sikre en progression for barnet/den unge.
    
6. Den røde tråd for ungeindsatsen er uddannelse
   Uddannelse – og muligheden for at gennemføre en uddannelse, er et gennemgående tema og et grundlag for alt arbejde med børn og unge i Ringsted Kommune.

Arbejdet med Uddannelse til Alle Unge, og herunder Ungestyringsstrategien, evalueres i efteråret 2021 med rapportering til Byrådet i december 2021.

Til høring i Handicaprådet og Ringsted Ungdomsforum.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at ungestyringsstrategien understøtter de igangsatte indsatser, idet den udgør en overordnet forståelsesramme for ungeindsatsen. Strategien beskriver og begrunder således, hvad ledere og medarbejdere skal have fokus på og danner ramme for at handling og prioritering i det videre arbejde.

Ungestyringsstrategien står ikke alene, idet der ligeledes er fastsat en række måltal for indsatsen.

Direktionen indstiller, at forslag til Ungestyringsstrategi sendes i høring.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Intet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I kommunens økonomiske politik er fastsat regler for overførsel af uforbrugte budgetbeløb i et regnskabsår til det efterfølgende regnskabsår. Denne sag omhandler genbevilling af uforbrugte bevillinger i 2019.

Der vedlægges bilag, der specificerer de enkelte overførsler.

I kommunens økonomiske politik er fastsat rammer for overførsel af uforbrugte institutions- og udvalgsbevillinger til efterfølgende år. Som hovedregel kan der ikke overføres uforbrugte

udvalgsbevillinger, mens der uden videre kan overføres mer- eller mindreforbrug på institutionsbevillinger, så længe de er inden for visse rammer (2 eller 5 % af bevillingen).

Såfremt et merforbrug er opstået som følge af, at der er indgået fratrædelsesaftale med en linjeleder, hvor beslutning om afskedigelse sker uden for enheden, kompenseres enheden op til det beløb, som fratrædelsesordningen belaster enheden med – dog ikke så meget, at enheden kan overføre et samlet overskud til det efterfølgende år. Undtaget herfra er aftalte opsparinger til konkrete investeringer.

I vedlagte bilag er vist de foreslåede overførsler for hver enkelte bevilling. Hovedparten af de foreslåede overførsler følger de generelle principper i kommunens økonomiske politik, men på enkelte områder afviger de foreslåede overførsler dog fra den økonomiske politik, hvor følgende skal fremhæves:

Politisk administration: Landsbyforum, Handicaprådet og Integrationsrådet ønsker at mindreforbrug i 2019 overføres til 2020 med henholdsvis 82.000 kr., 12.000 kr. og 14.000 kr. – i alt 108.000 kr.

Diverse vederlag for opkrævninger og attester: I bevillingen er blandt andet indeholdt tidligere tildelte DUT-midler til BBR-opgaver. I 2020 står Teknik- og Miljøcenteret overfor øgede udgifter til system i forbindelse med bl.a. håndtering af lovliggørelsessager på byggesagsområdet og øgede BBR-opgaver vedrørende erhvervsejendomme hvorfor mindreforbrug på 133.000 kr. foreslås overført til 2020.

Administration centre: Der har under direktionen været et merforbrug på i alt 2.456.000 kr. som vedrører godtgørelse til to fratrådte direktører. Ringsted Kommune varetager sekretariatsbetjeningen for Børne- og Kulturchefforeningen og Socialchefforeningen. Uforbrugte kontingentindbetalinger på 84.000 kr. foreslås overført til 2020. I Børnecenterets og Vej- og Ejendomscenterets administration er der merforbrug på henholdsvis 1.799.000 kr. og 2.138.000 kr. Det foreslås at underskuddene ikke overføres, idet det ikke vurderes realistisk for centrene at afvikle underskuddene.

For så vidt angår Børnecenteret er der et samlet merforbrug i 2019 på 1,8 mio. kr. Børne – og Familierådgivningen var i både 2018 og 2019 igennem en periode med mange fratrædelser – og som følge deraf store udgifter til vikarer. Der blev overført et underskud fra 2018 på kr. 877.000 kr. – og der blev indstillet en plan for afvikling af merforbruget over en årrække. Børne – og Familierådgivningen er fortsat udfordret af sygemeldinger samt en øget tilgang af sager. Det har derfor vist sig vanskeligt at afvikle underskuddet som planlagt. Med henblik på at sikre borgernes krav på rettidighed i sagsbehandlingen, vurderes det nødvendigt at kunne sikre, at vakante stillinger kan besættes. Dette er kun muligt, såfremt der kan rådes over den fulde budgetramme.

For så vidt angår Vej- og Ejendomscenteret har centeret de seneste 3 regnskabsår været udfordret på grund af stor udskiftning af både ledelse og medarbejdere. Direktionen vurderer, at centeret ikke har realistisk mulighed for at indhente det oparbejdede underskud på 2,1 mio. kr. såfremt centerets opgaver fremover skal løses.

Udfordringerne der samler sig til de 2,1 mio. kr. er primært;

• Tilbage i 2017 har man haft et væsentlig højere forbrug end man havde budget til. Underskuddet er overført til efterfølgende år, uden at blive nedbragt.
• Der er tidligere indført en model for intern afregning af anlægshonorarer for projektledere i Byg og Anlæg. Modellen medfører et ikke realistisk krav om antal timer der skal faktureres hvert år, både ift. den enkelte medarbejders faktiske arbejdstid og ift. balancen mellem anlægsopgaver og ikke-fakturerbare driftsopgaver og myndighedsopgaver. Der arbejdes på en politisk sag med forslag til en ny model i foråret 2020.

Administration – fælleskonti: Der har i 2019 været disponeret midler til en række IT-projekter i KOMBIT-regi, der ikke er blevet gennemført som forudsat, ligesom der er betalinger vedrørende igangværende projekter der først forfalder i 2020. Det foreslås derfor, at der overføres i alt 11.415.000 kr. En detaljeret opgørelse kan se i vedlagte bilag.

Erhvervsfremme og turisme: Der foreslås overført 171.000 kr. til aktiviteter for strategi 2019-2020 i erhvervspolitikken, herunder udvikling af detailhandel i bymidten. Midlerne var afsat midler i 2019, som ikke er afholdt, da tværkommunalt projekt ikke blev igangsat.

Social investeringsfond: Ikke disponerede midler i 2019 på 4.062.000 kr. foreslå overført til 2020.

Øvrige Miljøforanstaltninger: Teknik- og Miljøcenteret er i gang med udarbejdelse af en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse og foreslår ubrugte midler på 250.000 kr. overført til 2020, til for-analyser og rådgivning til at få indsatsplanen færdig.

Vejvedligeholdelse: Der foreslås overført 206.000 kr. vedr. igangværende investeringer i ny vejbelysning.

Skoler – projekter:  Der foreslås overført eksterne puljemidler på 658.000 kr.vedrørende kompetenceudvikling i skolerne med statstilskud. Overførslen vedrører modtaget, men endnu ikke forbrugt statstilskud.

Kildeskolen: Det foreslås at restbudget overføres fuldt ud, selv om det overstiger 2 % med 150.000 kr., idet midlerne er opsparet til renovering af legeplads.

Ungdomsskolens: Det foreslås, at der udover 2 % af budgettet overføres mindreforbrug vedrørende RUF på 316.000 kr. således, at der i alt overføres 528.000 kr. RUF har i 2019 arbejdet med at arrangere en stor koncert for kommunens unge. Koncerten afholdes først i 2020 i samarbejde med Kongrescenteret i forhold til valg af kunstner og gennemførsel af projektet, således at en gruppe af de unge også lærer, hvordan man arbejder med et stort projekt fra idefasen til endelig afvikling.

Heimdal. Det foreslås at restbudget overføres fuldt ud, selv om det overstiger 2 % med 120.000 kr., idet midlerne er opsparet til renovering af legeplads.

Børnehuset Stakhavegård: Det foreslås, at institutionens underskud på 565.000 ikke overføres, idet institutionen ikke i 2019 har haft indskrevet tilstrækkeligt med børn til at institutionen har haft en økonomisk bæredygtig drift jfr. Byrådets beslutning den 3. februar 2020.

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter: Fra april 2019 til april 2020 afregnes udgifterne til kommunal medfinansiering som faste acontobeløb, modsat tidligere år, hvor kommunerne blev afregnet for den faktiske aktivitet. Acontobeløbene er fastlagt således, at en del af udgifterne, svarende til ca. 12,7 mio. kr., udskydes fra regnskab 2019 til regnskab 2020, hvorfor det foreslås, at dette beløb overføres til 2020.

Forebyggelsespuljen: Mindreforbruget på 428.000 kr. foreslås overført, hovedsagelig til finansiering af den senere opstart af det bevilgede projekt ”ind med mad og ud med røg” som Byrådet godkendte i juni 2019.

Sundhedsfremme og folkesundhed: Mindreforbruget på 392.000 kr. skyldes hovedsagelig sen tilførsel af midler til kronikerindsatsen. Udmøntningen har afventet centrale udmeldinger omkring finansiering af det fælles udbud af telemedicin (Telekol) og foreslås videreført til styrkelse af kronikerindsatsen i 2020. Desuden indeholder budgetafvigelsen forskydning i forbrug af puljemidler til projekt om behovsafklaring pga. fravær og udgiften udskydes således til 2020.

Boligsocial indsats: Mindreforbruget på 140.000 kr. vedrører restmidler for projektetet ”Ung og Hash” og foreslås overført til finansiering af igangværende indsats som udløber i 1.kvt. 2020.

Klub svanen: Det foreslås at overføre hele restbudgettet på Klub Svanen på 104.000 kr., som dels vedrører et planlagt kompetenceudviklingsforløb, som forventes gennemført primo 2020. Denne aktivitet andrager ca. 25.000 kr. og dels vedrører opsparede midler på ca. 100.000 kr. da klubben overgik til Ringsted kommune. Mindreforbruget er således opsparede midler fra tiden før, Ringsted kommune overtog driften. Det forslås, at Klub Svanen får endnu et år, til at anvende de opsparede midler til at styrke tilbuddet, og at den herefter følger de almindelige overførselsregler.

Værdighedspulje: Det resterede tilskud på 134.000 kr. fra værdighedspulje, klippekort på plejecentre, styrket frit valg samt pulje til bedre bemanding foreslås overført til anvendelse i 2020.

Træningsfunktionen: Mindreforbrug på 500.000 kr. foreslås overført som følge af opsparede midler til investeringer i forbindelse med flytning af funktionen i 2020.

Fælles administration og uddannelse (Ældreliv): Restbudget på 2.757.000 foreslås overført til ny specialuddannelse i 2020 på grund af sen opstart. Dertil foreslås opsparede finanslovsmidler til en værdig død samt andel af kræftplan IV vedr. den palliativ indsats videreført til styrkelse af indsatsen i 2020. Resten foreslås overført til implementering af nyt omsorgssystem de kommende år.

Kulturelle arrangementer og opgaver: Der foreslås overført 132.089 til Kunstdage i pinsen, der er tværkommunalt projekt, hvor Ringsted Kommune ”holder” pengene for de 6 deltagerkommuner og dermed er det ikke Ringsted Kommunes penge alene.

Ringsted Kongrescenter:  Kongrescenterets budget er fra 2019 reduceret med 320.000 kr. vedrørende et forventet mindreforbrug til el i forbindelse med udskiftning af lysarmaturer. Besparelsen vil imidlertid kun udgøre ca. 75.000 kr., hvorfor det foreslås, at forhøje Kongrescenterets overskud med 245.000 kr. Forholdet er i det tekniske budgetforslag for 2020 korrigeret fra 2020 og efterfølgende år.

Støtte til frivilligt socialt arbejde: Disponerede § 18 puljemidler til frivilligt socialt arbejde på 237.000 kr. foreslås overført til 2020

Ringsted Sportscenter: Der skulle være etableret saunaland ved Ringsted Sport Center i 2019. Dette er ikke sket, fordi det i foråret 2019 ikke var muligt at få byggetilladelse på grund af lokalplansarbejde for Ringsted Sportscenter og i efteråret 2019 på grund af flisearbejde i svømmeland i det område, som saunaland skulle kobles til. Konsekvensen er, at en forudsat indtægt i 2019 for anvendelse af saunaland på 240.000 kr. ikke er opnået. Derudover har varmtvandsbassinet været lukket i perioden fra august til december 2019 med manglende indtægt i svømmeland til følge på 466.000 kr. Den manglende indtægt er beregnet i forhold til indtægt i 2018. I alt er der således manglende indtægter på 706.000 kr. svarende til ca. 6% af budgettet, som regnskabsresultatet på minus 58.000 kr. foreslås korrigeret med, således at der overføres 648.000 kr., da administrationen ikke vurderer, at det er realistisk, at sportscentret kan skabe en merindtægt/mindreforbrug på kr. 648.000 i 2020. Overførslen skal anvendes til at etablere saunaland i 2020.

I nedenstående tabel er vist hvorledes de foreslåede overførsler fordeler sig på udvalg:

Skattefinansieret drift – serviceudgifter

Serviceudgifter består af skattefinansierede driftsudgifter fratrukket overførsler til personer, eksempelvis kontanthjælp, dagpenge m.v. samt medfinansiering af sundhedsudgifter. Overførsler til personer optræder primært under ”Beskæftigelsesområdet”, men også under andre områder som eksempelvis ”Børn og unge”.

Det fremgår af den første tabel, at der overføres positive budgetbeløb vedrørende skattefinansieret drift på i alt 46,0 mio. kr. Heraf vedrører 12,7 mio. kr. medfinansiering af sundhedsudgifter, som ikke er defineret som en serviceudgift, og de resterende 33,3 mio. kr. vedrører serviceudgifter. Til gengæld overføres der 14,1 mio. kr. negative budgetbeløb (merforbrug i 2019) som forventes afviklet i 2020 hvorfor institutionerne har mulighed for at forbruge 19,2 mio. kr. i 2020 til service ud over det vedtagne budget for 2020.

Merforbrug vedrører reguleringer af takster for takstfinansierede skoler afvikles i 2021. I henhold til budgetloven vil der blive udløst økonomiske sanktioner mod kommunerne såfremt den samlede aftalte serviceramme for 2020 ikke overholdes. Sanktionerne vil primært ramme de kommuner der har overskredet det vedtagne budget.

Til imødegåelse heraf er der i budgettet for 2020 afsat en teknisk servicepulje på 15,5 mio. kr., som ikke er disponeret.

Såfremt kommunens afdelinger og institutioner overholder det vedtagne budget for 2020 og anvender de foreslåede overførsler er der således en risiko for at kommunen vil blive omfattet af sanktionslovgivningen. På baggrund af tidligere års erfaringer, må det dog antages, at det ikke vil være hele den foreslåede overførsel, der vil blive forbrugt i 2020, men at en væsentlig del vil blive videreført til 2021.

Anlæg: Skattefinansieret anlæg, byudvikling og brugerfinansierede anlæg

Der overføres i alt 145,4 mio. kr. vedrørende skattefinansieret anlæg, 37,9 mio. kr. vedrørende byudvikling og 0,9 mio. kr. vedr. renovation. Det betyder, at der i alt har været forbrugt 184,3 mio. kr. mindre end forudsat i budgettet. Mindreforbruget er udtryk for, at anlægsprojekter ikke har været gennemført som forudsat i budgettet og har således forbedret kommunens likviditet midlertidigt.

Klimatilpasning

Klimatilpasningsprojekter bliver udført af kommunen, men bliver finansieret af Ringsted Forsyning A/S. I kommunens regnskab for 2019 er alle udgifts- og indtægtsposter samlet i en post under brugerfinansieret anlæg. Uforbrugte rådighedsbeløb på 29,4 mio. kr. og den tilsvarende finansieringspost foreslået overført til 2020. Der har i 2019 været udgifter på 1,8 mio. kr. vedrørende Torveprojektet der ikke er finansieret ved midlertidig låneoptagelse, idet Forsyningssekretariatet endnu ikke har godkendt den sidste del af projektet. Der foreslås derfor overført yderligere finansiering på 1,8 mio. kr. til finansiering af Torveprojektets klimadel i 2020.

Almene boliger

Der er i budgettet for 2019 er afsat i alt 13,7 mio. kr. til indskud i Landsbyggefonden vedrørende almene boligprojekter: Bataljonen, Margrethegården, Dampmøllen, Brohuset og Køgevej 28-30. Der er i 2019 betalt 0,5 mio. kr. vedrørende Margrethegården og der er modtaget tilskud vedrørende Brohuset på 1,9 mio. kr. Restbudgettet på 15,1 mio. kr. foreslås overført til 2020.

Likviditetsmæssig virkning af overførsler

Den likviditetsmæssige virkning, af overførslerne er, at der i 2020 er i alt 229,5 mio. kr. til disposition ud over det vedtagne budget. Heraf vedrører 12,7 mio. kr. medfinansiering af sundhedsområdet, 19,2 mio. kr. serviceudgifter, 183,4 mio. kr. skattefinansierede anlægsprojekter, 15,1 mio. kr. almene boliger, 0,9 mio. kr. renovation og -1,8 mio. kr. klimaprojekter.

Direktionen indstiller, at uforbrugte bevillinger i 2019 overføres som anført.

Anbefales godkendt efter afstemning

Lars Tegl Rasmussen og Jan Jakobsen stemte imod, med den begrundelse at man skal afvente stillingtagen til overførsler når vi kender vores økonomiske situation for 2021 – jf. bl.a. konsekvenserne af indsatsen mod corona.

Anbefales godkendt med en bemærkning om, at RUF`s mindreforbrug udover 2 %, ikke overføres.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Anbefales godkendt efter afstemning.

Henrik Kjær stemte imod med den begrundelse, at man skal afvente

stillingtagen til overførsler når vi kender vores økonomiske situation for 2021 – jf. bl.a.

konsekvenserne af indsatsen mod corona.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet godkende kommuners regnskab for 2019 og oversende det til revisionen. Regnskabet foreligger som bilag til denne dagsorden.

I henhold til Social- og Indenrigsministeriets procedureregler for kommuners regnskabsaflæggelse skal Byrådet inden 1. maj oversende kommunens regnskab for det foregående regnskabsår til revisionen. Herefter revideres regnskabet og revisionen afgiver

beretning.

Byrådet behandler herefter revisionens beretning og regnskabet godkendes endeligt senest på mødet i september 2019.

Hovedkonklusioner på regnskabet:

Kommunens regnskab for 2019 i sammendrag.

Resultatet af den ordinære drift udgør i regnskabet 109,2 mio. kr., hvilket er 62,4 mio. kr. større end det korrigerede budget.

Der er en afvigelse vedrørende finansiering på minus 6,9 mio. kr. som skyldes, at efterregulering for 2018 vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 9,4 er konteret under finansiering. Under sundhedsområdet, hvor den løbende betaling for medfinansiering konteres, er et mindreforbrug på 22,6 mio. kr.

Den skattefinansierede drift viser et mindreforbrug på 65,4 mio. kr. Der er mindreudgifter på områderne: ”Ledelse og personale”, ”Social investeringsfond”, ”Natur og Miljø”, ”Trafik vej og park”, ”Sundhed”, ”Unge” ”Beskæftigelse” og ”Ældreliv”. Til gengæld er der merudgifter på områderne ”Dagtilbud til børn”, ”Børn og unge”.

I resultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlæg medtaget. Det samlede resultatet viser et overskud på 3,2 mio. kr. hvilket er 243,1 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Resultat skyldes primært, at anlægsprojekter for i alt 214,9 mio. kr. ikke er gennemført som forudsat i budgettet.

Resultatet af Renovationsområdet (brugerfinansieret) er en nettoudgift på 3,7 mio. kr. hvilket er 3,9 mio. kr. mere end forudsat i budgettet.

Regnskabet giver samlet set en likviditetsforbedring på 24,8 mio. kr. hvilket er 260,9 mio. kr. mere end det korrigerede budget. I det korrigerede budget var det forudsat, at alle budgetoverførsler fra 2018 på 181,7 mio. kr. var forbrugt i 2019, hvilket ikke har været tilfældet.

Serviceudgifterne – som er en del af de skattefinansierede driftsudgifter – har udgjort 1.559,5 mio. kr. hvilket er 18,2 mio. kr. mindre en det korrigerede budget og 28,1 mio. kr. mindre end det vedtagne budget.

I forbindelse med vedtagelse af budgetproces for 2021 blev det besluttet, ”at mindreforbrug for 2019 efter overførsler på serviceudgiftsområdet reserveres til en finansieringspulje til budget 2021, der skal tages i anvendelse, såfremt der ikke modtages ekstraordinært finansieringstilskud i 2021.”

I forlængelse af regnskabsafslutningen indstilles i en særskilt sag overført netto i alt 229,5 mio. kr. til forbrug i 2020. Heraf vedrører 19,2 mio. kr. serviceudgifter. Overførslerne overstiger således mindreforbruget vedrørende serviceudgifter med 1,0 mio. kr. hvorfor der ikke er overskydende midler der kan   tilgå finansieringspuljen i 2021.

Serviceudgifterne i det vedtagne budget udgør kommunens serviceramme, og kommunen har således serviceudgifter der ligger 1.587,6-1559,5= 28,1 mio. kr. under servicerammen for 2019, hvorfor servicerammen i Ringsted Kommune har været overholdt. Serviceudgifterne på landsplan er endnu ikke endeligt opgjort, og hvorfor det ikke vides om kommunerne samlet set har overholdt servicerammen for 2019.

Regnskabsresultatet skal ses i lyset af følgende forhold:

• Der var i det vedtagne budget for 2019 indeholdt en teknisk serviceudgiftspulje på 15,1 mio. kr. der ikke er anvendt.
• Kommunens indbyggertal pr. 1. januar 2020 var i budgettet for 2019 forudsat 350 indbyggere flere end det faktisk blev. Afvigelsen dækker dog over variationer inden for de enkelte aldersgrupper jfr. side 17.

Merforbrug er forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen er blevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieres således af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigt kassefinansiering af merforbrug og mindreforbrug.

Økonomisk politik

I nedenstående skema er redegjort for i hvilket omfang kommunens økonomi i 2019 har været i overensstemmelse med den økonomiske politik Byrådet vedtog i januar 2019. 

Nedenstående tabel viser de beløbsmæssige og procentvise afvigelser mellem prognoserne for forventet regnskab i budgetrapporterne for henholdsvis 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal og det endelige regnskab fordelt på centre. Minus foran forskelle og procentværdier viser, at der i prognoserne har været skønnet lavere forbrug end det endelige regnskabsresultat viser.

Note: Under stabene ligger budgettet til IT-investeringer. Flere af disse investeringer er blevet udskudt hvorfor det har været vanskeligt i løbet af året at udarbejde prognose for området.

Tabellen viser, at der i enkelte centre fortsat er behov for stort fokus på økonomistyring. Det er forventningen, at der fremover vil kunne opnås større træfsikkerhed i de løbende regnskabsprognoser.

Der henvises til bilag.

Direktionen vurderer, at det samlede regnskabsresultatet er retvisende og hverken har styrket eller forringet kommunens økonomiske stilling.

Direktionen indstiller,

1. at regnskabet, inkl. bemærkninger, godkendes til oversendelse til revisionen

2. at afsluttede anlægsregnskaber godkendes

3. at der tilføres anlægsfonden resterende rådighedsbeløb på 94.956 kr. fra afsluttede anlægsprojekter

4. at byudviklingsfonden reduceres med 5.420 kr. vedrørende manglende rådighedsbeløb for afsluttede anlægsprojekter.

5. at afvigelser mellem budget og regnskab finansieres af kassebeholdningen.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Henrik Kjær har brugt initiativretten til at få en sag på dagsordenen.

Af henvendelsen fremgår:

STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) har udtalt, at 225-timers reglen fortsat gælder. Det virker helt og aldeles urimeligt at en stor gruppe af vores allermest udsatte borgere i denne situation, hvor der stort set ikke er noget arbejdsmarked at stå til rådighed for, rammes ekstra hårdt. Det gælder både for borgere, der i disse uger falder for 225-timers-reglen, og for borgere, der får ekstra store problemer med at få de nødvendige timer senere på året. Reelt kan konsekvensen være at der er borgere, der helt eller delvist mister deres forsørgelsesgrundlag, uden at de har mulighed for at gøre noget ved det

På den baggrund foreslår Enhedslisten at Ringsted kommune hurtigst muligt retter henvendelse til regering og folketing med en kraftig opfordring til, at også 225-timers reglen suspenderes i samme periode som rådighedsforpligtelsen for andre grupper er sat ud af kraft.

Direktionen vurderer jo at beskæftigelsesindsatsen i Ringsted kommune ikke kan løfte opgaven med at afbøde, at borgere i den aktuelle situation vil opleve en begrænsning af mulighederne for at efterleve 225 reglen.Det kan i øvrigt oplyses at Ålborg kommune har vedtaget, at 225-timers reglen er suspenderet for deres vedkommende.

Se bilag.

Direktionen indstiller, at sagen drøftes.

Udvalget beder administrationen rette henvendelse til Folketinget for at få suspenderet 225-timers-reglen under corona-krisen.