Referat

Godkendt.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienterer administrationen om Coronarelaterede tiltag på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område, og der gives mulighed for, at udvalget kan komme med idéer til gennemførelse.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen forelægges for at få udvalgets input til et årshjul for temamøder i 2021.

På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde i november blev der efterspurgt et årshjul for temamøder i udvalget i 2021. Administrationen vil i den forbindelse høre udvalgets eventuelle input til årshjulet:

• Hvor mange temamøder ønskes afholdt på et år?
• Er der bestemte temaer, der ønskes taget op i 2021?
• Er der særlige ønsker til mødeformen? Det kan fx handle om mødets længde eller om at afvikle møderne med nogle andre mødeformater, fx gruppearbejde.

Administrationen vil udarbejde et forslag til årshjul på baggrund af udvalgets input.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at temamøder er en god mulighed for, at udvalget kan få et dybere indblik i udvalgte faglige problemstillinger.

Konsekvenser for handicapområdet: Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for borgere med handicap.

Direktionen indstiller, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget giver input til et årshjul for temamøder i udvalget.

Der ønskes 3 temaer:

• 12-12-fredag-lørdag om Unge
• Temamøder ifm udvalgsmøde: Psykiatri
• Temamøde ifm. Udvalgsmøde: sundhedshuset

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Ældre- og Genoptræningsudvalgets møder i september 2020 blev der præsenteret en orienteringssag om organisatorisk og bevillingsmæssig ansvarsfordeling i sundhedshuset.

I forlængelse heraf ønsker Social- og Arbejdsmarkedsudvalget en sag om brug af sundhedshuset.

Byggeriet af Ringsted Kommunes nye sundhedshus er i det store hele færdigt. Der arbejdes dog fortsat med at udbedre fejl og mangler ved byggeriet, og enkelte møbler er ikke leveret endnu. Huset er taget i brug i det omfang, det er muligt under hensyn til reglerne om COVID-19. Restriktioner i forhold til det antal personer, der må være i et rum betyder fx, at det ikke er muligt at åbne venteområdet for patientforeninger med flere, ligesom trafikken gennem venteområdet fra øst til vest er søgt begrænset mest muligt.

Det nye sundhedshus er bygget sammen med Knud Lavard Center i forlængelse af det område, hvor Træningsfunktionen har lokaler. Det betyder, at der samtidig er sket en række tilpasninger i den oprindelige del af bygningen.

Den nye del af sundhedshuset er i tre etager, dog er der ikke kælder under hele den nye del.

Hele 1. sal er optaget af Lægehuset Dagmar, som er en stor almen praksis med fire faste læger, en laborant, tre sygeplejersker og tre sekretærer. Lægehuset har derudover altid to til fire uddannelseslæger.

Stueetagen er delt af venteområdet, som går gennem huset fra den østlige indgang til den vestlige indgang. I venteområdet er der plads til, at patientforeninger med flere kan have materialer eller de kan lave en stand, hvis de fx har kampagner. I venteområdet er der også en bemandet reception. Ud til venteområdet er der samtalerum og mødelokaler i forskellige størrelser, fra to til 24 personer, som kan bruges af både medarbejdere og foreninger.

På den ene side af venteområdet er der etableret et nyt klinikhjørne, hvor der er lægevagt, to sygeplejeklinikker – den ene i lægevagtslokalet i dagtimerne, inkontinensklinik, fodterapeut og Sahva, som blandt andet laver proteser og specialfodtøj. Der er desuden et rum til træning, der skal foregå enkeltvis i lukket rum på grund af fx behov for delvis afklædning. Derudover er der lederkontor, et sekretariat og et kontor til seks medarbejdere fra Træningsfunktionen.

På den anden side af venteområdet er der et storrumskontor for 24 terapeuter og træningsassistenter, to kontorer der anvendes af sundhedsteamet og et teamlederkontor. Dermed er medarbejderne fra Træningsfunktionen og Sundhedsteamet blevet samlet, og de har fået deres kontorpladser i umiddelbar tilknytning til venteområdet og træningssalene. Dette har blandt andet medført, at det daglige samarbejde med- og om borgerene er blevet lettere. Samtidig er de plejeboliger, der har huset Sundhedsteamet, frigjort til ventepladser for borgere der venter på ledig plejebolig, og som ikke kan være i eget hjem i ventetiden (jf. beslutning i Byrådet 24. juni 2020).

Kælderen rummer teknikrum samt omklædnings- og depotrum.

I den gamle del af sundhedshuset har sammenbygningen med den nye del åbnet for det gennemgående venteområde og der er blevet plads til at etablere bade- og omklædningsrum til borgerne.

Café Ingeborg har fået etableret et aflukket område til personaletoilet og omklædning for medarbejderne. Café Ingeborgs produktionsareal herunder opvasken er blevet udvidet. Der er endvidere etableret et loungeområde med lidt mere afskærmede siddepladser, fx til personer som er sårbare over for støj og uro.

Over Café Ingeborg er der etableret et stort undervisnings- og mødelokale med plads til 38 personer, som kan bruges af både interne og eksterne parter herunder patientforeninger og pårørendegrupper med flere.

Udendørs er der etableret en ny materialegård og nye parkeringspladser samt holdeplads til ambulance på den østlige side af sundhedshuset.

Historik og proces

Med vedtagelsen af Sygehusplan 2010 besluttede Region Sjælland at lukke Ringsted Sygehus i 2020. Det blev samtidig besluttet, at der på sigt skulle etableres et sundhedscenter i samarbejde med Ringsted Kommune.

I perioden 2011 – 2013 blev der holdt en række møder med Region Sjælland om sundhedshus og visioner for en fælles sundhedsindsats. Det overordnede mål med visionerne blev at skabe mest mulig sundhed tæt på borgerne i Ringsted.

I forbindelse med budget 2014 blev der afsat 7,1 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015 til anlæg af et sundhedscenter ved Knud Lavard Centret. Der blev skitseret forslag til kort- og langsigtede muligheder for indhold i sundhedscenteret. Det var dog kun de kortsigtede muligheder, der var planlagt realiseret i budgetønsket.

De kortsigtede muligheder var:

• Frigivelse af plejeboliger til flere akutstuer
• Lokaler til Sundhed- og frivillighed
• Lokaler til patientforeninger og møde/undervisningslokale
• Lokale til blandt andet videokonferencer og samtaler
• Omklædning og badeforhold til borgere
• Lokaler til Glad Mad/Caféen (efterfølgende omdøbt til Café Ingeborg) til daglige aktiviteter, mødelokale, bade- og omklædningsfaciliteter samt yderligere lager og køleplads
• Flere parkeringspladser til cykler, minicrossere og biler

De langsigtede muligheder var:

• Udbygning så hjemmeplejen kunne flyttes til Knud Lavard Centret blandt andet med det formål at styrke sygeplejedækningen i akutstuerne og i plejeboligerne og øge udnyttelsesgraden af sygeplejeklinikken
• Lokaler til udlejning til læger og eventuelt andre aktører på sundhedsområdet

Den 10. marts 2014 godkendte Byrådet en procesplan for arbejdet med etablering af et nyt sundhedshus. I perioden marts 2014 til oktober 2015 blev der arbejdet med at præcisere de politiske forventninger, ideer og ønsker til indhold i sundhedshuset og med at afdække relevante interessenters ideer og ønsker.

Arbejdet førte til et ”Koncept for Ringsted Sundhedshus” (bilag 1), som blev godkendt på Byrådets møde den 11. januar 2016. Med konceptet har Byrådet tilkendegivet, at kommunen skal være på forkant med udvikling på sundhedsområdet ved at:

• Udvikle og afprøve nye veje.
• Sikre at der sker en løbende tilpasning med udgangspunkt i løbende dokumentation og evaluering af indsatser.
• Understøtte at borgerne har mest mulig selvbestemmelse og størst mulig frihed i deres liv, fordi de har det bedst mulige funktionsniveau.

I forbindelse med udvikling af konceptet blev det drøftet, hvilke funktioner der skulle være i sundhedshuset. Der var ikke indledningsvis mulighed for et bygge i en volumen, der kunne rumme alle funktioner. Derfor blev det besluttet, at der efterfølgende skulle være mulighed for en yderligere udvidelse af sundhedshuset i en fase to.

I perioden februar 2016 til maj 2017 blev der udarbejdet forslag til areal- og byggeprogram, truffet beslutning om udbudsmodel og gennemført prækvalifikation samt EU-udbud. I perioden fra august 2017 til november 2018 blev udarbejdet materiale til EU-udbud og udbuddet blev gennemført. Endvidere blev detailplanerne for byggeriet gennemgået og færdiggjort.

I januar 2019 startede byggeriet.

I budget 2021 er der en besluttet en hensigtserklæring: ”Der er enighed om, at der i løbet af 2021 skal foretages en evaluering af de foreløbige erfaringer med sundhedshusets etape 1 samt påbegyndes en kortlægning af behov for etablering af sundhedshusets etape 2.”

I bilag 2 er historik og proces beskrevet mere uddybende.

Ingen.

Sagen har ingen bevillingsmæssig konsekvenser.

Administrationen vurderer, at sundhedshuset indeholder de aktiviteter, som var planlagt til fase 1.

Der er etableret en almen lægepraksis i huset, hvilket allerede inden indflytning gav anledning til drøftelse af et tættere samarbejde om sundhedsfremme for særlige patientgrupper. Lægeklinikken har desuden ydet bistand til plejecenteret i forbindelse med COVID-19. Lægeklinikkens mulighed for at benytte møde- og undervisningslokaler giver øgede muligheder for, at de kan facilitere samarbejdet mellem byens læger. Det forventes endvidere, at lægeklinikken får mulighed for at være med i udviklingsarbejdet omkring e-hospital.

Det er administrationens vurdering, at det nye venteområde sammen med det øgede antal møde- og undervisningslokale vil understøtte foreningerne og pårørendegruppers mulighed for at bruge sundhedshuset. Der er bedre mulighed både for opbevaring og udstilling af materiale, opsætning af stand fx i forbindelse med ”Hjerteuge”, ”Alzheimersdag” eller ”Movember” og for at afholde samtaler og kurser.

Udvidelsen af sundhedshuset har gjort det muligt, at flytte størstedelen af medarbejderne i Sundhed & Træning, så de er i nærheden af træningsrummene og sidder sammen. Det vurderes, at dette vil lette og understøtte det daglige samarbejde til gavn for borgerne. Derudover har det været muligt, at frigøre plads til flere samtale- og undervisningsrum og dermed til flere samtidige samtaler og aktiviteter. Dette giver medarbejderne mulighed for i højere grad at tilgodese borgernes ønsker og behov i forhold til konsultationstider samt for at planlægge deres arbejde mere effektivt.

Med udbygningen er de plejeboliger i tilknytning til ”Akutten”, hvor Sundhedsteamet har haft kontorer, blevet frigivet til boliger. Derudover har Café Ingeborg fået udvidet deres produktionsareal herunder opvasken, så der er plads til et øget aktivitetsniveau. Samtidig betyder udvidelsen et væsentligt forbedret arbejdsmiljø. Den nye lounge, som er etableret i tilknytning til Caféen, understøtter at mennesker, der er sårbare over for støj og uro kan deltage i fællesskabet.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Taget til efterretning.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet vedtog den 13. maj 2019 en revideret delegationsplan for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvor det blev besluttet, at fagudvalget skal orienteres hvert halve år om projekter med ekstern puljefinansiering på social- og sundhedsområdet. Børne- og Undervisningsudvalget orienteres også, da et af puljeprojekterne går på tværs af udvalgenes områder.

I de halvårlige sager orienteres om eksterne puljemidler, som kommunen har søgt og eventuelt også fået tildelt støtte fra siden sidst. Der orienteres også om igangværende puljefinansierede indsatser.

Siden seneste orientering i juni 2020 har kommunen søgt om at Bengerds Huse kunne deltage i et projekt om medicinhåndtering i botilbud. Mange kommuner søgte om plads i projektet, og Bengerds Huse kom desværre ikke i med. Ringsted Kommune har også søgt puljemidler fra Sundhedsstyrelsen til et projekt om styrket rygestop-tilbud til udsatte grupper. Der foreligger endnu ikke svar.

I de igangværende puljeprojekter er der følgende nyt at orientere om:

• Ungeliv i Socialpsykiatrien fik i foråret 2020 tildelt 6,1 mio. kr. fordelt over tre år fra Socialstyrelsen til projektet Genvejen - sammen fjerner vi forhindringer for psykisk sårbare unge. Formålet med Socialstyrelsens pulje er at udvikle nye forebyggende kommunale tilbud for psykisk sårbare unge, og i alt 9 kommuner deltager. Målgruppen i projekt Genvejen er psykisk sårbare unge i alderen 13-25 år samt forældre til psykisk sårbare unge. Projektet er nu planmæssigt påbegyndt, og der er etableret samarbejde om projektet mellem fire centre i kommunens administration: Social- og Sundhedscenter, Arbejdsmarkedscenter, Skolecenter og Børnecenter.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil i løbet af foråret 2021 få en præsentation af projektet.

• Sundhed & Træning fik i 2019 tildelt 677.000 kr. fra Sundhedsstyrelsen til projekt ”Systematisk behovsvurdering af borgere med kronisk sygdom i Ringsted Kommune”. Projektet er nu i afslutningsfasen og i gang med at blive evalueret internt i projektgruppen og eksternt gennem Kompetencecenter for Patientoplevelser. Projektet overgår til drift pr. 1. januar 2021. I projektperioden er Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering afprøvet og implementeret i den afklarende samtale med borgere med kronisk sygdom. Der er i perioden blandt andet gennemført kompetenceudvikling af seks sundhedskonsulenter samt udviklet, afprøvet, implementeret og evalueret en række konkrete samtaleredskaber.
• Café Ingeborg fik i december 2019 tildelt 2,9 mio. kr. fra Nordea-fonden til projektet ”Café Ingeborg på hjul”. Siden seneste orientering i juni 2020 har Café Ingeborg på hjul været ude at rulle et par enkelte gange, mens flere arrangementer desværre er blevet aflyst. Corona har gjort det udfordrende at afholde den type aktiviteter, som er formålet med Ingeborg på hjul - at skabe madfællesskaber på tværs. Derfor er konceptet blevet tilpasset, og Ingeborg på hjul har været med til at afholde alternative maddage i samarbejde med Sneslev Sogneråd og været med til et enkelt arrangement med Gyrstinge landsbyråd. Etablering af udekøkken og generationscafé på Solbakken har været sat på pause, men begge dele forventes startet op i det nye år.

Til orientering i Handicapråd og Ældreråd.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at de tre projekter er gode eksempler på, hvordan eksterne puljemidler bidrager til at skabe udvikling af nye tilbud til gavn for flere borgergrupper i kommunen, herunder psykisk sårbare unge og borgere med kronisk sygdom. Administrationen vurderer, at projekterne skrider godt frem.

Konsekvenser for handicapområdet: Administrationen vurderer, at projektet Café Ingeborg på hjul er med til at udvikle og løfte kvaliteten i kommunens tilbud på handicapområdet. De øvrige puljefinansierede projekter har andre målgrupper end borgere med handicap.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Handicaprådet ser Café Ingeborg på Hjul som et velfunderet projekt, der på grund af COVID-19 har fået nogle vanskelige startvilkår. Det er sket for mange projekter. Det er Handicaprådets opfattelse, at det vil være muligt at gennemføre intentionerne, når vi er på den anden side af COVID-19.

Ej til stede:

Christina Denise Wandel

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ved Byrådets behandling af sagen om delegationsplanen den 11. juni 2018 er det besluttet, at der udarbejdes en halvårlig orientering til fagudvalget, som giver overblik over alle årets puljeaktiviteter med ekstern finansiering, herunder også effekter, evalueringer, m.v. når disse foreligger. Orientering om puljeaktiviteter med ekstern finansiering forelægges i juni og i december måned.

Overblikslisten for 2. halvår 2020 omfatter 2 projekter finansieret af eksterne puljemidler.

Kriteriet for at optage en pulje på den halvårlige oversigt er, at puljen er ansøgt under en central puljer, hvor der ved tilsagn stilles centrale krav til registrering, metode- og måludvikling og til at implementere indsatser, som medvirker til gennemførelse af den fastsatte centrale politik på beskæftigelsesområdet.

Status er opdateret pr. dec. 2020 og er vedhæftet i bilag.

Oversigten omfatter aktuelt 2 projekter:

Projekt 'Bedre indsats i Ressourceforløb':

Projektet har til formål at forankre en metode til at arbejde mere målrettet og inddragende med den virksomhedsrettede indsats og forventes at give en bedre indsats over for borgere i målgruppen, men vil ikke indebære et øget udgiftsniveau. Projektperioden er dec. 2019 til 1. halvår af 2022.

Projekt ’Afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere’

Projektet har til formål at afklare aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres sag. Målet er at 80 pct. af målgruppen er overgået til job, uddannelse, afklaret til anden ydelse, lønnede timer eller er i gang med en virksomhedsrettet indsats i form af virksomhedspraktik/løntilskud i en given måned i år 2022. Projektperioden er dec. 2020 til dec. 2022.

Jobrotationsprojekter vil fremover ikke fremgå af oversigten, da de søges af virksomhederne, og ikke af kommunen.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

De eksterne puljemidler udmøntes som led i den centrale styring af kommunernes beskæftigelsesindsats.

Midlerne supplerer den statslige finansiering til kommunerne og er afgørende for kommunernes indsats over for virksomhederne, såvel som over for borgerne og internt i den enkelte kommune. Puljemidlerne bidrager med ekstra ressourcer, som gør det muligt at iværksætte og udvikle særlige indsatser over for målgrupper med specifikke og aktuelle behov, både ift. lokale udfordringer og ift. de fastsatte centrale mål for beskæftigelsesindsatsen.

De nye metoder, som implementeres via de ekstra puljefinansierede projekter, bidrager til en løbende opkvalificering og metodeudvikling af beskæftigelsesindsatsen, hvilket yderligere medvirker til at styrke indsatsen til gavn for borgerne, også på længere sigt.

Konsekvenser for handicapområdet:

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for borgere med handicap. Dog kan målgruppen omfatte borgere med handicaps, som dermed også vil opnå et særligt fokus på deres individuelle afklaringsbehov i projektperioden.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om det videre arbejde med en ny Politik for voksne med særlige behov, hvor tidsplanen er blevet forskudt som følge af corona.

Byrådet vedtog i oktober 2018, at der senere i denne byrådsperiode skulle udarbejdes en ny Politik for voksne med særlige behov, og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i februar 2020 en tidsplan for arbejdet.

En væsentlig del af politikprocessen er inddragelse af borgere og interessenter. Det er planlagt til at foregå via en fælles workshop og via lokale aktiviteter i kommunens handicaptilbud for de borgergrupper, der ikke har forudsætningerne for kunne deltage i en fælles workshop.

Den 17. juni 2020 vedtog Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at borger- og interessentinddragelsen, som ikke var blevet afholdt i foråret som oprindeligt planlagt, i stedet skulle søges afholdt i efteråret 2020, men hvis det viste sig uhensigtsmæssigt på grund af smittesituationen, skulle politikprocessen i stedet udsættes til næste byrådsperiode.

Det indgik i denne beslutning, at borger- og interessentinddragelsen skal holdes som et fysisk møde med bred deltagerkreds: Borgere, pårørende, byrådsmedlemmer, handicaporganisationer, medarbejdergrupper og øvrige interessenter. Dette suppleret med lokale inddragelsesaktiviteter i de handicaptilbud, hvor borgerne ikke har forudsætningerne for at kunne deltage i et fælles borgermøde.

Da efteråret 2020 har været præget af stigende smitte og af restriktioner og anbefalinger for at minimere smittespredning, har aktiviteterne ikke været afholdt, og politikprocessen udsættes derfor til næste byrådsperiode.

Udskydelsen betyder, at der ikke bliver en fælles inddragelsesproces med arbejdet med et tillæg til Sundhedspolitikken om voksne med psykisk sygdom.

Til orientering i Handicapråd og Ældreråd.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at det under de givne omstændigheder vil sikre en bedre proces og muligheder for borgerinddragelse at udsætte politikprocessen til næste byrådsperiode.

Administrationen vurderer det uproblematisk, at processen ikke bliver fælles med processen for et tillæg til sundhedspolitikken.

Konsekvenser for handicapområdet: Det sikrer en bedre og bredere inddragelse af borgere med handicap at udskyde mødeaktiviteter til et tidspunkt, hvor fysisk deltagelse og interaktion med de øvrige deltagere kan lade sig gøre uden risiko for smitte med Covid-19.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen er taget til efterretning.

Ej til stede:

Christina Denise Wandel

Udvalget anbefaler, at det videre arbejde med politikken iværksættes hurtigst muligt.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Taget til efterretning, idet Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fastholder den tidligere beslutning om at den samlede politikproces udskydes til den nye byrådsperiode.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ifølge Lov om retssikkerhed og administration § 3 stk. 2 skal Byrådet fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse på de enkelte sagsområder.

Sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet skal opdateres og behandles politisk én gang årligt.

På det sociale område er kommunen forpligtet til efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at fastsætte servicemål for kommunens sagsbehandling, da kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

Sagsbehandlingsfristerne fremgår af vedhæftede Bilag 1, hvor der er angivet om fristen er ændret eller uændret, med angivelse af ændringsårsag. Det fremgår af bilaget, hvilke frister der er lovbestemte, og hvilke der er besluttet i Byrådet. Der er desuden medtaget en række lovbestemte frister til oplysning for politikerne og borgerne.

Administrationen foreslår følgende ændringer i sagsbehandlingsfristerne:

Lov om social pension

Det foreslås at ændre fristen for hhv. Helbredstillæg og Udvidet Helbredstillæg (§§ 14 a – 14 c) fra 2 uger til 4 uger. Begrundelsen herfor er, at Udbetaling Danmark (UDK), som i hver sag skal godkende borgerens formue i henhold til den fastsatte formuegrænse, forbeholder sig 2 ugers sagsbehandlingstid alene. Først dagen efter, at UDK har truffet afgørelse, kan Borgerservice se det i kommunernes pensionssystem. Hidtil har kommunerne og UDK haft fælles pensionssystem, hvilket dog ikke har været foreneligt med databeskyttelsesreglerne, og UDK har derfor taget et nyt pensionssystem i anvendelse i 2020.

Samtidig kan det konstateres, at UDK ofte overskrider egen frist og ofte er 2-3 uger om at træffe deres afgørelse. Det gælder særligt de sager, som skal håndteres manuelt, fordi borgeren ikke er digital. UDK oplyser dog, at dette skyldes forsinkelse på grund af overgangen til det nye pensionssystem, og at disse forventes indhentet i løbet af 2021. Det foreslås derfor, at sagsbehandlingsfristen hos Borgerservice forlænges fra 2 til 4 uger i 2021, indtil en kortere sagsbehandlingstid igen måtte blive mulig.

Pr. 1. januar 2020 blev ordningen om seniorpension indført (ny § 26 a) til erstatning for seniorførtidspension (tidl. § 17, stk. 3), som samtidig blev ophævet. Fristen for sagsbehandling af seniorpension er ved lov fastsat til 6 måneder.

Lov om aktiv socialpolitik

Der er foretaget en række ændringer i skemaet vedlagt som bilag 1, som skyldes lovændringer, hvorved en række bestemmelser bl.a. er blevet ophævet. De hidtil gældende frister foreslås videreført.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsat

Der er foretaget en række ændringer i skemaet, som skyldes en omfattende gennemarbejdning af loven fra lovgivers side, hvorved en lang række af bestemmelserne har fået nyt paragraf-nummer. De hidtil gældende frister foreslås videreført.

Lov om integration af udlændige i Danmark

Der er lavet ændringer for så vidt angår enkelte bestemmelser, hvilket skyldes lovændring og ophævelse af bestemmelserne. De hidtil gældende frister foreslås videreført. 

Lov om social service

Sagsbehandlingsfristerne for en række af de af servicelovens bestemmelser, som hører under Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden, har hidtil ikke været opført på hjemmesiden samme sted som de øvrige sagsbehandlingsfrister. De er i stedet beskrevet i kvalitetsstandarden om sagsbehandlingstider på børne- og ungeområdet. Det foreslås i stedet fremadrettet at samle fristerne på børne- og ungeområdet samme sted på hjemmesiden som de øvrige sagsbehandlingsfrister. Den nævnte kvalitetsstandard om sagsbehandlingstider foreslås som led heri ophævet. Dette vil indebære, at sagsbehandlingsfristerne på børne- og ungeområdet fremover vil blive politisk behandlet sammen med de øvrige sagsbehandlingsfrister på socialområdet en gang årligt, og ikke som led i den politiske behandling af kvalitetsstandarderne. Selve fristerne på børne- og ungeområdets del af servicelovs-paragrafferne foreslås videreført uændret.

Opfølgning på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne

Ved den seneste behandling af sagsbehandlingsfristerne i Byrådet den 7. oktober 2019 blev det oplyst, at der ville ske en opfølgning på fristerne samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfristerne for 2020.

Følgende er oplyst fra de enkelte afdelinger:

Borgerservice:

Som nævnt under forslaget om ændring af lov om social pension oplever man i Borgerservice problemer med at overholde sagsbehandlingsfristerne for så vidt angår Helbredstillæg og Udvidet Helbredstillæg. Det skønnes at dreje sig om 30-50 % af sagerne, som vedrører en befolkningsgruppe, som i mindre eller slet ikke er digitale på denne type ydelse. Borgerservice forsøger at fremme sagerne mest muligt, eksempelvis ved at oversende ikke-digitale borgeres oplysninger digitalt til UDK.

Sagsbehandlingsfristen på beboerindskudslån jf. lov om individuel boligstøtte §§ 54-55 overholdes. Kommunen anvender KMD Boliglån, som understøtter dette, og arbejdet er tilrettelagt således, at de ældste sager behandles først samt mulighed for deling i teamet ved evt. overflow. Løbende ledelseskontrol sikrer dette. 

Arbejdsmarkedscenter og Ungeenheden:

Sagsbehandlingsfristerne overholdes. For sygedagpenges vedkommende sikrer systemet KSD dette. På alle beskæftigelsesområdets lovområder føres der ledelsestilsyn (kvalitetskontrol), der inddrager overholdelse af sagsbehandlingsfristerne.

Børne- og Familierådgivningen:

I forhold til underretninger overholdes de gældende frister altid. Det samme gælder behandling af anmodninger om hjemgivelse af anbragte børn samt i forhold til netværkssamråd. I forhold til sager om familievejledning, dækning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning og børnefaglige undersøgelser overholdes fristerne i størstedelen af tilfældene. Af sager, der er hjemvist fra Ankestyrelsen forefindes der nogle, hvor det ikke lykkes at overholde fristen.

Der følges op på fristernes overholdelse ved teamledernes sags-gennemgang, som foretages flere gange om året.

Socialpsykiatrien:

Fristerne overholdes. På misbrugsområdet indberettes påbegyndelse af behandling for så vidt angår stofmisbrug i stofmisbrugsbehandlingsdatabasen, og for så vidt angår alkoholmisbrugsbehandling sker indberetning i det nationale alkoholbehandlingsregister. Opgaver påbegyndes almindeligvis inden for tre hverdage og håndteres jf. gældende retningslinier.

Myndighedsenheden

Myndighedsenhedens fagsystem er, bortset fra på ældreområdet, sat op til, at sagsbehandlere registrerer sagsbehandlingstider. Det har dog siden december 2018 ikke været muligt at trække rapporter på disse data i systemet, hvorfor ledelsen ikke har kunnet anvende denne ledelsesinformation i denne afrapportering. På ældreområdet og på det sociale område generelt er det således fortsat ikke muligt at trække data for sagsbehandlingstidens overholdelse. Som noget nyt har Myndighedsenheden dog trukket data fra systemet Targit på nogle enkelte områder. Det drejer sig om følgende: hjælpemidler, bolig, kørsel og pension. Data viser, at sagsbehandlingsfristerne er overskredet i 159 sager ud af samlet 4213 sager. Det svarer til, at fristerne er overholdt i ca. 96 % af tilfældene på de nævnte områder. Detaljer for de nævnte data er indsat i Bilag 2.

Myndighedsenheden foretager kvalitetssikring fire gange årligt, hvor der gennemgås sager på forskellige områder stikprøvevis. I den forbindelse følges der op på, hvorvidt afgørelserne er truffet indenfor sagsbehandlingsfristerne. Opfølgningen sker derudover i den daglige dialog mellem sagsbehandlere og ledelse.

Det generelle billede er, at sagsbehandlingsfristerne overholdes i Myndighedsenheden. Der kan være særlige omstændigheder i konkrete sager, som gør, at det ikke er muligt at overholde fristen. Det kan eksempelvis skyldes, at det er vanskeligt at få aftaler med borger eller vanskeligt at få nødvendig dokumentation fra borger eller samarbejdspartnere. Dette gælder særligt for afgørelser om socialpædagogisk støtte og merudgifter. Ligeledes kan ekstraordinært mange sager på et område periodevis betyde pres på sagsbehandlingsfristerne.

I de få situationer, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes, herunder i de ca. 4 % af de ovenfor nævnte sager, som der er fundet data for, informeres borgeren om dette. Borgeren oplyses om begrundelse for overskridelsen og oplyses en ny frist for, hvornår sagen er færdigbehandlet, medmindre der allerede er igangværende dialog om konkrete sagsbehandlingsskridt.

Administrationen fremlægger ultimo 2021 en opfølgning på sagsbehandlingstiderne, samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfrister for 2022.

Offentliggørelse af sagsbehandlingsfristerne

Sagsbehandlingsfristerne skal efter retssikkerhedsloven offentliggøres. For de frister, som vedrører serviceloven gælder det særligt, at de skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Ringsted Kommune offentliggør sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside.

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at sagsbehandlingsfristerne på det sociale område overordnet set overholdes, om end der på enkelte få områder er udfordringer.

Det er dog administrationens vurdering, at sagsbehandlingsfristen for så vidt angår Helbredstillæg og Udvidet Helbredstillæg efter lov om social pension bør forlænges fra 2 til 4 uger i 2021, for at give borgerne en realistisk forventning om, hvor hurtigt de kan få en afgørelse. Borgerservice er i løbende dialog med UDKs ledelse om de nævnte problemer med sagsbehandlingstiden og vil følge udviklingen tæt i 2021 med henblik på, om sagsbehandlingsfristen kan nedsættes igen, såfremt forslaget om forlængelse af fristen godkendes.

På området for Børne- og Familierådgivningen samt Ungeenheden er det administrationens vurdering, at det overfor borgerne vil være hensigtsmæssigt, at man kan finde sagsbehandlingsfristerne på dette område det samme sted på kommunens hjemmeside, hvor alle de øvrige sagsbehandlingsfrister er samlet. I forlængelse heraf vil det efter administrationens vurdering være en logisk konsekvens, at den nugældende Kvalitetsstandard for sagsbehandlingstider ophæves, og at den politiske behandling af sagsbehandlingsfristerne i stedet foregår sammen med de øvrige sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Det vil desuden ensarte de forskellige processer, der har været for politisk behandling af kvalitetsstandarder og sagsbehandlingsfrister på hhv. voksen- samt på børne- og ungeområdet, således at de på begge områder fremadrettet behandles ens, og at fristerne behandles i ét spor, mens kvalitetsstandarder behandles i et andet.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke som sådan at have konsekvenser for handicapområdet. Sagsbehandlingsfristerne har dog betydning for, hvor hurtigt borgere med og uden handicap, kan forvente at få deres sag behandlet. Dermed har sagsbehandlingsfristerne også betydning for, hvor hurtigt en borger med handicap kan forvente at få svar fra kommunen på, hvilken hjælp borgeren kan få.

Direktionen indstiller følgende:

1. at sagen sendes i høring hos Integrationsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet, og
2. at sagen efterfølgende genoptages til politisk behandling i fagudvalgene og Byråd i januar 2021.

Godkendt.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Taget til efterretning.

Begge indstillinger godkendes med den bemærkning, at udvalget får en uddybende forklaring på ændringer, begrundet i lovændringer, i en supplerende sagsfremstilling til den endelige behandling af sagsbehandlingsfristerne.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til lov om danskuddannelse føre tilsyn med udbyderne af danskuddannelse i kommunen. Målgrupperne for danskuddannelse er flygtninge og familiesammenførte udlændinge, udenlandske arbejdstagere og studerende. Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år i lige år indsende en rapport over tilsynet til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Området er i Ringsted Kommune delegeret til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Rapporten for tilsyn med danskuddannelse 2019-2020 fremlægges til politisk behandling.

Tilsynet har til formål at sikre, at danskuddannelsen gennemføres efter reglerne i lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Herunder skal tilsynet sikre, at de fysiske rammer er egnede til formålet, at der tilbydes et fleksibelt, relevant og kvalificeret undervisningstilbud, at lærerne opfylder lovens kompetencekrav, og at udbyder opfylder kravene til statistisk indberetning m.v.

Ringsted Sorø og kommuner har sammen siden 2014 haft kontrakt med Dansk Flygtningehjælps danskuddannelsesafdeling, Lærdansk. Denne kontrakt udløber pr. 31. december 2020, hvor Dansk Flygtningehjælp har besluttet at nedlægge deres danskuddannelsesprogram.

Ringsted Kommune varetager tilsynsopgaven, som skal afleveres i form af en toårig rapport, der i år dækker årene 2019 og 2020. Brev om tilsynet fra Styrelsen for international Rekruttering og Integration er vedlagt som bilag.

Det kommunale tilsyn består af tre elementer: et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn, og gennemføres løbende af Ringsted Kommune med særligt fokus på det økonomiske og administrative tilsyn, via styregruppemøder med gennemgang af kvartalsrapporter over kursisternes fremmøde, gennemførselsniveau, årsregnskaber, møder med individuel opfølgning på kursister mellem kursisterne, sagsbehandlere samt undervisere på Lærdansk. Sorø Kommune inddrages i samarbejdet med Lærdansk på såvel ledelses- som sagsbehandlerniveau.

Samarbejdet mellem Lærdansk og kommunen vurderes at fungere godt og smidigt og der er løbende kontakt mellem sagsbehandlere og undervisere om konkrete borgeres undervisning, fravær og progression.

I 2. halvår af 2020 er der derudover, via en ekstern konsulent, ”Danskuddannelse.dk” gennemført et administrativt, pædagogisk og økonomisk tilsyn, som er beskrevet i en rapport, via et af Udlændingestyrelsen fastsat format.

Selve rapporten samt et resumé, er vedhæftet som bilag.

Tilsynets samlede vurdering er formuleret således:

”Tilsynet vurderer, at Lærdansk Ringsted lever op til lovbekendtgørelsen om danskuddannelse, samt bekendtgørelser og vejledninger for området. Lærdansk Ringsted har en meget udførlig, professionel og anerkendelsesværdig tilgang til lovområdet, til kursisterne og til leverance af danskuddannelse, og det eksterne tilsyn finder tilbuddet meget tilfredsstillende.”

Derudover har ”Danskuddannelse.dk” givet enkelte anbefalinger til brug for samarbejdet og tilsynet med den kommende leverandør, vil varetage danskuddannelsesopgaven fra 2021 og fire år frem. Det kan i den forbindelse oplyses, at Ringsted Kommune, sammen med et antal andre sjællandske kommuner er i udbud og forventer at indgå en kontrakt med en ny leverandør i januar 2021. Dette vil blive politisk orienteret, så snart udbudsprocessen er gennemført.

Antallet af kursister har været stærkt faldende i tilsynsperioden, både på grund af et faldende antal nyankomne flygtninge, men også på grund af ændret lovgivning, som dels har medført, at der er deltagergebyr på danskundervisning til arbejdstagere, samt at der er indført ny administrativ styring af danskundervisningen, hvor selvbetalende kursister deltager i danskuddannelse på en klippekortsordning, som sætter rammer for varigheden af den periode, som den enkelte kursist har til at gennemføre danskuddannelsen i.

Antal kursister i 2019 og 2020 fordelt på danskuddannelse 1-3 samt I (Integrations-) og S (selvbetalende) kursister:

Fravær er et generelt fokus i danskuddannelsestilsynet, og Lærdansk ligger under landsgennemsnittet for fravær på både DU2 og DU3, mens fraværet for DU1 er lidt over landsgennemsnittet:

Det er et mål, at kursisterne så vidt muligt gennemfører en modultest eller en afsluttende prøve hvert halve år. Alle sprogcentre måles på kursisternes gennemførselshastighed, og her har

Ringsted ift. DU1 en hurtigere gennemførselshastighed end landsgennemsnittet, DU2 på landsgennemsnit mens DU3 ligger over landsgennemsnittet:

Tilsynet bemærker at Lærdansk under de givne vilkår har en tilfredsstilende gennemførselshastighed, herunder er det bl.a. væsentligt, at der i statistikken ikke skelnes mellem S- og I-kursister, hvor I1-kursister i gennemsnit har en betydeligt lavere gennemførselshastighed end S-kursister, som der kun er få af i Lærdansk Ringsted. Dette skyldes bl.a., at S-kursister ofte fra hjemlandet har et højere uddannelsesniveau, samt et bedre kendskab til det latinske alfabet, end I-kursisterne har.

Ringsteds karaktergennemsnit lige på DU1 over landsgennemsnittet, mens DU2 ligger på- og DU3 under landsgennemsnittet:

Det er tilsynets vurdering, at Ringsted og Sorø Kommune har konkurrencedygtige priser. Takstniveauet for Lærdansk ligger for DU1 over- og for DU2 og DU3 under landsgennemsnittet:

Tilsynet har herudover givet enkelte anbefalinger til brug for samarbejdet og tilsynet med den kommende leverandør.

Herunder nævnes bl.a. at:

• Ringsted Kommune etablerer nyt henvisningsgrundlag for kursisterne inden faktura for et nyt modul modtages, for at fremme kontinuiteten i kursistens danskuddannelse
• Kommunen giver leverandøren information om målene i kursistens integrationskontrakt
• De kvartalsmæssige styregruppemøder, afholdes som fysiske møder
• At der fremadrettet etableres særlige DU3 hold på tværs af kommunerne, for at styrke et læringsmiljø på DU3 niveau.

Endelig er der konstateret én alvorlig fejl på området, som alene vedrører praksis i Sorø kommune.

Tilsynsrapporten for 2019-2020 er indsendt til Udlændingestyrelsen i december 2018 med forbehold for den politiske godkendelse.

Til orientering i Integrationsrådet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det vurderes, at Lærdansk’s danskuddannelsestilbud har en høj faglig kvalitet, gode udslusningsresultater og en god fleksibilitet i samarbejdet, høj fleksibilitet i forhold til kursisternes behov for en individuel tilrettelæggelse af undervisningen og undervisningstidspunkterne, og at udgifterne til danskuddannelse ligger på et konkurrencedygtigt prisniveau.

Samlet vurderes det, at Lærdansk Ringsted overholder lovgivningen om danskuddannelse samt de

forventninger til kvalitet og samarbejde, som er fastsat i den indgåede kontrakt.

De i tilsynet nævnte anbefalinger til det kommunale tilsyn medtages i aftalen om samarbejde mellem kommunen og den kommende leverandør.

Konsekvenser for handicapområdet:

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for borgere med handicap.

Direktionen indstiller, at tilsynsrapporten for danskuddannelse godkendes.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Administrationen har udarbejdet et forslag til en justeret model for tildeling af social støtte i Socialpsykiatrien. Forslaget er med til at udmønte kommunens rehabiliteringsstrategi og følger op på anbefalinger fra konsulentfirmaet KLK, der i 2018 udarbejdede en analyse af Socialpsykiatrien.

Da modellen omfatter anvendelse af nye bestemmelser i serviceloven, forelægges den til politisk behandling.

I Ringsted Kommune yder Socialpsykiatrien social støtte til hjemmeboende borgere, der er visiteret til støtte pga. nedsat funktionsevne eller sociale problemer. På nuværende tidspunkt bevilges denne støtte efter servicelovens § 85. Visitationen sker fortrinsvis i Myndighedsenheden i Social- og Sundhedscenter, og i enkelte sager i Ungeenheden i Arbejdsmarkedscenter. Der er løbende ca. 200 modtagere af social støtte i Socialpsykiatrien.

En intern arbejdsgruppe i administrationen har udarbejdet et forslag til en justeret model for tildeling af social støtte i Socialpsykiatrien. Modellen fastlægger opgavefordelingen mellem myndighed og udfører i forskellige typer af borgerforløb. Modellen beskriver også rammerne for, hvilken type af støtte af borgerne skal have og tidsperspektivet for støtten.

Den fulde beskrivelse af den justerede model – kaldet indsatsmodellen - er vedhæftet som bilag 1. Vedhæftet til orientering er desuden Socialpsykiatriens ydelseskatalog som bilag 2. Her kan man læse om Socialpsykiatriens organisering, faglige metoder og om de konkrete støttetilbud.

Indsatsmodellen ændrer ikke grundlæggende på den måde, der ydes støtte på i Socialpsykiatrien, men modellen gør det muligt at igangsætte støtten hurtigere og øger fokus endnu mere på at bringe borgere til at kunne klare sig med mindre støtte.

I den foreslåede indsatsmodel arbejdes der med to typer af støtteforløb med hvert sit sagsflow og rollefordeling mellem myndighed og udfører:
 

1. Recovery-orienterede forløb: Forløb for borgere, der vurderes at have en udfordring eller funktionsnedsættelse, som kan reduceres eller forsvinde, eller som borgeren kan lære at håndtere selv. Støtten bevilges med lettere visitation og mindre sagsbehandling i forhold til tidligere. Socialpsykiatrien fastlægger støttens indhold og omfang i samarbejde med borgeren og ud fra borgerens drømme og ønsker.

Der sigtes efter forløb på maksimalt 14 måneder, dog med mulighed for efterfølgende at få en tilknytning til en gruppe som ”frivillig” eller overgå til et uvisiteret tilbud, fx Værestedet Bjælken eller Foreningen FRISK.

2. Længerevarende støtteforløb: Forløb for borgere med en mere varig funktionsnedsættelse, som der må kompenseres for. Støtteforløb bevilges med et længerevarende sigte og på grundlag af en fuld udredning af borgerens behov efter Voksenudredningsmetoden (VUM). Det er Myndighedsenheden, der fastlægger omfanget af kompenserende støtte. Der sker opfølgning på støtten en gang om året. I disse forløb er der som udgangspunkt ingen ændringer for borgerne i forhold til tidligere.

I de recovery-orienterede forløb er det relevant at yde støtten efter to nye bestemmelser i serviceloven:

• § 82 a, støtte i grupper
• § 82 b, tidsbegrænset støtte med et forebyggende sigte

Disse bestemmelser blev indført i serviceloven i 2018 med det formål at kunne yde en tidlig og forebyggende indsats til borgere med støttebehov, hvis der er udsigt til at støtten kan forbedre borgerens funktionsniveau eller forebygge, at udfordringerne vokser sig større. De recovery-orienterede støtteforløb i Socialpsykiatrien falder netop inden for dette formål.

En rapport fra Ankestyrelsen fra 2020 om kommunernes anvendelse af de nye bestemmelser (bilag 3) viser, at der er mange forskellige måder at anvende § 82 a og b på. Adgangen for borgere kan både være helt åbne tilbud, hvor man kan komme ind fra gaden, eller via visitation fra en myndighedsfunktion. I indsatsmodellen opereres med en ”visitation light”, hvor borgerne kan blive henvist af Myndighedsenheden på baggrund af fx en telefonsamtale. 

Indsatsmodellen bygger på de faglige metoder og typer af støtteforløb, der allerede praktiseres i Socialpsykiatrien, og den støtte, der foreslås ydet efter § 82 a og § 82 b, vil ligne den støtte, Socialpsykiatrien yder til samme målgruppe efter § 85 i dag. Her er den faglige tilgang i forvejen recovery-orienteret, støtten ydes ofte i grupper, og støtteforløb afsluttes ofte efter 12-14 måneder, fordi målene med støtten er opnået. 

Men indsatsmodellen skal sikre, at borgere med behov for recovery-orienteret støtte oplever en mere ensartet og tydelig faglig tilgang fra både myndighed og udfører, hvor der fra starten bliver en tydeligere forventningsafstemning om, hvordan støtten skal bringe borgeren videre og blive mere selvhjulpen. Borgere vil også få hurtigere adgang til støtte, fordi de kan starte forløb i Socialpsykiatrien uden først at skulle til samtale og deltage i en udredning hos en sagsbehandler. Samtidig er der dog ikke mulighed for at klage over afgørelsen efter § 82 a og § 82 b, men der er stadig mulighed for at klage over serviceniveauet.

Den foreslåede indsatsmodel efterlever flere af anbefalingerne fra Konsulentfirmaet KLK, der i 2018 gennemførte en analyse af Socialpsykiatrien. De overordnede konklusioner var, at Socialpsykiatrien arbejder både omkostningseffektivt og recovery-orienteret, men at der var behov for at styrke samarbejdet mellem Myndighedsenheden og Socialpsykiatrien. Der blev identificeret et behov for større klarhed og forventningsafstemning om hinandens roller og et behov for et fælles fagligt sprog om recovery og formålet med støtten.

Hvis indsatsmodellen godkendes, vil den blive taget i anvendelse fra februar 2021.

Sammenhæng med investeringsforslag om servicelovens § 82 b

I budget 2021 er vedtaget et investeringsforslag om at indføre tidsbegrænset individuel støtte i op til 6 måneder efter § 82 b, med det formål at forebygge et større støttebehov hos borgerne senere.

Med den foreslåede indsatsmodel vil udmøntning af dette investeringsforslag blive påbegyndt, men administrationen forslår, at der fortsat undersøges muligheder for at udmønte investeringsforslaget, herunder hvilke former for åben rådgivning, der kan styrke en effektiv indsats for de mest udsatte.

Forelægges til behandling i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget forud for høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at den foreslåede indsatsmodel med et tydeligt rehabiliteringsspor vil give en gruppe borgere lettere og hurtigere adgang til støtte i Socialpsykiatrien.

Administrationen vurderer endvidere, at modellen vil bidrage til en tydelig rollefordeling mellem myndighed og udfører. I de borgersager, hvor der er et recovery-potentiale, får Socialpsykiatrien et tydeligt mandat til at tilrettelægge fleksible støtteforløb, som løbende kan justeres i tæt samarbejde og dialog med borgeren. Samtidig sættes en tydelig ramme for, hvor lange støtteforløbene sigtes efter at være. Administrationen vurderer derfor, at den foreslåede indsatsmodel har en god balance mellem faglig metodefrihed og styring.

Konsekvenser for handicapområdet: En del borgere med handicap, fx en gruppe borgere med udviklingshæmning, modtager social støtte i Socialpsykiatrien. Da denne borgergruppe som hovedregel modtager støtte som følge af varige funktionsnedsættelser, vil de primært modtage kompenserende støtte efter servicelovens § 85, og indsatsmodellen vurderes ikke at indebære ændringer for dem.

Direktionen indstiller,

1. at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget sender sagen i høring hos Handicaprådet, og
2. at sagen efterfølgende genoptages til politisk behandling i fagudvalg og Byråd i januar 2021.

Begge indstillinger godkendt, med den bemærkning, at den også sendes til høring i relevante patientforeninger.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, har givet tilsagn om midler fra puljen til afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Projektet har til formål at afklare aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres sag. Målet er at 80 pct. af målgruppen er overgået til job lønnede timer eller uddannelse, er i virksomhedspraktik eller løntilskud, eller er afklaret til anden ydelse, f.eks. på vej i førtidspension, på et nærmere bestem tidspunkt i år 2022, som bliver fastsat af STAR. Projektperioden er dec. 2020 til dec. 2022.

Det samlede tilskud udgør 828.615 kr.

Det fremgår af STAR’s puljebeskrivelse, at hvis kommunen vælger ikke at søge midlerne, skal der fremsendes et borgmesterbrev til STAR med begrundelse for at undlade at søge puljen.

I alt 25 pct. af midlerne kan kun udbetales hvis kommunen opnår det beskrevne mål.

Projektet skal inkludere hele målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med 8 ud af 10 år på kontanthjælp i indsatsen og kommunen skal sikre ledelsesforankring og ressourceprioritering på tværs i kommunen. Konkret inddrages social- og sundheds-, samt børne- og familiecentrene i den tværgående behandling af borgeren, hvor der er en faglig begrundelse for dette, f.eks. i forbindelse med børnesager, misbrugsbehandling, helbredsproblemer el. lign.

Kommunerne forpligter sig desuden til at følge den fastlagte indsatsmodel med forberedende samtale, tildeling af en personlig jobformidler samt en ’step-up-model’, hvor det tværfaglige samarbejde omkring borgeren inddrages efter behov:

Se vedhæftede bilag med tilsagn.

Ingen.

Midlerne i den samlede projektperiode er budgetteret som følger:

Se budget i bilag.

Det vurderes, at projektet vil styrke afklaringen af borgere i målgruppen og bidrage til dels at øge graden af selvforsørgelse blandt borgere i målgruppen, og dels bidrage til at borgere med behov for en permanent offentlig forsørgelse får afsluttet deres sag om midlertidig offentlig forsørgelse.

Konsekvenser for handicapområdet:

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for borgere med handicap. Dog kan målgruppen

omfatte borgere med handicaps, som dermed også vil opnå et særligt fokus på deres individuelle

afklaringsbehov i projektperioden.

Direktionen indstiller,

1. at der gives en indtægtsbevilling på i alt 828.615 kr. under beskæftigelsesområdet til projekt afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
2. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling, som anvendes til dækning af udgifter på det nævnte område.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede på sit møde den 4. februar 2019 pkt. 11, at:

• der sker en årlig revidering af kvalitetsstandarderne,
• kvalitetsstandarderne ændres løbende på baggrund af lovændringer, og forelægges politisk ved den årlige revidering.
   

Byrådet forelægges et nyt udkast til en proces for revidering af kvalitetsstandarderne på børne- og ungeområdet som imødekommer ønsket om:

• at have et bredere politisk beslutningsgrundlag næste gang kvalitetsstandarderne behandles. Dette ved at foretage en tematiseret evaluering blandt borgere/medarbejdere af kvalitetsstandarderne på børne- og ungeområdet.
• at have mulighed for bedre politisk forberedelse af forslagene. Dette ved at forslag blev fremsendt så tidligt som muligt.

Byrådet har tidligere skullet behandle hele revideringen af kvalitetsstandarden på børne- og ungeområdet på et årligt møde.

Dette forslås nu ændret til, at byrådet forelægges ved 2 halvårlige møder:

• Byrådet på møde i 2. kvartal reviderer et af otte nedenstående temaer fra kvalitetsstandarden.
• Byrådet på møde i 4. kvartal reviderer et af otte nedenstående temaer fra kvalitetsstandarden. Samtidig forelægger administrationen på mødet i 4. kvartal årets løbende ændrede kvalitetsstandarder på baggrund af lovændringer på området.

De 8 temaer er:

1. Kvalitetsstandarder for a) børnefaglig undersøgelse, b) rådgivning samt c) forebyggende indsatser i Ringsted Kommune.
2. Kvalitetsstandarder for a) sagsbehandling samt for b) samarbejde med forældre, barnet og den unge.
3. Kvalitetsstandard for a) anbringelse uden for hjemmet samt for b) aflastning
4. Kvalitetsstandarder for a) familiebehandling, b) kontaktperson samt for c) døgnophold – forældre og barn.
5. Kvalitetsstandarder for a) anden hjælp samt for b) ophold i dagtilbud.
6. Kvalitetstandarder for a) børn med funktionsnedsættelse.
7. Kvalitetstandarder for a) efterværn og for b) unge.
8. Kvalitetstandarder for a) forældrepålæg og for b) Kvalitetsstandard for børn og unge med kriminel baggrund

Byrådet vil således revidere alle 8 temaer i kvalitetsstandarden en gang i byrådsperiodens 4 år. Årshjulet er vedlagt som Bilag 1.

Formål med kvalitetsstandarden:
Med kvalitetsstandarderne definerer byrådet serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer på området for udsatte børn og unge samt de overordnede politiske målsætninger.
Kvalitetsstandarderne er retningslinjer og styringsdokumenter, der tydeliggør sammenhængen mellem proces og kvalitet i sagsbehandlingen samt de overordnede politiske målsætninger.
Kvalitetsstandarderne skal medvirke til at fastholde systematikken og styringen i sagerne for de medarbejdere der arbejder inden for området.
Kvalitetsstandarderne skal sikre en ensartet sagsbehandling og serviceniveau overfor Ringsted kommunes borgere, samt sikre sammenhæng mellem politisk målsætning, lovgivning og praksis.

Løbende revidering som følge af lovændringer
Administrationen i Ungeenheden (UE) og Børne- og Familierådgivningen (BFR)har ansvaret for den løbende revidering af kvalitetsstandarderne på børne- og ungeområdet, således at de er tilpasset ændringer i gældende lovgivning på området. Det er således et fælles ansvar for afdelingernes ledere, teamledere, konsulenter og medarbejdere at kvalitetsstandarderne justeres og er tilpasset gældende lovgivningen.

Administrationen foreslår følgende proces:

• Løbende revidering af kvalitetsstandarder når ledere, teamledere, konsulenter og medarbejdere bliver opmærksom på behovet for en tilpasning af en kvalitetsstandard som følge af lovændringer på området.
• Fast punkt på et UE og et BFR’ s personalemøde i henholdsvis årets 1. og 3. kvartal. Der skrives særskilt referat fra mødet om ændringer i kvalitetsstandarderne som følge af lovændringer.
• Som en del af byrådets behandling, forlægger administrationen årets justeringer på byrådet møde i 4. kvartal. Referater fra personalemøder vedlægges som bilag.

Byrådets revidering af kvalitetsstandardens 8 temaer

Administrationen fremlægger på byrådets møde henholdsvis i 2. og 4. kvartal et af 8 temaer til politisk behandling.

I forbindelse med fremlæggelsen af temaet forelægges byrådet bemærkninger fra:

• Medarbejdere fra UE og BFR

• Et antal borgere som modtager ydelser under temaets kvalitetsstandarder

Administrationen foreslår følgende proces for revideringen:

• Fast punkt på et UE og et BFR’ s personalemøde i henholdsvis årets 1. og 3. kvartal, hvor ledere, teamledere, konsulenter og medarbejdere drøfter kvalitetsstandarderne for det enkelte tema. Der skrives særskilt referat fra behandlingen af punktet, som efterfølgende indgår som grundlag for den politiske behandling af temaet.
• I henholdsvis årets 1. og 3. kvartal spørges et antal borgere som modtager en relevant ydelse under det aktuelle tema om, hvorledes man som borger oplever kvalitetsstandardernes informationen. Resultatet af spørgeundersøgelsen indgår som grundlag for den politiske behandling af temaet.
• Administrationen forelægger byrådet en sagsfremstilling med et tema til politisk behandling på byrådets møde i henholdsvis 2. og 4. kvartal.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at forslag til proces for revidering af kvalitetsstandarder på børne-og ungeområdet vil imødekomme byrådets ønske til et bredere beslutningsgrundlag hvor drøftelser fra borgere og andre medarbejdere også indgår.

Samtidig vurderes, at opdelingen i 8 halvårlige temaer, vil imødekomme byrådets ønske om bedre tid til at behandle kvalitetsstandarderne politisk.

Direktionen indstiller,

1. at administrationens forslag for revidering af kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet sendes i høring til i Handicaprådet og Dialoggruppen i Ringsted Kommune.
2. at sagen genoptages politisk efter høringsfasen på Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møder i december 2020.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Andreas Karlsen

Anbefales godkendt.

Godkendt.

Ej til stede: Line Lynnerup (stedfortræder Per Roos)

Der er i høringsperioden modtaget et høringssvar fra Handicaprådet (Bilag 2) og fra Dialoggruppen (Bilag 3).

Handicaprådet har følgende bemærkninger til administrationens forslag til proces for revidering af kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet:

• Handicaprådet bakker op om forslaget, og er især tilfredse med, at der sker øget borgerinddragelse i arbejdet med kvalitetsstandarder.

Dialoggruppen har følgende bemærkninger (red. af sagsbehandler) til administrationens forslag til proces for revidering af kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet:

• Dialoggruppen er generelt positive over for forslaget, i det man har følgende bemærkninger:

-          Dialoggruppen udtrykker skepsis ved, at de 8 emner kun gennemgås en enkelt gang over en samlet byrådsperiode på 4 år. Det er meget lidt og kræver en sikring af, at kvaliteten af selve kvalitetsstandarderne er på plads og efterleves.

-          Dialoggruppen ønsker opmærksomhed på, at den første udarbejdelse af kvalitetsstandarder på hele børne- og ungeområdet først blev udarbejdet i efteråret 2018. Således er erfaringerne med de eksisterende standarder mindre end 2 år gamle.

-          Dialoggruppen savner en nærmere beskrivelse af hvad ”et antal borgere” dækker over, samt hvad man gør, såfremt næsten ingen af disse borgere melder tilbage. Der kan opstå en uligevægt i bemærkningerne ud fra, hvor bemærkningerne kommer fra.

-          Dialoggruppen savner en nærmere information om, hvilke medarbejdere i Ungeenheden og Børne- og Familierådgivningen, der kan komme med bemærkninger til kvalitetsstandarderne.

-          Dialoggruppen udtrykker skepsis ved, at eksempelvis Handicaprådet ikke løbende høres vedrørende revidering af kvalitetsstandarderne. Således kan serviceniveauet blive ændret markant over en årrække uden at eksempelvis handicaprådet har haft mulighed for at komme med kommentarer hertil. Dette er Dialoggruppen meget betænkelige ved og foreslår:
”Dialoggruppen foreslår, at som minimum Handicaprådet også høres og kan komme med bemærkninger til administrationens sagsfremstilling , hver gang der foretages en revidering af et af de 8 temaer, som også i byrådets behandling af temaet”.

• Dialoggruppen ønsker at byrådet og administrationen tager deres bemærkninger om formålet med kvalitetsstandarderne til efterretning. Der henvises til Bilag 3’s afsnit ”Vedr. Formålet med kvalitetsstandarden”.

Vurdering

Det vurderes, at den konkrete sag ikke har konsekvenser for handicapområdet, i det mødet med borgeren med fysisk eller psykisk handicap i forbindelse med inddragelsen sker inden for de samme rammer, som ellers ville have været tilfældet.

Administrationen vurderer, at høringssvarerne tegner et billede af generel tilfredshed med administrationens forslag til form og indhold.

Administrationen vurderer, at opdelingen i 8 emner over en 4 årig byrådsperiode er nødvendigt for at imødekomme det politiske ønske om tid til en grundig politisk forberedelse af kvalitetsstandarderne på børne- og ungeområdet.
Børne- og ungeområdet er omfattende og kræver samtidig administrativ forberedelse i form af bl.a. inddragelse af borgere og medarbejdere.

Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarderne fortsat er ”unge” og at der med tiden vil være et mere validt grundlag at evaluere på med henblik på effekt. Tilbagemeldinger fra bl.a. borgere, medarbejdere og ankeinstans vurderes dog altid at være et relevant udgangspunkt i forbindelse med evalueringen af kvalitetsstandarderne.

Administrationen vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke vil være muligt, at lægge sig fast på et bestemt antal borgere som forventes inddraget i forbindelse med de 8 temaer. For nogle temaer skønnes flere brugere end for andre. Inddragelsen forventes at ville foregå som en del af mødet når borgeren møder kommunen inden for en forberedelsesfase op til udarbejdelse af den politiske sagsfremstilling. Det vil blive oplyst i sagsfremstillingen hvor mange borgere som har været med i inddragelsen for det enkelte tema. Der vil altid blive tilstræbt at inddrage et større antal borgere, som vil bidrage til en valid evaluering.

Administrationen vurderer, at administrationens inddragelse vil foregå, som en del af et ordinært afdelingsmøde. Der vil blive udarbejdet referat fra denne drøftelse, som vil blive benyttet i udarbejdelse af den politiske sagsfremstilling. Der er således tale om en udmelding fra Ungeenheden og henholdsvis Børne- og Familierådgivningen, idet forskellige faggrupper eksempelvis rådgivere, administrativ og konsulenter hver især kan have vigtige input, som kan have betydning for revisionen af kvalitetsstandarden.

Administrationen vurderer, at der fremadrettet i hver sag vil blive truffet vurdering om, hvorvidt en ændring i kvalitetsstandarderne har konsekvenser for borgere med fysisk eller psykisk handicap.
Byrådet traf på sit møde den 9. november 2020 beslutning om, at alle dagsordenspunkter til de politiske udvalg skal indeholde et afsnit, hvor der skal redegøres for konsekvenser for handicapområdet. Der er tale om en forsøgsordning frem til december 2021.

Administrationen vurderer, at en eventuel ændring af de politisk bestemte kvalitetsstandarder er et politisk spørgsmål.

Indstilling

Direktionen indstiller, at administrationens forslag for revidering af kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet godkendes.

Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

I denne sag orienteres om status for de enkelte delprojekter i Den Styrkede Ungeindsats – Uddannelse til Alle Unge. Sagen er et led i den løbende opdatering i forhold til indsatsens enkelte delelementer og måltal, som blev godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 17. februar 2020.

I 1. halvår 2019 udarbejdede Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) en analyse af unge og uddannelse i Ringsted Kommune. Analysen blev bestilt af Ringsted Kommune på baggrund af en benchmarkinganalyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra september 2018, der viste, at Ringsted Kommune var blandt de lavest præsterende kommuner i forhold til at sikre, at unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsatsen skal sikre at flere unge i Ringsted Kommune kommer i uddannelse, som på længere sigt er den bedste garanti for selvforsørgelse.
 

På baggrund af KLK-analysens anbefalinger er der igangsat 14 delprojekter samlet i programmet ”Den styrkede Ungeindsats - Uddannelse til alle unge”. Programmet er etableret på tværs af Børnecenteret, Skolecenteret, Arbejdsmarkedscenteret og Social- og Sundhedscenteret for at kunne iværksætte sammenhængende indsatser og de bedst mulige tilbud til børn og unge, der er i udfordringer. Målet med programmet er tidlig opsporing, koordinering og opfølgning. Indsatserne gennemføres i perioden 2019 til 2021 og afsluttes med evaluering og afrapportering med udgangen af 2021.Den Styrkede Ungeindsats bygger på to ben, henholdsvis forebyggelse og reaktion. Forebyggelse i form af, at der tidligt i opvæksten er fokus på uddannelse, og at vi i skoler og dagtilbud ruster børn og unge til at have drømme for deres fremtid og tager ansvar for deres eget liv. Reaktion i form af, at vi sikrer trivsel og yder målrettet hjælp og støtte til de unge, der af mange forskellige årsager kan have svært ved at påbegynde eller gennemføre en uddannelse.For hvert projekt i programmet er der opsat mål/måltal, som danner grundlag for styring og evaluering af indsatserne. Måltallene er godkendt i Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget henholdsvis 17. & 19. februar 2020. I efteråret 2020 er der foretaget en midtvejsevaluering, som skal være med til at sikre fremdrift i de enkelte projekter samt sikre, at mål og indsatser om nødvendigt justeres. I det følgende gennemgås status og måltal for de enkelte delprojekter i programmet. (Se bilag 1 for måltal)

Projekt 1: Styrket indsats og struktur i dagtilbud.

Mål: Alle børn i Ringsted Kommunes dagtilbud, der befinder sig i en udsat position, modtager en systematisk og målrettet, tværfaglig indsats med henblik på at afhjælpe deres udfordringer, der knytter sig til deres trivsel, læring, udvikling og sundhed.

Samlet set forventes målene på nuværende tidspunkt at være opfyldt i efteråret 2021.

Projekt 2: Nedbringelse af skolefravær

Mål: Nedbringelse af elevfraværet på skolerne. Målet er at nå landsgennemsnit på 5,9 % (2019-tal) i 2021. I Ringsted Kommune er fraværet nedbragt fra 7,9 % i 2018 til 6,8 % i 2020. Det forventes at målet er realistisk at nå.

Projekt 3: Etablering af en skolevægringsgruppe

Mål: I marts 2020 var 85 elever i skolevægring i Ringsted Kommune. Det tal er nu nedbragt til 51. Ud af disse har 28 elever behov for særlige indsatser, som koordineres af skolevægringsgruppen. Der er god effekt at det tværfaglige samarbejde og projektet forventes at nå målet på 40 elever i 2021.

Projekt 4: Kvalitet i undervisningen (pejlemærkerne)

Mål: Politisk godkendelse af Pejlemærker for God Undervisning. Disse blev politisk godkendt af Børne- og Undervisningsudvalet 30. marts 2020. Skolerne arbejder på nuværende tidspunkt med implementeringen.

Projekt 5: Implementering af Ringsteds Udviklingsmodel

Mål: Implementering af Udviklingsmodellen på tværs af børne- og voksenområdet og i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Projektet er fortsat i en afklaringsfase i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Det skyldes, at Udviklingsmodellen er tilpasset en Ringsted kontekst, og at modellen derfor ikke uden videre lader sig overføre til andre eksterne samarbejdspartnere. Udviklingsmodellen anvendes som grundlag for samarbejdet omkring de unge internt i det kommunale system.

Projekt 6: Styrke indsatsen omkring uddannelsesvejledningen (UU)

Mål: Nedbringelse af andelen af unge under 25 uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. I november 2019 tilhørte 7,2 % af de unge under 25 denne gruppe i Ringsted Kommune. Målet er at nedbringe andelen til 6,5 % med udgangen af 2021. 

Projekt 7: Styrket kontaktpersonsordning for unge

Mål: Styrket opfølgning, støtte og sparring for unge, som ikke er i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Kontaktpersonsordningen viser effekt ift. målgruppen. Det vurderes realistisk at nå målet om en halvering (3,6 %) i andel unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet frem mod 2030 med et måltal for november 2021 på 6,5 %.

Projekt 8: Færre unge på uddannelseshjælp

Mål: Nedbringelse af antallet af unge på uddannelseshjælp fra 235 i 2019 til 200 i 2021. Fra juli 2019 til juli 2020 er der her registreret et fald på 9,8% (fra 235 til 212 fuldtidspersoner). På landsplan ses en tilsvarende stigning på 2,3 %. Udviklingen går således i den rigtige retning og det forventes, at det politisk besluttede mål på 200 i 2021 til fulde nås.

Projekt 9a: Undervisningstilbud til unge, der ikke kan følge etablerede undervisingstilbud

Mål: Etablering af undervisningstilbud til unge, som ikke kan følge den almindelige undervisning og unge, der ikke kan optages på FGU, STU eller andre ungdomsuddannelser. Projektet er i gang. Herunder bl.a. Højskole Uden Mure og MiLife.

Projekt 9b: STU-tilbud i Ringsted Kommune

Mål: Nedbringelse af antal personer i eksterne tilbud. Det samlede antal borgere på STU i Ringsted udgjorde i 2019 90 personer, hvoraf 55 var i eksterne tilbud. Projektgruppen udarbejder mulige forslag til etablering og udvidelse af STU-tilbud, så der på sigt etableres 40-50 nye pladser i Ringsted. 

Projekt 10: Styrket 10. klasses tilbud

Mål: Det almene center på Campusskolen har som mål haft at indskrive mindst 50 elever samt opretholde indskrivning fra andre kommuner på mindst 15 elever.

I skoleåret 2019/20 var på 86 elever indskrevet i 10. klasse på Campusskolen, hvoraf 20 elever var fra andre kommuner.

I skoleåret 2020/21 er 66 elever indskrevet, hvoraf 18 elever er fra andre kommuner. Evaluering i form af afgangskarakterer afventes i 2021.

I forbindelse med strukturændringen af Ringsted Kommunes 10. klassestilbud er der oprettet et alment spor på Campusskolen og et erhvervsrettet spor på ZBC.

Projekt 11: Styrket tværfagligt samarbejde på børn- og ungeområdet

Mål: Etablering af tværfagligt samarbejde mellem rådgivere og PPR. Projekt og styregruppe arbejder på nuværende tispunkt på modeller for organisering, der kan imødekomme og understøtte behovet for hurtig, fleksibel og tværprofessionelle indsatser for børn og unge i udfordringer.

Projekt 12: Unge i begyndende misbrug

Mål: Alle unge i Ringsted Kommune, der er i begyndende misbrug og opspores, modtager tilbud om behandling inden for 14 dage.

Ungeliv er en gruppe fagprofessionelle, der er opsøgende i forhold til de unge, der måtte befinde sig i risikogruppen. Samtidig er der etableret en tværprofessionel følgegruppe, der følger udviklingen på den enkelte skole og sætter rammen for hurtig og tidlig indsats. Følgegruppen består af medarbejdere fra Arbejdsmarkedscenteret, Børnecenteret og Skolecenteret.

Projekt 13: Nøgletal og målepunkter for programmets delprojekter

Mål: Måltal/målepunkter defineres og danner grundlag for at kunne følge udviklingen i delprojekterne frem mod efteråret 2021. Denne statusopdatering er et led i denne proces.

Projekt 14: Den Kommunale Ungeindsats (KUI)

Mål: Systematiseret implementering af nye elementer i loven om Den Kommunale Ungeindsats.

Nye elementer er implementeret og i drift ultimo 2020.

Ingen

Ingen

Administrationen vurderer, at alle projekter er kommet godt fra start, men at enkelte også har været udfordret af de begrænsninger, som Corona har afstedkommet for mødeaktivitet og iværksættelse af indsatser. Andre kan samtidig have et mere langsigtet perspektiv. Fx skal der i forbindelse med oprettelsen af flere STU-tilbud i Ringsted Kommune evt. overvejes om de bygningsmæssige faciliteter er til stede. Dermed kan nogle af projekterne have mere vidtrækkende konsekvenser.

Samtidig er det administrationens vurdering, at de positive effekter og gevinster af det tværfaglige samarbejde tillige skal ses som en gevinst i et større perspektiv. Samarbejdet og organisering på tværs af centre, og det deraf følgende indblik i hinandens opgaver og arbejdsgange, er på lang sigt en gevinst i forhold til kommunens evne til at løse komplekse borgernære problemstillinger. Det er vurderingen, at samarbejdet på tværs af centre og projekter har kastet mange netværksbaserede løsninger af sig til gavn for hurtigere og mere effektiv opgaveløsning.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Mazlum Øz

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til, om forslag om skiltning af seks cykelruter i og omkring Ringsted centrum kan godkendes.

Forslaget om skiltning af cykelruter er et delprojekt i cykelprojektet ”Vi cykler i Ringsted”, der består af 11 delprojekter på tværs af centrene. Projektet er finansieret af kommunens forebyggelsespulje og understøtter anbefalinger i forebyggelsespakkerne om ”Fysisk aktivitet” og ”Mental sundhed”.

Det overordnede formål med cykelprojektet er at gøre brugen af cyklen attraktiv igennem viden, kunnen og tilgængelighed. Med projektet skal Ringsted kendes som en by, hvor cykling er for alle, og hvor det er nemt at vælge cyklen som transportmiddel.

Hensigten med at skilte nye cykelruter er at øge tilgængelighed og viden om cykelvenlige og trafiksikre cykelruter til og fra attraktive steder, i og omkring Ringsted. Viden om ruterne vil blive udbredt gennem kommunes hjemmeside og på visitringsted.dk, pressemeddelelse og evt. Facebook. Derudover vil Ringsted Ungdomsforum være med til at lave et event på ruterne.

Skiltningen vil ske fra startlokationen og opsættes ved hvert retningsskift til man når målet. Eksempler på skiltning ses på nedenstående billeder, og Benløse skilt (billide nr. 1) er et, vi allerede har i kommunen. Derudover vil der suppleres med skiltet på billede nr. to. Det tredje billede kunne komme på tale, ved knudepunkter med henvisning til flere lokationer. 

Billede nr. 1   Billede nr. 2  Billede nr. 3

De seks cykelruter ses nedenfor: Kort over cykelruterne er vedlagt i bilag 1

Cykelrute fra Ringsted station til Ringsted Outlet. Ruten går fra Ringsted station, drejer af inden torvet, fortsætter forbi Sct. Bendts Kirke og ender ved Ringsted Outlet.

Cykelrute til Kærhave Skov. Ruten går fra Ringsted Outlet, forbi Ringsted Svømmeland og følger Kærhave Skov stien ud til Kærhave Skov. I Kærhave Skov er der blandt andet mulighed for at benytte naturfitness, motorikbane, bålhytte og åben bålplads.

Cykelrute rundt om kasernesøerne. Ruten er forbundet med Kærhave skov-ruten og Benløse skov-ruten.

Cykelrute til Benløse Kirke og Benløse Skov. Ruten starter ved kasernesøerne, fører over motorvejen og fortsætter forbi Fælleskrematoriet og Benløse Kirke, og ender ved Benløse Skov. I Benløse Skov er der bålplads og udsigtspunkt samt mulighed for at opleve en istidsskov. Ruten er forbundet med cykelruten til Kærhave Skov og cykelruten rundt om kasernesøerne.

Cykelrute til Haraldsted Sø. Ruten starter ved Ringsted Outlet, fører over motorvejen ad Nordre Ringvej, drejer af ved Holbækvej, fortsætter ud af Fluebæksvej og Slangerupvej for at ende ved Ringsted Ro- og kajakklub ved Haraldsted Sø. Ved søen er der flere attraktioner: Ringsted Vinterbadeklub, fugletårn, Humlebjerget og Vrangeskov, som er en ”Troldeskov”.

Cykelrute til Høm Mølle. Cykelrute fra Ringsted station til Høm Mølle og retur ad Ringsted Oplevelsessti. Ruten starter på sydsiden af stationen, og fører ad en cykelvej til Søndre Parkvej, videre ud af Ahorn Alle og Bengerds Alle. Inden Næstvedvej tager ruten et højresving ad endnu en cykelvej, som fører til Høm Møllevej. Ruten vil give borgere der kommer med toget mulighed for at komme ud til oplevelsesstien startpunkt, og ligeledes give campusområdet mulighed for at tag oplevelsesstien tilbage til byen. Ved Høm Møllevej starter Ringsted Oplevelsessti. Ruten tilbage til stationen følger Oplevelsesstien, drejer fra ved Korsevænget og derefter Vestervej, inden ruten slutter ved stationens nordside.

I tillæg til skiltning af de seks nye cykelruter forelægger der ligeledes et forslag om, at der skiltes fra de nye cykelruter til allerede eksisterende lokale, regionale og nationale cykelruter, så der skabes en sammenhæng mellem alle cykelruter i kommunen. Kort over eksisterende cykelruter og de seks nye er vedlagt i bilag 2.

Der er taget kontakt til lokale cykelforeninger i Ringsted for at høre deres forslag til, hvor de skiltede cykelruter kunne placeres. Frivillige cyklister er udvalgt som informanter grundet deres erfaring med at cykle i og omkring Ringsted midtby. Tre frivillige er blevet interviewet, og deres forslag har bidraget til seks forskellige cykelruter.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet den financierens af det allerede afsatte beløb på 100.000 kr. Drift af skilte vil fremafrettet tilfalde Vej- og Ejendomscenteret.

Administrationen vurderer, at de seks forslag giver cyklister bedre mulighed for at finde rundt til attraktioner i kommunen og på den måde kan bidrage til at få flere til at cykle.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Direktionen indstiller, at de seks forslag til skiltning af cykelruter godkendes.

Anbefaler indstillingen godkendt med den bemærkning, at det bør overvejes, om ruten fra Ringsted Outlet til Haraldsted sø også kunne gå via oplevelsesstien.

Ej til stede: Mazlum Øz

Intet.

Ej til stede: Mazlum Øz