Jystrup vandværk
Kommunens vurdering af vandværket beskrives herunder inden for fire hovedemner.
Efter denne beskrivelse følger et skema, som detaljeret beskriver kommunens vurdering af vandværket i 2010 og forslag til mål for vandværket i 2021.
Jystrup vandværk har utilstrækkelig forsyningssikkerhed og problemer med vandkvaliteten. Vandværket må forvente væsentlige investeringer for at kunne levere godt vand til forbrugerne.
Tilstanden af vandværket er acceptabel, men de fysiske sikringszoner og forholdene omkring udledning af skyllevandet skal forbedres. Råvandet er svært at behandle, og her er også behov for ændringer. Det er nødvendigt at investere i anlægget de kommende år for at leve op til den standard, der forventes i 2021.
Forbrugsprognosen viser en stigning i vandforbruget på op mod 15%, derfor skal der fokus på forbrugsreduktion både hos virksomheder og hos den enkelte forbruger i de kommende år.
Drikkevandets kvalitet er problematisk, da vandværket har problemer med højt indhold af organiske stoffer. Det høje indhold har været kendt længe, men blev tidligere accepteret, da det forekom naturligt i grundvandet. Bestemmelserne er dog ændret, så grænseværdien for drikkevand også skal overholdes i Jystrup. Det er derfor nødvendigt at gennemgå anlægget og ændre vandbehandlingen. Ringsted Kommune forventer at at give dispensation, så vandværket får 3 år til at klare problemet.
Forsyningssikkerheden er problematisk, og vandværket skal få etableret en nødforbindelse til et nabovandværk.
Teknisk overblik over Jystrup vandværk
Klik på vurderingskriterierne nederst på siden, for at komme ned til uddybende information om vurderingen.
= Problematisk = Acceptabel = God
Tilstand |
Status 2010 |
Mål 2021 |
| Boringer | Tre boringer, heraf to bynære | Tre eller fire boringer. Ny boring uden for byen, bynær boring evt. sløjfet. |
| Fysisk sikringszone | < 10 m | Ny boring ~ 10 m |
| Vandbehandling | Alder ca. 10 - 30 år (eller ældre, måske oprindeligt anlæg i forventet, acceptabel stand) | Alder ca. 0 - 40 år (eller nyere, rimeligt tidssvarende anlæg i god stand) |
| Vandafledning | Ålbækvej afleder til kloak, Slettebjerg til dræn efter bundfældning | Godkendt bortledning af skyllevand med tilladelse |
Vand nok |
||
| Tilladelse | 100.000 kubikmeter / år, fyldestgørende ansøgning inden 2 år |
Ny tilladelse til relevant vandmængde |
| Forbrug | 71.497 kubikmeter i 2009 | 81.352 kubikmeter |
| Forsyningskapacitet | Beregnet 470 kubikmeter / døgn behovsoverslag 294 kubikmeter / dgn |
Passer til højeste relevante døgnforbrug og timeforbrug |
Godt vand |
||
| Drikkevand | Overskridelse af grænseværdien for NVOC. | Drikkevandet overholder gældende grænseværdier |
| Råvand | Tetrachlorethylen, vinylchlorid, M+Pxylen og toluen påvist 1 gang 2005 | Ingen nye forureningsparametre påvist, indholdet ikke højere end i 2005 |
Forsyningssikkerhed |
||
| Beredskabsplan | Forældet | Opdateret inden for de sidste 2 år |
| Nødforbindelse | Etableret mellem vandværkets to behandlingsanlæg, testet i 1999 | Etableret til nabovandværk |
| Ledningsnet | Kortlagt, interesseområde registreret i LER, men enkelte komponenter mangler | Ledningsnettets komponenter er kortlagt og hele interesseområdet registreret i LER |
-
Vurderingskriterier Jystrup
Kontakt: Center for Klima og Vækst
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata