Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver indenfor arealanvendelses- og boligområdet, herunder opgaver vedrørende:
- Administration af planlovgivningen.
- Lokalplanlægning.
- Landzone og det åbne land.
- Bygge- og boligforhold, herunder ungdoms- og ældreboligforhold.
- Byomdannelse og byfornyelse.
- Planlægning og anlæg af veje.
- Det forberedende arbejde omkring køb, salg, leje, udleje, bortforpagtning og pantsætning af fast ejendom.
Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens arbejde vedrørende:
- Byggeprogram (inkl. valg af udbudsform) projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder omkring kommunens bygninger og anlæg, dog undtaget anlæg under klima- og miljø udvalget.
- Teknisk og udvendig drift og vedligeholdelse af alle kommunale bygninger og anlæg, dog undtaget anlæg under Klima- og Miljøudvalget.
Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens arbejder vedrørende samarbejde med private og selvejende institutioner samt koncessionerede selskaber indenfor udvalgets område
Udvalget udarbejder forslag og foretager indstillinger til Byrådet om
- Lokalplaner.
- Takster.
- Anlægsønsker.
- Idefase og programoplæg for bygge- og anlægsarbejder vedrørende institutioner og anlæg under udvalgets område.