Referat

Godkendt

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsbevilling til realisering af sørestaurering af Skjoldenæsholm Gårdsø.

Som et af virkemidlerne i Vandområdeplanerne 2015-2021, har staten besluttet at gennemføre en restaureringsindsats i 24 udvalgte søer i Danmark. Heraf er én af søerne Skjoldenæsholm Gårdsø, beliggende i Ringsted Kommune.

Staten har afsat midler til sørestaureringsprojekter, som kommunerne kan søge tilskud til hos Miljøstyrelsen, hvilket Ringsted Kommune har søgt, - og fået tilsagn til. Udbetaling af tilskuddet sker først, når realiseringen er afsluttet, så anlægsbevillingen er således et udlæg.

Formålet er at forbedre vandkvaliteten i søerne, så der kan opnås god økologisk tilstand i henhold til målene i vandrammedirektivet. Fælles for de udpejede søer er, at der vil gå mange år, før der vil ske en forbedring af vandkvaliteten, med mindre der gennemføres en restaurering. Der ledes i dag ingen, eller meget begrænsede mængder, forurenende næringsstoffer til Skjoldenæsholm Gårdsø. At søens tilstand stadig er meget dårlig, kan f.eks. skyldes ophobede næringsstoffer i søbunden eller en uhensigtsmæssig sammensætning af fisk og planter i søen.

Administrationen har på baggrund af forundersøgelsen vurderet behovet for restaurering af søen, samt vurderet de nødvendige restaureringsmetoder. Desuden er Miljøstyrelsens vurdering af søens egnethed til sørestaurering blevet efterprøvet. I forundersøgelsen er der udfærdiget et projektforslag der beskriver og vurderer, hvordan der teknisk og praktisk kan gennemføres en restaurering af Skjoldenæsholm Gårdsø, så søen kan opnå god økologisk tilstand.

Overordnet bekræfter forundersøgelsen, at Skjoldenæsholm Gårdsø i den nuværende tilstand, ikke opfylder vandområdeplanens målsætning om god økologisk kvalitet, men at god tilstand vil kunne opnås med en restaureringsindsats.

Forundersøgelsen viser, at der er behov for en restaureringsindsats, der retter sig mod:

• Den interne belastning af søen, hvilket kan ske med udbringning af aluminium i søen.
• Ubalance i fiskebestanden i søen, hvilket kan genoprettes med biomanipulation, dvs. med opfiskning af fredsfisk (små skaller og aborre)

Forundersøgelsen blev udført i 2018 og bestod af nye undersøgelser, samt brug af eksisterende data, der dannede grundlaget for en vurdering af, om en sørestaurering vil kunne sikre god økologisk tilstand i søen.

Projektperioden er et par år med efterfølgende program for undersøgelse af effekterne i højst 3 år. Tilsagnet for realiseringen udløber dermed den 31. december 2023.

Kommunen kan opnå finasiering af projektet via tilskudsordninger, der administreres af Miljøstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet.

Den 30. april 2019, ansøgte vandløbsmyndigheden om midler til de foreslåede indsatser og den 6. august 2019, modtog kommunen tilsagn til det ansøgte.

I tilsagnet fremgår en indsats om oprensning, som der ikke er gives tilsagn til. Dette tiltag var et supplement, som blev anbefalet i forundersøgelsen, men som ikke er afgørende for projektets relevans.

Kort over projektområde ved Skjoldenæsholm Gårdsø.

Skjoldenæsholm Gårdsø er beliggende på privat matrikel og berører dermed én privat lodsejer. Denne lodsejer er løbende blive inddraget og orienteret. Dette gælder både den gennemførte forundersøgelse, samt at kommunen har søgt midler hos Miljøstyrelsen, til en realisering af sørestaurering, som led i vandområdeplan 2015-21.

Ringsted Kommune skal afholde udgifter til realiseringen af vandområdeplanindsatsen. Udgifterne udgør 1.122.000 kr.

Miljøstyrelsen har den 6. august 2019 givet kommunen tilsagn om finansiering af realiseringen, men kommunen får først pengene udbetalt, når projektet er afsluttet. Tilsagnet er vedlagt som bilag.

Der søges derfor om en anlægsbevilling til udgifter på 1.122.000 kr. og en anlægsbevilling til indtægter på 1.122.000 kr.

Der er ikke afsat rådighedsbeløb til realisering af den planlagte vandområdeplanindsats. Anlægsbevillingen foreslås derfor finansieret af det tildelte tilskud fra Miljøstyrelsen.

Administrationen vurderer, at en realisering af projektet vil betyde at målet om god miljøtilstand i Skjoldenæsholm Gårdsø kan opnås inden for projektperioden.

Direktionen indstiller,

1. at realisering af sørestaurering ved Skjoldenæsholm Gårdsø gennemføres,
2. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 1.122.000 kr. til gennemførelse af forundersøgelse og en anlægsbevillig til indtægter på 1.122.000 kr.,
3. at bevillingerne finansieres ved at afsætte rådighedsbeløb til både udgifter og indtægter, som dækkes af Miljøstyrelsen ved refusion af de samlede udgifter.

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til, hvorvidt der skal udføres ekstraordinære trafiksikkerhedsmæssige tiltag på Søndre Parkvej, for at forhindre bilkørsel på cykelsti og fortov.

Sagen er tidligere behandlet i:

• Byrådet den 24. juni 2015 pkt. 15, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 0,175 mio. kr. til skitseprojekt og overslagsberegning.
• Byrådet den 7. december 2015 pkt. 12, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. til projektering.
• Byrådet den 11. april 2016 pkt. 15, hvor der blev givet en anlægsbevilling til udgifter på 8,375 mio. kr. til udførsel af etape 1:

1. Krydset Søndervang / Søndre Parkvej
2. Krydset Ahorn Allé / Søndre Parkvej
3. Krydset Søndervang / Næstvedvej
4. Cykelstier på Søndervang
5. Cykelstier på Søndre Parkvej.

• Klima - og Miljøudvalget den 27. oktober 2016 pkt. 5, hvor der blev besluttet at udsætte delprojekt kryds Ahorn Allé / Søndre Parkvej til etape 2.
• Byrådet den 6. juni 2017 pkt. 17, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 2,135 mio. kr. til

at dække de konstaterede merudgifter i etape 1.

• Byrådet d. 11. juni 2018 pkt. 31, hvor det blev besluttet at acceptere den af rådgiveren tilbudte kompensation.

Cykelstierne på Søndre Parkvej er etableret som fællesstier. Fællesstier er en kombineret cykel – og gangsti, hvor de gående og cyklende er adskilt af en fuldt optrukket linje:

Efter projekts afslutning viste en trafiksikkerhedsrevision, trafiktælling og hastighedsmåling samt erfaringer modtaget fra borgere og brugere af strækningen, følgende problemstillinger:

• Nedsatte oversigtsforhold fra flere sideveje.
• Uhensigtsmæssig trafikantadfærd på cykelsti og sideveje.
• Der blev køret med for høj hastighed på Søndre Parkvej.

Problemerne med de nedsatte oversigtsforhold, samt den uhensigtsmæssige trafikantadfærd, blev imødegået ved at etablere rumleriller på fortovsdelen af fællesstien, for at gøre opmærksom på at dette område var forbeholdt fodgængere. Samtidigt blev gennemført en informationskampagne, der henvendt til både cyklister og billister skulle øge den indbyrdes opmærksomhed.

Problemerne med den høje hastighed blev imødegået ved at etablere i alt 3 sæt såkaldte pudepump i gummi. Pudebump er et smalt fartbump hvor busser og andre brede køretøjer kan passere ugeneret, mens almindelige biler må passerer med mindst et hjulsæt hen over bumpet. En efterfølgende trafiktælling og hastighedsmåling viste et fald i årdøgnstrafikken fra 1.151 trafikanter til 830 samt et fald i 85 % hastighedsfraktilen fra 51.4 km/t til 43.7 km/t. En 85 % hastighedsfraktil på f.eks. 51.4 km/t angiver at 85% af trafikanterne kører med en hastighed på 51.4 km/t eller lavere. På Søndre Parkvej, hvor den maksimale tilladte hastighed er 40 km/t, er der krav om etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger såfremt 85 % fraktilen ligger over 47 km/t.

Administrationen modtog efterfølgende flere henvendelser om grov hensynsløs kørsel, hvor billister, for at undgå fartpumpene, var kørt ind på fællesstien, med det resultat at gående og cyklister skulle springe til side for at undgå at blive påkørt.

Da det er en opgave for politiet at håndhæve færdselsloven, og derved forhindre grov hensynsløs kørsel, har administrationen været i dialog med politiet for en løsning af problemet. Politiets færdselsafdeling samt forebyggelsesenhed har lejlighedsvis besøgt strækningen, og oplyser at de ikke har observeret uforsvarlig kørsel. Politiet oplyser samtidigt, at de ikke har ressourcer til at opholde sig på strækningen i længere perioder, hvorved chancen for at tage billister på fersk gerning reduceres.

I dialogen med politiet har følgende løsningsforslag været drøftet:

A – bump på cykelstien.

Politiets forebyggelsesenhed foreslår at der kan opsættes bump på cykelstien – en løsning som politiets vejtekniske kontor i andre sammenhænge dog ikke har bakket op om. Den tilhørende vejregel angiver, at cyklister ofte vil forsøge at køre uden om fartbump, ligesom der kan være risiko for at cyklisterne mister balancen hvis bumpene passeres med for lav hastighed. Konkret på Søndre Parkvej vil cyklisterne kunne undgå fartbumpene ved at trække ind på fortovet – en adfærd som administrationen via andre tiltag tidligere har forsøgt at undgå grundet oversigtsforholdene. Dette problem kunne håndteres ved at der samtidigt etableres fartbump, høje rumleriller eller lignende på fortovet, sådanne løsninger har administrationen dog tidligere undersøgt og der er kun opnået tilsagn fra politiet til de allerede udførte rumleriller. Prisen for etablering af bump på cykelstien afhænger bl.a. af om der anvendes bump udført i gummi eller asfalt og administrationen anslår at løsningen kan udføres for ca. kr. 50.000 – 100.000,-

B – fjernelse af pudebump

Politiets vejtekniske kontor foreslår at de etablerede pudepump kan fjernes – og angiver at dette vil holde bilerne på vejen, men at der samtidigt er risiko for at hastigheden stiger. Administrationens egne erfaringer med den anvendte type gummipudebump er, at de kan føles voldsomme at passere, hvilket også underbygges af de mange henvendelser fra Nordrupvej, hvor samme type bump er anvendt. Et alternativt til at fjerne pudebumpene kunne derfor være at udskifte dem til pudebump udført i asfalt, hvor den oplevede effekt føles mindre og hvorefter færre vil forsøge at undgå bumpene. Asfaltbump er væsentligt dyrere at etablere end de anvendte gummipudebump, overslagsprisen for et asfalt pudebump er ca. kr. 30.000,- pr. stk. eller kr. 180.000,- for de i alt 6 pudebump på Søndre Parkvej. Andre typer fartbump kunne også være mulige løsninger, dog skal der af hensyn til bybusserne anvendes busvenlige bump. Prisen for de alternative typer fartbump er desuden tilsvarende eller højere. Da de eksisterende gummipudebump er skruet fast i asfalten er de lette at fjerne. Omkostningerne til at fjerne disse anslår administrationen til i alt kr. 10.000,-

C – etablering af steler mellem cykelsti og fortov

Politiets vejtekniske kontor foreslår alternativt at der kan etableres steler mellem cykelsti og fortov ved sidevejene - en løsning som administrationen tidligere har arbejdet med og været i dialog med politi og rådgiver om. Af hensyn til de bløde trafikanter vil der skulle anvendes eftergivelige eller påkørselsvenlige steler udført af hårdt gummi eller et lignende materiale, mere simple og prisbillige løsninger som f.eks. udlægning af sten eller lignende er derfor ikke en mulighed. Trods betegnelsen, er de eftergivelige steler ubehagelige at køre ind i, og en påkørsel vil typisk medføre skader på en almindelig personbil. Cyklister kan ved passage ramme eller snitte stelerne hvorved der vil være risiko for styrt – konsekvenserne kan være alvorlige hvis styrtet sker med høj fart ned af Søndre Parkvej.

Steler vil fordyre driften af fællesstien f.eks. i forbindelse med snerydning, hvor den samlede sti pt. sneryddes af en omgang med en større maskine, men hvis der etableres steler vil dette skulle gøres af to omgange med en mindre maskine. Det er ikke muligt at anslå de forventede driftsudgifter, da f.eks. udgifterne til snerydning afhænger af hvor meget det sner og hvor ofte.

Etablering af steler ved de i alt 14 indkørsler til sidevejene vil kunne etableres for en samlet pris på ca. kr. 50.000,-.

Et afholdt borgermøde vedr. trafikplansyd etape 2, viste blandt de fremmødte stor interesse for at genetablere busvejen i den sydlige ende af Søndre Parkvej, hvorved den gennemkørende trafik vil blive reduceret til kun at omfatte busser. Administrationen vil arbejde videre med denne løsningsmulighed, herunder vil der blive gennemført en høring. Anlægsarbejderne i forbindelse med trafikplan syd etape 2, herunder en evt. genetablering af busvejen -  forventes gennemført i 2020.

Økonomi

Økonomisk oversigt

Som det fremgår i skema herover er der et rest rådighedsbeløb på 1.735 mio. kr. som jf. beslutning i KMU overføres til etape 2. Såfremt der skal udføres steler eller ombygges pudebump vil beløbet der overføres blive tilsvarende mindre.

Ingen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at tiltag der skal forhindre bilkørsel på cykelstier og fortove ligger ud over hvad kommunen kan forventes at gøre. Udgangspunktet må være at trafikanterne følger færdselsloven og at politiet i modsat fald tager affære. Omvendt er der tale om en meget risikabel adfærd som kan have alvorlige konsekvenser, ligesom politiet naturligvis ikke kan være til stede 24/7 for at tage nogle få hensynsløse billisterne på fersk gerning.

Såfremt busvejen i den sydlige ende af Søndre Parkvej bliver genetableret i forbindelse med gennemførsel af etape 2 i 2020, kan dette ændre trafikbilledet på Søndre Parkvej, hvorved fartbumpene kan vise sig unødvendige. Det er vanskeligt at forudse trafikanternes ændrede adfærd såfremt busvejen genetableres, det kan opfølgende trafiktællinger og hastighedsmålinger give svar på.

A – bump på cykelstien.

Grundet de nedsatte oversigtsforhold ved sidevejene, kombineret med cyklisters typiske adfærd med at forsøge at undgå vejbumpene, vurderer administrationen at etablering af fartbump på cykelstien kan medføre fornyede problemer med oversigtsforholdene fra sidevejene, ligesom der kan være risiko for at cyklisterne mister balancen ved passage af bumpene. I andre tilfælde har politiet desuden ikke bifaldet denne løsning.

B – fjernelse af pudebump

Ligesom politiet, vurderer administrationen at en fjernelse af de allerede etablere fartbump vil medføre risiko for, at der vil blive kørt med højere hastighed på strækningen. En udskiftning fra gummibump til bump udført af asfalt vil mindske den oplevede effekt og vil sandsynligvis betyde at færre vælger at køre inden om på cykelstien. Løsningen er dog dyr og vil ikke umuliggøre bilkørsel på cykelstien, et alternativ som nogle billister muligvis har fået smag for. En evt. genetablering af busvejen vil dog reducere antallet af billister på Søndre Parkvej, herunder sandsynligvis også antallet af billister der kører for stærkt.

C – etablering af steler mellem cykelsti og fortov

Administrationen vurderer at etablering af steler reelt vil umuliggøre bilkørsel på cykelstien da stelerne trods betegnelsen påkørselsvenlige eller eftergivelige er ubehagelige at påkøre med en almindelig personbil. Steler vil samtidigt forøge risikoen for cykliststyrt, enten hvis cykel snitter / rammer stelen ved passage, eller hvis stelen helt overses og påkøres, ligesom driftsudgifterne ifbm. snerydning m.m. vil forøges.

Økonomi

Både løsningen med steler og udskiftning til pudebump af asfalttypen vil belaste økonomien på etape 2. Begge løsninger ligger dog i den billige ende, særligt løsningen med steler.

Direktionen indstiller, at gennemførsel af evt. yderligere trafiksikkerhedsmæssige tiltag afventer de ændringer af trafikantadfærden som en mulig genetablering af busvejen i den sydlige ende af Søndre Parkvej måtte medføre.

Løsning C – etablering af steler mellem cykelsti og fortov – vælges, med bemærkning om, at sagen ikke sendes til Byrådet. Der disponeres 50.000 kr. af anlægsbevillingen til trafikplan syd.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til at give administrationen delegation til at træffe endelig afgørelse om nødvendig ændring og vedligeholdelse af vejafvandingen i private fællesveje i byzone, i forbindelse med at Ringsted Forsyning separatkloakerer. Der skal endvidere tages stilling til, om der fra 2019 og fremover skal indarbejdes et udgiftsbudget og et tilsvarende indtægtsbudget på driftsbudgettet, da kommunen skal lægge ud for udgifter til nødvendig ændring/vedligeholdelse af vejafvandingen, hvis grundejerne ikke kan blive enige.

Ringsted Forsyning er i gang med at separatkloakere. Vejafvandingen på private fællesveje skal også ændres ved separatkloakeringen. Det er ejerne af ejendommene, der grænser til en privat fællesvej i byzone, der skal holde vejen i god og forsvarlig stand og holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Det fremgår af privatvejsloven.

Hvis grundejerne ikke af egen drift udfører de nødvendige ændringer og vedligeholdelser, skal kommunen træffe afgørelse om at foretage de nødvendige ændringer. Det kan medføre, at kommunen skal stå i forskud med anlægsomkostninger, indtil de kan fordeles og opkræves hos de enkelte grundejere. 

Den administrative praksis er, at administrationen kan træffe afgørelse om vedligeholdelse af en privat fællesvej i byzone. Men denne praksis omfatter kun afgørelser, som ikke indebærer udgifter for kommunen ud over administrative udgifter.

Derfor lægges der op til at der inden for eksisterende driftsbudget for Vej- og Ejendomscentret skabes mulighed for at varetage den lovbestemte opgave, fx ved at udføre mindre arbejder på matrikulære berigtigelser af offentlige veje, de år hvor der er behov for at afholde udgifter til afvanding på private fællesveje. Der er ikke sikkerhed for at udgifter og indtægter afholdes samme kalenderår.  

Ringsted Forsyning har oplyst, at det drejer sig om 16 veje, som forventes separatkloakeret i perioden 2019–2032. Pr. vej er der mellem 0-20 vejafvandingsbrønde. Der er år, hvor der forventes separatkloakeret flere veje samme år, således at der kan være ændringer i forbindelse med ca. 36 vejafvandingsbrønde et år. Det skønnes at der kan blive brug for en bevilling på 100.000 kr. pr. år, hvor kommunen står i forskud, indtil de enkelte grundejere har betalt. Udskiftning af en vejafvandingsbrønd med tilhørende stikledning beløber sig typisk til 8.000-15.000 kr.

Nærmere beskrivelse af procedure og praktisk gennemførelse, se bilag. I bilaget findes også en liste over de private fællesveje som pt. er vedtaget at skulle separatkloakeres, jf. spildevandsplanen.

Kommunen har ikke kendskab til, hvor der er oprettet grundejerforening/vejlaug, da der ikke er pligt til grundejerforening på alle veje. På de 16 veje, findes der med sandsynlighed forening på de 3 af vejene.

Ingen.

*) Forventet periode 2019-2032.

Fra 2019 og fremover indarbejdes et udgiftsbudget og et tilsvarende indtægtsbudget på 100.000 kr. til ændring af nødvendig vejafvanding på private fællesveje i byzone. Budgettet er nødvendig til myndighedsopgave i den periode, hvor der separatkloakeres i private fællesveje, jf. spildevandsplanen.

Driftsindtægten i denne sag foreslås anvendt til at finansiere driftsudgiften. Driftsudgiften i denne sag foreslås finansieret ved at nedsætte bevillingen til matrikulære berigtigelser tilsvarende i perioden.  

Der kan være afledte økonomiske konsekvenser, fx inddrivelse af skyldige beløb. Da finansiering sker over driftsbudgettet for Vej- og Ejendomscenteret ved mindre udgifter til matrikulære arbejder, vil der blive udført mindre matrikulære berigtigelse af offentlige veje.  

Kommunen (vejmyndigheden) har pant eller fortrinsret i den vedligeholdelsesforpligtiges ejendom som for kommunale ejendomsskatter for beløb, som kommunen har betalt forskudsvis eller betalt i henhold til kommunegaranti.

Administrationen vurderer, at der er størst sandsynlighed for at kommunen bliver inddraget om ændring af vejafvandingen, hvis der ikke er oprettet grundejerforening eller vejlaug. Det skønnes at der kan opnås den billigste løsning for grundejerne, hvis ændringen af vejafvandingen kan foregå samtidig med at forsyningen udfører separatkloakeringen. Det er dog ikke sikkert, at arbejdet kan foregå samtidig med at forsyningen udfører separatkloakering, hvis grundejerne ikke kan blive enige om ændring af vejafvanding eller fordeling af udgifterne.

Administrationen vurderer, at der kan opnås større smidighed i sagsbehandlingen, hvis der ikke skal fremlægges en politisk stillingtagen hver gang, der kommer en anmodning om at inddrage kommunen omkring ændring af vejafvandingen på en privat fællesvej i forbindelse med at der skal separatkloakeres.

Direktionen indstiller,

1. at der gives delegation til administrationen til, at træffe endelig afgørelse om nødvendig ændring/vedligeholdelse af vejafvandingen på private fællesveje, hvis mindst én grundejer anmoder kommunen om at tage stilling eller kommunen af egen drift tager stilling og fordeler udgifterne for det samlede arbejde, inden for det afsatte budget.
2. at der fra 2019 og fremover indarbejdes et udgiftsbudget finansieret af et tilsvarende indtægtsbudget på 100.000 kr. under driftsbevillingen til Vej- og Ejendomscenter.

Udsat med henblik på nærmere redegørelse på:

• Etablering af brønde – hvorfor skal der etableres brønde og hvor mange.
• Hvilken information har borgerne fået om denne udgift/etablering af brønde.
• Hvilken prioritering får kommunen i tingbogen ift. pant og omkostninger herved for borgeren/kommunen.
• Tidshorisont for projektet
• Bevilling til matrikulære berigtigelser anvendes til andet formål – hvilken konsekvens har dette iht. vedtaget budget.
• Forskel på privat fællesvej og offentligvej

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til, om tillæg 21 (bilag) til Spildevandsplan 2005, kan vedtages efter 8 ugers offentlig høring i peroden 4. juni – 30. juli 2019.

Tillæg 21 til Spildevandsplan 2005 er en opdatering af spildevandsplanen, så den stemmer overens med afgrænsningerne i kommuneplanen.

Der er udarbejdet en ny lokalplan for Businesspark Ringsted, som er vedtaget den 29. april 2019 på Plan- og Boligudvalget. Håndtering af regnvandet, herunder placering af bassiner fra området, er således ændret, blandt andet på baggrund af ændrede regnmængder og befæstigelsesgrader. Ligesom dette tillæg sikrer, at områdeafgrænsningerne i spildevandsplanen er i overensstemmelse med lokalplan og kommuneplan.

Der er i kommuneplanen desuden udlagt et nyt beboelsesområde ved Langagergård ved Benløse, der er udlagt et regnvandsbassin på Haslevvej samt Møllesøen, og endelig er Benløse Skel overgået til byzone og skal separatkloakeres. Disse ændringer i kommuneplanen skal fremgå af spildevandsplanen.

Ydermere indeholder tillægget til spildevandsplanen en administrativ opdatering af adresser, som er ind- eller udtrådt af spildevandsplanen. Det drejer sig om matrikler/ejendomme, som tidligere har ligget i det åbne land, og hvor det efter ønske fra grundejer har været muligt at spildevandskloakere samt matrikler/ejendomme, som efter grundejers ønske, er udtrådt af spildevandsplanen og dermed er overgået til det åbne land, hvor de selv skal etablere en renseløsning.

Tillægget indeholder også en opdatering af den klimafaktor der anvendes, når der skal dimensioneres bassinanlæg, således at bassinerne kan håndtere de stigende regnmængder.

Tillægget har været sendt i offentlig høring i 8 uger i perioden 4. juni – 30. juli 2019.

Der er ikke indkommet nogle bemærkninger.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Det er administrationens vurdering, at tillæg 21 til Spildevandsplanen er nødvendig, idet en spildevandsplan skal være i overensstemmelse med de planer, mål og visioner, der er beskrevet i kommuneplanen.

Dette tillæg sikrer således denne overensstemmelse med andre vedtagede planer i Ringsted Kommune, ligesom tillægget fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet for nye lokalplanområder.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at tillægget er medvirkende til, at praksis omkring beregning af størrelsen på regnvandsbassiner, bliver opdateret og fremtidssikret i forhold til håndtering af de forventede stigende regnmængder.

Der er indarbejdet en konsekvensvurderinger i tillægget. Adressen Benløse Skel 20 skal ændres til separatkloakeret, idet området omkring er overgået til byzone og dermed bliver separatkloakeret.

Direktionen indstiller, at tillæg 21 til spildevandsplan 2005 vedtages.

Anbefales godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres omkring interessen for opsætning af servicevejvisning efter, at der er indført nye regler om selvfinansiering.

Den 20. september 2018 vedtog Klima- og Miljøudvalget, pkt. 3 at Ringsted Kommune skulle tage betaling til dækning af udgifterne ved opsætning af servicevejvisning, dette blev en mulighed med den nye bekendtgørelse for vejafmærkning. Sagen fremlægges da udvalget besluttede, at der skulle evalueres efter 1 år.

Med den nye bekendtgørelse blev der bedre mulighed for kommerciel servicevejvisning i det åbne land for at tilgodese erhverv og turisme. Disse kan nu få opsat blå/hvide skilte med servicesymbol

og virksomhedsnavn på vejarealer.

Denne type skilte er ikke nødvendige for trafikanten for at finde vej frem til adressen, da vejnavneskilte og husnumre udgør denne del.

Efter indførelse af nye regler for servicevejvisning har administrationen haft 5 henvendelser med ønske om opsætning af de blå/hvide skilte. De 3 ønskede alligevel ikke skiltningen da det blev oplyst, at der opkræves betaling for skiltningen.

1. Gyrstinge Skovkro, ingen interesse da skiltene var selvfinansieret.
2. Kildeskolen Gyrstinge, ingen interesse da skiltene var selvfinansieret.
3. Benløse Børnegård, Asgårdsvej, ingen interesse da skiltene var selvfinansieret.
4. FGU Midt- og Østsjælland, Haraldsted, her er opsat et skilt ved Holbækvej.
5. Hundesvømning i Mulstrup, her er opsat skilt ved Haslevvej.

Servicevejvisning efter de gamle regler.

Her tales om 2 typer af vejvisning:

Almindelig servicevejvisning er blå/hvid skilte.

• Skal være trafikalt begrundet.                                                                         (Servicemålet har et stort antal ikke stedkendte besøgende)
• Skal opfylde trafikanternes primære behov for vejvisning til servicemål.
• Har til formål at vejvise til ikke-geografiske mål, som seværdigheder. overnatningssteder, virksomheder og lign.

Særlig servicevejvisning er sort/hvid skilte,

• Vejvisning til virksomheder i det åbne land, underlagt særlige betalingsregler.
• Her skal bruges symbol eller tekst for virksomhedens type.

Ingen

Ingen

Det er administrationens vurdering, at der ved at indføre betaling for skiltningen, sker en begrænsning af skiltningen i vejkryds. Denne tendens virker positivt i forhold til trafiksikkerheden.

Trafiksikkerhedsmæssigt, er der en særlig risiko forbundet med at bortlede trafikantens opmærksomhed. Denne bortledning af trafikantens fokus kan være en medvirkende faktor til et uheld.

I forhold til at tilgodese erhverv og turisme ved service skiltning, har det en negativ effekt, at der er blevet indført betaling og derved færre skilte.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremlægges med henblik på at orientere om effekten og forbrugernes oplevede værdi, ved etablering af kalkknuseranlæg på Gyrstinge Vandværk

Baggrund

Den 14. december 2017 godkendte Klima - og Miljøudvalget tilladelse til etablering af kalkknuseranlæg på Gyrstinge Vandværk med den bemærkning, at udvalget skal orienteres, når administrationen i dialog med vandværket har vurderet effekten af anlægget.

Formålet med etablering af kalkknuseranlægget er at reducere kalkbelægninger i Gyrstinge Vandværks ledningsnet og i husinstallationer hos forbrugerne herunder kaffemaskiner, elkogere, brusehoveder og lign.

Kalkknuseranlægget fjerner ikke kalken, men med ultralyd påvirkes det gennemstrømmende vand, så kalkkrystallerne i vandet ændres og mister evnen til at danne kalkaflejringer. Mulige ændringer kan kun registreres ude hos forbrugerne ved observationer af om kalkaflejringer bliver mindre eller om sæbeforbruget mindskes. 

Administrationen har i tilladelsen til Gyrstinge vandværk sat vilkår om, at vandværket skal overholde drikkevandskvalitet jf. drikkevandsbekendtgørelsen og, at der skal foretages en effektundersøgelse hos vandværkets forbrugere i forhold til, om anlægget har den tilsigtede virkning.

Effektundersøgelse

Gyrstinge Vandværk har efter installation af kalkknuseren løbende været i dialog med deres forbrugere i forhold til, om de har oplevet en effekt ved anlægget med reduktion af kalkbelægninger på deres kaffemaskiner, elkogere, brusehoveder og lign.

Efter installation af kalkknuseren, blev der i første halvår af 2018 foretaget en mindre undersøgelse, der viste en begrænset effekt med anlægget.

For at forbedre kalkknuseranlægget blev der i maj 2019 fortaget forbedringer på vandværket, med det formål at minimere kalkaflejringerne ude hos forbrugerne.

Efter forbedringerne har Gyrstinge Vandværk udført en effektundersøgelse, hvor ca.10% deltog, svarende til ca. 24 af vandværkets forbrugere (bilag 1). I undersøgelsen beskrives, at 55% af forbrugerne har oplevet færre kalkbelægninger på kaffemaskiner og elkogere og ca. 50% mente at vandet føltes blødere.

I tilladelsen er der sat krav til, at der i forbindelse med anlægget skal udtages vandprøver, for at vise at gældende drikkevandskvalitetskrav er overholdt. Resultater fra vandanalyserne (bilag 2) viser, at drikkevandskvaliteten på Gyrstinge Vandværk overholder gældende krav til vandkvalitet.

Fremadrettet

Gyrstinge Vandværk er efter justeringerne med de nye rør tilfredse med anlægget og påtænker at fortsætte med kalkknuseranlægget. Udgifterne i forbindelse med den daglige drift er begrænset til et ekstra minimalt strømforbrug.

I henhold til gældende tilladelse, er Gyrstinge Vandværk ikke forpligtiget til at foretage yderligere brugerundersøgelser eller ekstra undersøgelser af kalkknuseranlægget.

Ingen

Ingen

Effekten af anlægget kan ikke måles direkte ved vandanalyse. Administrationen har derfor vurderet, om der er sket ændringer på de normale analyseparametre før og efter opsætning af anlægget.

Vandanalyser viser, at opsætningen af anlægget ikke har påvirket vandkvaliteten på de normale analyseparametre og administrationen vurderer derfor, at kalkknuseranlægget ikke udgør en risiko for forringet vandkvalitet.

Effektundersøgelsen viser, at forbrugerne som har deltaget i undersøgelsen oplever, at der dannes færre kalkaflejringer nu end tidligere. Gyrstinge Vandværk vil igen overgå til normaldrift og fremadrettet kun udtage de lovpligtige analyser.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning, med bemærkning om at der ønskes forlagt en sag der belyser Byrådets mulighed for at udbrede metoden til hele kommunen.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag orienterer om det årlige regnskab for CO2-udledningen fra Ringsted Kommunes egen drift. Ringsted Kommune er forpligtet til at udarbejde regnskabet i henhold til aftale om Klimakommune med Danmarks Naturfredningsforening. Regnskabet indeholder også en kort redegørelse for, hvordan Ringsted Kommune vll nå CO2-målet for 2019.

Ringsted Kommune har som Klimakommune forpligtet sig til at nedsætte CO2-udledningen med 2 % om året - beregnet ud fra forbruget året før - og at dokumentere dette i form af et CO2-regnskab, (bilag 1 og bilag 2)

Regnskabet for 2018 viser, at der er sket et fald i den samlede CO2-udledning på 88 tons fra 2017 til 2018, svarende til 1,3 %. Ringsted Kommune har dermed ikke nået målet for året 2018.

Ser man på udviklingen af CO2-udledningen i et gennemsnit over hele aftale perioden, fra 2008 til 2018, har Ringsted Kommune imidlertid mere end opfyldt målet. Nogle år har kommunen nemlig nedbragt CO2-udledningen med langt mere end 2 %.

Ser man på de enkelte kilder til CO2-udslippet i 2018, er det varmeforbruget i de kommunale bygninger, der er steget. Det har ikke været muligt at finde én forklaring på, hvorfor der generelt set er sket en stigning i varmeforbruget. Der har været en række enkeltstående forhold, som fx ombygning, lækager, ændret anvendelse af bygning mv., som er en del af forklaringen i stigningen.

Regnskabet er sendt til Danmarks Naturfredningsforening. Det forventes, at den manglende målopfyldelse ikke vil få konsekvenser, da Ringsted Kommune kan vise, at der arbejdes seriøst med at nedbringe CO2-udledningen. Eksempelvis er der begyndt energirenovering af en række skoler i 2018, men resultatet heraf vil først kunne måles i 2019 eller 2020.

El-forbruget fra både bygninger og de tekniske anlæg er samlet set faldet. Af eksempler på indsatser for at nedbringe el-forbruget, kan man pege på Ringsted Forsynings længerevarende indsats med at udskifte luftblæsere på Central renseanlægget. I de kommunale bygninger der bl.a. indført fast kontrol med ventilationsanlæg.

På transportområdet, der består af kørsel i tjenestebilerne og tjenestekørsel i private biler, er der sket en lille stigning i CO2-udledningen Det skyldes, at der er kørt flere kilometer i 2018 end i 2017. Ser man imidlertid på kørte km pr. liter, er tallet forbedret fra 2017 til 2018. Bilerne har således kørt længere på literen, hvilket viser, at det går den rigtige vej på transportområdet.

Redegørelse for indsats i 2019 og potentialer

Fjernvarmen står i dag for det største energiforbrug med 58 %, mens el-forbruget og forbruget af naturgas står for hver 18 %. Olie udgør efterhånden en meget lille andel af energiforbruget.

Ser man på hvilke kilder der står for den største andel af CO2-udledningen, er det el-forbruget med 50 %. At fjernvarmen med det største forbrug ikke også står for den største CO2-udledning skyldes, at fjernvarmen i dag primært produceres på vedvarende energikilder. Omvendt står transporten kun for 1 % af kommunens energiforbrug, men bidrager med 10 % af CO2-udledningen. Det skyldes, at kommunens bilpark primært kører på benzin og diesel.

I 2019 er der indsatser, der tilgodeser begge disse forhold, idet der igangsættes store belysningsprojekter på skolerne og i svømmehallen. På transportområdet er der planer om at vægte miljø og CO2-udledning højt i udbud af tjenestebiler.

Ingen

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

At være Klimakommune bidrager til, at Ringsted Kommune arbejder målrettet på at nedbringe CO2-udledningen fra egen drift. Samtidig er Klimakommune med til at synliggøre Ringsted Kommunes indsats. Det gør kommunen til et godt eksempel i forhold til klimaforebyggelse generelt.

Med handleplanen for 2019 vurderer administrationen, at der er fremdrift i forhold til at nedbringe CO2-udledningen fra kommunes drift.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermed forelægges kommunens budgetrapport 2. kvartal 2019, for perioden 1. april 2019 til 30. juni 2019.

Budgetrapport 2 bygger på faktisk forbrug for de første 6 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte afdelingers forventede regnskabsresultat for hele året, og afvigelsen er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2019, inkl. overførsler fra 2018.

Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1.

Selve afrapporteringen på tabelform fremgår på laveste bevillingsniveau delt i indtægter og udgifter i bilag 2. I bilag 3 fremgår detaljerne vedr. de tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og som søges godkendt i forbindelse med sagen. Detaljer vedr. køb og salg i Byudviklingsfonden fremgår af bilag 4. Detaljeret anlægsoversigt fremgår i bilag 5.

Resultat af ordinær drift

Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 31,1 mio. kr. efter indarbejdelse af driftsoverførsler fra 2018 og andre reguleringer. Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 49,5 mio. kr. hvilket er 18,4 mio. kr. højere end budgetteret.

Det bemærkes at mindreforbrug på 17,3 mio. kr. i den skattefinansierede drift reelt er 13,2

mio. kr. lavere, fordi det inkludere et mindreforbrug på 13,2 mio. kr. til aktivitetsbestemt

medfinansiering vedr. 2019 med betaling i 2020. De 13,2 mio. kr. er derfor ikke et mindreforbrug,

men en udskudt betaling. Det reelle mindreforbrug på den skattefinansierede drift er således 2,6

mio. kr. og den reelle forventede afvigelse på det ordinære resultat er således 5,2 mio. kr.

Serviceudgifter

Der forventes serviceudgifter i 2019 på 1.586,3 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. under

servicerammen, der udgør 1.587,6 mio. kr.

Servicerammen beregnes ud fra de samlede driftsudgifter, tillagt indtægter fra den centrale

refusionsordning og tab af lejeindtægter mv. vedrørende ældreboliger. Derfra trækkes de samlede

overførselsudgifter, udgifter til de forsikrede ledige, aktivitetsbestemt medfinansiering på

sundhedsområdet, samt udgifter til tjenestemandspensioner i forsyningen.

Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion

og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil

ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle

sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i

hvilket omfang den samlede serviceramme for alle landets kommuner bliver overskredet.

Finansiering

Kommunens finansieringsbudget er på ca. 2.236 mia. kr., og der forventes p.t. en merindtjening på 0,2 mio. kr.

Skattefinansieret drift

For den skattefinansierede drift er det samlede budget 2.201,2 mio. kr. og der forventes et mindreforbrug på 15,8 mio. kr., se nedenstående tabel og efterfølgende kommentarer til de enkelte udvalg.

Økonomiudvalget

På økonomiudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. Merforbruget dækker over et merforbrug på 3,9 mio. kr. på Ledelse og personale, her af 3,2 mio. fra Administrationsbidrag fra konto 5. Der er et forventet mindreforbrug på 2,6 mio. kr. på den Sociale Investeringsfond.

Klima- og Miljøudvalget

På Klima- og Miljøudvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

Plan- og Boligudvalget

På Plan- og Boligudvalgets område forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr. Merforbruget kan henføres til Ejendomsstaben som forventer et merforbrug på 1,0 mio. kr. i 2019.

Børne- og Undervisningsudvalget

På Børne- og Undervisningsudvalget område forventes et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. På området Skoler forventes et mindreforbrug på 2,4 mio. kr., på området for Dagstilbud forventes et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. som kan henføres til institutionsbevillingerne. På Børn og Unge forventes et merforbrug på 3,5 mio. kr. heraf kan et merforbrug på 3,0 mio. kr. henføres til Udvalgsbevillinger – foranstaltninger.

Social- og Arbejdsmarkedsudval

På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrug på 13,0 mio. kr. Heraf kan de 13,2 mio. kr. henføres til aktivitetsbestemt medfinansiering. Ringsted Kommunes aktivitetsbestemte medfinansiering betales i forhold til borgernes forbrug af de sundhedsydelser som regionerne stiller til rådighed. Mindreforbruget udlignes stort set af en allerede planlagt a conto-afregning for 2019 som kommer i 2020. Hvis der korrigeres for aktivitetsbestemt medfinansiering forventes der et merforbrug på 0,2 mio. kr.

På Sundhedsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 14,0 mio. kr., heraf kan de 13,2 mio. kr. henføres til aktivitetsbestemt medfinansiering. Hvis der korrigeres for den aktivitetsbestemte medfinansiering forventes der et samlet mindreforbrug på 0,8 mio. kr.

På Handicap, social og psykiatri forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr., heraf 2,5 mio. kr. på uvalgsbevillinger Myndighedsenheden. Det største merforbrug er på Botilskud hvor der forventes et merforbrug på 3,3 mio. kr. På Unge – Social forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. og på beskæftigelsesområdet et merforbrug på 1,0 mio. kr.

Ældre- og Genoptræningsudvalget

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 3,1 mio. kr., heraf 2,4 mio. på institutionsbevillingerne.

Kultur og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

Anlæg

På de skattefinansierede anlæg forventes et mindreforbrug på 119,8 mio. kr. og på anlæg under byudviklingsfonden forventes et mindreforbrug på 31,7 mio. kr. og på Brugerfinansierede anlæg forventes et mindreforbrug på 31,9 mio. kr. Dette dækker primært over forskydninger på anlæg, men også mer- og mindreforbrug på de enkelte anlæg. I bilag 5 ses den specificerede anlægsoversigt hvoraf der bl.a. fremgår en kort status på igangværende anlæg.

Likviditet

Kommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dages er pr. 30. juni 2019 304,9 mio.

kr. På samme tidspunkt sidste år var den gennemsnitlige likviditet 328,4 mio. kr.

Finansiel strategi

Kommunen har p.t. lån for i alt 416,6 mio. kr. Heraf udgør støttede lån til ældreboliger 96,1 mio. kr.

og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 102,2 mio. kr.

Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 56 %. Det er en overholdelse af den

finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen

af gæld i CHF udgør p.t. ca. 36 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der

fastsætter maksimum til 50 %.

Investering

Kommunen har pr. 30.06.19 investeret 357,5 mio. kr. i danske obligationer. Investeringen har givet et afkast på 1,10 % på årets 6 første måneder.

Kommunens tilgodehavender

Pr. 30. juni 2019 udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 45,8 mio. kr. De

samlede restancer udegjorde pr. 31. december 2018 47,8 mio. kr. Altså er kommunens samlede

tilgodehavender faldet med ca. 2 mio. kr. i 2019.

Foreslåede budgetændringer

Budgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere

beskrevet i bilag 3.

Kommunens brug af eksterne konsulenter

Økonomiudvalget besluttede den 8. januar 2019, at der i forbindelse med halvårs- og årsregnskabet skulle rapporteres til Byrådet om omfanget at kommunens brug af eksterne konsulenter.

I vedlagte bilag 6 er redegjort for kommunens brug af eksterne konsulenter i første halvår af 2019.

Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår i Bilag 3, hvortil der henvises.

I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er vurderingen at det overholdes.

Direktionen indstiller,

1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning
2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes

Punkt 1 taget til efterretning.

Punkt 2 anbefales godkendt.

Ej til stede: Lars Tegl Rasmussen

1. Taget til efterretning
2. Udvalget anbefaler budgetændringerne godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Punkt 1 taget til efterretning

Punkt 2 anbefales godkendt

Ej til stede: Sadik Topcu

Punkt 1 taget til efterretning.

Punkt 2 anbefales godkendt.

Ej til stede: Britta Nielsen

Punkt 1 taget til efterretning.

Punkt 2 anbefales godkendt.

Intet

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til placering af en pølsevogn og om stadepladsen skal udbydes i Nørregade Syd - Markedspladsen.

Kenneth Edelmann har søgt om tilladelse til at opstille en pølsevogn på Torvet. Administrationen har givet tilladelsen den 26. august 2019 og trukket den tilbage den 13. september 2019.

I vedtægten for Torvet og Markedspladsen, se Bilag 1 står under afsnittet om torvehandel:

Tilladelse til handel med andre end de nævnte varegrupper kan gives efter en nærmere vurdering og kun hvis der kan opnås tilladelse hertil i henhold til gældende lovgivning. Umiddelbart vil der kunne blive tale om følgende tilfælde:
 

• Lokale handlende med permanent fast forretningsadresse, der indenfor en rimelig afstand fra deres forretning – skønsmæssigt 100-150 m – sælger varer fra midlertidige stader eller opstiller cafémøbler til udeservering.

I forbindelse med særlige arrangementer og efter særlig ansøgning kan der undtagelsesvis gives tilladelse til handel med pølser, burgere, pommes frites, is m.v. samt spiritus.

Det blev af administrationen tolket som, at det kun er i forbindelse med særlige arrangementer der kan gives tilladelse til en pølsevogn på torvehandelsområdet.

Med den nye vedtægt for Torvet og Markedspladsen er der ikke udlagt et særskilt areal til en pølsevogn, som der var før toveomlægningen i Nørregade Syd. Der er udlagt areal til en Pavillon med café på Torvet, og der er udlagt areal til stadepladser på Torvet og Markedspladsen. Arealerne fremgår af tegning 1.

Tegning 1 - Arealer til stadepladser på Torvet og Markedspladsen samt til Pavillon.

Hele torvehandelsområdet i Nørregade syd Markedspladsen er opdelt i to områder den sydlige del er afgrænset i vedtægten og må benyttes til handel og kulturelle aktiviteter, hvor den nordlige del ikke er en del af vedtægtens afgrænsning.

Torvearealet i den nordlige del af Nørregade syd Markedspladsen har tidligere været forbeholdt stadeplads for opstilling af en pølsevogn med tilknyttet kabelrør til el tilslutning i målerskab. Stadepladsen i Nørregade syd har i perioden december 2005 – september 2017 været udbudt til en pølsevogn, arealet fremgår af tegning 2 nedenfor.

Tegning 2 Tidligere stadeplads til pølsevogn i Nørregade syd

Lejeindtægten for området forbeholdt en pølsevogn har tidligere været fastsat ud fra et udbud hvor lejeindtægten har ligget fra 30.000 kr. – 71.000 kr. årligt. Stadepladsholderen til pølsevognen afregnede elforbrug direkte til SEAS-NVE ud fra målerstand.

Trækrør til elkablet er i forbindelse med anlægsarbejdet i Nørregade blevet fjernet, der skal etableres nyt trækrør før en pølsevogn kan blive tilsluttet elmåleren.

Torvet i bymidten herunder Torvet og Markedspladsen ses som en helhed med stadepladser til handel, kulturelle aktiviteter og udeservering. Caféen i Pavillonen på Torvet udbydes med henblik på salg af madvare og udeservering, hvorfor Torvet ikke er hensigtsmæssigt at placerer en pølsevogn på. Placering af Pavillon med café på Torvet og en pølsevogn på Markedspladsen vil give en god fordeling af spise muligheder på torvearealerne i bymidten.

Kenneth Edelmann har oplyst, at de er interesseret i en placering både på Torvet eller andet sted i bymidten.

Løsning 1: Placering på en stadeplads på Markedspladsen.

Ved en placering her sidestilles pølsevognen med de øvrige stadepladser på Torvet og Markedspladsen.

Stadepladserne på Markedspladsen til handel og udeservering er prissat efter kommunens takstregulativ, som byrådet har besluttet skal være gratis. Der skal betales for strøm fastsat til 30,00 kr. pr dag eller 2.719,00 kr. pr. år.

Samtidig med vil pølsevognen i Nørregade syd få en økonomisk fordel i forhold til kiosken i Kildemarken og den kommende Pavillon på Torvet, hvilket giver en forskelsbehandling.

Fastsættes lejeindtægten for stadepladsen til pølsevogn til at være gratis, kan stadepladsen tildeles administrativ med en rådighedstilladelse jf. vejlovens § 80 uden at afholde et udbud.

Løsning 2: Placering på den nordlige del af Markedspladsen ved udbud.

Ved en placering her kan stadepladsen udbydes. Elforbrug vil ske ved aflæsning af måler til strømpullert.

Kiosken i Kildemarken har ikke været i udbud, der er forhandlet ny kontrakt ved ejerskifte hvor lejen er fastsat til 55.661,40 kr. årligt i 2019. Caféen i den kommende Pavillon på Torvet er planlagt til at blive udbudt.

Administrationen vurderer, at et udbud af stadepladsen til en pølsevogn kan ske med en lejekontrakt start pr. 1. januar 2020 og løber for 4 år ad gangen. Udbuddet afholdes efter frie markeds vilkår til højest bydende.

Tidsforløbet for udbuddet kan afvikles som følgende:

• Udbudsmaterialet udarbejdes i oktober og annonceres inden 1. november 2019
• Budsfrist sættes til fredag d. 29. november 2019 kl. 12.00.
• Kontrakt indgås med højstbydende til start pr. 1. januar 2020.

Løsning 3: Placering på den nordlige del af Markedspladsen ved rådighedstilladelse.

Ved en placering her kan der gives en rådighedstilladelse jf. vejlovens § 80 for en given periode, og med vilkår for benyttelsen.

Elforbrug vil ske ved aflæsning af måler til strømpullert.

Ved udløb af rådighedstillladelsen vil der være mulighed for at udbyde stadepladsen til en pølsevogn.
 

I de tidligere udlejningsbetingelser var den tilladelige størrelse på ”pølsevognen” begrænset til 8,75 m². Ud over arealet til pølsevogn stilles der et areal på maksimalt 30 m² til rådighed. Dette areal må benyttes til opstilling af borde og stole til brug for udendørs servering i sommerperioden fra 1. april – 30. september. Pølsevognen skal være transportabel, således at den ved kontraktens ophør er let at afmonterer fra området.

Disse betingelser kan med samme ordlyd indarbejdes i alle 3 løsninger.

For løsning 2 og 3 skal der etables strømudtag i form af en pullert i forbindelse med stadepladsen i den nordlige del af Markedspladsen. Udgiften hertil skønnes til 10.000 kr. eskl. moms beløbet afholdes af torveprojektet.

Ingen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Ved udbud af pladsen til pølsevogn kendes den budgetmæssige konsekvens først når udbuddet er gennemført.

Ved alle tre løsninger skabes der mulighed for, at der kommer en pølsevogn i Nørregade på Markedspladsen.

Placering jf. løsning 1 og 3 vil betyde at pølsevognen kan opstilles gratis og sidestilles med de stadepladser der er på Torvet og Markedspladsen. I løsning 3 vil der dog skulle betales el efter forbrug.

Placering jf. løsning 2 vil betyde at pølsevognen sidestilles med Kiosken i Kildemarken og den kommende café i Pavillonen.

Direktionen indstiller, at pølsevognen placeres på den nordlige del af Markedspladsen ved en rådighedstilladelse jf. løsning 3.

Godkendt efter afstemning, med bemærkning om, at placering af pølsevognen er uden for vedtægtens område jf.  ”Vedtægt for benyttelse af stadepladser, torvet og markedspladsen”